Gør DR klar til det nye medielandskab

De planlagte DR-besparelser kan kun fungere, hvis man samtidig får mulighed for at tegne et nyt DR helt forfra – uden de gamle strukturer og processer og uden et tyngende bagkatalog af tradition og indgroet virksomhedskultur. Alternativet kan blive en deroute hos seerne og lytterne og et langt traumatisk internt forløb med konstante afskedigelsesrunder.

”DR skal ikke længere være en bred mastodont men et smalt fyrtårn.” Citat, kulturminister Mette Bock på ministeriets hjemmeside.

”DR skal gentænke sig selv som kulturinstitution.” Citat, kulturminister Mette Bock på ministeriets hjemmeside.

”DR skal fokusere klarere på grundlæggende public service.” Citat fra den politiske aftale om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR.

Tre gode spørgsmål til citaterne: Hvad skal et smalt fyrtårn lave i et mediemarked overfyldt med tilbud, der alle skriger på opmærksomhed og kæmper for at holde kunderne inde i hver deres ekspansive universer? Hvad vil det sige for DR at gentænke sig selv som kulturinstitution? Og hvad er grundlæggende public service i dag, hvor alt muligt leveret af alle mulige er blevet gjort til public service uden hoved og hale på definitionen?

Den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om beskæring af DR med 20 procent over de kommende fem år er kulminationen på en flere år lang frustration over DR’s selvforståelse og udviklingsstrategi, kombineret med en politisk ideologisk holdning til, at der skal være en bedre balance mellem de privatejede medier og de statsejede medier.

Mens DR kæmpede hårdt for at arbejde sig ind på de nye digitale platforme og på at forsøge at holde fast i de unge og børnene på vej over til at gøre YouTube til deres foretrukne tv-kanal, så eroderede den politiske opbakning til DR helt ind i den socialdemokratiske ledelses rækker, hvor støtten til DR ellers tidligere var urokkelig. DR har ikke været i samklang med sine politiske opdragsgivere længe, og så vender vinden fra støtte i ryggen til hård kuling i ansigtet.

Kom nogle spektakulære ledelsesmæssige bommerter med hestetransporter, fratrædelsesordninger og en mislykket julekalender til at gøre udslaget? Nej. Men det holdt ilden ved lige blandt de politikere, som havde lyst til at rundbarbere en for vildtvoksende og for selvtilstrækkelig institution.

Kan det lade sig gøre at skære 20 procent over fem år i DR? Ja. Men skal det ikke blive en lappeløsning, der sender DR ud på en direkte deroute hos seerne og lytterne og et langt traumatisk internt forløb med konstante afskedigelsesrunder, så kræver det, at DR får lov til både politisk og ledelsesmæssigt at starte på en frisk. At man helt bogstaveligt talt får mulighed for at lægge et blankt papir på bordet og tegne et nyt DR helt forfra – uden de gamle strukturer og processer og uden et tyngende bagkatalog af tradition og indgroet virksomhedskultur.

Ministeren og partierne bag et nyt medieforlig bør have modet til at sammensætte en ny bestyrelse, der tør gennemføre sådan en proces, og give den frihedsgrader til at udarbejde oplægget til et nyt DR.

Og så tilbage til de første spørgsmål. DR som et smalt fyrtårn betyder, at DR ikke længere kommer ud til alle danskere som i dag. Hvis den proces ikke gennemføres meget dygtigt, er det den direkte vej til afmontering af DR – til at DR gradvis vil miste politisk legitimitet og dermed vil få færre og færre bevillinger. Public service uden evnen til at være en mangfoldig og stor publikumsmagnet risikerer at blive elitens redskab og ikke i folkets tjeneste.

Til det andet spørgsmål om at gentænke rollen som kulturinstitution, så er der meget lidt plads til det, når nyhedsområdet har fået sit og de uomgængelige faste udgifter er afholdt. Så går de store dramasatsninger samme vej som de store sportsbegivenheder: til de internationale streamingtjenester såsom Netflix og HBO samt til Google og Amazon og TV 2.

Og så til det sidste spørgsmål. Hvad er public service egentlig i det nye DR? DR’s kerneopgave bør være:

1) DET OPLYSTE MENNESKE: Troværdige, uafhængige og upartiske nyheder og oplysende programmer og debatter i alle mulige forskellige formater.

2) DET NYSGERRIGE MENNESKE: Kreativ kulturformidling og underholdning på højt niveau, leveret i forskellige formater, der kan skabe dansk identitet og samhørighed.

3) DET ENGAGEREDE MENNESKE: Relevans for hele Danmark. Både nyheder og kulturformater, der skal favne hele Danmark og skabe identifikation i hele det danske samfund.

4) DET LÆRENDE MENNESKE: En stadig mere kompliceret verden og en eksponentiel teknologisk udvikling stiller enorme krav til os som mennesker. Public service er at levere den indsigt, uddannelse og pædagogik, der inkluderer alle og giver os alle muligheden for at følge med.

Kan det gøres for godt 3 milliarder kroner om året i stedet for 3,7 milliarder kroner. Ja, det kan det godt, men det kræver, at DR får lov til at starte helt forfra i 2019 – med nye mål, efter en helt ny model og med langt større frihedsgrader.

Forrige artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd Næste artikel Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.