Gyldent årti venter fødevaresektoren

De kommende år står den danske landbrugs- og fødevaresektor over for et potentielt vækstboom. Globale megatrends som fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskrise skaber behov for en intensivering af den traditionelle produktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Hvis den danske fødevarebranche skal have del i væksten, vil det dog kræve en gennemgribende omstilling fra den traditionelle ’jord til bord’ produktion til en mere vidensbaseret produktion, hvor bæredygtighed og kvalitet er i højsædet. Udviklingen går imod en agroindustri. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som beskriver mulighederne for den danske fødevarebranche de kommende 5-10 år.

Solnedgangserhverv med stigende gæld, utilstrækkelig indtjening og voksende miljøkrav fra myndighederne har været historien om den danske fødevarebranche de sidste mange år. Tilbagevendende krisesnak om lukninger af slagterier, massefyringer og tvangsauktioner har skabt en opfattelse af, at landbruget og fødevareindustrien er ved at have udspillet sin historiske rolle som en økonomisk drivkraft i dansk erhvervsliv.

Syv forbundne kriser

Mandag Morgen har i en stor analyse beskrevet, hvordan syv megakriser forandrer de globale konkurrencebetingelser på tværs af brancher og sektorer.

I en række særskilte analyser kortlægger vi, hvordan specifikke brancher og virksomheder i de næste 5-10 år vil blive påvirket af megakriserne.

Med anvendelse af Mandag Morgens strategiske analysemodel, den såkaldte 4D-foresight-model, undersøger vi, hvilke udfordringer, trends og skelsættende forandringer der kan ramme finanssektoren, fødevarebranchen og andre tunge økonomiske erhverv.

Men lige om hjørnet venter muligheden, der igen kan give fødevarebranchen fremdrift. Frem mod 2025 vokser verdens befolkning med op imod en milliard mennesker. Det gør, at efterspørgslen på fødevarer inden for det næste årti vil stige eksplosivt. Og det er ikke blot antallet af munde, som vil stige. I løbet af de næste tyve år vil den globale middelklasse vokse fra to til fem milliarder mennesker. De vil have noget andet og bedre at spise, end de plejer, og kræver kvalitetsfødevarer fra fødevaresektoren, der altså både skal producere langt mere mad og bedre kvalitet i de kommende år.

Denne nye efterspørgsel kan give kronede dage for verdens fødevaresektor, og i særdeleshed for den danske fødevareindustri, der desuden ligger stærkt til også at besvare andre nye, globale udfordringer med ressourceknaphed, klimatilpasning og sundhedsproblemer.

For at gribe mulighederne og indfri potentialet i det ekspanderende marked må fødevaresektoren dog igennem en omfattende nytænkning – både i forhold til erhvervets potentielle markedsområder, produktionsprocesser og rammebetingelser. Alt tyder på, at landmænd og fødevareproducenter må indstille sig på et skifte fra den traditionelle fra “jord til bord-produktion” til en avanceret produktion, hvor kvalitetsfødevarer, bio-materialer, bæredygtighed og forskning er nogle af nøgleordene. Fremtidens landbrug leverer ikke alene fødevarer, men er en højtspecialiseret agroindustri, hvis produkter og viden bliver en del af svaret på de store udfordringer inden for klima, energiforsyning, miljø og sundhed.

" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8978d-afe_fig2_fodevarekrisen_accelererer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a287f-afe_fig2_fodevarekrisen_accelererer.png | Forstør   Luk

I 2050 vil verden have over 9 mia. munde at mætte. Det kræver, at fødevareproduktionen skal øges med 50 pct. Allerede i dag har produktionen svært ved at følge med behovet, og 870 mio. mennesker er kronisk underernærede. Stigende efterspørgsel og ringe høstresultater i flere store fødevareproducerende nationer har sendt fødevarepriserne op på et historisk højt niveau.

Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Det er konklusionen på Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som er baseret på analysemodellen 4D Foresight. Se figur 1. Analysen bygger på en kobling af de megatrends, begivenheder, værdier og holdninger, der vil påvirke den danske fødevarebranche i de kommende 5-10 år. Især fire tendenser vil sætte rammen for fremtidens fødevareerhverv:

  • Knaphedssamfundets tidsalder Klodens befolkningstilvækst medfører stigende mangel på fødevarer på globalt plan. Det skaber behov for et mere intensivt landbrug. Samtidig bliver råstoffer og alternative energikilder stadig vigtigere handelsvarer.
  • Globale agroindustrier frem for landbrug Bevægelsen mod yderligere storskalaproduktion med globalt perspektiv fortsætter. Her bliver gården til en global virksomhed, koen eller grisen til et forædlet højværdiprodukt, og kunden er ikke længere blot den enkelte forbruger men for eksempel også medicinalindustrien, energisektoren og transportsektoren.
  • Bæredygtighed en forudsætning Voksende mangel på ressourcer øger behovet for at skabe en mere intens, men samtidig bæredygtig produktion, hvor jordens ressourcer bruges og ikke opbruges.
  • Videns- og innovationsdrevet produktion Efterspørgslen på kvalitetsfødevarer samt mulighederne for at komme ind på nye vækst­områder skaber behov for en mere videns­drevet produktion, der kan hjælpe til udvikling af nye koncepter, teknologier og produkter. Det fordrer en højere grad af videndeling og samarbejde både på tværs i sektoren og ud over sektorens grænser.

Fremtiden er ikke så sort, som den har været

Sådan lyder sloganet fra Landbrug & Fødevarer. Og det er ikke kun landbruget selv, der ser lyst på sin fremtid.

“Der er en række vækstmuligheder for landbruget og fødevaresektoren de kommende år. De er skabt af en række globale udviklingstrends, som giver mulighed for ekspansion på fødevareområdet, men også åbner for nye markeder og helt nye produkter”, siger Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi og formand for regeringens Natur- og Landbrugskommission. Se tekstboks.

Især tre stærke, internationale markedstendenser skaber vækstmuligheder for den danske landbrugs- og fødevaresektor de kommende år:

Kampen om fødevarer

Den globale fødevarekrise er en realitet. 870 millioner mennesker er kronisk underernærede, og i syv af de sidste otte år har verden spist mere mad, end den har produceret, fremgår det af en stor analyse af de globale trends, som USA’s National Intelligence Council offentliggjorde i december sidste år. Ubalancen mellem efterspørgsel og udbud har sat sit tydelige præg på fødevarepriserne, som har stabiliseret sig på et varigt højt niveau. Se figur 2. Og problemet bliver kun større. Ifølge OECD og FN’s fødevareorganisation, FAO, skal den globale produktion af landbrugs- og fødevarer vokse med 70 pct. inden 2050 for at dække behovet hos verdens befolkning, som til den tid ventes at udgøre mere end 9 milliarder mennesker. Det vil mindske andelen af landbrugsjord pr. person markant og dermed stille krav om at øge afkastet af jorden.

[graph title="Fødevarekrisen accelererer" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EFMA og FAO Food Price Index 2012 

Derudover vil den boomende globale middelklasse ændre markedet for fødevarer markant. I vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien vokser middelklassen så eksplosivt, at den globalt set om få år vil være større end gruppen af fattige. Den globale middelklasse vil ifølge Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier vokse fra 2 milliarder i dag til 3,2 milliarder i 2020 og 4,9 milliarder i 2030. Det betyder langt flere forbrugere, hvis købekraft frem mod 2030 fordobles til 56 trillioner dollar. De har råd til at stille krav til kvalitet og udvalget af fødevarer – og markedet for højkvalitetsvarer til den ’krævende forbruger’ vil vokse betydeligt.

Udviklingen er allerede i gang. Et konkret eksempel er Kina: I 2010 brugte den kinesiske befolkning 350 milliarder dollar på fødevarer. Ifølge beregninger fra Boston Consulting Group ventes dette beløb at stige til astronomiske 1.000 milliarder dollar allerede i 2020. Det har fået lederen af Earth Policy Institute, Lester Brown, til at advare om, at vi er på vej ind i helt ny verden, “hvor fødevarer er den nye olie og jord er det nye guld”.

Sundhedsudfordringen

I dag er over 1 milliard af verdens befolkning overvægtige, og i de seneste år har vi set en massiv stigning i kroniske sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes og lungesygdommen KOL. Denne type sygdomme forventes allerede i 2015 at være den hyppigste dødsårsag på globalt plan. Resultatet er et voldsomt pres på de offentlige sundhedsudgifter verden over. Eksempelvis steg sundhedsudgifterne i den vestlige verden dobbelt så hurtigt som resten af økonomien fra 2000 til 2008. Og det giver efterspørgsel på nye løsninger og produkter inden for medicin, kost og kvalitet. OECD har således også udpeget sunde fødevarer som et af fire primære vækstområder i de kommende år.

Ressourceknaphed

Forbruget af jordens ressourcer er stigende. Alene energiforbruget vil ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, stige med 35 pct. frem mod 2035. World Economic Forum forudsiger, at omkring 4 mia. mennesker i 2020 vil leve med utilstrækkelige forsyninger af fersk­vand.

Konsekvensen af det øgede ressourceforbrug er til at tage og føle på. Der mangler allerede i dag både energi, råstoffer og vand. Råvarepriserne har igen ramt det høje niveau fra finanskrisen i 2008, prisen på en tønde råolie er steget til 115 dollar, og priserne på en række råstoffer og sjældne mineraler er historisk høje.

Og vi har ikke nået toppen endnu. Med de nye økonomier stormende frem, vil presset på ressourcerne kun blive større. Derfor bliver evnen til at udnytte ressourcer – som vand, jord, korn, olie, metaller og mineraler – så effektivt som muligt i fremtiden en helt afgørende konkurrenceparameter. Det skaber et kæmpe marked for udvinding, udvikling og genanvendelse af ressourcer, som kan hjælpe til at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Leverandør af fødevarer, energi og råstoffer

Den globale udvikling åbner døren til helt nye forretnings- og markedsområder for den danske fødevarebranche.
Den stigende mangel på fossile ressourcer og de politiske ambitioner om at dække energibehovet med vedvarende energikilder gør i dag biomasse, biogas og biobrændsel til stadig mere indbringende markeder. Som storleverandør af bioenergi, der i dag udgør to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi, står landbruget særdeles godt i forhold til at profitere på dette marked.

Flere undersøgelser viser, at dansk landbrug og fødevareindustri har internationalt ry for at producere fødevarer af høj kvalitet og stor sikkerhed. De seneste års økologiske eksportsucces viser potentialet for de nye markedsmuligheder, der ligger i kvalitetsfødevarer. Siden 2007 er den økologiske eksport steget med 122 procent og rundede sidste år 1 milliard kr.

Den globale udvikling skaber generelt et voksende marked for højværdiprodukter: gmo-produkter, plantemedicin, energiintensive afgrøder som f.eks. soja, majs og pil samt landbrugsteknologi, produktionsmetoder og videnskoncepter, som kan hjælpe til en mere ressourcebesparende produktion.

Eksperter er enige om, at den danske fødevareklynges succes de kommende år i høj grad kommer til at afhænge af dens evne til at levere de nye højværdivarer, der vil blive efterspurgt i fremtiden.

“Der er et voksende marked for højværdiprodukter, der kan give den danske fødevaresektor større markedsandele og nye kunder, som rækker langt ud over fødevareområdet.  Det er en spændende option for Danmark, men kræver nok, at fødevaresektoren kommer længere op i værdikæden, og produktionen udvikles mod en større grad af forædling og diversitet,” siger Lene Lange, professor ved Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet.

De seneste år har fødevarebranchen haft stigende fokus på at udvikle produktionen ud over den traditionelle fødevareproduktion. Et konkret eksempel er valle, der tidligere var et affaldsprodukt ved osteproduktionen, men som mejerigiganten Arla i dag bruger til at udvinde højværdiproteiner, der sælges som kosttilskud.

Højværdivarer vejer tungt i eksporten" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/58eeb-afe_fig04_2010erne_er_det_gyldne_arti.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/177ba-afe_fig04_2010erne_er_det_gyldne_arti.png | Forstør   Luk

Landbrugets egen organisation forventer markant vækst i erhvervets eksport frem mod 2016.

Kilde: Landbrug & Fødevarer. [/graph]

Danmark står forholdsvist stærkt inden for højværdiprodukter. Se figur 3. For den danske landbrugs- og fødevareeksport gælder, at 37 pct. af alle varer opnår en merpris på mindst 20 pct. i forhold til EU-gennemsnittet. I 2010 svarede det til, at 25 milliarder kr. af den samlede danske eksport af landbrugs- og fødevarer på 66 milliarder kr. var højværdivarer. Dertil kommer, at Danmarks eksport af blandt andet højteknologiske landbrugsmaskiner, mejeriudstyr, maskiner til næringsmiddelindustrien og forarbejdede kornprodukter og enzymer er gået fra 34,3 milliarder kr. i 2000 til 46,7 milliarder kr. i 2011.

Men til trods for de positive takter er det overordnede billede af sektoren i dag dog fortsat en eksport, som overvejende er bundet op på traditionelle fødevarer såsom korn, svinekød, oksekød, fjerkræ og mælk.

“Danmark har styrkepositionerne, kompetencerne og teknologien til at sparke udviklingen i gang. Men som det ser ud i dag, udnytter vi ikke muligheden til fulde. Udskiftningen af vores primærprodukter mod en højere grad af højværdiprodukter går langsomt. Måske kunne vi være endnu mere ambitiøse, f.eks ved at sætte klare mål for, hvilken procentdel af den årlige eksport der skal være af nyudviklede produkter,” siger Lene Lange.

Hun understreger, at det bliver afgørende at tage udgangspunkt i de nye markeder og de nye kunders behov, når den danske fødevaresektor udvikler nye produkter.

“De nye vækstmarkeder efterspørger nogle helt andre produkter. Et eksempel er salget af griseører, som hitter i Kina. Derfor er det vigtigt, at den danske fødevaresektor kigger på markederne og kortlægger, hvilke potentielle kundegrupper der er, og hvad de efterspørger. Det skal de udbygge produktionen ud fra, koblet med vores velrenommerede dyder med hensyn til kvalitet og fødevaresikkerhed,” siger Lene Lange.

Vækstpotentialet erkendt

Inden for erhvervets egne rækker er mulighederne for vækst i fokus. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser en forventet årlig vækst i landbrugs- og fødevareeksporten på gennemsnitligt ca. 5 pct. frem til 2016. Holder det, vil eksporten til den tid være på 150 mia. kr. Se figur 4.

“Til trods for, at nogle af vores landmænd og producenter står over for store udfordringer, er der overordnet set et stort vækstpotentiale for vores erhverv de kommende år. Det er både i forhold til konkrete fødevareprodukter og biprodukter som eksempelvis biomasse, og i forhold til de videns- og produktionskoncepter vi har udviklet i Danmark. Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan indfri potentialet,” siger Søren Gade, direktør for Landbrug & Fødevarer.

[graph title="2010’erne er det gyldne årti for landbrugs- og fødevaresektoren" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Faste priser er beregnet vha. enhedsværdiindeks for SITC-hovedgrupper og eksporten i løbende priser., Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistik, OECD og EU-Kommissionen. 

Også fra politisk hold er der fokus på vækstpotentialet inden for fødevarebranchen. Regeringen har nedsat et vækstteam med en række ressourcepersoner på fødevareområdet, der i april i år skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke væksten på området.

“Vi ser et stort vækstpotentiale inden for fødevaresektoren – men vi mangler stadig viden om, hvordan vi indfrier potentialet på bedst vis, og har derfor også store forventninger til de ideer og input, som vækstteamet kommer med”, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Peder Tuborgh, direktør for Arla og formand for vækstteamet, vil ikke løfte sløret for vækstteamets arbejde, men han mener også, der er brug for at finde nye veje og nye koncepter til vækst inden for erhvervet.

“Markedet har skabt en helt særlig mulighed for erhvervet de kommende år. Det handler om at finde ud af, hvordan vi udnytter det. Her kan ikke bare trækkes en kanin op af hatten. Der er ikke en entydig formel til succes. Det handler om at nytænke hele værdikæden, hvor øget produktion, bæredygtighed og kvalitet går hånd i hånd”, siger han.

Den danske fødevaresektor har noget at bygge vækstambitionerne på. Det viser rapporten “Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår” fra Fødevareøkonomisk Institut, som afdækker, hvordan danske landmænd klarer sig i forhold til deres europæiske kolleger. Rapporten peger godt nok på, at mange landmænds høje gæld og lønomkostninger i øjeblikket er dansk landbrugs største udfordring, når det gælder konkurrencen med vores nabolande. Men rapporten viser også, at erhvervet har nogle betydelige styrkepositioner f.eks. inden for forskning, innovation og værditilvækst, og har godt fat i eksportmarkederne, bl.a. med bæredygtig produktion og grønne løsninger.

Dette understøttes af Natur- og Landbrugskommissionens visionspapir, som kom i september. Kommissionen konkluderer, at “dansk landbrug har en række gode forudsætninger for at medvirke til at dække den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer og biomasse og opnå merpriser på eksportmarkederne. Og vi har også mulighed for at eksportere viden, løsninger og teknologier, som kan understøtte andre landes produktion af bæredygtige fødevarer”.

Natur- og Landbrugskommissionen

Regeringen nedsatte i 2011 Natur- og Landbrugskommissionen, som ifølge regeringsgrundlaget skal udarbejde ”forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen”. I september sidste år afleverede kommissionen en statusrapport om erhvervet samt visionspapiret ”Natur og Landbrug – behov for en ny start!”, hvor den giver sit bud på fremtidens udviklingsvej for dansk natur og landbrug. Kommissionen kommer i foråret med egentlige anbefalinger, som skal anvise vejen for et bæredygtigt landbrug på kort og langt sigt.

Kommissionsformand Jørn Jespersen uddyber, at visionen er inden for rækkevidde, men dog vil kræve en mere målrettet indsats fra erhvervet for at blive en realitet:

“Den danske fødevarebranche har en række styrkepositioner, som kan danne basis for et vækstspring inden for den danske fødevaresektor. Men der er andre lande og regioner, som også har fokus på de nye produkter og markeder, og konkurrencen øges. Så det vil kræve, at branchen gearer sig til at kunne skabe den innovation og udvikling, som er nødvendig.”

Denne betragtning er Peder Tuborgh enig i.

“Den danske fødevaresektor står i udgangs­punktet godt positioneret til at vinde markedsandele. Vi har et godt ry, vi har erfaringerne med at operere på eksportmarkederne, og vi har en teknologisk og forskningsmæssigt stærkt funderet klynge – det giver os noget at bygge videre på. Men vi kan ikke med de nuværende produktionsmetoder udnytte hele potentialet. Derfor vil det være nødvendigt at nytænke på alle niveauer af værdi- og produktionskæden”, siger han.

Fra gård til agroindustri

Nye markedsandele og udviklingen af nye produkter forudsætter en yderligere professionalisering af fødevaresektoren – en udvikling, som går i retning af større produktioner, der opererer på det globale marked. Det er fremtidens fødevaresektor ifølge scenarierapporten “2050 – Det bli’r et yndigt land”, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med mere end 300 af Realdanias faglige medlemmer og 50 af Danmarks førende eksperter. Rapporten tegner et billede af et dansk landbrug, som består af kun 1.000 bedrifter, der fungerer som høj­teknologiske, globale virksomheder.

“Vi vil se en helt ny organisering af landbruget, hvor gården erstattes af en virksomhed, gårdejeren af en direktør, og den skrøbelig selvfinansiering af en langt mere bæredygtig aktiekapital,” lyder det i rapporten fra Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut.

Udviklingen af landbrugserhvervet går allerede i dag i retning af større bedrifter og agroindustrielle klynger. Fra 1990 til 2011 er antallet af bedrifter gået fra 76.978 til omkring 40.000 – altså næsten en halvering. Samme tendens gør sig gældende, når man ser på udviklingen i antal mejerier og slagterier. Se figur 5. Og fødevarebranchen er i tal langt fra Morten Korch, men derimod en industri med stor muskelkraft. I 2012 slog eksporten af landbrugsvarer og agroindustrielle produkter ny rekord og passerede 125 milliarder kroner. Hermed udgør fødevarer og agroindustrielle produkter ca. 20 pct. af den samlede danske vareeksport.

[graph title="På vej mod agroindustri" caption="Figur 5  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cf351-afe_fig05_pa_vej_mod_angroindustri_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a0389-afe_fig05_pa_vej_mod_angroindustri_0.png" text="Udviklingen går imod større produktioner og virksomheder inden for fødevaresektoren. Antallet af både slagterier, mejerier og bedrifter er faldet markant siden 1990. Samtidig er hver virksomheds produktion vokset."]Kilde: Landbrug & Fødevarer. [/graph]

Ifølge Henning Otte Hansen bevæger fødevaresektoren sig netop i disse år mod en større grad af business-kultur, som vil ruste dem til udviklingen og mulighederne i det globale marked.

“Inden for landbruget er der en voksende kommerciel approach og business-tankegang. Også hos de store andelsvirksomheder som Arla og Danish Crown har vi set en stigende bevægelse mod ’cool business’ – de opererer i dag strategisk og investerer og producerer i udlandet. Og denne udvikling vil fortsætte. Det er nødvendigt, som fødevaremarkedet ser ud i dag”, pointerer han. 

Tidligere på måneden fremlagde Arla således en strategiplan, hvor målsætningen er at tredoble salget i vækstmarkederne Rusland, Kina, Mellemøsten og Afrika til samlet 10 mia. kr. inden 2017. Og mejerikoncernen købte sig sidste år ind i Kinas største mejeriselskab, Mengniu, for hermed at få adgang til flere hundredetusinde kinesiske supermarkeder. Danish Crown har købt sig ind på blandt andet det polske marked gennem opkøbet af slagterivirksomheden Solokow.

Udviklingen er ifølge Peder Tuborgh en nødvendig konsekvens af udviklingen i markedet.

“En global vækststrategi er en forudsætning, hvis man som fødevarevirksomhed vil accelerere sin produktion og øge sin vækst. Vækstmarkederne for de kommende år ligger ikke i nærmarkederne, men derimod i de nye vækstøkonomier. Hvis vi vil ind på de nye vækstmarkeder og vinde markedsandele, kræver det, at vi er derude”, pointerer han. 

Det er ikke blot inden for fødevareproduktion, at der et ekspanderende og globalt sigte. Stigende jordpriser og højt omkostningsniveau i Danmark har medført, at det primære erhverv de seneste år er begyndt at producere i udlandet. Medlemmerne af Danish Farmers Abroad, som dækker to tredjedele af de danske landbrugsbedrifter i udlandet, råder i dag over mere end 350.000 hektar jord uden for Danmarks grænser. Det svarer til 14 pct. af det samlede dyrkningsareal i Danmark. De danske landmænd investerer i billig jord i bl.a. Polen, Slovakiet, Kina og Brasilien, og de oplever en samlet vækst i udlandet på 15-20 pct. om året.

Henning Otte Hansen peger på, at et væsentligt element i udviklingen mod, at dansk landbrug og fødevaresektor styrkes som global spiller, bliver at åbne mere for nye finansieringsformer og ejerstrukturer.

“Hvis vi skal tættere på at udvikle en stærk globalt orienteret agroindustri, vil det kræve nye ejerformer og -strukturer inden for sektoren. Det betyder, at vi supplerer selveje og andelstanken med nye ejerformer og åbner for, at virksomheder, aktionærer, pensionsselskaber og investeringsfonde kan investere i fødevaresektoren. Det vil give mulighed for større og mere langsigtede investeringer, der kan skabe udvikling af erhvervet, samtidig med at det også vil være en redningsplanke for nogle af de mere trængte aktører i branchen”, siger han. 

Bæredygtighed en forudsætning

Bæredygtighed og effektiv ressourceanvendelse bliver nøgleord for fødevareerhvervets produktion og potentielle vækstmuligheder de kommende år.

Dels kan fødevarebranchen ikke opskalere produktionen i en uendelighed, for en mere intensiv drift af landbrugsjorden kan over tid føre til et lavere udbytte. Derudover vil der i fremtiden være et mindre areal til fødevareproduktion, fordi der skal bruges arealer til biobrændstof, der sker et konstant tab til byudvikling og erosion, og der skal tages hensyn til drivhusgasser og biodiversitet. Den danske fødevaresektor kommer derfor næppe uden om et stærkere fokus på, hvordan den i fremtiden kan producere “mere med mindre”. Det gælder i forhold til en optimering og effektivisering af produktionen, forbedret anvendelse og udnyttelse af råvarer, der kommer fra bæredygtige kilder, samt genanvendelse af spildmateriale, der bliver tilovers i produktionen.

“Der er et stort behov for en større bæredygtighed i produktionen. Vi kan ikke blive ved med blot at øge produktionen på grundlag af et forbrug af ikke-fornybare ressourcer som vand, fosfor og frugtbart land. Vi skal finde nye løsninger, hvor ressourceudnyttelsen er langt højere, og hvor recirkulering af næringsstoffer er i fokus, og vi skal blive bedre til at dyrke de produkter, som i mindst mulig grad skader miljø og klima,” siger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Landbruget og fødevareindustrien undgår heller ikke at nedbringe de høje CO2-emissioner yderligere. På globalt plan kæmpes der for at reducere CO2-forbruget og holde temperaturstigningerne på under 2 grader. Nationalt har Folketinget besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og det vil i sig selv få stor betydning for udviklingen af fødevaresektoren. Selv om dansk landbrug siden 1990 har reduceret sin udledning af drivhusgasser med 26 pct., tegner branchen sig stadig for 15-18 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Yderligere reduktion af landbrugets klimabelastning vil derfor fortsat være en afgørende forudsætning for at indfri de politiske ambitioner.

Omstillingen til en større grad af bæredygtighed kommer ifølge Jørgen E. Olesen ikke uden en større prioritering og indsats.

“Der er brug for et fundamentalt teknologi­spring, hvis den danske fødevaresektor skal accelerere produktionen og samtidig øge bæredygtigheden. Det vil kræve, at der udvikles helt nye teknologier og produktionssystemer, som er indrettet mod at sikre større bæredygtighed gennem hele produktionskæden. Der er i dag ikke penge eller investeringer nok til at få udviklet de nye løsninger – hverken fra erhvervets eller fra politisk side. Så det vil kræve større politisk og erhvervsmæssig vilje til at satse på dette. Det er samtidig vigtigt, at miljøreguleringen understøtter udviklingen af sådanne løsninger,” pointerer han.

Fra politisk hold synes den grønne omstilling at være kommet op på dagsordenen. I regeringsgrundlaget står bl.a., at “Danmark skal være det sted, hvor de kommende års miljøteknologi inden for fødevareproduktion og landbrug udvikles (…) Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig”. Investeringerne er også så småt på vej. Regeringen gav sidste år en forskningsbevilling på 1,3 mia. kr. til udvikling af ny miljøteknologi og grøn omstilling. Og der barsles aktuelt med en investeringsstøtte på mere end en kvart milliard til udvikling af nye biogasanlæg. Dertil kommer, at netop bæredygtigheden er hovedfokus i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde.
Fødevareminister Mette Gjerskov uddyber, at et politisk hovedfokus er at forbedre vilkårene for en grøn omstilling af fødevaresektoren.

“Fødevaresektoren kommer ikke uden om en omstilling til en mere grøn fremtid. Vi er derfor meget optagede af, hvordan det gøres mest smart og effektivt. Her er det vigtigt ikke at tænke for meget i generelle regler og  one size fits all i krav og rammevilkår, men derimod skabe rum for en differentieret omstilling. Målet er, at vi udvikler en grøn industri, som ikke kun eksporterer bæredygtige fødevarer, men også bæredygtige koncepter,” siger hun.

Erhvervet er enig med sin minister og ser netop regulering og nuværende rammebetingelser som de væsentligste barrierer for yderligere bæredygtighed.

“Vi er verdensmestre i at producere mere med mindre. Siden 1990 har vi øget vores produktion med 20 pct., mens vor udledning af eksempelvis kvælstof og drivhusgas er faldet markant. Men der mangler en mere smart regulering. I dag er der for dårlige incitamenter for den enkelte landmand eller fødevareproducent til at investere miljøvenligt. Hvis en landmand investerer i ny miljøteknologi, som mindsker udledningen til omgivelserne, får han ikke samtidig lov til at øge sin produktion af dyr – så investeringen kan ofte simpelthen ikke betale sig,” pointerer Søren Gade.

Innovation som drivkraft for produktionen

Udviklingen mod en mere intensiv bæredygtig produktion øger behovet for nytænkning og innovation. Både i forhold til nye fødevarer, nye afgrøder, forbedring af jordkvaliteten samt effektivisering af dyrkningsmetoder, og i forhold til nye forretningskoncepter, teknologier og produktionskæder.

“Udviklingen af produktionen kræver ny viden, nye partnerskaber og en højere grad af vidensdeling, som kan være med til at skabe den innovation, der skal til for at skalere og nytænke den danske fødevareproduktion og ikke mindst brugen af afgrøderester og agroindustriens smukke spildstrømme. Det kræver nye investeringer og nye arbejdsgange, og det fremmes gennem nye partnerskaber,” siger Lene Lange.

Hun fremhæver, at der er behov for mere forskning, der er gearet til at levere konkrete resultater til industrien, og at der skabes nye veje for vidensdeling.

“Tidligere fungerede organiseringen i andelsbevægelsen som en væsentlig motor for vidensspredning på tværs af branchen. I dag mangler vi at udvikle nye kanaler, der kan sikre en større grad af vidensdeling og dermed opbygning af stærke vidensmiljøer”, siger hun.

Et eksempel på denne type af vidensmiljøer er Agro Food Park i Skejby, som åbnede i 2009. Det er et videnscenter for virksomheder inden for landbrug og fødevarer, som i dag huser ca. 750 ansatte. Agro Food Park ejes af Landbrug & Fødevarer og skal inden 2020 udvikle sig til at være et globalt ledende videnscenter for innovation inden for fødevarebranchen med op imod 3.000 ansatte. Et andet eksempel er InSPIRe, som er en strategisk offentlig-privat platform for innovation og forskning, der har til formål at forbedre den danske fødevaresektors produktivitet og globale konkurrencedygtighed. 

Den forskningsbaserede udvikling af landbruget og fødevaresektoren er også kommet med i regeringens innovationsstrategi. Kort før jul fremlagde den et forslag til et nyt offentlig-privat innovationspartnerskab, “Månegrisen”, der skal etablere verdens mest moderne svinestald, som kan demonstrere nye metoder til svineproduktion med endnu lavere miljøbelastning. Målet er at skabe et stærkt koncept, som kan sikre og skabe arbejdspladser, eksportindtægter og skåne miljøet.

“Vi har brug for mere innovation – og frem for alt at skabe innovation og nye ideer, som kan bruges i praksis, hvis vi skal udnytte det vækstpotentiale, som i dag ligger i fødevaresektoren,” siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Kilder

  • Boston Consulting Group’s global consumer practice, The $10 Trillion Prize - Captivating the Newly Affluent in China and India, 2012
  • DI: Fødevareindustrien – et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
  • FAO: The State of Food Insecurity in the World, 2012
  • Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets økonomi, 2012
  • Fødevareøkonomisk Institut: Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier, 2012
  • Fødevareøkonomisk Institut: Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår – sammendrag og konklusioner, 2012
  • Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling, 2012
  • Fødevareøkonomisk Institut: Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri – baseret på international benchmarking, 2012
  • IEA: World Energy Outlook, 2012
  • Landbrug & Fødevarer: Fakta om Erhvervet 2012, 2012
  • Landbrug & Fødevarer: Bæredygtig produktion – vækst i balance, 2012
  • Landbrug & Fødevarer: Danmarks næste væksteventyr – veje til vækst i balance, 2011
  • Landbrug & Fødevarer: Dansk Landbrugs- og fødevareeksport. Økonomisk analyse nov., 2012.
  • Lester R. Brown: Full Planet, Empty Plates: The New Geopolitics of Food Scarcity, 2012
  • Mandag Morgen og Realdania: 2050 – Det bli’r et yndigt land, 2012
  • McKinsey Global Institute: Ressource Revolution: Meeting the world’s energy, materials, food and water needs, 2011
  • Michael Silverstein: China’s food for thought, Financial Times, 2011
  • National Security Council: Global trends 2030. Alternative worlds, 2012
  • Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport, 2012
Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu