Grønt bureaukrati bremser elnettet

Fra Holstebro til den tyske grænse anlægger Energinet den såkaldte Vestkystforbindelse. Jordkabler og luftledninger skal transportere energi fra vindmølleparker og solceller videre til danskernes stikkontakter og virksomhedernes industrikvarterer. Et gigantisk byggeprojekt til gavn for den mangeårige ambition fra politisk side om, at Danmark skal tjene gode penge på vedvarende energi. 

Der er bare ét problem: Højspændingsforbindelsen skulle have været færdig i 2023. Men først næste år ventes hele projektet at være i drift. Og sådan ser det ud for en række af de projekter, der skal føre energien fra vindmøllerne på havene til villavejenes stikkontakter.  

98 ud af 174 igangværende eller planlagte anlægsprojekter er ifølge Energinet selv forsinkede. Sagsbehandlingstiden på myndighedernes miljøscreeninger er steget fra 15 til 90 uger på fem år. Og det tager ofte længere tid at få de nødvendige tilladelser end rent faktisk at bygge luftledningerne og kablerne under jorden, skriver direktør Thomas Egebo i Energinets årsmagasin fra 2025. 

Elmaster, transformerstationer og nedgravede kabler viser sig at være virkelig svære at bygge i praksis. Men hvorfor halter den infrastruktur, der skal udgøre fundamentet for omstillingen til en fossilfri energiforsyning? 

Der er to grundlæggende forklaringer, siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse på DTU: Lange sagsbehandlingstider og pressede værdikæder. Lad os tage dem én ad gangen. 

En bunke med papirer 

Som udgangspunkt skal nedgravede kabelforbindelser og luftforbindelser med en spænding på over 100 kilovolt igennem en miljøscreening, skriver Energinets driftsdirektør, Søren Dupont, og vicedirektør i Dansk Industri Troels Ranis i et debatindlæg hos Altinget.  

Ansvaret for miljøvurderingerne ligger hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Styrelsen blev etableret sidste år i forbindelse med Ministeriet for Grøn Trepart, og dermed spiller den en hovedrolle i to store forandringer af det danske areal: omlægningen af landbrugsmarkerne og udbygningen af elnettet. 

Et nyt elprojekt kræver op mod 40 tilladelser. Over 20 myndigheder og aktører kan blive inddraget, står der i samme årsmagasin. Læg dertil målene om, at strømproduktionen fra vindmøller og solceller på land skal firdobles frem mod 2030, og at vinden og solen – som altså kræver en massiv udbygning af elnettet – er afgørende for at realisere Danmarks mål om at blive klimaneutral i 2050. Energinet forventer selv en massiv udbygning af det danske elnet i de kommende år. Se figur 1. 

Agga Hjortkjær er funktionschef i Cerius-Radius, som driver størstedelen af elnettet i Østdanmark. Hun var også en del af den regeringsnedsatte NEKST-arbejdsgruppe, der skulle bidrage til at øge tempoet i den grønne omstilling. I slutningen af året leverede de en række anbefalinger til en hurtigere udbygning af elnettet. 

Der er tale om komplekse sager, og der er krav til, at sagerne er oplyst korrekt, hvilket påvirker sagsbehandlingstiden. Vi er meget opmærksomme på, at Energinets projekter er en forudsætning for den grønne omstilling.

Katrine Nissen
Vicedirektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

”Meget af den regulering, vi er underlagt i Danmark, er lavet i en tid, hvor der ikke var fokus på hastighed,” siger Agga Hjortkjær. 

”Det er jo stadigvæk meget relevant at have fokus på miljø. Det er også relevant at gøre det så økonomisk effektivt som overhovedet muligt. Men hastighedsparameteret har bare ikke fyldt. Hvis noget ikke går lige så hurtigt, som man gerne vil, så kan der være en tendens til, at man siger: ’så må vi lave noget ny lovgivning, og vi må have noget nyt tilsyn, og vi må gøre endnu mere af det, vi plejer at gøre’. Og der var vores fokus (i NEKST, red.): ’lad se på, hvordan man kan minimere nogle regler i stedet’.” 

Katrine Nissen, vicedirektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, oplyser til Mandag Morgen, at styrelsen har stort fokus på sagsbehandlingstiden og arbejder sammen med Energinet om at sikre et mere smidigt og effektivt forløb.  

”Vi har blandt andet samlet vores indsats med miljøvurderinger i styrelsen for at sikre en mere optimal sagsbehandling, og så har vi digitaliseret ansøgningsprocessen. Der er tale om komplekse sager, og der er krav til, at sagerne er oplyst korrekt, hvilket påvirker sagsbehandlingstiden. Vi er meget opmærksomme på, at Energinets projekter er en forudsætning for den grønne omstilling,” udtaler vicedirektøren i en skriftlig kommentar. 

Regeringen skruede i forbindelse med en politisk aftale i december på nogle af de knapper i lovgivningsmaskinen, der kan øge tempoet i udbygningen. 

Når et nyt højspændingsnet skal bygges, laver Energinet aftaler med lodsejere, hvis jord projektet bygges på. Og det er svært at justere placeringen af et kabel, som NEKST-gruppen pointerede i sine delanbefalinger sidste år. Indtil for nylig har lovgivningen været sådan, at elinfrastrukturprojekter ikke måtte ty til ekspropriering, før man havde forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, modsat anden offentlig infrastruktur, for eksempel udbygningen af gasnettet. 

Vi gennemfører omfattende miljøprocesser på langt flere projekter, end EU-lovgivningen kræver.

Søren Dupont
Driftsdirektør i Energinet

Men regeringen og aftalepartierne (SF, LA, K, Ø, DF og R) har i tråd med NEKST-gruppens anbefaling ligestillet elprojekters muligheder for at ekspropriere med reglerne for anden infrastruktur.  

I samme ombæring besluttede partierne at udpege de første tre fremskyndelsesområder – særlige projekter, som gennem en mere enkel tilladelsesproces, hvor en fuld miljøkonsekvensvurdering erstattes af en ’strategisk miljøvurdering’, får kortet et til tre år af deres etableringsfase. Kort fortalt sætter regeringen tempoet op ved at skåne projekterne for en lang sagsbehandlingsproces.  

Søren Dupont, driftsdirektør i Energinet, mener, at tiltagene er ”en væsentlig hjælp” til ”de allerstørste og mest kritiske projekter” i selskabets portefølje. 

Men driftsdirektøren opfordrer samtidig til, at Danmark genovervejer sin fortolkning af EU-lovgivning for at mindske de forsinkelser i udbygningen af elnettet, som Energinet netop står med ansvaret for at gennemføre. Først og fremmest har Danmark ”overimplementeret” europæiske regler, mener Søren Dupont. Det betyder, at ”vi gennemfører omfattende miljøprocesser på langt flere projekter, end EU-lovgivningen kræver”.  

Søren Dupont understreger, at der er forskel på transmissionsnettet – elinfrastrukturens motorveje – og distributionsnettet – elinfrastrukturens villaveje, hvor strømmen når helt ud til borgerne, og en række netselskaber står med ansvaret. 

”Elbilerne og varmepumperne, der kommer ud på villavejene, betyder ikke ret meget for transmissionsnettet. Men hvis der kommer et stort datacenter, eller hvis der kommer et stort Power-to-X anlæg, eller man elektrificerer fjernvarmen i en by, eller Novo Nordisk eller en anden virksomhed bygger en ny fabrik, så betyder det selvfølgelig noget for transmissionsnettet,” siger Søren Dupont. 

For få år siden var gammeldags kraftværker, enkelte havvindmøller og jernbanenettet alene om at være direkte tilsluttet transmissionsnettet, fortæller Energinets driftsdirektør. Nu skal flere og flere sol- og vindparker kobles direkte på det store net. Se figur 2. 

Strøm, strøm, strøm 

Elnettet skabte en decideret politisk storm om klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) efter Zetlands afsløring af, at ministeriet havde tilbageholdt en pressemeddelelse fra Energinet, hvor de mange forsinkede udbygningsprojekter beskrives. 

Men bag det politiske drama om tilbageholdte informationer gemmer sig en vigtig historie om selve fundamentet for den grønne omstilling. Og problemet står Danmark ikke alene med. 

EU-Kommissionen præsenterer inden for det næste år den såkaldte netpakke, der skal udvide og modernisere det europæiske elnet. Forsinkelserne i udbygningen betyder, ifølge finanshuset Allianz Trade, at 800 gigawatt sol og vind venter på at blive tilkoblet – hvilket ville mere end fordoble den nuværende forsyning. Overbelastning af elnettet kostede Europa 4,2 milliarder euro i 2023, ifølge en kladde til en kommende rapport fra EU-parlamentet om det forestående arbejde med at modernisere elnettet.  

”Jeg har været til møde med forskellige transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører rundt om i Europa. Der er lande, hvor det står en del værre til end i Danmark. Hele Europa er udfordret i forhold til elnettet. Alle kigger på, hvordan vi kan få udvidet og udbygget og simplificeret,” siger Marie Münster fra DTU. 

Det leder videre til den anden hovedforklaring på forsinkelserne i at bygge et sol- og vindvenligt energisystem, nemlig de pressede værdikæder. For når mange lande efterspørger de samme komponenter, så bliver de sværere at få fat i til tiden. Desuden er efterspørgslen på strøm ikke kun grøn, fortæller Marie Münster. 

Lande, der slet ikke er blevet elektrificerede endnu, skal have el. Datacentre til kunstig intelligens kræver massive mængder strøm. De globale temperaturstigninger får behovet for aircondition til at stige. 

Flere tiltag kan hjælpe med, at de komponenter, der er brug for, når Energinet bygger master, kabler og transformerstationer, rent faktisk er på lager. Man kan eksempelvis foretage ”strategiske indkøb og standardisere nogle af projekterne, så man ikke køber ind fra projekt til projekt, og lave langsigtede samarbejder med leverandører,” siger Marie Münster. 

”Vi står i en fundamental transformation” 

Agga Hjortkjær efterlyser en kollektiv forventningsafstemning. 

”Det er en gigantisk opgave, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Vi er simpelthen i gang med grundlæggende at ændre den måde, vi får vores energi på. Så vi står i de her år i en fundamental transformation. Derfor tager det tid. Man kan ikke forvente, at elnettet er klar, lige når man skal bruge det, fordi det er meget store kunder, der kommer ind,” siger Agga Hjortkjær. 

Som samfund må vi diskutere, om det er vigtigt for alle at have el hvert minut hele året.

Marie Münster
Professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Den grønne strøm stiller nye krav til elnettet. For at strømmen fra havvindmøllerne i Nordsøen overhovedet kan nå frem til danskernes stikkontakter, skal der trækkes helt nye ledninger, som forbinder dem med resten af elnettet.  

Danmark kan godt få et billigere elsystem. Men det kommer med en anden slags pris i form af større udsving i strømforsyningen. Som Mandag Morgen kan fortælle i denne uge, kan Danmark se frem til at miste sin historisk stabile strømkapacitet allerede i slutningen af dette årti.  

Marie Münster ser et forestående dilemma for sig: 

”Som samfund må vi diskutere, om det er vigtigt for alle at have el hvert minut hele året. Skal vi beholde den meget, meget høje forsyningssikkerhed, vi har i dag, med den omkostning, det har at sikre det i fremtiden, eller kan vi acceptere at gå lidt ned og så til gengæld få et billigere system?” 

Mandag Morgen ville gerne have spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), om ministeriet arbejder på flere tiltag med udgangspunkt i NEKST-anbefalingerne, hvad han mener om de stigende sagsbehandlingstider, og om ministeren er enig i, at overimplementering af EU-regler sænker tempoet i udbygningen af elnettet. Men Lars Aagaard havde ikke mulighed for at stille op til interview inden redaktionens deadline.