Grønlands bumlede vej til økonomisk selvstændighed

Vejen til en selvbærende grønlandsk økonomi er lang, uforudsigelig og fyldt med huller. Grønlands erhvervsliv opererer under nogle helt andre betingelser end i Danmark. Først og fremmest består landet af 71 bosteder uden vejforbindelse til hinanden. Får du et job i Nuuk, flytter hele familien til Nuuk.
En lille befolkning på omkring 56.000 mennesker spredt over 44.000 kilometer isfrit kystareal skaber nogle ”radikale, anderledes vilkår for økonomisk udvikling”, vurderer Birgitte Hoffmann, lektor på Aalborg Universitet, hvor hun er en del af forskningsenheden AAU Arctic.
Naleraq, der har selvstændighed som mærkesag, ønsker at sætte skub på statsdannelsesprocessen.
Inuit Ataqatigiit (IA), landsstyreformand Múte B. Egedes parti, tegner sig for en pragmatisk linje og vil vente på resultaterne fra den såkaldte paragraf 21-kommission.
Socialdemokratiske Siumut gik egentlig til valg på at aktivere paragraf 21 i selvstyreloven, hvilket sætter gang i forhandlinger om løsrivelse. Men det løfte har partiformanden Erik Jensen ifølge Ritzau trukket tilbage.
56 procent af befolkningen svarer, at de ville stemme ja til selvstændighed, hvis der blev afholdt en folkeafstemning. Det viser en meningsmåling fra januar foretaget af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq. 45 procent svarer, at de kun ønsker at være selvstændige, hvis det ikke har negativ indflydelse på levestandarden.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




