Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

En lille gruppe af erhvervsfolk, kunstnere og forskere arbejder i kulisserne på et ambitiøst FN-projekt, der har som mål at bremse populismen i verden, den stigende politiske polarisering og bølgen af fake news. Med en ny global vidensplatform skal hele verden informeres. I spidsen står danske Jimmy Maymann.

Det kan umiddelbart lyde temmelig højtravende og næsten troskyldigt i sin idealisme. Ambitionsniveauet bag det kommende oplysningsprojekt UN Live Online er i hvert fald tårnhøjt, og selve fremgangsmåden er ikke set før.

Med en helt ny vidensplatform, der vil gøre brug af de mest moderne digitale kommunikationsmetoder, skal verdenssamfundet bringes tilbage til de gode gamle dage, hvor politiske diskussioner i langt højere grad foregik på et informeret grundlag, og hvor regulære fakta og videnskab var udgangspunktet for alle større diskussioner og beslutninger. Og hvor det normbaserede fællesskab arbejdede for at styrke demokratiet og skabe fremgang for flest mulige.

”Vi bliver nødt til at få skabt noget konsensus i samfundet, hvis vi vil forhindre den næste store katastrofe,” siger den danske entreprenør, topchef og verdensmand Jimmy Maymann, der er nyudnævnt formand for UN Live Online.

Det er blot en måned siden, han vendte hjem til Danmark fra New York, hvor han var indholdsdirektør i den amerikanske mediegigant AOL og havde ansvaret for alle dets brands, herunder Huffington Post, TechCrunch og Engadget. Forinden brillerede Jimmy Maymann i et job som adm. direktør for netop Huffington Post, som han på bare tre år formåede at udvikle fra et nationalt blogsite med 35 mio. læsere til en global medievirksomhed med 210 mio. brugere.

Vejen til en mere bæredygtig verden

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s 17 konkrete mål og 169 delmål for en socialt, økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtig verden trådte i kraft 1. januar 2016. Målene bygger videre på de otte såkaldte Millennium Development Goals, der udløb i 2015, og de forpligter FN’s 193 medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og sundhed til alle osv. frem imod 2030.

Kilde: FN

Og selv om det har gjort ham til en af de mest erfarne og eftertragtede mediedirektører i verden, der kan vælge og vrage blandt mange topstillinger, så har han nu besluttet at give sin tid til ngo-arbejdet med det kommende FN-projekt uden rigtigt at få noget for det. Hvis man ser bort fra det med betalingen, er det nye projekt dog ikke så væsensforskelligt, fra det han tidligere har beskæftiget sig med. Ligesom i tiden på Huffington Post, hvor han bl.a. etablerede en online platform til det arabiske forår og senest brugte virtual reality til at gøre hele den syriske flygtningekrise langt mere nærværende i et større oplysningsprojekt, har Jimmy Maymann altid været værdidrevet i sit arbejde. Denne gang kaster han sig dog over den nok mest vanskelige udfordring i vor tid: At bremse de negative konsekvenser af det postfaktuelle samfund.

”Samfundsdebatten er gået fuldstændig ud af sync, fordi vi ikke starter det samme sted. Vi står i øjeblikket i hver sin lejr. Specielt i USA – hvor jeg har resideret de sidste mange år – er det blevet helt ekstremt. Her medfører polariseringen og populismen, at demokratiet og samfundet flytter sig baglæns i stedet for fremad. Og problemet er, at det ser vi nu flere og flere steder i verden. Vi så det også i Storbritannien med Brexit, hvor de basalt set stemte sig ud af EU på nogle forkerte præmisser,” siger Jimmy Maymann, der med UN Live Online vil gøre den mere end 70 år gamle FN-institution relevant på ny og tillige sikre, at selv de alleryngste generationer på kloden bliver bekendt med FN’s visioner og ikke mindst de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Se figur 1.

Crazy projekt

Og ja, han er godt klar over, at det ikke just er verdens nemmeste opgave.

”Det er jo et crazy projekt på den måde, at visionen er kæmpestor, og at eksekveringen bliver sindssygt vanskelig.”

Foreløbig har han samlet en lille håndfuld af andre indflydelsesrige topledere, kunstnere, forskere og personer, som er ved at realisere de spæde planer for det digitale vidensprojekt, som skal gå i luften parallelt med, at UN Live har intention om at gå i gang med byggeriet af et decideret FN-museum, UN Live Museum, som skal stå klart i København i 2022.

Maymann er leder af den del af projektet, der handler om at udvikle den digitale platform og kom ind i billedet, da folkene bag etableringen af det fysiske museum besluttede at supplere det med en virtuel udgave. Her var han i starten blot rådgiver, men blev hurtigt udnævnt til formand. Derudover drives projektet af en kernegruppe bestående af bl.a. Jan Mattsson, tidligere eksekutivdirektør for UNOPS og leder af FN Byen i København, Michael Edson, tidligere direktør for digitale medier på verdens største museum, The Smithsonian Institution i Washington, samt Lars Nittve, tidligere direktør på Louisiana og Moderna Museet samt grundlægger af Tate Modern i London og M+ i HongKong. Endelig er kunstneren Olafur Eliasson blandt initiativtagerne til projektet.

Museum i København

”Vi er nødt til at komme tilbage til at diskutere på baggrund af noget, som er faktuelt, og som nogle har defineret som facts. For det skræmmer mig meget som menneske, hvor samfundet er på vej hen. Fortsætter vi ad den vej, hvor vi er lige nu, så ser det ikke positivt ud. Flere steder er der tegn på social uro. Jeg tror så ikke, vi får væbnet revolution, men vi har trods alt set folk i San Francisco, der har omringet de busser, der kører til Silicon Valley – som de kalder ”The One Percent Buses” – og hvor folk bliver korporligere, fordi de er så frustrerede over udviklingen og uligheden,” siger han.

Når UN Live Online går i luften i slutningen af næste år, er det ambitionen at nå ud med viden om FN’s 17 verdensmål til så mange som muligt på hele kloden. Jimmy Maymann taler om ”hundredvis af millioner af mennesker”. Han og gruppen bag projektet er samtidig klar over, at man ikke får flertallet af dem til at læse tonstunge klimarapporter eller for den sags skyld klikke sig direkte ind på UN Live Onlines website. Derfor er planen at kuratere og præsentere al den viden, som findes om de 17 FN-mål, på helt nye og anderledes måder. Det vil sige gennem de sociale medier, streamingtjenester og andre nye kommunikationskanaler og formater. Til en begyndelse bliver det hele på engelsk, men målsætningen er at være tilstede på flere sprog og opbygge lokale partnerskaber.

”Vi ved godt, at folk ikke nødvendigvis kommer ind på unlivemuseum.org. Ligesom de fleste heller ikke nødvendigvis kommer ind på politiken.dk eller berlingske.dk. De konsumerer det på alle mulige andre platforme, fordi medier i dag fungerer distribueret. Derfor er vi også nødt til at lave atomiseret indhold, der kan pushes ud og få sit eget liv på alle de her kanaler, hvor folk er og forbruger indhold. En 12-årig skal måske have en snapchat-story, der fortæller om ozonlaget. I andre tilfælde er det bedst gjort med en tominutters video eller måske infografik. Så det handler om at benytte helt nye formater, så vi når ud til langt flere og forhåbentligt på den måde kan løfte debatten hen et sted, hvor den sker på et mere informeret grundlag. Sådan at vi alle starter med det samme udgangspunkt.”

Hvad er op, og hvad er ned?

Han mener i øvrigt, at det nye vidensprojekt ligger fuldstændig i tråd med FN’s oprindelige vision:

”FN blev etableret på baggrund af to verdenskrige. Man ville gerne skabe et sted, hvor folk kunne mødes og tale sig tilrette frem for at skulle bekrige hinanden. Nu har vi en anden krig i verden. En krig på ord, på viden og på facts – eller mangel på samme. Og ser vi på den polarising, der er i verden, den populisme og den bølge af fake news, der er væltet ind over os de sidste par år, så er der behov for, at nogen står op imod det.”

Jimmy Maymann forventer, at de kommende journalister og redaktører på UN Live Online får en stor opgave med at kuratere og formidle FN’s faktabaserede indhold målrettet ud i de forskellige sammenhænge, hvor folk har brug for den konkrete viden. Det vil sige der, hvor man kan gøre den største forskel.

”Altså når der for eksempel er en debat på Facebook omkring klima, så skal der være noget kurateret indhold fra UN Live, sådan at du over tid bliver klar over, at her kan man gå ind og få svar på, hvad det lige er, der er op og ned i det her tema,” siger han.

Han understreger, at der ikke bliver tale om en nyhedstjeneste. Ligesom man heller ikke ønsker at være dagsordensættende. Det er derimod en videnskabelig funderet platform, der skal klæde mennesker bedst muligt på til debatter og med fokus på substans, research og så det videnskabelige.

Til gengæld er man ikke bleg for at indgå strategiske partnerskaber med en række af verdens største medievirksomheder.

Fra digital entreprenør til global mediemand

”Vi har talt med alle de store sociale platforme. Vi har talt med flere af de store mediehuse, og vi laver aftaler med en masse forskellige spillere – eksempelvis Washington Post – hvor vi så siger: ’Okay, I har en klimasektion, hvor vi gerne vil feede vores indhold direkte ind’. Og det vil de så selvfølgelig gerne have, for det underbygger deres journalistik. Eller på Snapchat, hvor vi laver aftaler om at have et par forskellige kanaler hos dem. Eller hos YouTube.”

Vil skabe globalt community

Udover vidensdelen ønsker UN Live Online at være med til at søsætte større debatter, etablere et globalt community og tillige tilbyde online-undervisning med hjælp fra lærere og professorer fra eksempelvis Stanford University og MIT, hvor man så kan logge sig på fra hele verden og blive klogere.

”Et af problemerne i dag er, at der sidder folk, der ikke har adgang til den viden eller til de mennesker, der rent faktisk har viden. Så det vil vi selvfølgelig også fokusere på. Sidder du på en skole i Ramallah, og internettet er det eneste, du har adgang til, så er det vigtigt, at vi tilbyder nogle ting, som klassen eller skolelæreren kan downloade, så de får en forståelse for, hvad de kan gøre i deres lokalmiljø. Information er ikke nok – vi skal have folk til at handle.”

”Lad mig give et andet eksempel: Hvis du er en ung 15-årig, der følger lidt med i tingene, så ser du måske pludselig Trump stille sig op i nyhederne og sige, at der ikke er hul i ozonlaget – vi går tilbage til kul. Men er det nu rigtigt? Og hvordan skal den 15-årige forholde sig til det? Og hvad betyder det, hvis Trump lige pludselig skruer op for alle kulanlæg i USA igen?”

Selv om UN Live Online endnu ikke er gået i luften, og for den sags skyld heller ikke har fortalt omverden spor om projektet indtil nu, så har de som ngo-startup fået masser af positive tilsagn. Og der er et klart håb om fondsstøtte for et par milliarder kroner, som vil være nødvendigt for at realisere alle projektets platforme.

”Det positive er, at der jo heldigvis er rigtig mange mennesker derude, der godt kan se, at vi bevæger os baglæns. Derfor er det forhåbentlig let for nogle af de store fonde, som har lyst til at skrive en check og sige: ’Det vil vi gerne være med til at støtte og finansiere’. Ligesom der heldigvis også er nogle af de store platforme, som har flagget, at de gerne vil hjælpe med at få det her ud,” siger Jimmy Mayman, der for nylig trådte ind i bestyrelsen for det indflydelsesrige Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford, der giver ham adgang til topchefer i alle større medier og platforme i verden.

”Der har vi naturligvis også haft en diskussion om fake news, og hvad det er, medierne skal gøre. Og der er der stort set ingen, som ikke synes, vores projekt er en god ide.”

Jimmy Maymann påtænker derfor, at UN Live Online skal være med til at verificere forskningsresultater, rapporter og kendsgerninger i relation til FN’s 17 verdensmål.

”Jeg tror, at FN måske er en af de få organisationer, som kan blive en troværdig kurator for al den viden, der er derude, og med styrke kan give det et troværdighedsstempel. Vi arbejder derfor med at indføre begrebet ’Verified by UN Live’, som betyder, at så kan du stole på det som faktuelt. Der er altså ikke nogen politisering i det – det er videnskabelige fakta.”

Økonomisk uafhængig af FN

Unikt for projektet er, at UN Live Online ikke direkte bliver en del af FN.

"Det letteste ville være at sige, at FN skal finansiere det. Men vi har valgt at sige, at vi er nødt til at operere uafhængigt, fordi FN i dag er et forum for en masse forskellige nationer med forskellige dagsordner. Det gælder eksempelvis i forhold til klimadagsordenen, hvor der kan være medlemslande, der ikke ønsker at stoppe med brugen af deres kulværker og derfor presser FN."

Maymann lægger dog ikke skjul på, at man gerne vil høre under FN-paraplyen, men med et armslængdeprincip.

”Ligesom en nyhedsorganisation bliver vi nødt til at have uafhængighed og kunne erklære, at vi ikke varetager nogen politiske interesser. Vi har bare et mål om, at vi som samfund er nødt til at få samtalen, dialogen og diskussionen tilbage til at basere sig på facts, for ellers kommer vi aldrig nogensinde til at udvikle os som demokrati. Det her er inkubation af en helt ny model og platform, der udfordrer konventioner og måden, ting gøres på i FN, så det er klart, at der kommer til at være ting, som vi gør anderledes, og det vil givetvis udfordre deres forandringsvillighed. Men FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og den nye António Guterres, har heldigvis tilkendegivet deres støtte.”

Det er i øvrigt tanken, at UN Live Online skal udnytte kunstig intelligens og avancerede algoritmer til at hjælpe med at validere indholdet.

”Teknologien kan ikke løse alting. I min terminologi er der altid nødt til at være et menneskeligt element. Men algoritmerne kommer til at betyde, at vi kan løse mange flere opgaver samt behandle og processe mange flere ting, verificere dem og præsentere det for folk, der ønsker at få indhold fra UN Live.”

Han understreger, at UN Live Online’s indsats ikke kan sammenlignes med de mange medier, som har erklæret krig mod fake news. Hvor de traditionelle medier gennemfører faktatjek af udsagn og nyheder, så skal UN Live ses som en videnskabelig funderet platform.

Ideen er at arbejde med temaer, der ofte vil gå på tværs af FN’s bæredygtighedsmål. På nuværende tidspunkt er planen at starte med temaerne ’Climate’ og ’People on the Move’, der tilsammen berører 7 af de 17 verdensmål.

”Det er positivt, at der efterhånden er mange, som arbejder på at få ændret den udvikling, der er i øjeblikket. Men mange medier er tillidsmæssigt nede på et niveau, der ligner en brugtvognsforhandler. De har været for dårlige til at validere deres kilder, som ellers er en grundpræmis i al journalistik. De fleste er så godt klar over det og er begyndt den her selverkendelse og selvhealingsproces, men selv om jeg holder meget af medierne, og selv kommer fra medierne, så har jeg svært ved at se, at de kan komme ud af det hurtigt nok til at være med til at løse det store skred, som vi har set i værdidebatten,” siger Jimmy Maymann og peger på, at der generelt bliver færre og færre penge til at producere den dybdeborende journalistik.

Som nævnt befinder UN Live Online sig stadig i den meget indledende fase, og endnu mangler den tekniske løsning til selve platformen. Men for at blive klar til en global lancering allerede i anden halvdel af 2018 er Jimmy Maymann klar til at gå utraditionelle veje i udviklingen. Eksempelvis har man tænkt sig at gå ud til de helt store it-selskaber – heriblandt Facebook, Microsoft, IBM og Google – og spørge dem, om de i stedet for at støtte med penge ikke kunne have lyst til hver at bidrage med 25 udviklere i 5 år.

”Vi synes, det kunne være interessant at lave nogle anderledes modeller for opbygningen af en ny verdensorganisation, så vi rent faktisk ret hurtigt kan etablere et virtuelt udviklingsteam på måske 100 mand. Og når vi taler med tech-virksomhederne, så er de ikke afvisende. Vi skylder så blot fra vores side at sige, hvilke udviklere vi præcist har brug for, og hvad der er målet.”

Forrige artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa Næste artikel “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.” “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.