De godeste lande i verden

Nogle lande har bare et bedre ry end andre. Det skal man ikke måle på antallet af atommissiler, olympiske medaljer eller på størrelsen af bruttonationalproduktet. For det handler ikke om at være mægtigst, rigest eller bedst, hvis man vil have et godt nation brand. Det handler om at være godest. Eller bedst til at være god, hvis man nu skal formulere det grammatisk korrekt. God for klimaet. God for verdensfreden. God for forskningen. Med andre ord: god til at bidrage til menneskeheden.

[graph title="Ti gode lande" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1c197-next_fig01_de-gode-og-de-onde_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e417d-next_fig01_de-gode-og-de-onde_0.png" text="På en liste med 125 lande, der er bedst til at være gode, ligger Danmark nummer 9."]Kilde: Good Country Index, Simon Anholt, 2015 [/graph]

Storbritannien er eksempelvis en af de største bidragsydere inden for verdens samlede forskning, hvis man måler det på antallet af videnskabelige publikationer, nobelpriser og patenter. Island er et af de lande, der bidrager mest til klimaet, hvis man måler på, hvem der har lavest udledning af drivhusgasser. Og Belgien er en af verdens største kulturelle bidragsydere, når man opgør det ud fra størrelsen af landets kreative industri.

Hvordan ser man så, hvilke lande der samlet set er godest? Det har den britiske ekspert i nation brands Simon Anholt forsøgt at gøre i sit nylancerede Good Country Index, der ud fra 35 forskellige statistikker på syv forskellige kategorier, placerer alverdens lande på en samlet rangliste over deres bidrag til menneskeheden. Se figur.

Danmark er ret god. På en liste fra 1 til 125 ligger vi nummer 9. Både Sverige og Norge er godt nok højere på listen, men en plads i top 10 er ikke ligefrem noget at kimse ad. Især vores bidrag til verdenssundheden målt på en kombination af fødevarenødhjælp, eksport af medicinalprodukter, donationer til WHO tæller op. Vores relative store klimafodaftryk trækker til gengæld ned.

Hvis et land er godt, vil det også påvirke omverdenens efterspørgsel efter varer og servicer fra det land, forklarer han. Der er med andre ord en afsmittende effekt på eksporten ved at være god.

”Hvis et land er troværdigt, anerkendt og beundret, som alle de nordiske lande er, så har det automatisk en effekt på efterspørgslen efter produkter fra de lande,” siger han og bruger Danmark som eksempel:

”Hvis man ser bort fra de muslimske lande, har Danmark et godt image i verden. Det medfører, at verdens forbrugere vil have en tendens til at vælge et dansk produkt frem for et andet lands produkt, fordi deres instinkter fortæller dem, at produktet rummer de gode værdier, som de forbinder med Danmark.”

Det kan altså betale sig at være god.

Næste spørgsmål er så, hvordan man forbedrer sit ry og rykker op ad listen. Den umiddelbare tilgang er måske at lancere en PR-kampagne med avisannoncer og TV-spots, der fortæller omverden, hvorfor Danmark er så godt et land. Men det er en dårlig fremgangsmåde.

”Folk tror ofte, at lande kan forbedre deres image gennem traditionel marketing. Det er en misforståelse. Opgaven er derimod politisk. Hele landet skal engagere sig i at være mere nyttig for menneskeheden,” siger Simon Anholt.

Er du god mod verden, er verden god mod din pengepung.

Forrige artikel Innovationsstaten er en klog kapitalist Næste artikel Digital gearing er en forudsætning for vækst

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.