Af Rebecca Ballhaus, Noemie Bisserbe og Max Colchester
Wall Street Journal

Præsident Trump kom i konflikt med de andre verdensledere over USA’s handelskrig med Kina og en række udenrigspolitiske punkter på et G7-topmøde, som viste, hvor isoleret han er på den internationale scene.

Under forrige weekends møde i badebyen Biarritz kom et uventet besøg af den iranske udenrigsminister, Javad Zarif – efter fransk invitation – bag på nogle af de amerikanske embedsmænd. 

Javad Zarif, der kort forinden var blevet sanktioneret af USA, mødtes med den franske præsident, Emmanuel Macron, og en række franske embedsmænd og briefede den britiske og den tyske delegation. Nogle timer senere forlod han Biarritz uden at mødes med de amerikanske embedsmænd.

Under topmødet blev alle tilløb til venskabelighed – Trump kyssede den tyske kansler, Angela Merkel, på begge kinder – afløst af spændinger. G7-lederne forsøgte at presse Trump til at give indrømmelser i forhold til Iran og andre anliggender under møder for lukkede døre langt væk fra både rådgivere fra Det Hvide Hus og snurrende tv-kameraer.

Men Trump svarede igen med at stå endnu hårdere på sin politiske linje og levere beretninger fra møderne, som var i strid med de andre landes beskrivelser af forløbet.

Han bekræftede sit engagement i handelskrigen med Kina og forsvarede sin ret til i forlængelse heraf at erklære national emergency (undtagelsestilstand med udvidede beføjelser til præsidenten, red.); gik imod andre ledere og sin egen administration i forhold til, om det nu var blevet besluttet at invitere Rusland til det kommende års møde; ragede uklar med franske embedsmænd, der erklærede, at lederne havde opnået konsensus i forhold til at håndtere Iran; og han lagde sig ud med Japan i spørgsmålet om, hvorvidt Nordkoreas nylige missiltest udgjorde et brud på gældende aftaler.

“Vi lever i en missilverden, folkens, hvad enten I bryder jer om det eller ej,” sagde Trump.

Betænkeligheder eller ej

Og søndagsmorgenmaden, der skulle have fremstillet Trumps spirende alliance med den nye britiske premierminister, Boris Johnson, tog en uventet drejning, da Storbritanniens leder advarede præsidenten om klimaforandringerne og satte spørgsmålstegn ved Trumps optrapning af handelskrigen.

“Vi kan generelt ikke lide toldafgifter,” sagde Boris Johnson.

På et tidspunkt antydede Trump, at han havde ”betænkeligheder” omkring den eskalerende handelskrig mod Kina – en bemærkning, der først blev set som en slags indrømmelse fra præsidenten over for de øvrige ledere ved G7-mødet, der længe har ønsket en afslutning på handelskrigen og påpeget, at den ødelægger verdensøkonomien og svækker alliancer.

“Jeg har betænkeligheder over for alt,” sagde Trump til pressen, mens Boris Johnson så til.  

Nogle timer senere måtte Det Hvide Hus’ pressesekretær, Stephanie Grisham, udsende en erklæring om, at præsidentens svar var blevet “dybt misforstået”, og at han kun fortrød, at han ikke havde “hævet tolden yderligere”.

Trumps beslutning om at bide sig fast i handelskrigen risikerer at ryste de globale markeder yderligere. Investorer er bekymrede over, at en optrapning af konflikten afmatter den globale vækst og baner vejen for en recession. De nyligt øgede toldafgifter fra både Kinas og USA’s side fik både aktier og statsobligationer til at styrtdykke.

De fortsatte spændinger mellem gamle allierede og handelspartnere siger noget om sammenbruddet i det internationale samarbejde, som tidligere har fået verden helskindet gennem kriser.

Fransk indgriben

Topmødet kom skævt fra start umiddelbart efter Trumps ankomst om lørdagen. Macron lagde beslag på præsident Trump på hans hotel og inviterede ham til en ikke planlagt frokost, hvor ingen af Trumps rådgivere var til stede.

I to timer gjorde Macron rede for sin holdning til kontroversielle emner som handel og den franske leders diplomatiske indsats for at nedtrappe konflikten med Iran, fortæller en fransk embedsmand. Det møde var ifølge embedsmanden baggrunden for, at Frankrig inviterede Javad Zarif til Biarritz.

Frokosten nagede de amerikanske embedsmænd, der uden for offentlighedens søgelys kritiserede Macron og beskyldte hans regering for at ignorere input fra Washington forud for topmødet og for at fokusere dagsordenen på “nicheområder” som klimaforandringer og udvikling i Afrika for at appellere til den franske præsidents politiske bagland.

Amerikanske og franske embedsmænd småskændtes efterfølgende om, hvis ide det var at holde et møde om økonomi og handel søndag morgen. Af de udkast til dagsordenen, som Wall Street Journal har set, fremgår det, at mødet stod på dagsordenen i udkastet fra juni, men blev fjernet eller kaldt noget andet i den version, som Det Hvide Hus modtog i juli. Ifølge amerikanerne var mødet blevet tilføjet på deres anmodning, idet de anklagede Frankrig for ikke at have sat tilstrækkeligt fokus på økonomien – en beskrivelse af hændelsesforløbet, som europæiske embedsmænd bestred.

Ved en lukket middag lørdag aften kom samtalen ind på, hvorvidt Rusland – der blev ekskluderet fra gruppen i 2017 på grund af annekteringen af Krimhalvøen – skulle have lov til at træde ind igen. Diskussionen blev ifølge en europæisk embedsmand ophedet. Mens Frankrig, Tyskland og Storbritannien afviste, at Rusland skulle tilbage i gruppen, talte Trump for Moskvas genindtrædelse. Trumps anstrengelser var forgæves, og lederne blev enige om, at det var for tidligt at lade Rusland komme tilbage til G7, fortæller en amerikansk embedsmand. Trump sagde efterfølgende, at der ikke blev truffet nogen beslutning.

Ballade om Iran

På dagsordenen for middagen var også spørgsmålet om, hvordan man skulle håndtere Iran – et anliggende, Trump og Macron har sloges om de seneste måneder. Ifølge en af Macrons rådgivere blev lederne enige om, at det er nødvendigt at forhindre Teheran i at erhverve sig atomvåben, og om at finde en måde, hvorpå Iran og Vesten kan føre forhandlinger og neddrosle konflikten. Ifølge Macron-rådgiveren gav lederne efterfølgende Macron til opgave at overlevere budskabet til Iran.

Trump sagde, at han aldrig havde diskuteret noget sådant, og ifølge en kilde med indsigt i forløbet havde præsidenten hverken erklæret sig enig i det fælles budskab, eller i at Macron skulle være budbringer.

Ifølge den franske embedsmand besluttede Macron senere lørdag aften at invitere Irans udenrigsminister til Biarritz. Det træk var højt spil fra Macron, som havde lagt pres på USA for at bløde op på sanktionerne mod Iran med henblik på at opbygge tillid og øge dialogen. Ifølge embedsmanden mente Frankrig, at det var vigtigt at “tage bestik af situationen” med Javad Zarif.

Søndag morgen blev Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, filmet, mens han lykønskede Macron for hans håndtering af Rusland-diskussionen under middagen.

“Godt gået,” sagde Boris Johnson på fransk til Macron.

Senere på dagen, mens amerikanske embedsmænd mødtes med pressen på en terrasse med havudsigt, kunne man på internettet følge flyankomster og se, at jetflyet med Zariff om bord var landet i Biarritz.

Macron mødtes med Zarif på Biarritz’ rådhus, og Angela Merkel beskrev senere mødet med Zariff som en sideløbende begivenhed til G7-topmødet og tilføjede, at mødet var arrangeret i “tæt koordination” med Tyskland og Storbritannien.

Det Hvide Hus var ikke blevet officielt varslet om Zarifs ankomst, men en kilde fortæller, at præsidenten var klar over, at Zariffs besøg var en mulighed. Trump gav et kortfattet “ingen kommentarer”, da han blev spurgt om overraskelsesbesøget.

Valentina Pop i Bruxelles bidrog til denne artikel.

Bragt i Wall Street Journal 25. august 2019. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.