Grønlands fremtid kan være grøn

Med et fald på 200 meter fosser smeltevand fra søen Paakitsup Akuliarusersuaq ned gennem et sirligt kanalsystem til et underjordisk kraftværk, hvor det enorme tryk bliver omsat til strøm.

Anlægget, der åbnede i september, er det første af sin art anlagt under permanent frossen jord, men det kan være et af mange nye grønne energianlæg, som skal skabe tiltrængte indtægter for grønlænderne i de kommende år.

Vandmasserne skaber energi nok til at forsyne Grønlands tredjestørste by Ilulissat med strøm – og mere til. Dermed er 70 pct. af al den energi, der bliver leveret til Grønlands offentlige elnet, vedvarende energi. Andelen kan blive endnu højere, og energipriserne kan komme så langt ned, at Grønland kan tiltrække udenlandsk industri, der hungrer efter billig og grøn energi.

Den grønne energi kan være en af de ting, Grønland skal leve af, efter at det grønlandske mineeventyr er aflyst. Myten om mineeventyret, der kunne booste Grønlands trængte økonomi og måske give uafhængighed af Danmark, blev punkteret i januar med rapporten ”Til gavn for Grønland”, der slog fast, at Grønland alligevel ikke står over for at åbne storskalaminer på stribe. Råstofpriserne er langt lavere end antaget, og udsigterne til stordrift er højst usikre, konkluderer rapporten, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem universitetet i Nuuk og Københavns Universitet.

Minesektoren i Grønland har været aktiv siden 1854, men i dag er der ingen aktive miner. Ifølge formanden for udvalget bag rapporten, Minik Rosing, kan Grønland med lidt held få gang i én storskalamine inden for 5 år. Et storskalaprojekt vil ifølge rapporten kunne give et afkast på 700 millioner. Efter investering i en råstoffond, anslår rapporten, at det reelle afkast til selvstyret vil ligge på 5 pct. om året.

Dermed er der lang vej til at indhente Grønlands stadig voksende underskud. Det Økonomiske Råd i Grønland har i en fremskrivning til 2030 vurderet, at underskuddet vil nærme sig en milliard om året.

Grøn energi og globale serverfarme­

Men de indtægter, minernes råstoffer ikke kan skaffe, kan Grønland hente andre steder, hvis man i fremtiden formår at vende sit kolde og ugæstfrie klima til et aktiv, pointerer en ny rapport fra konsulentfirmaet Rambøll.

Rapporten vurderer, at billig og grøn energi, som den, der forsyner Ilulissat med strøm, kan tiltrække global energitung industri og endda blive en eksportvare. Kombineret med en bredere satsning på især mere fiskeri og turisme her og nu, er der håb for, at Grønland kan mindske sit galopperende underskud, lyder vurderingen.

Grønlands Arbejdsgiverforening har også øje for de muligheder, som det isolerede samfund har i kraft af sin natur. Direktør Brian Buus Pedersen peger på, at det kolde klima og adgangen til rigelig vandkraftenergi gør Grønland til et potentielt oplagt sted at placere globale datacentre – de såkaldte serverfarme, hvor tusindvis af servere er samlet under sikre og kølige forhold. Han mener, at Grønland kan blive en spiller på dette nye og voksende internationale marked.

”Det er stort. Det er der ingen tvivl om. Hvis man går ind og kigger på de datacentre, der er bygget andre steder i verden, så er det meget store og meget langsigtede investeringer. Der vil være et værdifuldt afkast til det grønlandske samfund, hvis sådan nogle centre kan komme op at stå. Det er der ingen tvivl om,” siger Brian Buus Pedersen, men tilføjer, at det er under forudsætning af, at prisen på vandkraftenergi og datakapaciteten er konkurrencedygtig, og at der er adgang til uddannet arbejdskraft i landet.

Centrene, der hoster kunder som Google, Facebook, Microsoft, Amazon og stadig flere af verdens små og store virksomheder, der lægger serverindhold på nettet, er del af en ekspanderende økonomi. Industrien står i dag for 2 pct. af den samlede CO2-udledning – hvilket er lige så meget som den globale flyindustri. Og det er Grønlands chance. For i Grønland vil centrene kunne drives betydeligt billigere end i andre dele af verden: Det kolde klima vil naturligt nedbringe energiforbruget til køling, som er centrenes mest energitunge post, og adgangen til billig og rigelig grøn energi vil sænke omkostningerne for centrene og deres CO2-belastning af miljøet.

”Det vil have en enorm brandingeffekt, hvis Grønland kan profilere sig grønt. Det kan ikke bare bane vej for mere turisme, men også tiltrække internationale industrier, der har brug for en grøn profil og adgang til råstoffer og energi", lyder det fra Brian Buus Pedersen.

Allerede i dag satser CSR Greenland, der er en sammenslutning af de største virksomheder i Grønland, på elbiler i Nuuk. Bilerne er blevet populære, da begrænsningerne, at bilerne ikke kan køre langt på en opladning, ikke er til stede i et land, hvor vejnettet ikke rækker ud over byerne, og kørselsbehovet udelukkende er korte ture.

Åbning for danske virksomheder

Selv om det store mineeventyr er aflyst, kan de miner, der trods alt måtte komme, også hjælpe en grøn udvikling på vej. Det ser man allerede med den storskalamine, der er på tegnebrættet i Godthåbsfjorden af selskabet London Mining.

”London Mining skal bruge en masse energi, og den efterspørgsel kan bruges til at få investeret i et nyt vandkraftværk omkring Nuuk,” siger Henrik Rosenberg Seiding, som er direktør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll. Han pointerer, at der vil komme flere af den type investeringer. Det vil åbne nye muligheder for danske virksomheder, der dels har den faglige ekspertise på cleantech-området, dels har erfaring som underleverandører til multinationale selskaber, mener han.

En af de danske virksomheder, der allerede har nydt godt af udviklingen, er rådgivningsvirksomheden NIRAS, der var med til at anlægge vandkraftanlægget ved Ilulissat. Dén opgave er blevet NIRAS’ indgang til lignende opgaver andre steder i Arktis, således at NIRAS nu forventer at kunne være med til at anlægge lignende vandkraftværker under permanent frossen jord i Norge, Rusland, Canada og Alaska.
 

Kilder:

Forrige artikel Ove K. Pedersen er velfærdsstatens arkæolog Næste artikel Affald er ikke, hvad det har været

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.