Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

En lille gruppe af erhvervsfolk, kunstnere og forskere arbejder i kulisserne på et ambitiøst FN-projekt, der har som mål at bremse populismen i verden, den stigende politiske polarisering og bølgen af fake news. Med en ny global vidensplatform skal hele verden informeres. I spidsen står danske Jimmy Maymann.

Det kan umiddelbart lyde temmelig højtravende og næsten troskyldigt i sin idealisme. Ambitionsniveauet bag det kommende oplysningsprojekt UN Live Online er i hvert fald tårnhøjt, og selve fremgangsmåden er ikke set før.

Med en helt ny vidensplatform, der vil gøre brug af de mest moderne digitale kommunikationsmetoder, skal verdenssamfundet bringes tilbage til de gode gamle dage, hvor politiske diskussioner i langt højere grad foregik på et informeret grundlag, og hvor regulære fakta og videnskab var udgangspunktet for alle større diskussioner og beslutninger. Og hvor det normbaserede fællesskab arbejdede for at styrke demokratiet og skabe fremgang for flest mulige.

”Vi bliver nødt til at få skabt noget konsensus i samfundet, hvis vi vil forhindre den næste store katastrofe,” siger den danske entreprenør, topchef og verdensmand Jimmy Maymann, der er nyudnævnt formand for UN Live Online.

Det er blot en måned siden, han vendte hjem til Danmark fra New York, hvor han var indholdsdirektør i den amerikanske mediegigant AOL og havde ansvaret for alle dets brands, herunder Huffington Post, TechCrunch og Engadget. Forinden brillerede Jimmy Maymann i et job som adm. direktør for netop Huffington Post, som han på bare tre år formåede at udvikle fra et nationalt blogsite med 35 mio. læsere til en global medievirksomhed med 210 mio. brugere.

Vejen til en mere bæredygtig verden

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s 17 konkrete mål og 169 delmål for en socialt, økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtig verden trådte i kraft 1. januar 2016. Målene bygger videre på de otte såkaldte Millennium Development Goals, der udløb i 2015, og de forpligter FN’s 193 medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og sundhed til alle osv. frem imod 2030.

Kilde: FN

Og selv om det har gjort ham til en af de mest erfarne og eftertragtede mediedirektører i verden, der kan vælge og vrage blandt mange topstillinger, så har han nu besluttet at give sin tid til ngo-arbejdet med det kommende FN-projekt uden rigtigt at få noget for det. Hvis man ser bort fra det med betalingen, er det nye projekt dog ikke så væsensforskelligt, fra det han tidligere har beskæftiget sig med. Ligesom i tiden på Huffington Post, hvor han bl.a. etablerede en online platform til det arabiske forår og senest brugte virtual reality til at gøre hele den syriske flygtningekrise langt mere nærværende i et større oplysningsprojekt, har Jimmy Maymann altid været værdidrevet i sit arbejde. Denne gang kaster han sig dog over den nok mest vanskelige udfordring i vor tid: At bremse de negative konsekvenser af det postfaktuelle samfund.

”Samfundsdebatten er gået fuldstændig ud af sync, fordi vi ikke starter det samme sted. Vi står i øjeblikket i hver sin lejr. Specielt i USA – hvor jeg har resideret de sidste mange år – er det blevet helt ekstremt. Her medfører polariseringen og populismen, at demokratiet og samfundet flytter sig baglæns i stedet for fremad. Og problemet er, at det ser vi nu flere og flere steder i verden. Vi så det også i Storbritannien med Brexit, hvor de basalt set stemte sig ud af EU på nogle forkerte præmisser,” siger Jimmy Maymann, der med UN Live Online vil gøre den mere end 70 år gamle FN-institution relevant på ny og tillige sikre, at selv de alleryngste generationer på kloden bliver bekendt med FN’s visioner og ikke mindst de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Se figur 1.

Crazy projekt

Og ja, han er godt klar over, at det ikke just er verdens nemmeste opgave.

”Det er jo et crazy projekt på den måde, at visionen er kæmpestor, og at eksekveringen bliver sindssygt vanskelig.”

Foreløbig har han samlet en lille håndfuld af andre indflydelsesrige topledere, kunstnere, forskere og personer, som er ved at realisere de spæde planer for det digitale vidensprojekt, som skal gå i luften parallelt med, at UN Live har intention om at gå i gang med byggeriet af et decideret FN-museum, UN Live Museum, som skal stå klart i København i 2022.

Maymann er leder af den del af projektet, der handler om at udvikle den digitale platform og kom ind i billedet, da folkene bag etableringen af det fysiske museum besluttede at supplere det med en virtuel udgave. Her var han i starten blot rådgiver, men blev hurtigt udnævnt til formand. Derudover drives projektet af en kernegruppe bestående af bl.a. Jan Mattsson, tidligere eksekutivdirektør for UNOPS og leder af FN Byen i København, Michael Edson, tidligere direktør for digitale medier på verdens største museum, The Smithsonian Institution i Washington, samt Lars Nittve, tidligere direktør på Louisiana og Moderna Museet samt grundlægger af Tate Modern i London og M+ i HongKong. Endelig er kunstneren Olafur Eliasson blandt initiativtagerne til projektet.

Museum i København

”Vi er nødt til at komme tilbage til at diskutere på baggrund af noget, som er faktuelt, og som nogle har defineret som facts. For det skræmmer mig meget som menneske, hvor samfundet er på vej hen. Fortsætter vi ad den vej, hvor vi er lige nu, så ser det ikke positivt ud. Flere steder er der tegn på social uro. Jeg tror så ikke, vi får væbnet revolution, men vi har trods alt set folk i San Francisco, der har omringet de busser, der kører til Silicon Valley – som de kalder ”The One Percent Buses” – og hvor folk bliver korporligere, fordi de er så frustrerede over udviklingen og uligheden,” siger han.

Når UN Live Online går i luften i slutningen af næste år, er det ambitionen at nå ud med viden om FN’s 17 verdensmål til så mange som muligt på hele kloden. Jimmy Maymann taler om ”hundredvis af millioner af mennesker”. Han og gruppen bag projektet er samtidig klar over, at man ikke får flertallet af dem til at læse tonstunge klimarapporter eller for den sags skyld klikke sig direkte ind på UN Live Onlines website. Derfor er planen at kuratere og præsentere al den viden, som findes om de 17 FN-mål, på helt nye og anderledes måder. Det vil sige gennem de sociale medier, streamingtjenester og andre nye kommunikationskanaler og formater. Til en begyndelse bliver det hele på engelsk, men målsætningen er at være tilstede på flere sprog og opbygge lokale partnerskaber.

”Vi ved godt, at folk ikke nødvendigvis kommer ind på unlivemuseum.org. Ligesom de fleste heller ikke nødvendigvis kommer ind på politiken.dk eller berlingske.dk. De konsumerer det på alle mulige andre platforme, fordi medier i dag fungerer distribueret. Derfor er vi også nødt til at lave atomiseret indhold, der kan pushes ud og få sit eget liv på alle de her kanaler, hvor folk er og forbruger indhold. En 12-årig skal måske have en snapchat-story, der fortæller om ozonlaget. I andre tilfælde er det bedst gjort med en tominutters video eller måske infografik. Så det handler om at benytte helt nye formater, så vi når ud til langt flere og forhåbentligt på den måde kan løfte debatten hen et sted, hvor den sker på et mere informeret grundlag. Sådan at vi alle starter med det samme udgangspunkt.”

Hvad er op, og hvad er ned?

Han mener i øvrigt, at det nye vidensprojekt ligger fuldstændig i tråd med FN’s oprindelige vision:

”FN blev etableret på baggrund af to verdenskrige. Man ville gerne skabe et sted, hvor folk kunne mødes og tale sig tilrette frem for at skulle bekrige hinanden. Nu har vi en anden krig i verden. En krig på ord, på viden og på facts – eller mangel på samme. Og ser vi på den polarising, der er i verden, den populisme og den bølge af fake news, der er væltet ind over os de sidste par år, så er der behov for, at nogen står op imod det.”

Jimmy Maymann forventer, at de kommende journalister og redaktører på UN Live Online får en stor opgave med at kuratere og formidle FN’s faktabaserede indhold målrettet ud i de forskellige sammenhænge, hvor folk har brug for den konkrete viden. Det vil sige der, hvor man kan gøre den største forskel.

”Altså når der for eksempel er en debat på Facebook omkring klima, så skal der være noget kurateret indhold fra UN Live, sådan at du over tid bliver klar over, at her kan man gå ind og få svar på, hvad det lige er, der er op og ned i det her tema,” siger han.

Han understreger, at der ikke bliver tale om en nyhedstjeneste. Ligesom man heller ikke ønsker at være dagsordensættende. Det er derimod en videnskabelig funderet platform, der skal klæde mennesker bedst muligt på til debatter og med fokus på substans, research og så det videnskabelige.

Til gengæld er man ikke bleg for at indgå strategiske partnerskaber med en række af verdens største medievirksomheder.

Fra digital entreprenør til global mediemand

”Vi har talt med alle de store sociale platforme. Vi har talt med flere af de store mediehuse, og vi laver aftaler med en masse forskellige spillere – eksempelvis Washington Post – hvor vi så siger: ’Okay, I har en klimasektion, hvor vi gerne vil feede vores indhold direkte ind’. Og det vil de så selvfølgelig gerne have, for det underbygger deres journalistik. Eller på Snapchat, hvor vi laver aftaler om at have et par forskellige kanaler hos dem. Eller hos YouTube.”

Vil skabe globalt community

Udover vidensdelen ønsker UN Live Online at være med til at søsætte større debatter, etablere et globalt community og tillige tilbyde online-undervisning med hjælp fra lærere og professorer fra eksempelvis Stanford University og MIT, hvor man så kan logge sig på fra hele verden og blive klogere.

”Et af problemerne i dag er, at der sidder folk, der ikke har adgang til den viden eller til de mennesker, der rent faktisk har viden. Så det vil vi selvfølgelig også fokusere på. Sidder du på en skole i Ramallah, og internettet er det eneste, du har adgang til, så er det vigtigt, at vi tilbyder nogle ting, som klassen eller skolelæreren kan downloade, så de får en forståelse for, hvad de kan gøre i deres lokalmiljø. Information er ikke nok – vi skal have folk til at handle.”

”Lad mig give et andet eksempel: Hvis du er en ung 15-årig, der følger lidt med i tingene, så ser du måske pludselig Trump stille sig op i nyhederne og sige, at der ikke er hul i ozonlaget – vi går tilbage til kul. Men er det nu rigtigt? Og hvordan skal den 15-årige forholde sig til det? Og hvad betyder det, hvis Trump lige pludselig skruer op for alle kulanlæg i USA igen?”

Selv om UN Live Online endnu ikke er gået i luften, og for den sags skyld heller ikke har fortalt omverden spor om projektet indtil nu, så har de som ngo-startup fået masser af positive tilsagn. Og der er et klart håb om fondsstøtte for et par milliarder kroner, som vil være nødvendigt for at realisere alle projektets platforme.

”Det positive er, at der jo heldigvis er rigtig mange mennesker derude, der godt kan se, at vi bevæger os baglæns. Derfor er det forhåbentlig let for nogle af de store fonde, som har lyst til at skrive en check og sige: ’Det vil vi gerne være med til at støtte og finansiere’. Ligesom der heldigvis også er nogle af de store platforme, som har flagget, at de gerne vil hjælpe med at få det her ud,” siger Jimmy Mayman, der for nylig trådte ind i bestyrelsen for det indflydelsesrige Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford, der giver ham adgang til topchefer i alle større medier og platforme i verden.

”Der har vi naturligvis også haft en diskussion om fake news, og hvad det er, medierne skal gøre. Og der er der stort set ingen, som ikke synes, vores projekt er en god ide.”

Jimmy Maymann påtænker derfor, at UN Live Online skal være med til at verificere forskningsresultater, rapporter og kendsgerninger i relation til FN’s 17 verdensmål.

”Jeg tror, at FN måske er en af de få organisationer, som kan blive en troværdig kurator for al den viden, der er derude, og med styrke kan give det et troværdighedsstempel. Vi arbejder derfor med at indføre begrebet ’Verified by UN Live’, som betyder, at så kan du stole på det som faktuelt. Der er altså ikke nogen politisering i det – det er videnskabelige fakta.”

Økonomisk uafhængig af FN

Unikt for projektet er, at UN Live Online ikke direkte bliver en del af FN.

"Det letteste ville være at sige, at FN skal finansiere det. Men vi har valgt at sige, at vi er nødt til at operere uafhængigt, fordi FN i dag er et forum for en masse forskellige nationer med forskellige dagsordner. Det gælder eksempelvis i forhold til klimadagsordenen, hvor der kan være medlemslande, der ikke ønsker at stoppe med brugen af deres kulværker og derfor presser FN."

Maymann lægger dog ikke skjul på, at man gerne vil høre under FN-paraplyen, men med et armslængdeprincip.

”Ligesom en nyhedsorganisation bliver vi nødt til at have uafhængighed og kunne erklære, at vi ikke varetager nogen politiske interesser. Vi har bare et mål om, at vi som samfund er nødt til at få samtalen, dialogen og diskussionen tilbage til at basere sig på facts, for ellers kommer vi aldrig nogensinde til at udvikle os som demokrati. Det her er inkubation af en helt ny model og platform, der udfordrer konventioner og måden, ting gøres på i FN, så det er klart, at der kommer til at være ting, som vi gør anderledes, og det vil givetvis udfordre deres forandringsvillighed. Men FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og den nye António Guterres, har heldigvis tilkendegivet deres støtte.”

Det er i øvrigt tanken, at UN Live Online skal udnytte kunstig intelligens og avancerede algoritmer til at hjælpe med at validere indholdet.

”Teknologien kan ikke løse alting. I min terminologi er der altid nødt til at være et menneskeligt element. Men algoritmerne kommer til at betyde, at vi kan løse mange flere opgaver samt behandle og processe mange flere ting, verificere dem og præsentere det for folk, der ønsker at få indhold fra UN Live.”

Han understreger, at UN Live Online’s indsats ikke kan sammenlignes med de mange medier, som har erklæret krig mod fake news. Hvor de traditionelle medier gennemfører faktatjek af udsagn og nyheder, så skal UN Live ses som en videnskabelig funderet platform.

Ideen er at arbejde med temaer, der ofte vil gå på tværs af FN’s bæredygtighedsmål. På nuværende tidspunkt er planen at starte med temaerne ’Climate’ og ’People on the Move’, der tilsammen berører 7 af de 17 verdensmål.

”Det er positivt, at der efterhånden er mange, som arbejder på at få ændret den udvikling, der er i øjeblikket. Men mange medier er tillidsmæssigt nede på et niveau, der ligner en brugtvognsforhandler. De har været for dårlige til at validere deres kilder, som ellers er en grundpræmis i al journalistik. De fleste er så godt klar over det og er begyndt den her selverkendelse og selvhealingsproces, men selv om jeg holder meget af medierne, og selv kommer fra medierne, så har jeg svært ved at se, at de kan komme ud af det hurtigt nok til at være med til at løse det store skred, som vi har set i værdidebatten,” siger Jimmy Maymann og peger på, at der generelt bliver færre og færre penge til at producere den dybdeborende journalistik.

Som nævnt befinder UN Live Online sig stadig i den meget indledende fase, og endnu mangler den tekniske løsning til selve platformen. Men for at blive klar til en global lancering allerede i anden halvdel af 2018 er Jimmy Maymann klar til at gå utraditionelle veje i udviklingen. Eksempelvis har man tænkt sig at gå ud til de helt store it-selskaber – heriblandt Facebook, Microsoft, IBM og Google – og spørge dem, om de i stedet for at støtte med penge ikke kunne have lyst til hver at bidrage med 25 udviklere i 5 år.

”Vi synes, det kunne være interessant at lave nogle anderledes modeller for opbygningen af en ny verdensorganisation, så vi rent faktisk ret hurtigt kan etablere et virtuelt udviklingsteam på måske 100 mand. Og når vi taler med tech-virksomhederne, så er de ikke afvisende. Vi skylder så blot fra vores side at sige, hvilke udviklere vi præcist har brug for, og hvad der er målet.”

Forrige artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa Næste artikel “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.” “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør