Finanskrisen og en urokkelig vækstdagsorden på Christiansborg får nu de to grønne ministerier – Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet – til at skifte den grønne idealisme ud med en mere pragmatisk tilgang. Landets økonomi er lige så vigtig som miljøets ve og vel, lyder mantraet nu i ministerierne, bekræfter flere kilder. Og når forskere, miljøorganisationer og erhvervsorganisationer vurderer den nye pragmatisme, er de enige om én ting: Vi er vidner til den største omvæltning af dansk miljø- og klimapolitik i tre årtier. Men de ikke enige om, hvorvidt det er godt eller skidt.

[quote align="right" author="Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R)"]Hvis vi skal igennem med en grøn dagsorden, må det ikke koste virksomhederne på bundlinjen. Vi skal have erhvervslivet med, og på den her måde får vi dem med ind i folden, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan vi når vores 2020- og 2050-mål for CO2-udledningen[/quote]

En af de forskere, der har noteret sig kursændringen, er professor ved Københavns Universitet, Katherine Richardson. Hun har igennem en årrække beskæftiget sig med både dansk og international klima- og miljøpolitik. Blandt andet som formand for den forrige regerings Klimakommission, der i 2010 fremlagde sin rapport om, hvordan Danmark kunne blive fri af fossile brændsler. Richardson ser en klar forandring med miljøminister Ida Aukens og klima- og energiminister Martin Lidegaards indtog i ministerkontorerne:

”Vi ser et nybrud i dansk miljø- og klimapolitik i de her år. De grønne politikere har ligesom miljøbevægelserne brugt de sidste mange år på at kommunikere miljø for miljøets skyld. Det har ikke virket. Nu vil man koble problemerne sammen med vores velfærd. Det har en bedre chance for at slå igennem,” siger hun.

Virksomhederne får ørenlyd

Erhvervsorganisationen DI har også mærket skiftet på nærmeste hold. Hvor DI tidligere oplevede det, som om myndighederne vendte ryggen til industrien og var mere lydhøre over for miljøbevægelserne, er oplevelsen nu, at myndighederne går i dialog med erhvervslivet. Det forklarer miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.  

”I mange år så miljøafdelingerne i både staten og kommunerne sig selv som miljøforkæmpere, og de så miljøhensyn som det modsatte af produktionshensyn. Derfor ville man groft sagt helst ikke tale med virksomhederne, hvis man kunne blive fri. Men de seneste år er der sket et skred. Nu lytter og taler man med erhvervslivet.”

Og det er på tide, mener Landbrug & Fødevarer.

”Jeg kan kun ærgre mig over, at det ikke er sket noget før. Jeg har revet hårene ud af hovedet på mig selv i fortvivlelse. Politikerne har ikke villet anerkende det synspunkt, at man skal prioritere sin indsats, så man får mest miljø for pengene. I mange år fik man det indtryk, at politikere og myndigheder var ligeglade med, om et tiltag kostede 90 eller 10.000 arbejdspladser,” siger formand Martin Merrild.

På jagt efter væksthæmmende regler

Hvis man har spidset ører, har man længe kunnet høre de nye toner i Miljøministeriet og Klimaministeriets grønne korridorer. Kilder i begge ministerier bekræfter, at man siden starten af 2012 har været i gang med at gennemgå klima- og miljølovene for at luge ud i de regler, som dansk erhvervsliv oplever som mest besværlige og hæmmende. Danmarks ønske om at føre verdens mest ambitiøse miljø- og klimapolitik har gjort den danske miljølovgivning til verdens mest restriktive.

Flere kilder bekræfter over for Mandag Morgen, at departementschef Marianne Thyrrings bratte afsked fra Miljøministeriet i december reelt var konsekvensen af fundamental uenighed mellem hende og miljøminister Ida Auken. De kunne ikke blive enige om nødvendigheden af at gennemføre en omfattende ændring i departementet og af de tilhørende styrelsers syn på samspillet mellem miljøregulering og vækst.

”Spørgsmålet er så, om den nye departementschef, Henrik Studsgaard, er stærk nok til at bære forandringerne igennem,” siger en kilde. Ida Auken selv sagde ved udnævnelsen, at Studsgaard ”er den rette til at stå i spidsen for et miljøministerium, der skal gå forrest i den grønne omstilling, hvor miljø og økonomi hænger uløseligt sammen”.

De dybtgående forandringer i Miljøministeriet omfatter også ministeriets syn på, hvordan man implementerer miljøregler fra EU. Miljøstyrelsen har, som tidligere omtalt af Mandag Morgen, sendt miljøprofessor Helle Tegner Anker til London for at undersøge, om man i Danmark kan lære noget af den måde, den britiske regering implementerer EU-lovgivningen på miljøområdet på. Briterne har nemlig gjort det til et overordnet princip, at fortolkningen af EU’s direktiver ikke må svække britiske virksomheders konkurrenceevne.

[quote align="right" author="Miljøminister Ida Auken (SF)"]Miljøministeriet skal gå fra at være et ministerium, som arbejder på at begrænse forurening, til at være et ministerium, der understøtter vækst og udvikling af den rigtige slags[/quote]

Også Klima- og Energiministeriet er i gang. Senest i 2014 vil det gå samtlige energiafgifter igennem for at finde ud af, om lovene ligger på linje med de politiske mål, regeringen har, og om de er til at forstå for virksomheder og myndigheder. Som Mandag Morgen tidligere har skrevet, har Finansministeriets nyoprettede 7. kontor fået til opgave at sørge for, at nationale og europæiske love og regler håndhæves på en måde, der understøtter regeringens overordnede politik om vækst og produktivitet.

Vil understøtte ”rigtig” vækst

Forandringerne i Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet er ikke kun sat i gang for at tilgodese landets virksomheder. De er også udtryk for et nyt paradigme i dansk klima- og miljøpolitik.

Miljøminister Ida Auken har flere gange givet udtryk for, at hun ønsker at dreje sit ministerium i en ny retning. Senest i et interview med netavisen Altinget i januar, hvor hun sagde:

”Miljøministeriet skal gå fra at være et ministerium, som arbejder på at begrænse forurening, til at være et ministerium, der understøtter vækst og udvikling af den rigtige slags.” På grund af sin barselsorlov har Ida Auken ikke kunnet uddybe sine synspunkter over for Mandag Morgen.

Miljøministeren får nu følgeskab af klima- og energiminister Martin Lidegaard. Han mener, man har haft en forkert tilgang i årtier.

”Vi har bekæmpet klimaproblemerne og forsøgt at værne om vores miljø de seneste 30-40 år. Men vi har fejlagtigt set de noble ambitioner som en modsætning til øget velfærd og god økonomi. Det gør vi op med nu. Vækst og grøn omstilling hænger sammen,” siger han til Mandag Morgen.

Grøn dagsorden må ikke koste på bundlinjen

Klimaministerens udmelding kommer kort efter, at regeringen har landet forliget om Vækstplan DK, der mildest talt ikke kan siges at være grøn. Tværtimod. Planen letter landets spildevandsafgifter, emballageafgifter og CO2-afgifter på el.

Klimaministeriets egne beregninger viser, at Vækstplan DK er med til at øge Danmarks CO2-udslip med én procent. Tænketanken Concito mener, der er tale om to-tre procent. Uanset hvem der har ret, er alle enige om, at planen er et skridt i den forkerte retning i forhold til Danmarks mål om lavere CO2-udledning.

Det har fået Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, op i det røde felt. Han har ved flere lejligheder anklaget regeringen for at have skyllet sine grønne ambitioner ud med vækstplanen. Ifølge Martin Lidegaard har regeringen dog blot taget ét skridt tilbage for at kunne komme to skridt frem.

”Hvis vi skal igennem med en grøn dagsorden, må det ikke koste virksomhederne på bundlinjen. Vi skal have erhvervslivet med, og på den her måde får vi dem med ind i folden, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan vi når vores 2020- og 2050-mål for CO2-udledningen,” siger han.

Miljøet bliver syltet i væksthensyn

I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Ella Maria Bisschop-Larsen bekymret for regeringens kurs. For selv om de grønne ambitioner ikke fejler noget, har hun svært ved at få øje på, at de bliver ført ud i livet. Vækstplan DK er ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen et godt eksempel på, at den grønne dagsorden har lidt nederlag.

”Man taler meget om en grøn vej, men man gør ikke rigtig noget. Vores frygt er, at regeringen er på vej tilbage til en traditionel industritankegang, hvor man vægter kortsigtede konkurrenceevnegevinster over miljøhensyn,” siger hun.

Det er især Martin Lidegaards princip om, at miljø- og klimatiltag ikke må koste på virksomhedernes bundlinje, der giver anledning til kritik. Det kan ende med at blive en syltekrukke for de ellers annoncerede grønne initiativer. For hvis man ikke ønsker, at virksomhederne skal lave investeringer, der koster dem penge nu og her, går den grønne omstilling i stå, lyder argumentet.

”Virksomhederne skal investere i teknologi, som giver dem en konkurrencefordel på længere sigt. Det betyder også, at afkastet først kommer senere. Hvis man ikke ønsker at iværksætte politiske initiativer, der koster erhvervslivet penge på kort sigt, så kommer den grønne omstilling til at gå i stå. Det er den frygt, man kan have, når ministrene taler om vækst og produktivitet på den måde, de gør,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

68’erne har ingen alternativer til vækst

Siden sin tiltrædelse har miljøminister Ida Auken talt om vækst og virksomheder i samme åndedrag som miljø og bæredygtighed. Tilbage i december 2011 gik hun ikke til miljøorganisationerne for at få hjælp til at sætte den grønne omstilling i gang. Hun vendte sig i stedet mod DI’s administrerende direktør, Lars Goldschmidt. Med ham for bordenden brugte det ministerudpegede udvalg, Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, et år på at udarbejde ni anbefalinger til ministeren.

I udvalgets rapport hedder det blandt andet: ”Vi er et lille land i en hård konkurrencesituation. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer indsatsen, fokuserer kræfterne og giver virksomhederne de bedste rammer for udvikling, afsætning og eksport.”

[quote align="left" author="Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R)"]Vi har bekæmpet klimaproblemerne og forsøgt at værne om vores miljø de seneste 30-40 år. Men vi har fejlagtigt set de noble ambitioner som en modsætning til øget velfærd og god økonomi. Det gør vi op med nu. Vækst og grøn omstilling hænger sammen[/quote]

Og panelet sendte følgende anbefaling i Aukens retning: ”Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst.”

Da erhvervspanelet præsenterede sine anbefalinger i oktober sidste år, hilste Ida Auken dem varmt velkommen. Anbefalingerne flugter med hendes egne ord ”rigtig godt med mine visioner”. For netop vækstbegrebet er afgørende for miljøministeren. En måned senere gik Ida Auken i offensiven mod tidligere tiders miljøfortalere under minikonferencen ”Mod et Affaldsløst Samfund”, der blev afholdt af CradlePeople på Dansk Design Center.

”Vi skal ikke bruge kræfterne på at angribe vækstbegrebet. Det har miljøbevægelserne og 68-generationen gjort i 30 år, og de er ikke kommet med et eneste alternativ til, hvor vi så skal hen,” sagde hun.

Den indstilling er Martin Lidegaard med på. Ifølge ham er kalkulen enkel: De vante paroler om ”miljøet for miljøets skyld” og ”klimaet for klimaets skyld” hjælper hverken miljøet eller klimaet. I værste fald kan de gøre det stik modsatte, fordi de kan skabe en form for apati over for den grønne dagsorden. Hvorfor skulle man bruge sine kræfter på at redde klimaet, når økonomien vælter om ørerne på en, spørger han.

"Indtil nu har vi talt nødvendighedens sprog: ”Vi skal føre en aktivistisk miljøpolitik, fordi der ikke er noget alternativ. Der er ikke noget at diskutere.” Men sådan får vi hverken virksomhederne eller borgerne med. Vi skal bevise, at vi både kan være verdens rigeste og reneste land. Vi skal bevise, at miljøhensyn er sund fornuft. Så vil erhvervslivet og befolkningen også acceptere de politiske indgreb," siger Martin Lidegaard.

WWF: Forfejlet kritik

John Nordbo, der er klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden, WWF, kan – som han udtrykker det – grundlæggende godt følge noget af det, ministrene siger.  Ligesom Auken og Lidegaard forstår Nordbo heller ikke, hvorfor flere i den grønne lejr er så optagede af nulvækst.

”Det budskab, der kommer ud af den diskussion, er, at vi skal sætte hjulene i stå. Men man kan jo ikke stoppe den teknologiske udvikling. Og den teknologiske udvikling er basalt set krumtappen i væksten,” siger han.

Til gengæld mener han ikke, at miljøbevægelserne generelt skulle have haft en tendens til at sætte hensynet til miljøet over alt andet. Der har hele tiden været plads til sociale og konkurrencemæssige hensyn, mener John Nordbo.

”Vi ønsker – særligt når det handler om klimadagsordenen – at prioritere beskæftigelseshensyn, erhvervsliv og en langsigtet politik, så vi sikrer, at vores land kan bevare en førerposition i verdenshandlen. Vi ønsker netop økonomisk bæredygtighed,” siger John Nordbo og tilføjer: ”I virkeligheden prøver vi bare at råbe politikerne op. De skal tage langsigtede hensyn i stedet for at tænke kortsigtet.”