Grønlands fremtid kan være grøn

Med et fald på 200 meter fosser smeltevand fra søen Paakitsup Akuliarusersuaq ned gennem et sirligt kanalsystem til et underjordisk kraftværk, hvor det enorme tryk bliver omsat til strøm.

Anlægget, der åbnede i september, er det første af sin art anlagt under permanent frossen jord, men det kan være et af mange nye grønne energianlæg, som skal skabe tiltrængte indtægter for grønlænderne i de kommende år.

Vandmasserne skaber energi nok til at forsyne Grønlands tredjestørste by Ilulissat med strøm – og mere til. Dermed er 70 pct. af al den energi, der bliver leveret til Grønlands offentlige elnet, vedvarende energi. Andelen kan blive endnu højere, og energipriserne kan komme så langt ned, at Grønland kan tiltrække udenlandsk industri, der hungrer efter billig og grøn energi.

Den grønne energi kan være en af de ting, Grønland skal leve af, efter at det grønlandske mineeventyr er aflyst. Myten om mineeventyret, der kunne booste Grønlands trængte økonomi og måske give uafhængighed af Danmark, blev punkteret i januar med rapporten ”Til gavn for Grønland”, der slog fast, at Grønland alligevel ikke står over for at åbne storskalaminer på stribe. Råstofpriserne er langt lavere end antaget, og udsigterne til stordrift er højst usikre, konkluderer rapporten, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem universitetet i Nuuk og Københavns Universitet.

Minesektoren i Grønland har været aktiv siden 1854, men i dag er der ingen aktive miner. Ifølge formanden for udvalget bag rapporten, Minik Rosing, kan Grønland med lidt held få gang i én storskalamine inden for 5 år. Et storskalaprojekt vil ifølge rapporten kunne give et afkast på 700 millioner. Efter investering i en råstoffond, anslår rapporten, at det reelle afkast til selvstyret vil ligge på 5 pct. om året.

Dermed er der lang vej til at indhente Grønlands stadig voksende underskud. Det Økonomiske Råd i Grønland har i en fremskrivning til 2030 vurderet, at underskuddet vil nærme sig en milliard om året.

Grøn energi og globale serverfarme­

Men de indtægter, minernes råstoffer ikke kan skaffe, kan Grønland hente andre steder, hvis man i fremtiden formår at vende sit kolde og ugæstfrie klima til et aktiv, pointerer en ny rapport fra konsulentfirmaet Rambøll.

Rapporten vurderer, at billig og grøn energi, som den, der forsyner Ilulissat med strøm, kan tiltrække global energitung industri og endda blive en eksportvare. Kombineret med en bredere satsning på især mere fiskeri og turisme her og nu, er der håb for, at Grønland kan mindske sit galopperende underskud, lyder vurderingen.

Grønlands Arbejdsgiverforening har også øje for de muligheder, som det isolerede samfund har i kraft af sin natur. Direktør Brian Buus Pedersen peger på, at det kolde klima og adgangen til rigelig vandkraftenergi gør Grønland til et potentielt oplagt sted at placere globale datacentre – de såkaldte serverfarme, hvor tusindvis af servere er samlet under sikre og kølige forhold. Han mener, at Grønland kan blive en spiller på dette nye og voksende internationale marked.

”Det er stort. Det er der ingen tvivl om. Hvis man går ind og kigger på de datacentre, der er bygget andre steder i verden, så er det meget store og meget langsigtede investeringer. Der vil være et værdifuldt afkast til det grønlandske samfund, hvis sådan nogle centre kan komme op at stå. Det er der ingen tvivl om,” siger Brian Buus Pedersen, men tilføjer, at det er under forudsætning af, at prisen på vandkraftenergi og datakapaciteten er konkurrencedygtig, og at der er adgang til uddannet arbejdskraft i landet.

Centrene, der hoster kunder som Google, Facebook, Microsoft, Amazon og stadig flere af verdens små og store virksomheder, der lægger serverindhold på nettet, er del af en ekspanderende økonomi. Industrien står i dag for 2 pct. af den samlede CO2-udledning – hvilket er lige så meget som den globale flyindustri. Og det er Grønlands chance. For i Grønland vil centrene kunne drives betydeligt billigere end i andre dele af verden: Det kolde klima vil naturligt nedbringe energiforbruget til køling, som er centrenes mest energitunge post, og adgangen til billig og rigelig grøn energi vil sænke omkostningerne for centrene og deres CO2-belastning af miljøet.

”Det vil have en enorm brandingeffekt, hvis Grønland kan profilere sig grønt. Det kan ikke bare bane vej for mere turisme, men også tiltrække internationale industrier, der har brug for en grøn profil og adgang til råstoffer og energi", lyder det fra Brian Buus Pedersen.

Allerede i dag satser CSR Greenland, der er en sammenslutning af de største virksomheder i Grønland, på elbiler i Nuuk. Bilerne er blevet populære, da begrænsningerne, at bilerne ikke kan køre langt på en opladning, ikke er til stede i et land, hvor vejnettet ikke rækker ud over byerne, og kørselsbehovet udelukkende er korte ture.

Åbning for danske virksomheder

Selv om det store mineeventyr er aflyst, kan de miner, der trods alt måtte komme, også hjælpe en grøn udvikling på vej. Det ser man allerede med den storskalamine, der er på tegnebrættet i Godthåbsfjorden af selskabet London Mining.

”London Mining skal bruge en masse energi, og den efterspørgsel kan bruges til at få investeret i et nyt vandkraftværk omkring Nuuk,” siger Henrik Rosenberg Seiding, som er direktør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll. Han pointerer, at der vil komme flere af den type investeringer. Det vil åbne nye muligheder for danske virksomheder, der dels har den faglige ekspertise på cleantech-området, dels har erfaring som underleverandører til multinationale selskaber, mener han.

En af de danske virksomheder, der allerede har nydt godt af udviklingen, er rådgivningsvirksomheden NIRAS, der var med til at anlægge vandkraftanlægget ved Ilulissat. Dén opgave er blevet NIRAS’ indgang til lignende opgaver andre steder i Arktis, således at NIRAS nu forventer at kunne være med til at anlægge lignende vandkraftværker under permanent frossen jord i Norge, Rusland, Canada og Alaska.
 

Kilder:

Forrige artikel Ove K. Pedersen er velfærdsstatens arkæolog Næste artikel Affald er ikke, hvad det har været
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.