Grøn ketchupeffekt på vej

Grønne investeringer er ikke længere alene et krav fra bekymrede miljøforkæmpere. Tværtimod efterspørger stadig flere private og institutionelle investorer verden over muligheden for at kunne placere stadig mere kapital i fonde, der er fri for aktiver bundet til fossile brændsler.

Således lancerede selskabet FTSE, der er et datterselskab af børsen i London, i sidste uge fire nye aktieindeks, hvor man har fjernet selskaber, hvis forretninger er bundet til olie-, gas- og kulindustrierne. De fire indeks er udviklet sammen med verdens største kapitalforvalter, BlackRock, og den amerikanske miljø-ngo Natural Resources Defense Council (NRDC), der har 1,3 millioner medlemmer. På samme måde som FTSE har udviklet disse nye grønne aktieindeks, har man tidligere udviklet eksempelvis såkaldt sharia-kompatible indeks, som gør det muligt at hjælpe islamiske investorer.

De nye fossilfrie aktieindeks er det globale britiske børsselskabs reaktion på, at presset for at kunne investere i virksomheder, der satser på rene energi- og klimateknologier, vokser massivt, alt imens øgede miljøkrav særligt i USA gør det sværere for de virksomheder, hvis forretninger tager udgangspunkt i fossile brændsler. Der er med andre ord ved at blive skabt et betydeligt momentum i den finansielle ende af den grønne omstilling.

”Dette er en af de hurtigst voksende udviklinger, jeg har set i mine 30 år i investeringsbranchen,” siger Kevin Bourne, direktør i FTSE, til den britiske erhvervsavis Financial Times, der dækker området indgående.
 

UDVIKLINGEN blev ligeledes understreget af en anden begivenhed i sidste uge. Det skete, da USA’s højesteret bekræftede, at landets føderale miljøbeskyttelsesagentur, EPA, har ret til at regulere udledning af CO2 fra kulfyrede kraftværker. Afgørelsen førte til kursfald på aktier i en række energiselskaber, som genererer elektricitet på kulfyrede kraftværker. Det ventes, at andelen af kulfyrede kraftværker i USA vil falde markant frem mod 2020. Højesterets afgørelse ses i øvrigt i USA som en sejr for de klima- og miljøbevidste amerikanske delstater i det nordøstlige USA, mens den ses som et nederlag for de kulproducerende og -afbrændende delstater i Midtvesten og i regionen omkring bjergkæden Appalacherne.

[graph title="Så meget skal grønne investeringer vokse" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0bb63-cka_next_fig01_su%cc%88-meget-skal-gro%cc%83nne-investeringer-vokse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e94c2-cka_next_fig01_su%cc%88-meget-skal-gro%cc%83nne-investeringer-vokse.png" text="Hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader, skal der ifølge Boston-tænketanken Ceres hvert år investeres 1.000 mia. dollar. Ceres har samlet 130 private selskaber, offentlige aktører og andre klima-engagerede partnere i den såkaldte Ceres Coalition, som arbejder for at øge de klimavenlige investeringer på globalt plan."]Kilde: www.ceres.org [/graph]

Mens presset på selskaber med dyb forankring i den fossile økonomi altså vokser markant internationalt, er der også bevægelse i Danmark, hvor klimabekymrede borgere i de seneste uger har forsøgt at få tre mellemstore pensionskasser til at vedtage investeringsstrategier, der skal stoppe investeringer i fossile industrier.

Ganske vist faldt forslagene om de fossilfrie investeringsstrategier i både ingeniørernes, magistrenes og DJØF’ernes pensionskasser. Men i alle tre tilfælde var de klimaengagerede pensionskassekunder tæt på at nå et flertal. Således faldt forslaget ved ingeniørernes generalforsamling på kun 6 stemmer, idet 142 stemte for forslaget, mens 148 stemte imod. Hos DJØF’erne var flertallet imod forslaget større – 380 imod og 232 for.

Til gengæld gav den nyvalgte formand for DJØF’ernes pensionskasse, den tidligere Dong-topchef Anders Eldrup, udtryk for, at han har stor forståelse for bevæggrunden bag forslaget.

”Det er en vigtig problemstilling, som forslagsstillerne rejste på generalforsamlingen,” siger han til djøfbladet.dk, og han tilføjer, at den nye bestyrelse vil arbejde videre med at finde den rette balance i forhold til etiske investeringer, som er den betegnelse, man fortsat bruger om ikke strengt økonomiske hensyn i investeringsstrategien.

”I den proces er der mange hensyn at afveje, så vi på en fair måde kan afspejle synspunkterne i hele medlemsskaren,” siger Eldrup videre.

De kritiske pensionskunders initiativer er koordineret af netværket Ansvarlig Fremtid, der er inspireret af Fossil Free, en international men primært amerikansk kampagne, der ønsker at stoppe investeringer i fossile aktier og obligationer på samme måde, som internationale aktivister i 1980’erne stoppede investeringer i Sydafrika og dermed bidrog til apartheid-regimets fald.
 

TIL DATO har 11 amerikanske universiteter og læreanstalter, 22 byer, 18 fonde og 26 kirkelige institutioner i en række lande ifølge organisationen besluttet at stoppe investeringer i fossil energi. På mere end 300 universiteter er der studenterdrevne kampagner i gang for at få flyttet universiteternes investeringer fra sort til grøn energi. Amerikanske universiteter er ofte private virksomheder, som investerer bredt for at forrente deres kapital.

Forrige artikel Sådan redder vi kloden – uden at det koster alverden Næste artikel DF-sejr svækker danske interesser i EU-Parlamentet DF-sejr svækker danske interesser i EU-Parlamentet
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.