Med et fald på 200 meter fosser smeltevand fra søen Paakitsup Akuliarusersuaq ned gennem et sirligt kanalsystem til et underjordisk kraftværk, hvor det enorme tryk bliver omsat til strøm.

Anlægget, der åbnede i september, er det første af sin art anlagt under permanent frossen jord, men det kan være et af mange nye grønne energianlæg, som skal skabe tiltrængte indtægter for grønlænderne i de kommende år.

Vandmasserne skaber energi nok til at forsyne Grønlands tredjestørste by Ilulissat med strøm – og mere til. Dermed er 70 pct. af al den energi, der bliver leveret til Grønlands offentlige elnet, vedvarende energi. Andelen kan blive endnu højere, og energipriserne kan komme så langt ned, at Grønland kan tiltrække udenlandsk industri, der hungrer efter billig og grøn energi.

Den grønne energi kan være en af de ting, Grønland skal leve af, efter at det grønlandske mineeventyr er aflyst. Myten om mineeventyret, der kunne booste Grønlands trængte økonomi og måske give uafhængighed af Danmark, blev punkteret i januar med rapporten ”Til gavn for Grønland”, der slog fast, at Grønland alligevel ikke står over for at åbne storskalaminer på stribe. Råstofpriserne er langt lavere end antaget, og udsigterne til stordrift er højst usikre, konkluderer rapporten, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem universitetet i Nuuk og Københavns Universitet.

Minesektoren i Grønland har været aktiv siden 1854, men i dag er der ingen aktive miner. Ifølge formanden for udvalget bag rapporten, Minik Rosing, kan Grønland med lidt held få gang i én storskalamine inden for 5 år. Et storskalaprojekt vil ifølge rapporten kunne give et afkast på 700 millioner. Efter investering i en råstoffond, anslår rapporten, at det reelle afkast til selvstyret vil ligge på 5 pct. om året.

Dermed er der lang vej til at indhente Grønlands stadig voksende underskud. Det Økonomiske Råd i Grønland har i en fremskrivning til 2030 vurderet, at underskuddet vil nærme sig en milliard om året.

Grøn energi og globale serverfarme­

Men de indtægter, minernes råstoffer ikke kan skaffe, kan Grønland hente andre steder, hvis man i fremtiden formår at vende sit kolde og ugæstfrie klima til et aktiv, pointerer en ny rapport fra konsulentfirmaet Rambøll.

Rapporten vurderer, at billig og grøn energi, som den, der forsyner Ilulissat med strøm, kan tiltrække global energitung industri og endda blive en eksportvare. Kombineret med en bredere satsning på især mere fiskeri og turisme her og nu, er der håb for, at Grønland kan mindske sit galopperende underskud, lyder vurderingen.

Grønlands Arbejdsgiverforening har også øje for de muligheder, som det isolerede samfund har i kraft af sin natur. Direktør Brian Buus Pedersen peger på, at det kolde klima og adgangen til rigelig vandkraftenergi gør Grønland til et potentielt oplagt sted at placere globale datacentre – de såkaldte serverfarme, hvor tusindvis af servere er samlet under sikre og kølige forhold. Han mener, at Grønland kan blive en spiller på dette nye og voksende internationale marked.

”Det er stort. Det er der ingen tvivl om. Hvis man går ind og kigger på de datacentre, der er bygget andre steder i verden, så er det meget store og meget langsigtede investeringer. Der vil være et værdifuldt afkast til det grønlandske samfund, hvis sådan nogle centre kan komme op at stå. Det er der ingen tvivl om,” siger Brian Buus Pedersen, men tilføjer, at det er under forudsætning af, at prisen på vandkraftenergi og datakapaciteten er konkurrencedygtig, og at der er adgang til uddannet arbejdskraft i landet.

Centrene, der hoster kunder som Google, Facebook, Microsoft, Amazon og stadig flere af verdens små og store virksomheder, der lægger serverindhold på nettet, er del af en ekspanderende økonomi. Industrien står i dag for 2 pct. af den samlede CO2-udledning – hvilket er lige så meget som den globale flyindustri. Og det er Grønlands chance. For i Grønland vil centrene kunne drives betydeligt billigere end i andre dele af verden: Det kolde klima vil naturligt nedbringe energiforbruget til køling, som er centrenes mest energitunge post, og adgangen til billig og rigelig grøn energi vil sænke omkostningerne for centrene og deres CO2-belastning af miljøet.

”Det vil have en enorm brandingeffekt, hvis Grønland kan profilere sig grønt. Det kan ikke bare bane vej for mere turisme, men også tiltrække internationale industrier, der har brug for en grøn profil og adgang til råstoffer og energi", lyder det fra Brian Buus Pedersen.

Allerede i dag satser CSR Greenland, der er en sammenslutning af de største virksomheder i Grønland, på elbiler i Nuuk. Bilerne er blevet populære, da begrænsningerne, at bilerne ikke kan køre langt på en opladning, ikke er til stede i et land, hvor vejnettet ikke rækker ud over byerne, og kørselsbehovet udelukkende er korte ture.

Åbning for danske virksomheder

Selv om det store mineeventyr er aflyst, kan de miner, der trods alt måtte komme, også hjælpe en grøn udvikling på vej. Det ser man allerede med den storskalamine, der er på tegnebrættet i Godthåbsfjorden af selskabet London Mining.

”London Mining skal bruge en masse energi, og den efterspørgsel kan bruges til at få investeret i et nyt vandkraftværk omkring Nuuk,” siger Henrik Rosenberg Seiding, som er direktør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll. Han pointerer, at der vil komme flere af den type investeringer. Det vil åbne nye muligheder for danske virksomheder, der dels har den faglige ekspertise på cleantech-området, dels har erfaring som underleverandører til multinationale selskaber, mener han.

En af de danske virksomheder, der allerede har nydt godt af udviklingen, er rådgivningsvirksomheden NIRAS, der var med til at anlægge vandkraftanlægget ved Ilulissat. Dén opgave er blevet NIRAS’ indgang til lignende opgaver andre steder i Arktis, således at NIRAS nu forventer at kunne være med til at anlægge lignende vandkraftværker under permanent frossen jord i Norge, Rusland, Canada og Alaska.
 

Kilder:

• ”Til gavn for Grønland”, Ilisimatusarfik og Københavns Universitet, 2014
• ”Hvor kan udviklingen komme fra?” Rambøll,2014