Glem alt om de 12 milliarder kr., som regeringen i sin vækstplan har forpligtet sig til at hente ved at modernisere den offentlige sektor. Der er langt flere penge at komme efter, hvis kommuner og regioner systematisk begynder at gøre som de bedste.

Det viser en analyse, som Mandag Morgen har foretaget. Analysen bygger på konservative skøn for, hvor mange ressourcer der kan frigives på 10 velfærdsområder gennem produktivitetsforbedringer og innovation i den offentlige sektor. Penge, som politikerne kunne bruge til investeringer i infrastruktur eller uddannelse – eller skattelettelser for den sags skyld.

Gevinsterne kræver, at landets kommuner og regioner gør som de allerbedste og mest innovative frontløbere. Arbejdsrutiner skal omlægges, leanprocesser skal toptunes, medarbejderne skal være mere produktive, best practice-erfaringer skal indføres i institutionerne, og der skal laves en målrettet ledelsesindsats.

Danmark er ellers et af de lande i verden, der bruger flest penge pr. elev. Men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige kommuner får ud af pengene. Produktivitetskommissionen har sammen med analyseinstituttet KORA kulegravet området og konkluderer, at der alene på skoleområdet er et årligt produktivitetspotentiale på 5,4 milliarder kr., hvis alle skoler bliver lige så produktive som de mest produktive skoler. Analysen tager højde for en række forskelle mellem de enkelte kommuner, bl.a. elevernes sociale baggrunde.

Også på ungdomsuddannelser er der et stort økonomisk potentiale.  Ca. hver 6. af de unge, der starter på en ungdomsuddannelse, gennemfører ikke og er i alvorlig fare for at ende uden for arbejdsmarkedet. Det store frafald sker især på erhvervsskolerne. En af hovedforklaringerne er manglen på praktikpladser, som der for øjeblikket mangler omkring 12.000 af.

Det store frafald på ungdomsuddannelserne er dyrt for samfundet. De samlede udgifter til unge, der enten ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller bruger ekstra tid fra 9. klasse til endt ungdomsuddannelse, løber op i 5,8 milliarder kr. årligt. Det viser beregninger foretaget af DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis man kan halvere frafaldet, vil det udløse en årlig gevinst på 2,9 milliarder.

2) Førtidspension og aktiv beskæftigelsesindsats – 18 mia. kr.

Mere end hver femte dansker i den erhvervsaktive alder er på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse.

Og det er på trods af, at udgifterne til at hjælpe ledige i arbejde i Danmark er langt højere end i andre OECD-lande. Danmark bruger 1,1 pct. af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Til sammenligning bruger Sverige 0,8 pct., mens OECD-landene i snit bruger 0,4 pct., viser tal fra OECD. Hvis Danmark kom på samme niveau som OECD-landene i snit, ville det udløse en årlig besparelse på ca. 18 milliarder kr. årligt. Se figur 2.

For regionerne kan dette have store økonomiske konsekvenser. F.eks. kunne Region Sjælland få frigjort et trecifret millionbeløb til andre formål, hvis Sygehus Syd havde været lige så produktivt som gennemsnittet, påpeger Produktivitetskommissionen.

Tallene tager dog ikke højde for kvaliteten af de enkelte behandlinger eller sammensætningen af patienter. Nogle sygehuse kan have mange ressourcesvage patienter, som kræver ekstra rådgivning og genoptræning, hvilket gør behandlingerne dyrere. Derfor kan det være svært at sætte kroner og øre på det samlede økonomiske potentiale.
Hvis gennemsnittet af danske sygehuse var lige så produktive, som de er på Vejle Sygehus, ville der kunne spares op imod 14 mia. kr. årligt på landets sygehuse.

Der er dog store økonomiske gevinster at hente, hvis sygehusene kan blive bedre til at undgå fejl som f.eks. fejlmedicinering eller infektioner – de såkaldte utilsigtede hændelser. Beregninger foretaget af tre danske eksperter i sundhedsøkonomi i samarbejde med Copenhagen Consensus Center viser, at en massiv investering i at undgå fejl i sundhedsvæsenet også kan udløse store gevinster. Hvis man bruger f.eks. 200 millioner kr. hvert år over fem år til målrettede indsatser for at undgå utilsigtede hændelser, kan det udløse en samfundsøkonomisk gevinst på i alt 17 milliarder kr.

8) Sundhedsforebyggelse – mindst 3,2 mia. kr.

Der ligger et kæmpe økonomisk potentiale i at forebygge indlæggelser på landets hospitaler, særligt hos de ældre medicinske patienter og hos personer med en kronisk lidelse. En mere effektiv forebyggelse kan reducere nogle af de ca. 128.000 såkaldte forebyggelige indlæggelser, som f.eks. knoglebrud, lungebetændelse, KOL eller væskemangel, eller de ca. 78.000 genindlæggelser inden for 30 dage.

En kulegravning af området foretaget af tre ministerier, KL og Danske Regioner viser, at hvis alle kommuner blive lige så gode som de 40 bedste til at forebygge indlæggelser, vil det betyde en samlet besparelse på 800 millioner kr. i kommunerne. Hertil kommer en tilsvarende besparelse i sygehusvæsenet og praksissektoren på omkring 3,2 milliarder kr.

En af de få forebyggelsesindsatser, der har en dokumenteret positiv effekt, er opfølgende hjemmebesøg hos ældre medicinske patienter, hvor en læge eller en hjemmesygeplejerske kommer på besøg i de ældres eget hjem, kort efter at patienterne er udskrevet fra sygehuset. Erfaringer viser, at den indsats kan medføre et markant fald i antallet af genindlæggelser og dermed føre til besparelser på mellem 5.000 og 12.400 kr. pr. borger.

Telemedicin har også stort potentiale til at forhindre indlæggelser. Et eksempel er projektet Telecare i Nordjylland, der giver patienter med KOL mulighed for selv at monitorere deres sygdom og være i kontakt med hospitalet gennem videotelefoni. Det betyder færre og kortere indlæggelser på hospitalet. Den økonomiske gevinst ved fuld implementering skønnes at blive 72 årsværk – svarende til ca. 32 millioner kr. årligt – og hvis initiativet udbredes til alle relevante KOL-patienter i hele landet, vil besparelsen løbe op i knap 700 årsværk.

9) Afbureaukratisering – op imod 4,6 mia. kr.

Ida Louise Jervidalo arbejder i Jobcenter Aarhus. Hver eneste dag bruger hun som socialrådgiver mere end fem timer på at administrere, kontrollere og gå til interne møder. Tilbage bliver kun omkring 1,5 time, som hun kan bruge på kontakten med de ledige og kontanthjælpsmodtagerne. Hun er et eksempel på, at der trods det massive politiske fokus på regeltyranniet helt tilbage fra Schlüter-tiden er langt fra de politiske skåltaler til dagligdagen ude i velfærdssamfundets frontlinje.

”Regelforenkling eller afbureaukratisering har været højt på dagsordenen. Det klinger godt at gøre op med ”regeltyranniet”, og der har været mange tiltag, men effekterne har været skuffende,” konkluderer Produktivitetskommissionen.

Regeringen har bebudet, at den vil rydde op i en række regler på beskæftigelsesområdet, og skønner, at der kan frigøres ressourcer for 52 millioner kr. i kommunerne på den bane. Men det er en dråbe i havet. Et hav af undersøgelser i de senere år har vist, at offentlige ledere og ansatte er ved at drukne i papirarbejde, detailregulering og øgede krav om dokumentation. FTF har bl.a. dokumenteret, at socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte i snit bruger en time om dagen på at dokumentere deres arbejdsindsats. Det svarer til over 60 millioner arbejdstimer på et år – eller omkring 13 milliarder kr. om året. Antages det, at man gennem en tillidsreform og moderniseringer kan reducere tidsforbruget til dokumentation med en tredjedel, vil det kunne frigøre op imod 4,6 mia. kr.

Der findes gode eksempler på perspektivrige lokale projekter, der har taget livtag med det unødvendige bureaukrati, og som andre kan lade sig inspirere af.

Et nyt ledelsesparadigme baseret på tillid frem for kontrol har i Københavns Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning betydet, at forvaltningen har fået frigjort arbejdsopgaver svarende til mellem 8 og 10 årsværk. Samtidig er sygefraværet faldet med 33 pct. på fem år. Aarhus Kommune er også et godt eksempel på, hvordan et langt og sejt arbejde med afbureaukratisering kan bære frugt. Siden 2009 har kommunen sat ind med en hel palet af initiativer for at slippe af med unødigt bureaukrati, og det har bl.a. betydet, at der er skåret 15 pct. af udgifterne til ledelse og administration.

10) Hjemmehjælp og velfærdsteknologi – mindst 500 mio. kr.

Da Leif Østergaard fra Aarhus blev udskrevet fra hospitalet efter en større operation, havde han brug for hjælp til det meste. Han skulle have hjælp til at komme op af sengen, i bad og på toilettet. Det betød besøg fra kommunens hjemmehjælp mange gange om dagen.  Men efter godt tre måneders genoptræning og med hjælp fra et toilet med skylle- og tørrefunktion klarer han nu hverdagen selv.

Han er bare et af mange eksempler på ældre, der i stigende grad bliver hjulpet af kommunen til at kunne klare sig selv.

Fredericia Kommune var blandt de første, der begyndte at omtænke den hjælp, man gav til kommunens ældre borgere, og evalueringen af det berømte projekt ”Længst muligt i eget liv” viste, at den rehabiliterende indsats medførte et fald i antallet af hjemmehjælpstimer på knap 14 pct. – svarende til en årlig besparelse på 13 millioner kr.

[graph title="Stort uudnyttet potentiale" caption="Figur 4  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/31d28-tka_fig04_stort-uudnyttet-potentiale_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/25b78-tka_fig04_stort-uudnyttet-potentiale_0.png" text="Kun hver fjerde kommune eller region har opnået mærkbare effektiviseringsgevinster."]Kilde: Rambøll og DANSK IT. [/graph]

Tilsvarende strategier i Odense og Københavns kommuner viser samme resultater. I Odense faldt antallet af hjemmehjælpstimer med 10 pct. – svarende til en besparelse på omkring 30 millioner kr. årligt, mens man i København vurderer, at besparelsen kommer til at ligge på mellem 11 og 15 millioner årligt.

Velfærdsteknologi er en vigtig komponent i, at flere ældre kan klare sig med mindre hjælp. I Slagelse, Aarhus og Odense har man f.eks. afprøvet loftslifte, der gør det muligt for en enkelt hjemmehjælper at flytte en ældre borger, hvor man før altid har skullet være to. Det vurderes, at indførelsen af lifte på landsplan vil kunne frigøre 859 fuldtidsstillinger i ældreplejen, svarende til 357 millioner kr. årligt.

Det er netop den slags eksempler, som regeringen og KL er enige om at brede ud og implementere i hele landet. De fire områder – hjælp til løft, bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter – vurderes ”samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst 0,5 milliard kr. i kommunerne ved fuld indfasning i 2017”, hedder det i den seneste økonomiaftale.

Og der er stadig meget mere at hente på det velfærdsteknologiske område, hvis man spørger de offentlige ledere. Ni ud af ti vurderer, at der er et betydeligt potentiale i at bruge velfærdsteknologi i borgernes hjem i fremtiden. Det fremgår af den årlige analyse ”It i Praksis”, som Rambøll laver i samarbejde med DANSK IT.

Analysen viser dog også, at det først er nu, at potentialet skal høstes. For kun hver fjerde offentlige virksomhed har foreløbig opnået mærkbare effektiviseringsgevinster. Og to ud af tre har kun i mindre grad eller slet ikke opnået effekter. Se figur 4.

Kilder:

”Kortlægning af kommunernes erfaring med rehabilitering”, Socialstyrelsen og KORA, 2013.

”Produktivitet i den offentlige sektor – Hvor er problemerne?”, Produktivitetskommissionen, 2013.

”Stort potentiale for mere frivilligt arbejde”, Momentum, 2012.

”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”, Finansministeriet, 2013.

”Arbejdsmarkedsrapport 2012”, DA, 2013.

”Borgernes inddragelse”, Cevea, 2009.

”Sygefravær i kommunerne”, KORA, 2013

”Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge”, Rambøll, 2012.

”National handlingsplan for udbredelse af telemedicin”, Fonden for Velfærdsteknologi, 2012.

”Evaluering af projekt High:Five”, Rambøll, 2012.

”Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet”, AE-Rådet og DI, 2013.

”Effektiv kommunal forebyggelse”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl., 2013.

”Efterår 2012”, De Økonomiske Råd, 2012.

”Velfærd kræver arbejde”, Arbejdsmarkedskommissionen, 2009.

”IT i praksis 2013”, Rambøll og DANSK IT, 2013.

”Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser”, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden i samarbejde med CBS, 2013.