Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Af Susanne Dalgaard, selvstændig erhvervspsykolog

Kort sagt

Mette Frederiksen kom i de første dage af coronakrisen med to modsatrettede budskaber til danskerne: "Vi skal handle nu, også selv om vi ved, at vi kommer til at begå fejl," var det ene. "Vi skal forholde os roligt og holde afstand," var det andet.

Det første budskab blev i høj grad hørt og anerkendt. Det andet viste sig markant sværere at følge. Allerede inden pressemødet var færdigt, var køen i supermarkedet som bekendt alenlang, og i dagene efter begyndte aktiekurser at falde drastisk og virksomheder at melde om fyringer.

Corona-situationen er uden fortilfælde, usikkerheden er enorm, og vidensniveauet sparsomt. Ingen ved, hvor længe det kommer til at vare ved, eller hvor dyb krisen bliver. Lederne skal sikre ansvarlige og rettidige tiltag, men de skal også turde se tiden an, vente på effekten af regeringernes tiltag og iagttage virussens udvikling rundt omkring i verden. Budskabet i denne artikel er, at krisen både kalder på handlinger og ikke-handlinger. Rent psykologisk er det det sidste, der volder mange ledere mest besvær.

 

Coronakrisens emotionelle vilkår

Selv om mange virksomheder oplever at være på standby, så er der i ledelseskammeret hektisk aktivitet. Lederne kæmper med at få hverdagen til at fungere, holde kontakten til kunderne, justere forretningen, lede på distancen, håndtere medarbejderne. Topledelser og bestyrelser sidder med de tunge beslutninger og fingeren på knappen – skal vi fyre, hvor mange, hvornår?

Følelsesmæssigt kan mange mærke, at pendulet svinger fra hektisk ageren – nu må vi samle forråd, endevende forretningen, fyre medarbejdere mens tid er – til apatisk afmagt, hvor overspringshandlingerne står i kø, og utålmodigheden stikker sit ubehagelige ansigt frem.

Det følelsesmæssige pres er enormt.

Ledere vil opleve det som et krydspres at skulle forvalte både sin egen og organisationens usikkerhed i krisen. Ofte kan lederen selv mærke et behov for at være i kontrol, føle sig sikker og være kompetent. Samtidig vil organisationen og omgivelserne kigge op mod ledelsen efter svar og retning. Usikkerheden vil forplante sig nedefra og op i organisationen, og mange ledere vil opleve et følelsesmæssigt pres, som kan være svært at sætte ord på.

Emotionelt er du som leder således arnested for både markedets usikkerhed, dine egne reaktioner og organisationens følelsesliv.

Det følelsesmæssige pres kan nogle gange afstedkomme en impuls – en stræk trang – til at handle. Men det er her, du skal være forsigtig, for hvad er det i så fald, du handler på? Hvornår er det rettidig omhu? Hvornår er det farvet af dit eget besvær med at være i usikkerheden? Hvornår springer du til handling for at lette omverdenens eller organisationens pres?

Forskellen på, hvornår ledere skal skride til handling eller være i ikke-handlen, er ganske delikat.

 

Om handlen og ikke-handlen

Ikke-handlen står i modsætning til alt det, vi er vant til at anse for at være god ledelse.

Vores samfund er bygget op omkring rationel viden. Det er godt at være kompetent og sikker i sin sag. Det forventes af lederne, at de skal have svar, at de træffer beslutninger, finder løsninger og handler. Og godt for det. For der er brug for, at vi handler, hvis vi skal komme helskindede igennem krisen.

Det enorme fokus på viden og handlekraft får imidlertid alt det modsatte til at få en negativ klang. Ikke-handlen kommer til at virke som inkompetence, dumhed, dovenskab eller nøl. Det ønsker ingen leder naturligvis at blive identificeret med. Men der findes elementer af ikke-handlen, som ikke nødvendigvis er at 'lade stå til', og som er vigtige at få øje på i den aktuelle ledelsesmæssige situation.

For modsat det stærke fokus på handlinger findes også tvivlen, usikkerheden, kaosset, dilemmaerne og paradokserne. Og dem er der nok af i halen af coronaens indtog, som Mette Frederiksen ved flere lejligheder har påpeget.

Når vi møder krisen, usikkerheden og tvivlen, kan vi i et forsøg på at undgå at blive konfronteret med vores egen inkompetence eller manglende formåen komme til at mærke en stærk impuls til at handle. Vi må gøre noget! Det er det, der får os til at fare ned i supermarkedet efter toiletpapir eller får aktiemarkederne til at reagere overilet og lynhurtigt.

For de fleste kræver det en bevidst beslutning, hvis vi skal turde blive i – snarere end flygte fra – kaos og usikkerhed. Hvis man som leder psykologisk fraspalter tvivlen og usikkerheden og springer til handling i et forsøg på ikke at fremstå inkompetent eller usikker, kan man komme til at forsømme en væsentlig del af ledelsesopgaven.

Det psykologiske begreb om negativ formåen kan hjælpe os med at begribe, hvordan lederen forvalter balancen mellem at handle og ikke-handle.

Mens positiv formåen handler om at udrette noget aktivt, så handler negativ formåen om at overveje, vente og udholde usikkerhed. En lederkompetence, der bliver helt central, når lederen skal agere under kriser og følelsesmæssigt pres.

Kunsten er at skabe den rette balance mellem de to kompetencer.

 

At mestre balancen mellem at handle og ikke-handle

Det er en ledelsesmæssig opgave at forvalte det følelsessystem, som kommer fra både lederen selv og andre. Jeg vil gå så langt som til at sige, at:

mens handlingerne er det, ledere er ansat til, så er det ikke-handlingerne (evnen til at forvalte kompleksiteten, følelserne, dynamikken, paradokserne og usikkerhederne), som ledere får deres høje løn for.

Når du som leder handler i krisen, er det derfor helt centralt at være bevidst om, hvilket grundlag du handler på. Omfavner eller flygter du fra den iboende kompleksitet og tilstand af manglende viden, der er lige nu?

Er det den indre uro, der er styrende, kan du med dine handlinger let komme til enten at forstørre eller negligere krisen. Hvis du derimod midlertidigt tør stå i og dvæle ved den tvivl og kompleksitet, der er forbundet med at skulle lede igennem krisen, så er der mulighed for nuancerede beslutninger og nye handlemuligheder.

Ved at kunne forvalte handlinger og ikke-handlinger har du som leder mulighed for rettidig omhu, samtidig med at du kan undersøge og lære af situationen. Formår du med andre ord at udholde det følelsesmæssige ubehag, der er forbundet med at lede virksomheden gennem coronakrisen, så åbner du også for, at nye muligheder og innovative løsninger kan opstå. Og det får du brug for, når du skal klargøre organisationen til den genåbning af verden, som efter coronakrisen sandsynligvis kommer til at efterspørge lidt andre løsninger, end før epidemien ramte.


Susanne Clausager Dalgaard er erhvervspsykolog. Hun rådgiver virksomheder og ledere på alle niveauer. I Mandag Morgen skriver hun om ledelse med et særligt fokus på relationer mellem mennesker i organisationer.

 

Forrige artikel Praktikant på Mandag Morgen Praktikant på Mandag Morgen Næste artikel Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.