Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

En lille gruppe af erhvervsfolk, kunstnere og forskere arbejder i kulisserne på et ambitiøst FN-projekt, der har som mål at bremse populismen i verden, den stigende politiske polarisering og bølgen af fake news. Med en ny global vidensplatform skal hele verden informeres. I spidsen står danske Jimmy Maymann.

Det kan umiddelbart lyde temmelig højtravende og næsten troskyldigt i sin idealisme. Ambitionsniveauet bag det kommende oplysningsprojekt UN Live Online er i hvert fald tårnhøjt, og selve fremgangsmåden er ikke set før.

Med en helt ny vidensplatform, der vil gøre brug af de mest moderne digitale kommunikationsmetoder, skal verdenssamfundet bringes tilbage til de gode gamle dage, hvor politiske diskussioner i langt højere grad foregik på et informeret grundlag, og hvor regulære fakta og videnskab var udgangspunktet for alle større diskussioner og beslutninger. Og hvor det normbaserede fællesskab arbejdede for at styrke demokratiet og skabe fremgang for flest mulige.

”Vi bliver nødt til at få skabt noget konsensus i samfundet, hvis vi vil forhindre den næste store katastrofe,” siger den danske entreprenør, topchef og verdensmand Jimmy Maymann, der er nyudnævnt formand for UN Live Online.

Det er blot en måned siden, han vendte hjem til Danmark fra New York, hvor han var indholdsdirektør i den amerikanske mediegigant AOL og havde ansvaret for alle dets brands, herunder Huffington Post, TechCrunch og Engadget. Forinden brillerede Jimmy Maymann i et job som adm. direktør for netop Huffington Post, som han på bare tre år formåede at udvikle fra et nationalt blogsite med 35 mio. læsere til en global medievirksomhed med 210 mio. brugere.

Vejen til en mere bæredygtig verden

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s 17 konkrete mål og 169 delmål for en socialt, økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtig verden trådte i kraft 1. januar 2016. Målene bygger videre på de otte såkaldte Millennium Development Goals, der udløb i 2015, og de forpligter FN’s 193 medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og sundhed til alle osv. frem imod 2030.

Kilde: FN

Og selv om det har gjort ham til en af de mest erfarne og eftertragtede mediedirektører i verden, der kan vælge og vrage blandt mange topstillinger, så har han nu besluttet at give sin tid til ngo-arbejdet med det kommende FN-projekt uden rigtigt at få noget for det. Hvis man ser bort fra det med betalingen, er det nye projekt dog ikke så væsensforskelligt, fra det han tidligere har beskæftiget sig med. Ligesom i tiden på Huffington Post, hvor han bl.a. etablerede en online platform til det arabiske forår og senest brugte virtual reality til at gøre hele den syriske flygtningekrise langt mere nærværende i et større oplysningsprojekt, har Jimmy Maymann altid været værdidrevet i sit arbejde. Denne gang kaster han sig dog over den nok mest vanskelige udfordring i vor tid: At bremse de negative konsekvenser af det postfaktuelle samfund.

”Samfundsdebatten er gået fuldstændig ud af sync, fordi vi ikke starter det samme sted. Vi står i øjeblikket i hver sin lejr. Specielt i USA – hvor jeg har resideret de sidste mange år – er det blevet helt ekstremt. Her medfører polariseringen og populismen, at demokratiet og samfundet flytter sig baglæns i stedet for fremad. Og problemet er, at det ser vi nu flere og flere steder i verden. Vi så det også i Storbritannien med Brexit, hvor de basalt set stemte sig ud af EU på nogle forkerte præmisser,” siger Jimmy Maymann, der med UN Live Online vil gøre den mere end 70 år gamle FN-institution relevant på ny og tillige sikre, at selv de alleryngste generationer på kloden bliver bekendt med FN’s visioner og ikke mindst de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Se figur 1.

Crazy projekt

Og ja, han er godt klar over, at det ikke just er verdens nemmeste opgave.

”Det er jo et crazy projekt på den måde, at visionen er kæmpestor, og at eksekveringen bliver sindssygt vanskelig.”

Foreløbig har han samlet en lille håndfuld af andre indflydelsesrige topledere, kunstnere, forskere og personer, som er ved at realisere de spæde planer for det digitale vidensprojekt, som skal gå i luften parallelt med, at UN Live har intention om at gå i gang med byggeriet af et decideret FN-museum, UN Live Museum, som skal stå klart i København i 2022.

Maymann er leder af den del af projektet, der handler om at udvikle den digitale platform og kom ind i billedet, da folkene bag etableringen af det fysiske museum besluttede at supplere det med en virtuel udgave. Her var han i starten blot rådgiver, men blev hurtigt udnævnt til formand. Derudover drives projektet af en kernegruppe bestående af bl.a. Jan Mattsson, tidligere eksekutivdirektør for UNOPS og leder af FN Byen i København, Michael Edson, tidligere direktør for digitale medier på verdens største museum, The Smithsonian Institution i Washington, samt Lars Nittve, tidligere direktør på Louisiana og Moderna Museet samt grundlægger af Tate Modern i London og M+ i HongKong. Endelig er kunstneren Olafur Eliasson blandt initiativtagerne til projektet.

Museum i København

”Vi er nødt til at komme tilbage til at diskutere på baggrund af noget, som er faktuelt, og som nogle har defineret som facts. For det skræmmer mig meget som menneske, hvor samfundet er på vej hen. Fortsætter vi ad den vej, hvor vi er lige nu, så ser det ikke positivt ud. Flere steder er der tegn på social uro. Jeg tror så ikke, vi får væbnet revolution, men vi har trods alt set folk i San Francisco, der har omringet de busser, der kører til Silicon Valley – som de kalder ”The One Percent Buses” – og hvor folk bliver korporligere, fordi de er så frustrerede over udviklingen og uligheden,” siger han.

Når UN Live Online går i luften i slutningen af næste år, er det ambitionen at nå ud med viden om FN’s 17 verdensmål til så mange som muligt på hele kloden. Jimmy Maymann taler om ”hundredvis af millioner af mennesker”. Han og gruppen bag projektet er samtidig klar over, at man ikke får flertallet af dem til at læse tonstunge klimarapporter eller for den sags skyld klikke sig direkte ind på UN Live Onlines website. Derfor er planen at kuratere og præsentere al den viden, som findes om de 17 FN-mål, på helt nye og anderledes måder. Det vil sige gennem de sociale medier, streamingtjenester og andre nye kommunikationskanaler og formater. Til en begyndelse bliver det hele på engelsk, men målsætningen er at være tilstede på flere sprog og opbygge lokale partnerskaber.

”Vi ved godt, at folk ikke nødvendigvis kommer ind på unlivemuseum.org. Ligesom de fleste heller ikke nødvendigvis kommer ind på politiken.dk eller berlingske.dk. De konsumerer det på alle mulige andre platforme, fordi medier i dag fungerer distribueret. Derfor er vi også nødt til at lave atomiseret indhold, der kan pushes ud og få sit eget liv på alle de her kanaler, hvor folk er og forbruger indhold. En 12-årig skal måske have en snapchat-story, der fortæller om ozonlaget. I andre tilfælde er det bedst gjort med en tominutters video eller måske infografik. Så det handler om at benytte helt nye formater, så vi når ud til langt flere og forhåbentligt på den måde kan løfte debatten hen et sted, hvor den sker på et mere informeret grundlag. Sådan at vi alle starter med det samme udgangspunkt.”

Hvad er op, og hvad er ned?

Han mener i øvrigt, at det nye vidensprojekt ligger fuldstændig i tråd med FN’s oprindelige vision:

”FN blev etableret på baggrund af to verdenskrige. Man ville gerne skabe et sted, hvor folk kunne mødes og tale sig tilrette frem for at skulle bekrige hinanden. Nu har vi en anden krig i verden. En krig på ord, på viden og på facts – eller mangel på samme. Og ser vi på den polarising, der er i verden, den populisme og den bølge af fake news, der er væltet ind over os de sidste par år, så er der behov for, at nogen står op imod det.”

Jimmy Maymann forventer, at de kommende journalister og redaktører på UN Live Online får en stor opgave med at kuratere og formidle FN’s faktabaserede indhold målrettet ud i de forskellige sammenhænge, hvor folk har brug for den konkrete viden. Det vil sige der, hvor man kan gøre den største forskel.

”Altså når der for eksempel er en debat på Facebook omkring klima, så skal der være noget kurateret indhold fra UN Live, sådan at du over tid bliver klar over, at her kan man gå ind og få svar på, hvad det lige er, der er op og ned i det her tema,” siger han.

Han understreger, at der ikke bliver tale om en nyhedstjeneste. Ligesom man heller ikke ønsker at være dagsordensættende. Det er derimod en videnskabelig funderet platform, der skal klæde mennesker bedst muligt på til debatter og med fokus på substans, research og så det videnskabelige.

Til gengæld er man ikke bleg for at indgå strategiske partnerskaber med en række af verdens største medievirksomheder.

Fra digital entreprenør til global mediemand

”Vi har talt med alle de store sociale platforme. Vi har talt med flere af de store mediehuse, og vi laver aftaler med en masse forskellige spillere – eksempelvis Washington Post – hvor vi så siger: ’Okay, I har en klimasektion, hvor vi gerne vil feede vores indhold direkte ind’. Og det vil de så selvfølgelig gerne have, for det underbygger deres journalistik. Eller på Snapchat, hvor vi laver aftaler om at have et par forskellige kanaler hos dem. Eller hos YouTube.”

Vil skabe globalt community

Udover vidensdelen ønsker UN Live Online at være med til at søsætte større debatter, etablere et globalt community og tillige tilbyde online-undervisning med hjælp fra lærere og professorer fra eksempelvis Stanford University og MIT, hvor man så kan logge sig på fra hele verden og blive klogere.

”Et af problemerne i dag er, at der sidder folk, der ikke har adgang til den viden eller til de mennesker, der rent faktisk har viden. Så det vil vi selvfølgelig også fokusere på. Sidder du på en skole i Ramallah, og internettet er det eneste, du har adgang til, så er det vigtigt, at vi tilbyder nogle ting, som klassen eller skolelæreren kan downloade, så de får en forståelse for, hvad de kan gøre i deres lokalmiljø. Information er ikke nok – vi skal have folk til at handle.”

”Lad mig give et andet eksempel: Hvis du er en ung 15-årig, der følger lidt med i tingene, så ser du måske pludselig Trump stille sig op i nyhederne og sige, at der ikke er hul i ozonlaget – vi går tilbage til kul. Men er det nu rigtigt? Og hvordan skal den 15-årige forholde sig til det? Og hvad betyder det, hvis Trump lige pludselig skruer op for alle kulanlæg i USA igen?”

Selv om UN Live Online endnu ikke er gået i luften, og for den sags skyld heller ikke har fortalt omverden spor om projektet indtil nu, så har de som ngo-startup fået masser af positive tilsagn. Og der er et klart håb om fondsstøtte for et par milliarder kroner, som vil være nødvendigt for at realisere alle projektets platforme.

”Det positive er, at der jo heldigvis er rigtig mange mennesker derude, der godt kan se, at vi bevæger os baglæns. Derfor er det forhåbentlig let for nogle af de store fonde, som har lyst til at skrive en check og sige: ’Det vil vi gerne være med til at støtte og finansiere’. Ligesom der heldigvis også er nogle af de store platforme, som har flagget, at de gerne vil hjælpe med at få det her ud,” siger Jimmy Mayman, der for nylig trådte ind i bestyrelsen for det indflydelsesrige Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford, der giver ham adgang til topchefer i alle større medier og platforme i verden.

”Der har vi naturligvis også haft en diskussion om fake news, og hvad det er, medierne skal gøre. Og der er der stort set ingen, som ikke synes, vores projekt er en god ide.”

Jimmy Maymann påtænker derfor, at UN Live Online skal være med til at verificere forskningsresultater, rapporter og kendsgerninger i relation til FN’s 17 verdensmål.

”Jeg tror, at FN måske er en af de få organisationer, som kan blive en troværdig kurator for al den viden, der er derude, og med styrke kan give det et troværdighedsstempel. Vi arbejder derfor med at indføre begrebet ’Verified by UN Live’, som betyder, at så kan du stole på det som faktuelt. Der er altså ikke nogen politisering i det – det er videnskabelige fakta.”

Økonomisk uafhængig af FN

Unikt for projektet er, at UN Live Online ikke direkte bliver en del af FN.

"Det letteste ville være at sige, at FN skal finansiere det. Men vi har valgt at sige, at vi er nødt til at operere uafhængigt, fordi FN i dag er et forum for en masse forskellige nationer med forskellige dagsordner. Det gælder eksempelvis i forhold til klimadagsordenen, hvor der kan være medlemslande, der ikke ønsker at stoppe med brugen af deres kulværker og derfor presser FN."

Maymann lægger dog ikke skjul på, at man gerne vil høre under FN-paraplyen, men med et armslængdeprincip.

”Ligesom en nyhedsorganisation bliver vi nødt til at have uafhængighed og kunne erklære, at vi ikke varetager nogen politiske interesser. Vi har bare et mål om, at vi som samfund er nødt til at få samtalen, dialogen og diskussionen tilbage til at basere sig på facts, for ellers kommer vi aldrig nogensinde til at udvikle os som demokrati. Det her er inkubation af en helt ny model og platform, der udfordrer konventioner og måden, ting gøres på i FN, så det er klart, at der kommer til at være ting, som vi gør anderledes, og det vil givetvis udfordre deres forandringsvillighed. Men FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og den nye António Guterres, har heldigvis tilkendegivet deres støtte.”

Det er i øvrigt tanken, at UN Live Online skal udnytte kunstig intelligens og avancerede algoritmer til at hjælpe med at validere indholdet.

”Teknologien kan ikke løse alting. I min terminologi er der altid nødt til at være et menneskeligt element. Men algoritmerne kommer til at betyde, at vi kan løse mange flere opgaver samt behandle og processe mange flere ting, verificere dem og præsentere det for folk, der ønsker at få indhold fra UN Live.”

Han understreger, at UN Live Online’s indsats ikke kan sammenlignes med de mange medier, som har erklæret krig mod fake news. Hvor de traditionelle medier gennemfører faktatjek af udsagn og nyheder, så skal UN Live ses som en videnskabelig funderet platform.

Ideen er at arbejde med temaer, der ofte vil gå på tværs af FN’s bæredygtighedsmål. På nuværende tidspunkt er planen at starte med temaerne ’Climate’ og ’People on the Move’, der tilsammen berører 7 af de 17 verdensmål.

”Det er positivt, at der efterhånden er mange, som arbejder på at få ændret den udvikling, der er i øjeblikket. Men mange medier er tillidsmæssigt nede på et niveau, der ligner en brugtvognsforhandler. De har været for dårlige til at validere deres kilder, som ellers er en grundpræmis i al journalistik. De fleste er så godt klar over det og er begyndt den her selverkendelse og selvhealingsproces, men selv om jeg holder meget af medierne, og selv kommer fra medierne, så har jeg svært ved at se, at de kan komme ud af det hurtigt nok til at være med til at løse det store skred, som vi har set i værdidebatten,” siger Jimmy Maymann og peger på, at der generelt bliver færre og færre penge til at producere den dybdeborende journalistik.

Som nævnt befinder UN Live Online sig stadig i den meget indledende fase, og endnu mangler den tekniske løsning til selve platformen. Men for at blive klar til en global lancering allerede i anden halvdel af 2018 er Jimmy Maymann klar til at gå utraditionelle veje i udviklingen. Eksempelvis har man tænkt sig at gå ud til de helt store it-selskaber – heriblandt Facebook, Microsoft, IBM og Google – og spørge dem, om de i stedet for at støtte med penge ikke kunne have lyst til hver at bidrage med 25 udviklere i 5 år.

”Vi synes, det kunne være interessant at lave nogle anderledes modeller for opbygningen af en ny verdensorganisation, så vi rent faktisk ret hurtigt kan etablere et virtuelt udviklingsteam på måske 100 mand. Og når vi taler med tech-virksomhederne, så er de ikke afvisende. Vi skylder så blot fra vores side at sige, hvilke udviklere vi præcist har brug for, og hvad der er målet.”

Forrige artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa Næste artikel “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.” “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.