53-årige Geert Wilders er ikke alene Hollands mest kendte politiker. Han er i løbet af det seneste tiår blevet et globalt brand, eller som webmediet Politico beskriver det: Han er manden, der opfandt trumpismen.

Wilders var den første vestlige politiker, der rendyrkede den digitale højrepopulisme med skarp islamkritik og modstand mod EU. Først i de senere år har Wilders forladt sit liberale udgangspunkt for nu at favne den globalt fremadstormende nationalkonservatisme.

LÆS OGSÅ: Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Han er dygtig til at vinde valg med sit topstyrede enmandsparti, men han magter ikke at tage politisk ansvar, hvilket stod klart, da han i 2012 trak sin støtte til den liberale statsminister Mark Rutte. Det kostede Wilders Frihedsparti, Partij voor de Vrijheid (PVV), dyrt ved det efterfølgende valg, hvor man mistede 9 ud af 24 pladser i parlamentet. Men nu er han tilbage på toppen af meningsmålingerne før valget 15. marts, med opbakning fra godt 15 pct. af vælgerne.

Wilders voksede op i et katolsk middelklassehjem med fire børn i byen Venlo, tæt ved den tyske grænse. Efter studentereksamen rejste han som erklæret ateist – hvad han fortsat er – til Israel og tilbragte flere år i kibbutz. Hjemme i Holland igen uddannede han sig inden for offentlig velfærdsadministration og jura og engagerede sig i det borgerligt liberale folkeparti VVD. I 1990 blev Wilders assistent og senere taleskriver for den magtfulde VVD-politiker Frits Bolkestein, der senere blev EU-kommissær.

Slap islampolitik

I 1997 blev Wilders lokalpolitiker i Utrecht, hvor han boede i et socialt boligkvarter med mange indvandrere. Allerede dengang havde han tillagt sig sin specielle affarvede frisure, mens han politisk stod for en stærk kritik af islam. Året efter blev Wilders for første gang valgt til det hollandske parlament, Tweede Kamer, for VVD.

Wilders tilhørte partiets højrefløj, men brød ud i 2004 efter ballade om partiets islampolitik, som Wilders ikke fandt restriktiv nok. På det tidspunkt var hollandsk politik stadig i opbrud efter en venstreradikal aktivists mord på den libertære islamkritiske og åbenlyst homoseksuelle populist Pim Fortuyn i 2002.

I 2004 stiftede Wilders sit eget enmandsparti Groep Wilders, som i 2005 skiftede navn til det nuværende Frihedspartiet. Wilders var en højrøstet nej-stemme, da hollænderne i juni 2005 forkastede EU’s forfatningstraktat med stort flertal, efter at franskmændene et par dage tidligere også havde stemte nej. Wilders samlede ved parlamentsvalget i 2006 mange af de EU-modstandere og islamkritikere, der tidligere stemte på Fortuyn.

I 2006 fik PVV 5,9 pct. af stemmerne. Ved valget i 2010 bragede Wilders igennem med 15,4 pct. og 24 ud af 150 pladser i parlamentet. Efter langvarige forhandlinger valgte Wilders at støtte den liberale Mark Ruttes mindretalsregering, der havde deltagelse af kristendemokraterne, CDA. I april 2012 trak Wilders imidlertid sin støtte til regeringen, da han ikke ville tage ansvar for nedskæringer i den offentlige sektor efter finanskrisen. Ved det efterfølgende valg mistede PVV en tredjedel af sine stemmer.

PVV har som parti aldrig skabt en egentlig partiorganisation, ligesom Wilders – der siden mordet på maleren Theo van Gogh i 2004 har levet under massiv beskyttelse døgnet rundt efter dødstrusler fra radikale islamister – af samme grund kun sjældent deltager i offentlige debatter.

PVV er en ekstremt topstyret organisation, der i høj grad kommunikerer via sociale medier og mestendels spiller på de traditionelle medier, når det handler om at sikre Wilders omtale. Wilders ’politiske hjerne’ er den tidligere journalist Martin Bosma, der er erklæret nationalist og modstander af medlemsdemokrati i politiske partier. Bosma har siddet i parlamentet for PVV siden 2006.

Partiprogram på 1 side

Wilders har tidligere erklæret sig som libertarianer og modstander af nationalkonservative populister. Alligevel har han i de senere år deltaget aktivt i en række arrangementer med højrenationale politikere fra bl.a. Frankrig, Tyskland, Østrig, Italien og Ungarn. Frihedspartiets medlemmer af Europa-Parlamentet sidder desuden i gruppe med blandt andet Front National, UKIP, Lega Nord og lignende partier fra bl.a. Polen, Ungarn og Østrig.

LÆS OGSÅ: Falder Frankrig, falder EU

Frihedspartiets valgprogram består af 11 politiske mærkesager og en tilhørende liste med de finanspolitiske omkostninger eller fordele ved disse punkter og fylder blot 1 A4-ark. Hovedpunkterne er en såkaldt ’af-islamisering’ af Holland, udmeldelse af EU, direkte demokrati i form af bindende folkeafstemninger, flere penge til politi og militær og stop for penge til udviklingsbistand, vindmøller, kunst og innovation. Hertil kommer løfter om bedre forhold til pensionister og lavere afgifter på biler.

Geert Wilders har siden 1992 være gift med Krisztina Marfai, der har ungarske rødder. Geert Wilders er ifølge sin ældre bror, Paul Wilders, blevet stadig mere indelukket og autoritær i løbet af sin snart 20 år lange karriere som medlem af Hollands parlament. Paul Wilders siger til Politico.eu, at han ikke vil stemme på broderen, som efter hans opfattelse ’spiller et farligt spil’.

”Hans primære prygelknabe er muslimer. Jeg oplever, at han kun er interesseret i politisk magt,” siger Paul Wilders, der ikke længere har nogen kontakt med broderen, men som jævnligt får dødstrusler fra folk, der er utilfredse med, at han taler broderen midt imod i medierne.