De gør bæredygtighed til en god forretning

I starten havde virksomhederne svært ved at forstå det: Et nystartet og ukendt selskab ville, uden andre former for modregning, betale dem et større beløb for at skrue ned for energiforbruget et par gange om året. Men den var god nok, og her, tre år senere, har mere end 100 virksomheder og offentlige institutioner takket ja til tilbuddet. For nogles vedkommende løber gevinsterne op i et sekscifret beløb – foruden en mindre energiregning.

”I starten vidste ingen, hvad vi talte om, når vi sagde demand response, og det stod hurtigt klart for os, at vi ikke kun skulle opbygge en virksomhed, men en helt ny industri,” forklarer Ziko Abram.

Fakta

Sammen med en partner stiftede han i 2009 selskabet KiWi Power, en slags virtuel power broker, der tjener penge på at sælge ekstra kapacitet tilbage til det britiske elsystem i peak-perioder, hvor landets kraftværker, vindmøller og andre energikilder ikke kan følge med. Den ekstra kapacitet hentes fra fabrikker, kontorer, hoteller, hospitaler og andre offentlige institutioner, der er gået med til at reducere deres energiforbrug i kortere perioder mod kontant betaling. Den britiske stat slipper for at dække det ekstra behov ind ved at investere i nye kraftværker og er derfor villig til at betale KiWi Power for ydelsen.

Demand response er ikke en ny opfindelse. Men modsat tidligere forretningsmodeller på området har KiWi Power gjort det gratis og risikofrit for virksomheder og institutioner at være med. Den nødvendige software, der løbende måler energiforbruget, stilles gratis til rådighed, og får man ikke leveret ekstra kapacitet til nettet, straffes det ikke med en regning.

Det er en win-win-situation for alle, undtagen energiselskaberne, der helst så, at alle forbrugte mere energi. Men ligesom i andre etablerede sektorer er de gamle spillere indhentet af en ny virkelighed, hvor virksomheder som KiWi Power, der for nylig modtog en milliardstor  kapitalindsprøjtning fra den britiske entreprenørfond, på kort tid har fået skabt sig en stærk markedsplatform ved at bryde med den traditionelle indtjeningsmodel.

Det skal være let at være kunde

KiWi Power er ét eksempel på, hvordan nyskabende forretningsmodeller udfordrer etablerede gigantindustrier. Listen over de 100 virksomheder, der er nomineret til Sustainia100-prisen i 2013, tæller f.eks. israelske TaKaDu, der har udviklet en løsning til at reducere vandspild, iFixit, der har opbygget en stærk forretning på at stille reparationsmanualer gratis til rådighed på nettet, Wongpanit, der belønner affaldsindsamlere up front for deres indsats, og Netcycler, der lever af at skabe større byttefællesskaber på nettet.

”Selv om der er stor forskel på deres sektorer og ydelser, har flere af disse nye virksomheder noget til fælles, der gør dem til en stærk forretningscase,” forklarer Graham Vickery, der har ledet OECD’s Information Economy Group gennem mange år og nu fungerer som uafhængig rådgiver for Sustainia100.

Teknologi og software er centrale elementer for alle virksomheder, men ingen slår sig op på radikale teknologiske innovationer. De satser i stedet på at reducere eller fjerne de institutionelle eller strukturelle barrierer, der er forbundet med de løsninger, der i forvejen findes på markedet. F.eks. vil kunder, der ønsker at spare energi, typisk skulle investere penge up front i ny hardware eller software, der kan måle deres forbrug, ligesom der skal afsættes arbejdstimer til bl.a. implementering.

Men en virksomhed som KiWi Power leverer gratis den software, som andre virksomheder ellers sælger i dyre domme, og står også for at overvåge forbruget. KiWi Power lever nemlig ikke af at sælge software, men af at frigøre ledig kapacitet i elnettet. Det kræver samarbejde med mange virksomheder og institutioner, der skal lokkes til med en let og omkostningsfri ordning.

Samme logik kendetegner flere af de andre Sustainia100-virksomheder, der dermed adskiller sig fra andre mere velkendte produkter og services på markedet for bæredygtighed:

”Deres forretningsmodeller er kommercielt rigtig stærke, fordi de ikke kræver en masse af kundernes penge eller tid up front, men tager udgangspunkt i, hvad der kan sikre, at brugerne har glæde af løsningen her og nu. Samtidig er der ingen af dem, der løber an på, at forbrugerne vil ændre deres adfærd, men møder dem, hvor de er i dag,” forklarer Graham Vickery.

Som modeksempel nævner han elbilsudbyderen Better Place, der gik konkurs i slutningen af maj. Virksomheden, der af mange blev betragtet som en fontløber inden for den grønne økonomi, investerede i Israel og Danmark omkring fem milliarder kroner i en infrastruktur af bl.a. ladestationer. Men det lykkedes aldrig at få mere end omkring tusind elbiler på gaden. Ifølge Graham Vickery skyldes det, at man lod sig forblinde af teknologien og overså nogle af de sociale faktorer, der er afgørende for kundernes adfærd.

”Der er en tendens til, at ny teknologi bliver oversolgt. De nye virksomheder, der vinder frem, har set den enorme værdi, der ligger i at gennemføre inkrementelle tiltag og i at udnytte den  teknologi, der allerede er tilgængelig og implementeret hos kunderne, ved at kombinere den på nye måder,” siger Graham Vickery. 

”Vi har brug for konkurrenter”

Virksomheden TaKaDu har ligeledes formået at skabe et stærkt forretningskoncept ved at fokusere på tilgængelighed og benytte sig af teknologi, der allerede er rullet ud. Den israelske start-up har udviklet en metode, der ved hjælp af avancerede algoritmer gør det muligt at overvåge og identificere fejl i de underjordiske vandrørssystemer, der sørger for at bringe rent drikkevand ud til milliarder af husstande og arbejdspladser verden over.

TaKaDus løsning bruger data, der i forvejen er tilgængelige i de eksisterende systemer. Denne fremgangsmåde står i kontrast til andre løsninger på markedet, der kræver nye data og ofte ny hardware.

De avancerede algoritmer gør det muligt at identificere en læk, inden den vokser sig stor. Det giver kunderne mulighed for at handle præventivt, og dermed sparer de tid og penge:

”Vores udgangspunkt har været at sige: Hvilke data er tilgængelige i dag, og kan vi bruge dem til at skabe noget, der er kommercielt interessant? Vi har på intet tidspunkt været interesseret i at udvikle nye måleinstrumenter, men i at skabe en service, der gør det let og billigt for kunderne at få gevinst ved at reducere spild,” siger Moshe Tamir, der er blevet hentet til TaKaDu som salgs- og marketingdirektør fra en topstilling i Siemens.

Når TaKaDu har underskrevet kontrakten med kunderne, tager det kun mellem fire og otte uger, før systemet er oppe at køre. Det kræver ingen ekstra investeringer eller implementering af ny teknologi ude hos kunderne, der blot tilslutter sig ordningen via et månedligt abonnementsgebyr og betaler efter, hvor mange kilometer rør der skal overvåges.

”Ved at bruge computerkraft på en meget intelligent måde har TaKaDu skabt en meget attraktiv løsning, der er lettilgængelig og ikke kræver nogen ny indsats fra kunderne,” uddyber Graham Vickery, der ser en stor fremtid for denne slags løsninger, særligt på områder, hvor der er et stort globalt behov for at spare på ressourcerne.

Det tegner allerede godt. Fordi forretningsmodellen er let at rulle ud, har TaKaDu på mindre end fire år kunnet indtage markeder i Australien, Spanien, Portugal, Storbritannien og Chile. Mulighederne for at vokse sig endnu større er gode. Huller i vandledninger er hvert år skyld i, at op til 30 pct. af den globale vandproduktion går tabt. Det økonomiske tab er på omkring 80 milliarder kr., og  så stort spild er svært at forsvare, når millioner af mennesker lider under manglende adgang til rent drikkevand.

Men trods det indlysende behov skaber markedet langtfra sig selv, konstaterer Moshe Tamir, der ser markedsopbygning som selskabets absolut største udfordring. Bagsiden ved et nyskabende forretningskoncept er, at ingen rigtig ved, hvad man sælger:

”Lige nu ser vi ingen direkte konkurrenter, men håber, at de snart dukker op, for det er meget hårdt at løbe markedet i gang som ene virksomhed. Vi er meget taknemmelige for, at vores nuværende kunder lægger et godt ord ind for os, fordi det hjælper os med at få forretningen til at vokse,” siger Moshe Tamir.

Gratis som forretningsmodel

Hos iFixit har man for længst taget konsekvensen af den erkendelse. Virksomheden tjener sine penge på at sælge værktøj og reservedele til reparation af teknologiske produkter, der er gået i stykker, f.eks. computere, iPads eller biler. Der er grundlæggende tale om en meget simpel forretningsmodel, hvor virksomheden leverer en fysisk vare til kunden. Udgangspunktet er de enorme mængder skrald, der hver dag ender på lossepladser verden over. Især mængderne af elektronikaffald som kasserede mobiltelefoner og fjernsyn er vokset med rekordfart de senere år. Ud over belastningen af miljøet betyder det, at mange værdifulde ressourcer går tabt.

iFixit har sat sig for at bryde den negative spiral ved at få flere til at reparere frem for at kassere. Men det er afgørende, at de har adgang til den nødvendige viden i form af manualer for, hvordan det skal gøres. Disse følger ikke automatisk med i dag, når man køber en elektronisk forbrugsvare.

iFixit har derfor slået sig op på at udvikle og give reparationsmanualer væk gratis over nettet. I en traditionel forretningsoptik ville manualerne udgøre en service, som man kunne tage sig betalt for. Men for iFixit vil den tilgang slet ikke give mening, forklarer en af virksomhedens stiftere, CEO Kyle Wiens, der fik ideen sammen med en ven, da de for 10 år siden studerede til ingeniører på universitetet og lærte sig selv at reparere ødelagt hardware for at spare penge:

”Hvis man skal få folk til at gide at reparere deres ting frem for at gå lige ned i butikken og købe noget nyt, så skal det gøres så let for dem som muligt. Hvis de skulle betale for manualerne, ville det få mange til at opgive, men når de ligefrem får den viden gratis, er det en motivationsfaktor til selv at gå i gang,” siger Kyle Wiens.

iFixits manualer produceres open source som en wiki og på nettet er der opstået et stort community med tusindvis af frivillige og teknikere, der bidrager til at gøre manualerne endnu mere præcise og står til rådighed for at svare på hinandens spørgsmål. Netværket har vundet flere priser, herunder prisen for det bedste online community på den prestigefyldte konference South by Southwest.

Trods de mange gratis ydelser lykkedes det iFixit at omsætte for 5,9 millioner dollar i 2011, og de sidste tre år er selskabets omsætning vokset med 146 pct., mens antallet af medarbejdere er næsten fordoblet, fra 21 til 35.

Virksomhedens største konkurrenter er, ironisk nok, virksomheder som Apple, hvis produkter er oppe i et pris-leje, hvor det godt kan betale sig at reparere dem. Blandt de manualer, der bliver læst mest, er dem, der fortæller, hvordan man udskifter en smadret front på en iPad eller iPhone. Selv om selskaberne konstant lancerer nye og mere avancerede produkter på markedet for at holde forbrugerne til ilden, er Kyle Wiens ikke i tvivl om, at iFixits forretningsmodel kan bære igennem:

”Der er stadig rigtig mange mennesker i især Afrika og Asien, der ikke bare har råd til at købe en ny telefon, når den gamle går i stykker. Og så tror vi også på, at stadig flere af de mere velhavende forbrugere kan se det fornuftige i at genanvende. På sigt vil det tvinge teknologiproducenterne til at skabe produkter, der holder længere og er lettere at reparere. Og så har vi gjort en forskel,” siger Kyle Wiens.

Forrige artikel Vækstlande har appetit på grøn omstilling Næste artikel Ich bin ein Sustainian

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.