Grønlands fremtid kan være grøn

Med et fald på 200 meter fosser smeltevand fra søen Paakitsup Akuliarusersuaq ned gennem et sirligt kanalsystem til et underjordisk kraftværk, hvor det enorme tryk bliver omsat til strøm.

Anlægget, der åbnede i september, er det første af sin art anlagt under permanent frossen jord, men det kan være et af mange nye grønne energianlæg, som skal skabe tiltrængte indtægter for grønlænderne i de kommende år.

Vandmasserne skaber energi nok til at forsyne Grønlands tredjestørste by Ilulissat med strøm – og mere til. Dermed er 70 pct. af al den energi, der bliver leveret til Grønlands offentlige elnet, vedvarende energi. Andelen kan blive endnu højere, og energipriserne kan komme så langt ned, at Grønland kan tiltrække udenlandsk industri, der hungrer efter billig og grøn energi.

Den grønne energi kan være en af de ting, Grønland skal leve af, efter at det grønlandske mineeventyr er aflyst. Myten om mineeventyret, der kunne booste Grønlands trængte økonomi og måske give uafhængighed af Danmark, blev punkteret i januar med rapporten ”Til gavn for Grønland”, der slog fast, at Grønland alligevel ikke står over for at åbne storskalaminer på stribe. Råstofpriserne er langt lavere end antaget, og udsigterne til stordrift er højst usikre, konkluderer rapporten, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem universitetet i Nuuk og Københavns Universitet.

Minesektoren i Grønland har været aktiv siden 1854, men i dag er der ingen aktive miner. Ifølge formanden for udvalget bag rapporten, Minik Rosing, kan Grønland med lidt held få gang i én storskalamine inden for 5 år. Et storskalaprojekt vil ifølge rapporten kunne give et afkast på 700 millioner. Efter investering i en råstoffond, anslår rapporten, at det reelle afkast til selvstyret vil ligge på 5 pct. om året.

Dermed er der lang vej til at indhente Grønlands stadig voksende underskud. Det Økonomiske Råd i Grønland har i en fremskrivning til 2030 vurderet, at underskuddet vil nærme sig en milliard om året.

Grøn energi og globale serverfarme­

Men de indtægter, minernes råstoffer ikke kan skaffe, kan Grønland hente andre steder, hvis man i fremtiden formår at vende sit kolde og ugæstfrie klima til et aktiv, pointerer en ny rapport fra konsulentfirmaet Rambøll.

Rapporten vurderer, at billig og grøn energi, som den, der forsyner Ilulissat med strøm, kan tiltrække global energitung industri og endda blive en eksportvare. Kombineret med en bredere satsning på især mere fiskeri og turisme her og nu, er der håb for, at Grønland kan mindske sit galopperende underskud, lyder vurderingen.

Grønlands Arbejdsgiverforening har også øje for de muligheder, som det isolerede samfund har i kraft af sin natur. Direktør Brian Buus Pedersen peger på, at det kolde klima og adgangen til rigelig vandkraftenergi gør Grønland til et potentielt oplagt sted at placere globale datacentre – de såkaldte serverfarme, hvor tusindvis af servere er samlet under sikre og kølige forhold. Han mener, at Grønland kan blive en spiller på dette nye og voksende internationale marked.

”Det er stort. Det er der ingen tvivl om. Hvis man går ind og kigger på de datacentre, der er bygget andre steder i verden, så er det meget store og meget langsigtede investeringer. Der vil være et værdifuldt afkast til det grønlandske samfund, hvis sådan nogle centre kan komme op at stå. Det er der ingen tvivl om,” siger Brian Buus Pedersen, men tilføjer, at det er under forudsætning af, at prisen på vandkraftenergi og datakapaciteten er konkurrencedygtig, og at der er adgang til uddannet arbejdskraft i landet.

Centrene, der hoster kunder som Google, Facebook, Microsoft, Amazon og stadig flere af verdens små og store virksomheder, der lægger serverindhold på nettet, er del af en ekspanderende økonomi. Industrien står i dag for 2 pct. af den samlede CO2-udledning – hvilket er lige så meget som den globale flyindustri. Og det er Grønlands chance. For i Grønland vil centrene kunne drives betydeligt billigere end i andre dele af verden: Det kolde klima vil naturligt nedbringe energiforbruget til køling, som er centrenes mest energitunge post, og adgangen til billig og rigelig grøn energi vil sænke omkostningerne for centrene og deres CO2-belastning af miljøet.

”Det vil have en enorm brandingeffekt, hvis Grønland kan profilere sig grønt. Det kan ikke bare bane vej for mere turisme, men også tiltrække internationale industrier, der har brug for en grøn profil og adgang til råstoffer og energi", lyder det fra Brian Buus Pedersen.

Allerede i dag satser CSR Greenland, der er en sammenslutning af de største virksomheder i Grønland, på elbiler i Nuuk. Bilerne er blevet populære, da begrænsningerne, at bilerne ikke kan køre langt på en opladning, ikke er til stede i et land, hvor vejnettet ikke rækker ud over byerne, og kørselsbehovet udelukkende er korte ture.

Åbning for danske virksomheder

Selv om det store mineeventyr er aflyst, kan de miner, der trods alt måtte komme, også hjælpe en grøn udvikling på vej. Det ser man allerede med den storskalamine, der er på tegnebrættet i Godthåbsfjorden af selskabet London Mining.

”London Mining skal bruge en masse energi, og den efterspørgsel kan bruges til at få investeret i et nyt vandkraftværk omkring Nuuk,” siger Henrik Rosenberg Seiding, som er direktør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll. Han pointerer, at der vil komme flere af den type investeringer. Det vil åbne nye muligheder for danske virksomheder, der dels har den faglige ekspertise på cleantech-området, dels har erfaring som underleverandører til multinationale selskaber, mener han.

En af de danske virksomheder, der allerede har nydt godt af udviklingen, er rådgivningsvirksomheden NIRAS, der var med til at anlægge vandkraftanlægget ved Ilulissat. Dén opgave er blevet NIRAS’ indgang til lignende opgaver andre steder i Arktis, således at NIRAS nu forventer at kunne være med til at anlægge lignende vandkraftværker under permanent frossen jord i Norge, Rusland, Canada og Alaska.
 

Kilder:

Forrige artikel Ove K. Pedersen er velfærdsstatens arkæolog Næste artikel Affald er ikke, hvad det har været

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.