”DR skal ikke længere være en bred mastodont men et smalt fyrtårn.” Citat, kulturminister Mette Bock på ministeriets hjemmeside.

”DR skal gentænke sig selv som kulturinstitution.” Citat, kulturminister Mette Bock på ministeriets hjemmeside.

”DR skal fokusere klarere på grundlæggende public service.” Citat fra den politiske aftale om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR.

Tre gode spørgsmål til citaterne: Hvad skal et smalt fyrtårn lave i et mediemarked overfyldt med tilbud, der alle skriger på opmærksomhed og kæmper for at holde kunderne inde i hver deres ekspansive universer? Hvad vil det sige for DR at gentænke sig selv som kulturinstitution? Og hvad er grundlæggende public service i dag, hvor alt muligt leveret af alle mulige er blevet gjort til public service uden hoved og hale på definitionen?

Den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om beskæring af DR med 20 procent over de kommende fem år er kulminationen på en flere år lang frustration over DR’s selvforståelse og udviklingsstrategi, kombineret med en politisk ideologisk holdning til, at der skal være en bedre balance mellem de privatejede medier og de statsejede medier.

Mens DR kæmpede hårdt for at arbejde sig ind på de nye digitale platforme og på at forsøge at holde fast i de unge og børnene på vej over til at gøre YouTube til deres foretrukne tv-kanal, så eroderede den politiske opbakning til DR helt ind i den socialdemokratiske ledelses rækker, hvor støtten til DR ellers tidligere var urokkelig. DR har ikke været i samklang med sine politiske opdragsgivere længe, og så vender vinden fra støtte i ryggen til hård kuling i ansigtet.

Kom nogle spektakulære ledelsesmæssige bommerter med hestetransporter, fratrædelsesordninger og en mislykket julekalender til at gøre udslaget? Nej. Men det holdt ilden ved lige blandt de politikere, som havde lyst til at rundbarbere en for vildtvoksende og for selvtilstrækkelig institution.

Kan det lade sig gøre at skære 20 procent over fem år i DR? Ja. Men skal det ikke blive en lappeløsning, der sender DR ud på en direkte deroute hos seerne og lytterne og et langt traumatisk internt forløb med konstante afskedigelsesrunder, så kræver det, at DR får lov til både politisk og ledelsesmæssigt at starte på en frisk. At man helt bogstaveligt talt får mulighed for at lægge et blankt papir på bordet og tegne et nyt DR helt forfra – uden de gamle strukturer og processer og uden et tyngende bagkatalog af tradition og indgroet virksomhedskultur.

Ministeren og partierne bag et nyt medieforlig bør have modet til at sammensætte en ny bestyrelse, der tør gennemføre sådan en proces, og give den frihedsgrader til at udarbejde oplægget til et nyt DR.

Og så tilbage til de første spørgsmål. DR som et smalt fyrtårn betyder, at DR ikke længere kommer ud til alle danskere som i dag. Hvis den proces ikke gennemføres meget dygtigt, er det den direkte vej til afmontering af DR – til at DR gradvis vil miste politisk legitimitet og dermed vil få færre og færre bevillinger. Public service uden evnen til at være en mangfoldig og stor publikumsmagnet risikerer at blive elitens redskab og ikke i folkets tjeneste.

Til det andet spørgsmål om at gentænke rollen som kulturinstitution, så er der meget lidt plads til det, når nyhedsområdet har fået sit og de uomgængelige faste udgifter er afholdt. Så går de store dramasatsninger samme vej som de store sportsbegivenheder: til de internationale streamingtjenester såsom Netflix og HBO samt til Google og Amazon og TV 2.

Og så til det sidste spørgsmål. Hvad er public service egentlig i det nye DR? DR’s kerneopgave bør være:

1) DET OPLYSTE MENNESKE: Troværdige, uafhængige og upartiske nyheder og oplysende programmer og debatter i alle mulige forskellige formater.

2) DET NYSGERRIGE MENNESKE: Kreativ kulturformidling og underholdning på højt niveau, leveret i forskellige formater, der kan skabe dansk identitet og samhørighed.

3) DET ENGAGEREDE MENNESKE: Relevans for hele Danmark. Både nyheder og kulturformater, der skal favne hele Danmark og skabe identifikation i hele det danske samfund.

4) DET LÆRENDE MENNESKE: En stadig mere kompliceret verden og en eksponentiel teknologisk udvikling stiller enorme krav til os som mennesker. Public service er at levere den indsigt, uddannelse og pædagogik, der inkluderer alle og giver os alle muligheden for at følge med.

Kan det gøres for godt 3 milliarder kroner om året i stedet for 3,7 milliarder kroner. Ja, det kan det godt, men det kræver, at DR får lov til at starte helt forfra i 2019 – med nye mål, efter en helt ny model og med langt større frihedsgrader.