Guide til fremtidens arbejdsmarked
Hvert andet år sidder amerikanske unge og deres forældre med hovedet bøjet over den seneste prognose fra Bureau of Labor Statistics. De tørre tal og statistikker over den forventede udvikling på arbejdsmarkedet er amerikanernes foretrukne kilde, når de skal planlægge uddannelsesforløb og karrierer.
Sundhed og service bag 2020- jobvækst i USA
Figur 1 | Forstør
Fremskrivning af beskæftigelse inden for branche, USA (2010-2020), mio. dollar
Der bliver flere sygeplejersker, sosu-assistenter og hjemmehjælpere, men færre beskæftigede inden for industrien.
Kilde: Bureau of Labor Statistics.
Den netop udsendte projektion for udviklingen frem til 2020 indeholder to markante budskaber: Amerikanerne skal ikke gøre sig nogen forhåbninger om, at industrien vil genetablere det markante antal job, der er forsvundet gennem de seneste ti år. Til gengæld vil det aldrende Amerika skabe millioner af nye job inden for sundhed og pleje.
På en liste over de 20 hårdest ramte brancher vil kun postvæsenet tabe flere arbejdspladser end industrien. Samtidig vil industrivirksomhederne beskæftige langt, langt færre ufaglærte end i dag. Richard Florida, professor ved universitetet i Toronto og kendt for sine bog Den Kreative Klasse, vurderer, at industrien i stigende omfang vil skabe arbejdspladser for veluddannede teknikere og ingeniører.
Også på fremtidens arbejdsmarked bliver der plads til ufaglærte eller kortuddannede, de bliver bare ikke operatører i industrien.
Den største stigning i beskæftigelsen sker inden for plejesektoren. Sundheds- og plejepersonale vil tegne sig for hvert tiende af de 20 millioner nye job, den amerikanske økonomi vil skabe i løbet af de næste ti år. Se figur 1.
Men et kig i lønningsposerne viser meget store forskelle mellem ufaglærte og uddannede. De mange job til unge amerikanere, der forlader uddannelsessystemet med en uddannelse under gymnasieniveau vil have en løn på omkring det halve af industriens teknikere. En ufaglærts livsindkomst vil være omkring 30 pct. mindre end livsindkomsten for en faglært.
I det omfang de amerikanske erfaringer kan overføres til Danmark, giver væksten inden for pleje og omsorg af ældre håb for de mange ikke-uddannede, der ellers ikke bil kunne finde arbejde på det danske arbejdsmarked. Fremtidens arbejdsmarked vil også byde på job til ufaglærte. Men de højtlønnede job skabes bl.a. i industrien, der vil efterspørge stadigt mere veluddannede medarbejdere.
Kilde: Bureau of Labor Statistics, Creative Class Group, AERådet





