Den gode ministers uddannelse

Da der for nyligt blev udnævnt ny skatteminister, blussede en klassisk misforståelse op: jo højere uddannelse, desto bedre minister. Intet kunne være mere forkert. Som minister skal man kunne lede et ministerium, man er ikke ansat til at sagsbehandle, men til at lede.

Jeg erindrer en samtale for nogle år siden med en dengang 21-årig kvinde. Hun var studerende og havde været ansat på en restaurant – for at hjælpe med at servere. Hun berettede om en oplevelse på restauranten. Der skulle være julefrokost. En stor gruppe læger fra nogle hospitalsafdelinger i byen skulle fejre julefrokost. Hun levede dengang i den – skulle det vise sig – alvorlige vildfarelse, at jo højere en uddannelse, mennesker havde, desto bedre mennesker var de, desto mere moralske var de, og desto pænere opførte de sig. Læger var i den forbindelse det ypperste, man kunne forestille sig. Så hun havde store forventninger til den kommende aften, hvor læger fra det store lokale sygehus skulle feste. Sjældent – om nogensinde – har et menneske mistet så mange og store illusioner på én aften, som det skete for denne studerende. Hun var målløs. Jeg skal ikke gå i detaljer, men hvad hun så og oplevede denne aften af dårlig opførsel, ringe moral m.m., er svært at beskrive. Så det undlader jeg.

[quote align="left" author=""]Skulle man nødvendigvis være en bedre sundhedsminister, fordi man har en lægefaglig uddannelse? Nej, selvfølgelig ikke.[/quote]

 

Min samtale med den unge studerende kom jeg til at tænke på i forbindelse med den nyeste ministerudnævnelse i Danmark (skatteminister Benny Engelbrecht), for i forbindelse med hans udnævnelse til minister fremkom der i medierne en virkelig interessant fordom vedrørende mennesker og uddannelse. Den nye minister havde kun en almindelig folkeskoleuddannelse! Kunne han så være minister? Skatteminister? Kunne han lede et stort og kompliceret ministerium? Ja, det er jo et godt spørgsmål, som rejser et andet spørgsmål: Hvad er det modsatte af en såkaldt almindelig folkeskoleuddannelse? Ja, det er jo i denne sammenhæng en universitetsuddannelse? Og så kunne man passende spørge: Kan du få øje på en ringe og inkompetent minister, der havde en universitetsuddannelse? Ja, det er ikke særlig vanskeligt. Ingen nævnt, ingen glemt. Hvad vil det sige at have en universitetsuddannelse i henseende til at være øverste leder af en organisation? (De følgende bemærkninger handler ikke om den konkrete minister).

En leder af et ministerium, en stor virksomhed, en forvaltning, et sygehus m.m. er jo ikke ansat til og forventes ikke at være sagsbehandler, teknisk kyndig m.m. En sygehusleder skal ikke nødvendigvis kunne operere en patient; en virksomhedsleder skal ikke nødvendigvis kunne håndtere maskinerne i produktionshallen. Og selv om en minister er en politisk leder, skal heller ikke en minister være sagsbehandler eller teknisk kyndig. I mange tilfælde vil det være direkte upassende og diskvalificerende, hvis lederen brugte tid på netop den slags konkrete opgaver.

En minister er den øverste leder af et ministerium. En borgmester den øverste leder af en kommunal forvaltning. Sygehusledelsen leder hele sygehuset. I sådanne organisationer kan der let være 1.000, 5.000, 50.000 mennesker ansat. Disse ansatte repræsenterer alle tænkelige uddannelser, fag, specialer og overenskomster. Ikke 10, ikke 25, men ofte mange flere fag og uddannelser, herunder masser af akademiske medarbejdere og uddannelser. Lederne skal lede. Medarbejderne skal løse en række faglige opgaver. Og rigtig mange af disse ansatte har ingen forstand på, evner til eller forudsætninger for at være ledere. De er faglige mennesker. Lederne er ledere.

Fordomme står i kø

Ledelse er ikke en egentlig og formel uddannelse. Der findes ikke en lederuddannelse på samme måde, som der f.eks. findes en uddannelse til læge eller elektriker. En lægefaglig uddannelse er veldefineret, det samme er en elektrikeruddannelse, en cand.merc.- og cand.polit.-uddannelse – der findes bekendtgørelser, eksaminer, faglige selskaber m.m. Der findes ingen bekendtgørelser vedrørende en lederuddannelse i Danmark. Og der findes ikke et fælles fagligt selskab for alle ledere.

Er der ikke faglig viden om ledelse? Er der ikke videnskabsområder, forskere, institutter og fakulteter, hvor man beskæftiger sig med ledelse? Er der ikke uddannelser, hvori ledelse indgår? Svaret er: Jo! Men sagen er, at der i alle disse uddannelser, fakulteter m.m. også forskes i og undervises i meget andet, og dette andet er normalt det bærende for den pågældende uddannelse. Det kunne være statskundskab, økonomi, pædagogik, erhvervsøkonomi og rigtig meget andet. Men altså: Det er ikke en lederuddannelse, det er en uddannelse i noget andet, hvori ledelse indgår. Ikke som et praktisk fag, men som et teoretisk, begrebs- og modelmæssigt felt, der indebærer, at man studerer ledelse – teoretisk – men ikke, at man lærer at lede. Man skal huske: Man kan sagtens studere ledelse, have stor viden om ledelse, om ledelsesteorier og ledelsesmodeller, man kan have lavet store undersøgelser vedrørende ledelse – alt sammen uden nødvendigvis at kunne lede noget som helst.

Den misforståelse, der ligger bag i hvert fald nogle af de fordomme, der kom frem i forbindelse med ministerudnævnelsen, indeholder nogle antagelser om, at hvis man ved noget teoretisk, begrebsmæssigt m.m. om et felt, så er man dermed også nødvendigvis bedre til at lede og være i spidsen for et sådant felt – f.eks. en forvaltning eller et ministerium. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Skulle man nødvendigvis være en bedre sundhedsminister, fordi man har en lægefaglig uddannelse? Nej, selvfølgelig ikke.

Det undrer mig, at alle de pågældende journalister og kommentatorer ikke standser op og ser på det omvendte ræsonnement: Hvis det var så selvfølgeligt, at en skatteminister skal have en universitetsuddannelse for at kunne klare hvervet som skatteminister godt, hvis det var så selvfølgeligt, at en socialminister skal have en universitetsuddannelse osv., hvordan kan det så være, at der er så enormt meget i verden, der går så dårligt, som tilfældet er, samtidig med at de pågældende områder, lande, regioner, sygehuse, ministerier m.m. ledes af såkaldt højt uddannede mennesker?

Det må da vække til én eller anden form for eftertanke, at der findes så ubeskriveligt meget dårlig ledelse, miserabel ledelse, katastrofal ledelse, leveret og udøvet af såkaldt højt uddannede mennesker, som tilfældet er. Det må da være noget, der kunne lede tankerne og ræsonnementerne i andre retninger, f.eks. i retning af, at god ledelse ikke afhænger af, hvilken akademisk eller ikke-akademisk uddannelse lederen har, men af hvilken personlighed, hvilke holdninger, hvilke menneskelige erfaringer, hvilke kommunikative, sociale og følelsesmæssige evner m.m. vedkommende har – herunder selvfølgelig, som ét element, hvilken teoretisk og/eller praktisk/faglig uddannelse, den pågældende har at krydre alt det andet med.

Uacceptabelt ræsonnement

Vi er langt ude, hvis vi virkelig hævder og tror på, at der er en sammenhæng mellem et menneskes evne til at være minister og den pågældendes akademiske uddannelse eller mangel på samme. Det ligger lige for at hævde, at det samme gælder for lovgiverne, altså at medlemmer af den lovgivende forsamling, Folketinget, også skal have en såkaldt højere uddannelse – for at kunne lovgive. At en forudsætning for, at man kan være lovgiver (i et kompliceret samfund), er, at man har en akademisk uddannelse. Det er naturligvis ikke tilfældet, og vi bør aldrig acceptere dette ræsonnement.

Noget af det, som en del akademikere er gode til, er at tale, men på måder, så andre mennesker ekskluderes. Det karakteriserer mange akademikere og mange andre fagmennesker, f.eks. mange økonomer, IT- og finansspecialister, at de behersker deres felt så dårligt, at de kun kan formulere sig ekskluderende, dvs. i så primitive fagjargoner, at andre såkaldt almindelige mennesker, og det kan for den sags skyld sagtens være andre akademisk uddannede mennesker, ikke forstår noget som helst af, hvad der bliver sagt. Men lad mig understrege: Det er næsten aldrig de andres skyld, det er ikke de ekskluderedes skyld, men de ekskluderendes skyld, og når man taler på en sådan ekskluderende måde, så beror det oftest på, at man selv er svag i papirerne. Den kyndige, den, der forstår sit fag, sin metier, kan normalt forklare sig, så enhver kan forstå det.

God ledelse er et sammensat begreb: God ledelse indeholder både nogle helt generelle, f.eks. menneskelige, elementer og nogle faglige, tekniske elementer. Godt politisk lederskab er igen noget andet end lederskab rettet mod f.eks. en stor privat virksomhed eller en offentlig virksomhed som f.eks. et sygehus. Men der er fælles elementer – der er overlap, og der er særlige situationsspecifikke aspekter, som skal tages i betragtning i hvert enkelt tilfælde.

Derfor: Et så primitivt standpunkt, som at en minister skal have en universitetsuddannelse for at kunne være en god minister, skyder helt forbi. Det har intet på sig. Det hører til i afdelingen for julefrokoster.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Giv plads til eliteuddannelser Næste artikel Alibaba og Amazon – Kæmperne kommer!

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.