Det handler ikke om økonomi men om etik og moral

Du sidder på hospitalet og er indkaldt til en vigtig samtale med lægen. Du har ikke kunnet sove de sidste par nætter. Du skal have svar på vigtige prøver – prøver, der viser, hvordan kræften har udviklet sig. Du har været igennem en lang, smertefuld behandling, men hele vejen med håbet i behold. Siden du for fem måneder siden fik diagnosen kræft, har dit liv været én lang kamp – psykisk som fysisk. Den har slidt dig ned og tæret hårdt på din ægtefælles ressourcer. Men forhåbentlig får du nu det svar, du så længe har drømt om, og som kan  give dig noget, der ligner et normalt liv tilbage. Lægen ser først i papirerne og derefter på dig: Desværre, jeg har dårlige nyheder. Kræften har spredt sig. Vi kan ikke operere. Vi har desværre ikke flere muligheder for at helbrede dig, men vi kan tilbyde en lindrende behandling.

[quote align="right" author=""]Det er ikke kun et spørgsmål om at bevilge flere midler til at behandle flere patienter på et tidligere tidspunkt. Det er i sig selv en nødvendighed. Men det handler lige så meget om etik og moral – om at sikre tusinder af døende medborgere en værdig og tryg afslutning på deres liv.[/quote]

Dommen er afsagt og kan ikke appelleres.  Beskeden er lammende. Fra dette øjeblik er dit liv kaotisk, uoverskueligt og uvirkeligt. Din familie er i chok. Nu har du kun miraklet at drømme om og håbe på. Det er, hvad du kan klynge dig til –  troen på, at den næste kemokur eller strålebehandling  eller et eksperimenterende indgreb bliver det overraskende  vendepunkt. Det mirakel sker desværre kun for de færreste. Har lægen formidlet den ultimative diagnose  taler sandsynligheden og statistikken for, at lægen får ret.

Dette er situationen for tusinder af kræftramte danskere hvert år. Trods lidt forbedrede overlevelsesmuligheder dør fortsat omkring halvdelen af kræftpatienterne, svarende til omkring 16.000 om året.  Næsten 80 pct. af dem overlever ikke de første to år, og op imod hver tredje af de danskere, der dør af kræft, dør indenfor 7-8 måneder efter diagnosen. De kastes dermed ud i en tilstand, de færreste kan forestille sig – ej heller de ”dødsdømte”  selv. Alle reagerer forskelligt, men de fleste har angsten og uvisheden til fælles.

Fra intentioner og planer til handling

Nærværende analyse om danskernes sidste rejse beskriver de udfordringer, vi som samfund konfronteres med i behandlingen af døende danskere – og her dominerer de uhelbredeligt syge kræftpatienter.  Hidtil har den altovervejende indsats i kræftarbejdet handlet om at få flest mulige til at overleve – helt naturligt og logisk. Men lige så mange må give op.  Det er deres sidste rejse, Mandag Morgen i denne uge sætter fokus på. Alle tal og analyser dokumenterer, at de er en overset og nedprioriteret gruppe i sundhedsvæsenet trods et akut og stort behov for støtte, omsorg og pleje.

Fakta

Retfærdigvis skal anføres, at der er en klart stigende opmærksomhed omkring udfordringen, og inden for de seneste år har bl.a. regionerne opprioriteret den palliative indsats for uhelbredeligt syge patienter. Interessen mangler ikke, men kapaciteten gør. Der er simpelthen for få ressourcer – økonomisk og menneskeligt – til at levere den nødvendige indsats. Det er ikke kun et spørgsmål om at bevilge flere  midler til at  behandle flere patienter på et tidligere tidspunkt. Det er i sig selv en nødvendighed. Men det handler lige så meget om etik og moral – om at sikre tusinder af døende medborgere en værdig og tryg afslutning på deres liv.

Gennemgangen af de mange analyser, forskningsrapporter og anbefalinger om palliative behandlinger peger alle i samme retning:  bred enighed om at gøre mere for den hårdest ramte gruppe af patienter og mange planer om, hvad der skal til. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen for flere år siden  fastlagt klare rammer for  en fælles indsats. Alligevel lader gennembruddet vente på sig , og den skarpe kritik som førende ekspert i palliative behandlinger Lisbeth Sølver i dag retter i Mandag Morgen,  bl.a. med baggrund i hendes ph.d.-afhandling,  er overbevisende og svær at modsige.

Der er hårdt brug for en ny køreplan for danskernes sidste rejse – en plan, der med samme ambition og handlekraft som de tre kræftplaner én gang for alle kan sikre, at de mange tusinde uhelbredeligt syge kræftpatienter kan afslutte livet under de bedst tænkelige vilkår. Rejsen mod den forventede overlevelse har mange destinationer: diagnosen, forberedelsen på behandlingen, selve behandlingen, genoptræningen, rehabiliteringen m.v. – alle stadier, der hver for sig og tilsammen skal sikre patienterne optimale muligheder for at bekæmpe sygdommen og forberede dem på livet derefter. Her  har de store kræftplaner gjort en forskel og bidraget til, at flere overlever. Der er sat penge og ressourcer af til planerne, og de har haft stor politisk og offentlig bevågenhed.

Starten på den sidste rejse

Det samme engagement bør investeres i de lige så mange, der ikke overlever sygdommen. Ud fra menneskelige og moralske  grunde bør de ligestilles med overleverne. Det vil sige udvikle en køreplan, der bygges op omkring de faser og situationer, de uhelbredeligt syge gennemløber de sidste måneder og uger. Selvom de  opleves forskelligt, danner de alligevel et overordnet mønster. Det starter med den måde, den ultimative diagnose meddeles på. Ét er at stille en diagnose, ét andet at formidle den. Den samtale og måden, den følges op på, er afgørende for den hverdag og de forventninger, patienter og pårørende efterfølgende skal indstille sig på. Det må aldrig blive en lakonisk og klinisk besked, men et velforberedt møde –  måske med bistand af psykologer –  og munde ud i forslag  og planer om de næste faser.

[quote align="right" author=""]Tilbage står, at tusinder af uhelbredeligt syge danskere stadig ikke får den omsorg og pleje, de har behov for. Og de bliver hastigt flere, i takt med at antallet af kræftpatienter øges dramatisk de kommende år. Derfor er der brug for en opdateret, samlet og langt mere ambitiøs køreplan for de døende danskere og deres pårørende.[/quote]

Det behov er også erkendt af Sundhedsstyrelsen, og konkrete forslag  blev i 2012 detaljeret beskrevet i ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft”. Mange af anbefalingerne følges også i større eller mindre omfang i  de specialiserede enheder for palliativ behandling.  Men som det fremgår af Mandag Morgens analyse, er indsatsen meget varierende i de forskellige regioner,  og der mangler incitamenter, penge, kompetencer  og menneskelige ressourcer  til  at gøre den målrettede palliative indsats obligatorisk og gøre det på det tidlige stadie,  hvor effekten er størst.

Lisbeth Sølver og overlæge Lars Thue Sørensen redegør i Mandag Morgens analyse for deres erfaringer med  en livslang telefonlinje til patienterne, der betjenes af en sygeplejerske med stor erfaring i behandling af palliative behandlinger. Hun varetager løbende kontakten til omkring 20 patienter, og resultaterne har været meget positive. Hvis omkring 10.000 patienter årligt har behov for en åben linje, kræver det 500 specialuddannede sygeplejersker på landsplan. Hvor mange sundhedsvæsenet råder over i forvejen, er uklart, og dermed også hvor mange ekstra der skulle ansættes og uddannes. Men vurderet i forhold til de samlede udgifter til sundhedsvæsenet eller udgifterne til kræftplanerne taler vi om relativt beskedne størrelser – også sammenlignet med de mange ekstra milliarder, politikerne i forvejen er indstillet på at investere i sundhedsvæsenet. Herudover handler indsatsen bl.a. om noget så elementært som at sikre, at de hjemmehjælpere og praktiserende læger, der er i løbende kontakt med de døende patienter, har en elementær viden om, hvordan de skal behandles. Her er, ifølge Kræftens Bekæmpelse, også en stor presserende opgave at løfte.

Et fælles ansvar

Hvem har ansvaret? Hvem har svigtet – hvis nogen? Forenklet udtryk: Ansvaret påhviler ikke  en enkelt instans, men  mange. Ministeriet vil argumentere for at have udarbejdet en række forslag, Kræftens Bekæmpelse det samme, regionerne og kommunerne vil berettiget  henvise til en  betydelig  øget indsats og en højere prioritering. Alle har de ret, men tilbage står, at tusinder af uhelbredeligt syge danskere stadig ikke får den omsorg og pleje, de har behov for. Og de bliver hastigt flere, i takt med at antallet af kræftpatienter øges dramatisk de kommende år. Derfor er der brug for en opdateret, samlet og langt mere ambitiøs køreplan for de døende danskere og deres pårørende. Her taler vi ikke kun om de omkring 10.000 eller flere uhelbredeligt syge, men om den store gruppe af pårørende, der  bliver dybt mærket af de traumatiske forløb. Og som ifølge alle undersøgelser også overses af sundhedsvæsenet, til trods for at de er patienternes vigtigste kontakt og ressource.

Men det er som nævnt ikke kun et spørgsmål om økonomi, men om etik og moral – om hvordan vi som samfund ønsker at behandle mennesker med uhelbredelige sygdomme og uoverskuelige fremtidsudsigter. Det er heller ikke et spørgsmål om at investere stadig flere penge i at holde stadig flere i live længst muligt. Deres ønsker går i andre retninger. Som et resultat af mine personlige erfaringer med kræft – både som patient, forfatter til en bog og diverse analyser samt arbejdet som formand for Patientstøtteudvalget i Kræftens Bekæmpelse – har jeg haft nær kontakt med over 500 uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fælles for alle er, at de har haft kendskab til min egen overlevelsesstrategi og derfor ønsket at hente inspiration. De har især vist stor interesse for alternative behandlinger som en sidste udvej. Hvad der virker og ikke virker, er en lang diskussion i sig selv, men ét forhold har haft en positiv effekt: Bevidstheden om, at du selv kan gøre noget, har for mange udløst selvhelbredende mentale ressourcer og enten forlænget deres liv, gjort tilværelsen mere håbefuld og positiv eller – måske – for nogen udløst miraklet.

Her bevæger vi os ud i ukendt farvand, men egentlig ikke mere ukendt end de kostbare og ofte udsigtsløse eksperimenterende behandlinger, der måske og måske ikke kan forlænge livet i få uger eller måneder. Og som under alle omstændigheder låser patienten fast i et klinisk behandlermiljø til det sidste.

Når man ikke kan redde livet, må ambitionen være at sikre den størst mulige livskvalitet længst muligt. Dette sidste ønske skylder samfundet at opfylde.

Forrige artikel Kvinder er bedre chefer Næste artikel Nødhjælp kan blive Danmarks nye milliardindustri

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.