Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

En lille gruppe af erhvervsfolk, kunstnere og forskere arbejder i kulisserne på et ambitiøst FN-projekt, der har som mål at bremse populismen i verden, den stigende politiske polarisering og bølgen af fake news. Med en ny global vidensplatform skal hele verden informeres. I spidsen står danske Jimmy Maymann.

Det kan umiddelbart lyde temmelig højtravende og næsten troskyldigt i sin idealisme. Ambitionsniveauet bag det kommende oplysningsprojekt UN Live Online er i hvert fald tårnhøjt, og selve fremgangsmåden er ikke set før.

Med en helt ny vidensplatform, der vil gøre brug af de mest moderne digitale kommunikationsmetoder, skal verdenssamfundet bringes tilbage til de gode gamle dage, hvor politiske diskussioner i langt højere grad foregik på et informeret grundlag, og hvor regulære fakta og videnskab var udgangspunktet for alle større diskussioner og beslutninger. Og hvor det normbaserede fællesskab arbejdede for at styrke demokratiet og skabe fremgang for flest mulige.

”Vi bliver nødt til at få skabt noget konsensus i samfundet, hvis vi vil forhindre den næste store katastrofe,” siger den danske entreprenør, topchef og verdensmand Jimmy Maymann, der er nyudnævnt formand for UN Live Online.

Det er blot en måned siden, han vendte hjem til Danmark fra New York, hvor han var indholdsdirektør i den amerikanske mediegigant AOL og havde ansvaret for alle dets brands, herunder Huffington Post, TechCrunch og Engadget. Forinden brillerede Jimmy Maymann i et job som adm. direktør for netop Huffington Post, som han på bare tre år formåede at udvikle fra et nationalt blogsite med 35 mio. læsere til en global medievirksomhed med 210 mio. brugere.

Vejen til en mere bæredygtig verden

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s 17 konkrete mål og 169 delmål for en socialt, økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtig verden trådte i kraft 1. januar 2016. Målene bygger videre på de otte såkaldte Millennium Development Goals, der udløb i 2015, og de forpligter FN’s 193 medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og sundhed til alle osv. frem imod 2030.

Kilde: FN

Og selv om det har gjort ham til en af de mest erfarne og eftertragtede mediedirektører i verden, der kan vælge og vrage blandt mange topstillinger, så har han nu besluttet at give sin tid til ngo-arbejdet med det kommende FN-projekt uden rigtigt at få noget for det. Hvis man ser bort fra det med betalingen, er det nye projekt dog ikke så væsensforskelligt, fra det han tidligere har beskæftiget sig med. Ligesom i tiden på Huffington Post, hvor han bl.a. etablerede en online platform til det arabiske forår og senest brugte virtual reality til at gøre hele den syriske flygtningekrise langt mere nærværende i et større oplysningsprojekt, har Jimmy Maymann altid været værdidrevet i sit arbejde. Denne gang kaster han sig dog over den nok mest vanskelige udfordring i vor tid: At bremse de negative konsekvenser af det postfaktuelle samfund.

”Samfundsdebatten er gået fuldstændig ud af sync, fordi vi ikke starter det samme sted. Vi står i øjeblikket i hver sin lejr. Specielt i USA – hvor jeg har resideret de sidste mange år – er det blevet helt ekstremt. Her medfører polariseringen og populismen, at demokratiet og samfundet flytter sig baglæns i stedet for fremad. Og problemet er, at det ser vi nu flere og flere steder i verden. Vi så det også i Storbritannien med Brexit, hvor de basalt set stemte sig ud af EU på nogle forkerte præmisser,” siger Jimmy Maymann, der med UN Live Online vil gøre den mere end 70 år gamle FN-institution relevant på ny og tillige sikre, at selv de alleryngste generationer på kloden bliver bekendt med FN’s visioner og ikke mindst de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Se figur 1.

Crazy projekt

Og ja, han er godt klar over, at det ikke just er verdens nemmeste opgave.

”Det er jo et crazy projekt på den måde, at visionen er kæmpestor, og at eksekveringen bliver sindssygt vanskelig.”

Foreløbig har han samlet en lille håndfuld af andre indflydelsesrige topledere, kunstnere, forskere og personer, som er ved at realisere de spæde planer for det digitale vidensprojekt, som skal gå i luften parallelt med, at UN Live har intention om at gå i gang med byggeriet af et decideret FN-museum, UN Live Museum, som skal stå klart i København i 2022.

Maymann er leder af den del af projektet, der handler om at udvikle den digitale platform og kom ind i billedet, da folkene bag etableringen af det fysiske museum besluttede at supplere det med en virtuel udgave. Her var han i starten blot rådgiver, men blev hurtigt udnævnt til formand. Derudover drives projektet af en kernegruppe bestående af bl.a. Jan Mattsson, tidligere eksekutivdirektør for UNOPS og leder af FN Byen i København, Michael Edson, tidligere direktør for digitale medier på verdens største museum, The Smithsonian Institution i Washington, samt Lars Nittve, tidligere direktør på Louisiana og Moderna Museet samt grundlægger af Tate Modern i London og M+ i HongKong. Endelig er kunstneren Olafur Eliasson blandt initiativtagerne til projektet.

Museum i København

”Vi er nødt til at komme tilbage til at diskutere på baggrund af noget, som er faktuelt, og som nogle har defineret som facts. For det skræmmer mig meget som menneske, hvor samfundet er på vej hen. Fortsætter vi ad den vej, hvor vi er lige nu, så ser det ikke positivt ud. Flere steder er der tegn på social uro. Jeg tror så ikke, vi får væbnet revolution, men vi har trods alt set folk i San Francisco, der har omringet de busser, der kører til Silicon Valley – som de kalder ”The One Percent Buses” – og hvor folk bliver korporligere, fordi de er så frustrerede over udviklingen og uligheden,” siger han.

Når UN Live Online går i luften i slutningen af næste år, er det ambitionen at nå ud med viden om FN’s 17 verdensmål til så mange som muligt på hele kloden. Jimmy Maymann taler om ”hundredvis af millioner af mennesker”. Han og gruppen bag projektet er samtidig klar over, at man ikke får flertallet af dem til at læse tonstunge klimarapporter eller for den sags skyld klikke sig direkte ind på UN Live Onlines website. Derfor er planen at kuratere og præsentere al den viden, som findes om de 17 FN-mål, på helt nye og anderledes måder. Det vil sige gennem de sociale medier, streamingtjenester og andre nye kommunikationskanaler og formater. Til en begyndelse bliver det hele på engelsk, men målsætningen er at være tilstede på flere sprog og opbygge lokale partnerskaber.

”Vi ved godt, at folk ikke nødvendigvis kommer ind på unlivemuseum.org. Ligesom de fleste heller ikke nødvendigvis kommer ind på politiken.dk eller berlingske.dk. De konsumerer det på alle mulige andre platforme, fordi medier i dag fungerer distribueret. Derfor er vi også nødt til at lave atomiseret indhold, der kan pushes ud og få sit eget liv på alle de her kanaler, hvor folk er og forbruger indhold. En 12-årig skal måske have en snapchat-story, der fortæller om ozonlaget. I andre tilfælde er det bedst gjort med en tominutters video eller måske infografik. Så det handler om at benytte helt nye formater, så vi når ud til langt flere og forhåbentligt på den måde kan løfte debatten hen et sted, hvor den sker på et mere informeret grundlag. Sådan at vi alle starter med det samme udgangspunkt.”

Hvad er op, og hvad er ned?

Han mener i øvrigt, at det nye vidensprojekt ligger fuldstændig i tråd med FN’s oprindelige vision:

”FN blev etableret på baggrund af to verdenskrige. Man ville gerne skabe et sted, hvor folk kunne mødes og tale sig tilrette frem for at skulle bekrige hinanden. Nu har vi en anden krig i verden. En krig på ord, på viden og på facts – eller mangel på samme. Og ser vi på den polarising, der er i verden, den populisme og den bølge af fake news, der er væltet ind over os de sidste par år, så er der behov for, at nogen står op imod det.”

Jimmy Maymann forventer, at de kommende journalister og redaktører på UN Live Online får en stor opgave med at kuratere og formidle FN’s faktabaserede indhold målrettet ud i de forskellige sammenhænge, hvor folk har brug for den konkrete viden. Det vil sige der, hvor man kan gøre den største forskel.

”Altså når der for eksempel er en debat på Facebook omkring klima, så skal der være noget kurateret indhold fra UN Live, sådan at du over tid bliver klar over, at her kan man gå ind og få svar på, hvad det lige er, der er op og ned i det her tema,” siger han.

Han understreger, at der ikke bliver tale om en nyhedstjeneste. Ligesom man heller ikke ønsker at være dagsordensættende. Det er derimod en videnskabelig funderet platform, der skal klæde mennesker bedst muligt på til debatter og med fokus på substans, research og så det videnskabelige.

Til gengæld er man ikke bleg for at indgå strategiske partnerskaber med en række af verdens største medievirksomheder.

Fra digital entreprenør til global mediemand

”Vi har talt med alle de store sociale platforme. Vi har talt med flere af de store mediehuse, og vi laver aftaler med en masse forskellige spillere – eksempelvis Washington Post – hvor vi så siger: ’Okay, I har en klimasektion, hvor vi gerne vil feede vores indhold direkte ind’. Og det vil de så selvfølgelig gerne have, for det underbygger deres journalistik. Eller på Snapchat, hvor vi laver aftaler om at have et par forskellige kanaler hos dem. Eller hos YouTube.”

Vil skabe globalt community

Udover vidensdelen ønsker UN Live Online at være med til at søsætte større debatter, etablere et globalt community og tillige tilbyde online-undervisning med hjælp fra lærere og professorer fra eksempelvis Stanford University og MIT, hvor man så kan logge sig på fra hele verden og blive klogere.

”Et af problemerne i dag er, at der sidder folk, der ikke har adgang til den viden eller til de mennesker, der rent faktisk har viden. Så det vil vi selvfølgelig også fokusere på. Sidder du på en skole i Ramallah, og internettet er det eneste, du har adgang til, så er det vigtigt, at vi tilbyder nogle ting, som klassen eller skolelæreren kan downloade, så de får en forståelse for, hvad de kan gøre i deres lokalmiljø. Information er ikke nok – vi skal have folk til at handle.”

”Lad mig give et andet eksempel: Hvis du er en ung 15-årig, der følger lidt med i tingene, så ser du måske pludselig Trump stille sig op i nyhederne og sige, at der ikke er hul i ozonlaget – vi går tilbage til kul. Men er det nu rigtigt? Og hvordan skal den 15-årige forholde sig til det? Og hvad betyder det, hvis Trump lige pludselig skruer op for alle kulanlæg i USA igen?”

Selv om UN Live Online endnu ikke er gået i luften, og for den sags skyld heller ikke har fortalt omverden spor om projektet indtil nu, så har de som ngo-startup fået masser af positive tilsagn. Og der er et klart håb om fondsstøtte for et par milliarder kroner, som vil være nødvendigt for at realisere alle projektets platforme.

”Det positive er, at der jo heldigvis er rigtig mange mennesker derude, der godt kan se, at vi bevæger os baglæns. Derfor er det forhåbentlig let for nogle af de store fonde, som har lyst til at skrive en check og sige: ’Det vil vi gerne være med til at støtte og finansiere’. Ligesom der heldigvis også er nogle af de store platforme, som har flagget, at de gerne vil hjælpe med at få det her ud,” siger Jimmy Mayman, der for nylig trådte ind i bestyrelsen for det indflydelsesrige Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford, der giver ham adgang til topchefer i alle større medier og platforme i verden.

”Der har vi naturligvis også haft en diskussion om fake news, og hvad det er, medierne skal gøre. Og der er der stort set ingen, som ikke synes, vores projekt er en god ide.”

Jimmy Maymann påtænker derfor, at UN Live Online skal være med til at verificere forskningsresultater, rapporter og kendsgerninger i relation til FN’s 17 verdensmål.

”Jeg tror, at FN måske er en af de få organisationer, som kan blive en troværdig kurator for al den viden, der er derude, og med styrke kan give det et troværdighedsstempel. Vi arbejder derfor med at indføre begrebet ’Verified by UN Live’, som betyder, at så kan du stole på det som faktuelt. Der er altså ikke nogen politisering i det – det er videnskabelige fakta.”

Økonomisk uafhængig af FN

Unikt for projektet er, at UN Live Online ikke direkte bliver en del af FN.

"Det letteste ville være at sige, at FN skal finansiere det. Men vi har valgt at sige, at vi er nødt til at operere uafhængigt, fordi FN i dag er et forum for en masse forskellige nationer med forskellige dagsordner. Det gælder eksempelvis i forhold til klimadagsordenen, hvor der kan være medlemslande, der ikke ønsker at stoppe med brugen af deres kulværker og derfor presser FN."

Maymann lægger dog ikke skjul på, at man gerne vil høre under FN-paraplyen, men med et armslængdeprincip.

”Ligesom en nyhedsorganisation bliver vi nødt til at have uafhængighed og kunne erklære, at vi ikke varetager nogen politiske interesser. Vi har bare et mål om, at vi som samfund er nødt til at få samtalen, dialogen og diskussionen tilbage til at basere sig på facts, for ellers kommer vi aldrig nogensinde til at udvikle os som demokrati. Det her er inkubation af en helt ny model og platform, der udfordrer konventioner og måden, ting gøres på i FN, så det er klart, at der kommer til at være ting, som vi gør anderledes, og det vil givetvis udfordre deres forandringsvillighed. Men FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og den nye António Guterres, har heldigvis tilkendegivet deres støtte.”

Det er i øvrigt tanken, at UN Live Online skal udnytte kunstig intelligens og avancerede algoritmer til at hjælpe med at validere indholdet.

”Teknologien kan ikke løse alting. I min terminologi er der altid nødt til at være et menneskeligt element. Men algoritmerne kommer til at betyde, at vi kan løse mange flere opgaver samt behandle og processe mange flere ting, verificere dem og præsentere det for folk, der ønsker at få indhold fra UN Live.”

Han understreger, at UN Live Online’s indsats ikke kan sammenlignes med de mange medier, som har erklæret krig mod fake news. Hvor de traditionelle medier gennemfører faktatjek af udsagn og nyheder, så skal UN Live ses som en videnskabelig funderet platform.

Ideen er at arbejde med temaer, der ofte vil gå på tværs af FN’s bæredygtighedsmål. På nuværende tidspunkt er planen at starte med temaerne ’Climate’ og ’People on the Move’, der tilsammen berører 7 af de 17 verdensmål.

”Det er positivt, at der efterhånden er mange, som arbejder på at få ændret den udvikling, der er i øjeblikket. Men mange medier er tillidsmæssigt nede på et niveau, der ligner en brugtvognsforhandler. De har været for dårlige til at validere deres kilder, som ellers er en grundpræmis i al journalistik. De fleste er så godt klar over det og er begyndt den her selverkendelse og selvhealingsproces, men selv om jeg holder meget af medierne, og selv kommer fra medierne, så har jeg svært ved at se, at de kan komme ud af det hurtigt nok til at være med til at løse det store skred, som vi har set i værdidebatten,” siger Jimmy Maymann og peger på, at der generelt bliver færre og færre penge til at producere den dybdeborende journalistik.

Som nævnt befinder UN Live Online sig stadig i den meget indledende fase, og endnu mangler den tekniske løsning til selve platformen. Men for at blive klar til en global lancering allerede i anden halvdel af 2018 er Jimmy Maymann klar til at gå utraditionelle veje i udviklingen. Eksempelvis har man tænkt sig at gå ud til de helt store it-selskaber – heriblandt Facebook, Microsoft, IBM og Google – og spørge dem, om de i stedet for at støtte med penge ikke kunne have lyst til hver at bidrage med 25 udviklere i 5 år.

”Vi synes, det kunne være interessant at lave nogle anderledes modeller for opbygningen af en ny verdensorganisation, så vi rent faktisk ret hurtigt kan etablere et virtuelt udviklingsteam på måske 100 mand. Og når vi taler med tech-virksomhederne, så er de ikke afvisende. Vi skylder så blot fra vores side at sige, hvilke udviklere vi præcist har brug for, og hvad der er målet.”

Forrige artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa Næste artikel “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.” “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.