De gør bæredygtighed til en god forretning

I starten havde virksomhederne svært ved at forstå det: Et nystartet og ukendt selskab ville, uden andre former for modregning, betale dem et større beløb for at skrue ned for energiforbruget et par gange om året. Men den var god nok, og her, tre år senere, har mere end 100 virksomheder og offentlige institutioner takket ja til tilbuddet. For nogles vedkommende løber gevinsterne op i et sekscifret beløb – foruden en mindre energiregning.

”I starten vidste ingen, hvad vi talte om, når vi sagde demand response, og det stod hurtigt klart for os, at vi ikke kun skulle opbygge en virksomhed, men en helt ny industri,” forklarer Ziko Abram.

Fakta

Sammen med en partner stiftede han i 2009 selskabet KiWi Power, en slags virtuel power broker, der tjener penge på at sælge ekstra kapacitet tilbage til det britiske elsystem i peak-perioder, hvor landets kraftværker, vindmøller og andre energikilder ikke kan følge med. Den ekstra kapacitet hentes fra fabrikker, kontorer, hoteller, hospitaler og andre offentlige institutioner, der er gået med til at reducere deres energiforbrug i kortere perioder mod kontant betaling. Den britiske stat slipper for at dække det ekstra behov ind ved at investere i nye kraftværker og er derfor villig til at betale KiWi Power for ydelsen.

Demand response er ikke en ny opfindelse. Men modsat tidligere forretningsmodeller på området har KiWi Power gjort det gratis og risikofrit for virksomheder og institutioner at være med. Den nødvendige software, der løbende måler energiforbruget, stilles gratis til rådighed, og får man ikke leveret ekstra kapacitet til nettet, straffes det ikke med en regning.

Det er en win-win-situation for alle, undtagen energiselskaberne, der helst så, at alle forbrugte mere energi. Men ligesom i andre etablerede sektorer er de gamle spillere indhentet af en ny virkelighed, hvor virksomheder som KiWi Power, der for nylig modtog en milliardstor  kapitalindsprøjtning fra den britiske entreprenørfond, på kort tid har fået skabt sig en stærk markedsplatform ved at bryde med den traditionelle indtjeningsmodel.

Det skal være let at være kunde

KiWi Power er ét eksempel på, hvordan nyskabende forretningsmodeller udfordrer etablerede gigantindustrier. Listen over de 100 virksomheder, der er nomineret til Sustainia100-prisen i 2013, tæller f.eks. israelske TaKaDu, der har udviklet en løsning til at reducere vandspild, iFixit, der har opbygget en stærk forretning på at stille reparationsmanualer gratis til rådighed på nettet, Wongpanit, der belønner affaldsindsamlere up front for deres indsats, og Netcycler, der lever af at skabe større byttefællesskaber på nettet.

”Selv om der er stor forskel på deres sektorer og ydelser, har flere af disse nye virksomheder noget til fælles, der gør dem til en stærk forretningscase,” forklarer Graham Vickery, der har ledet OECD’s Information Economy Group gennem mange år og nu fungerer som uafhængig rådgiver for Sustainia100.

Teknologi og software er centrale elementer for alle virksomheder, men ingen slår sig op på radikale teknologiske innovationer. De satser i stedet på at reducere eller fjerne de institutionelle eller strukturelle barrierer, der er forbundet med de løsninger, der i forvejen findes på markedet. F.eks. vil kunder, der ønsker at spare energi, typisk skulle investere penge up front i ny hardware eller software, der kan måle deres forbrug, ligesom der skal afsættes arbejdstimer til bl.a. implementering.

Men en virksomhed som KiWi Power leverer gratis den software, som andre virksomheder ellers sælger i dyre domme, og står også for at overvåge forbruget. KiWi Power lever nemlig ikke af at sælge software, men af at frigøre ledig kapacitet i elnettet. Det kræver samarbejde med mange virksomheder og institutioner, der skal lokkes til med en let og omkostningsfri ordning.

Samme logik kendetegner flere af de andre Sustainia100-virksomheder, der dermed adskiller sig fra andre mere velkendte produkter og services på markedet for bæredygtighed:

”Deres forretningsmodeller er kommercielt rigtig stærke, fordi de ikke kræver en masse af kundernes penge eller tid up front, men tager udgangspunkt i, hvad der kan sikre, at brugerne har glæde af løsningen her og nu. Samtidig er der ingen af dem, der løber an på, at forbrugerne vil ændre deres adfærd, men møder dem, hvor de er i dag,” forklarer Graham Vickery.

Som modeksempel nævner han elbilsudbyderen Better Place, der gik konkurs i slutningen af maj. Virksomheden, der af mange blev betragtet som en fontløber inden for den grønne økonomi, investerede i Israel og Danmark omkring fem milliarder kroner i en infrastruktur af bl.a. ladestationer. Men det lykkedes aldrig at få mere end omkring tusind elbiler på gaden. Ifølge Graham Vickery skyldes det, at man lod sig forblinde af teknologien og overså nogle af de sociale faktorer, der er afgørende for kundernes adfærd.

”Der er en tendens til, at ny teknologi bliver oversolgt. De nye virksomheder, der vinder frem, har set den enorme værdi, der ligger i at gennemføre inkrementelle tiltag og i at udnytte den  teknologi, der allerede er tilgængelig og implementeret hos kunderne, ved at kombinere den på nye måder,” siger Graham Vickery. 

”Vi har brug for konkurrenter”

Virksomheden TaKaDu har ligeledes formået at skabe et stærkt forretningskoncept ved at fokusere på tilgængelighed og benytte sig af teknologi, der allerede er rullet ud. Den israelske start-up har udviklet en metode, der ved hjælp af avancerede algoritmer gør det muligt at overvåge og identificere fejl i de underjordiske vandrørssystemer, der sørger for at bringe rent drikkevand ud til milliarder af husstande og arbejdspladser verden over.

TaKaDus løsning bruger data, der i forvejen er tilgængelige i de eksisterende systemer. Denne fremgangsmåde står i kontrast til andre løsninger på markedet, der kræver nye data og ofte ny hardware.

De avancerede algoritmer gør det muligt at identificere en læk, inden den vokser sig stor. Det giver kunderne mulighed for at handle præventivt, og dermed sparer de tid og penge:

”Vores udgangspunkt har været at sige: Hvilke data er tilgængelige i dag, og kan vi bruge dem til at skabe noget, der er kommercielt interessant? Vi har på intet tidspunkt været interesseret i at udvikle nye måleinstrumenter, men i at skabe en service, der gør det let og billigt for kunderne at få gevinst ved at reducere spild,” siger Moshe Tamir, der er blevet hentet til TaKaDu som salgs- og marketingdirektør fra en topstilling i Siemens.

Når TaKaDu har underskrevet kontrakten med kunderne, tager det kun mellem fire og otte uger, før systemet er oppe at køre. Det kræver ingen ekstra investeringer eller implementering af ny teknologi ude hos kunderne, der blot tilslutter sig ordningen via et månedligt abonnementsgebyr og betaler efter, hvor mange kilometer rør der skal overvåges.

”Ved at bruge computerkraft på en meget intelligent måde har TaKaDu skabt en meget attraktiv løsning, der er lettilgængelig og ikke kræver nogen ny indsats fra kunderne,” uddyber Graham Vickery, der ser en stor fremtid for denne slags løsninger, særligt på områder, hvor der er et stort globalt behov for at spare på ressourcerne.

Det tegner allerede godt. Fordi forretningsmodellen er let at rulle ud, har TaKaDu på mindre end fire år kunnet indtage markeder i Australien, Spanien, Portugal, Storbritannien og Chile. Mulighederne for at vokse sig endnu større er gode. Huller i vandledninger er hvert år skyld i, at op til 30 pct. af den globale vandproduktion går tabt. Det økonomiske tab er på omkring 80 milliarder kr., og  så stort spild er svært at forsvare, når millioner af mennesker lider under manglende adgang til rent drikkevand.

Men trods det indlysende behov skaber markedet langtfra sig selv, konstaterer Moshe Tamir, der ser markedsopbygning som selskabets absolut største udfordring. Bagsiden ved et nyskabende forretningskoncept er, at ingen rigtig ved, hvad man sælger:

”Lige nu ser vi ingen direkte konkurrenter, men håber, at de snart dukker op, for det er meget hårdt at løbe markedet i gang som ene virksomhed. Vi er meget taknemmelige for, at vores nuværende kunder lægger et godt ord ind for os, fordi det hjælper os med at få forretningen til at vokse,” siger Moshe Tamir.

Gratis som forretningsmodel

Hos iFixit har man for længst taget konsekvensen af den erkendelse. Virksomheden tjener sine penge på at sælge værktøj og reservedele til reparation af teknologiske produkter, der er gået i stykker, f.eks. computere, iPads eller biler. Der er grundlæggende tale om en meget simpel forretningsmodel, hvor virksomheden leverer en fysisk vare til kunden. Udgangspunktet er de enorme mængder skrald, der hver dag ender på lossepladser verden over. Især mængderne af elektronikaffald som kasserede mobiltelefoner og fjernsyn er vokset med rekordfart de senere år. Ud over belastningen af miljøet betyder det, at mange værdifulde ressourcer går tabt.

iFixit har sat sig for at bryde den negative spiral ved at få flere til at reparere frem for at kassere. Men det er afgørende, at de har adgang til den nødvendige viden i form af manualer for, hvordan det skal gøres. Disse følger ikke automatisk med i dag, når man køber en elektronisk forbrugsvare.

iFixit har derfor slået sig op på at udvikle og give reparationsmanualer væk gratis over nettet. I en traditionel forretningsoptik ville manualerne udgøre en service, som man kunne tage sig betalt for. Men for iFixit vil den tilgang slet ikke give mening, forklarer en af virksomhedens stiftere, CEO Kyle Wiens, der fik ideen sammen med en ven, da de for 10 år siden studerede til ingeniører på universitetet og lærte sig selv at reparere ødelagt hardware for at spare penge:

”Hvis man skal få folk til at gide at reparere deres ting frem for at gå lige ned i butikken og købe noget nyt, så skal det gøres så let for dem som muligt. Hvis de skulle betale for manualerne, ville det få mange til at opgive, men når de ligefrem får den viden gratis, er det en motivationsfaktor til selv at gå i gang,” siger Kyle Wiens.

iFixits manualer produceres open source som en wiki og på nettet er der opstået et stort community med tusindvis af frivillige og teknikere, der bidrager til at gøre manualerne endnu mere præcise og står til rådighed for at svare på hinandens spørgsmål. Netværket har vundet flere priser, herunder prisen for det bedste online community på den prestigefyldte konference South by Southwest.

Trods de mange gratis ydelser lykkedes det iFixit at omsætte for 5,9 millioner dollar i 2011, og de sidste tre år er selskabets omsætning vokset med 146 pct., mens antallet af medarbejdere er næsten fordoblet, fra 21 til 35.

Virksomhedens største konkurrenter er, ironisk nok, virksomheder som Apple, hvis produkter er oppe i et pris-leje, hvor det godt kan betale sig at reparere dem. Blandt de manualer, der bliver læst mest, er dem, der fortæller, hvordan man udskifter en smadret front på en iPad eller iPhone. Selv om selskaberne konstant lancerer nye og mere avancerede produkter på markedet for at holde forbrugerne til ilden, er Kyle Wiens ikke i tvivl om, at iFixits forretningsmodel kan bære igennem:

”Der er stadig rigtig mange mennesker i især Afrika og Asien, der ikke bare har råd til at købe en ny telefon, når den gamle går i stykker. Og så tror vi også på, at stadig flere af de mere velhavende forbrugere kan se det fornuftige i at genanvende. På sigt vil det tvinge teknologiproducenterne til at skabe produkter, der holder længere og er lettere at reparere. Og så har vi gjort en forskel,” siger Kyle Wiens.

Forrige artikel Vækstlande har appetit på grøn omstilling Næste artikel Ich bin ein Sustainian
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.