Hasardspilleren

Den britiske premierminister, David Cameron, har kastet sig ud i et politisk eventyr, som kan koste ham selv magten og hele EU Storbritannien som et vigtigt medlemsland. Men Cameron har en joker i baghånden forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Hele hans politiske karriere, fra valget som formand for de britiske konservative i 2005, til indtagelsen af premierministerposten i 2010 og genvalget i 2015, bygger på taktiske manøvrer, hvor han er blevet valgt på EU-skeptiske stemmer, selvom han selv er tilhænger af fortsat britisk medlemskab. Men det er langt fra givet, at Cameron kan gentage kunststykket. Selvom autoriteter som USA’s præsident, Bank of England og tolv tidligere britiske topgeneraler bedyrer, at det vil skade Storbritannien at forlade EU, synes vælgerne ikke i nævneværdigt omfang at lade sig overbevise.

David William Donald Cameron. Født 1966 med en sølvske i munden og uddannet i Oxford. Konservativ partifunktionær og politiker hele sit liv bortset fra syv år som privatansat lobbyist i London og Westminster. Storbritanniens 49-årige premierminister er i disse uger Europas mest centrale politiker.

Hele Europa og resten af verden vil i de kommende ti uger følge med i, om David Cameron bliver manden, der giver det kriseramte EU en kærkommen og højst tiltrængt opmuntring ved at sikre et fortsat britisk medlemskab af unionen. Eller om han derimod går over i historien som den britiske premierminister, der tabte og dermed ledte Storbritannien ud af Den Europæiske Union efter 43 års medlemskab af Europas helt centrale og – alle fiaskoer ufortalt – usædvanligt succesrige politiske samarbejdsforum.

Ti uger før afstemningen, der finder sted 23. juni, er der ingen afgørende tendens i meningsmålingerne. I den ene måling fører The Brexiteers med det højrenationale UKIP og mange af David Camerons ministre i spidsen, mens Cameron og hans støtter i kampen for at forblive i EU fører i andre målinger. Websitet WhatUkThinks’ seneste gennemsnit af seks meningsmålinger viser dødt løb. 50 pct. ja, og 50 pct. nej.

Den britiske afstemning følges intenst over hele verden. Politikere, finansverdenens risikoanalytikere og militære strateger analyserer mulige scenarier i tilfælde af, at Storbritannien med dets 64 millioner borgere stemmer sig ud af EU. Det siger noget om situationens alvor, at USA’s præsident Barack Obama i denne uge kommer til London, tilsyneladende primært for at støtte David Cameron, hvad angår EU-afstemningen. Obama har flere gange tidligere gjort det klart, at USA ser både amerikanske, britiske og europæiske interesser bedst tjent ved, at Storbritanniens forbliver medlem af EU.

Umulig kamp

På den økonomiske side har det britiske pund allerede tabt betydeligt i værdi efter offentliggørelsen af datoen for afstemningen. Den private finanssektor, Bank of England og IMFforventer yderligere tab for den lavere og lavere britiske vækst, hvis det bliver et nej. Politisk set vil det for EU som helhed og for alle Europas lande hver for sig være et historisk tab, hvis Storbritannien melder sig ud. EU-landene vil ikke længere tilsammen udgøre verdens største økonomi. Og alle EU’s regerende politikere – måske bortset fra Ungarns Viktor Orbán – vil frygte, at et britisk nej vil sprede yderligere EU-skepsis blandt deres vælgerbefolkninger med samme hastighed, som influenza breder sig på et plejehjem i februar.

Cameron og karrieren

I EU’s institutioner og blandt nationale politikere rundt om i Europa er der stor vrede over, at den britiske premierminister overhovedet har foranstaltet folkeafstemningen. Bendt Bendtsen, konservativ som Cameron, dansk vicestatsminister 2001-2008 og medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, er kritisk over for sin britiske partifælles kurs i europapolitikken.

”Cameron er gået ind i et rum uden at vide, hvor udgangen er. Han har løbet en helt unødvendig risiko, og nu risikerer vi, at de europæiske fremskridt, der er skabt over syv årtier, går tabt,” siger Bendtsen, der er skeptisk over for Camerons muligheder for at sikre et ja.

”Ingen kan vinde en folkeafstemning om EU, som tingene er nu. Tag Holland. Tag Danmark. Hvis man ikke kunne vinde en folkeafstemning om et styrket retsforhold i Danmark, så kan man ikke vinde en afstemning, der siger ja til noget fra EU,” siger han.

Den konservative danske europaparlamentariker er langt fra alene med sin skepsis. Natalie Nougayrède, udenrigspolitisk lederskribent på den EU-venlige London-avis The Guardian konstaterer, at ”Brexit-mareridtet er ved at blive til virkelighed”.

”Fragmentation spreder sig alle steder, i takt med at nationerne bliver mere indadskuende og bekymrede over, hvordan verden forandrer sig. I det britiske tilfælde får denne generaliserede følelse af afmagt nu muligheden for at komme til udtryk ved en folkeafstemning,” skriver Guardian-redaktøren, der spår et nej.

David Cameron har i de seneste uger kæmpet med historierne fra de såkaldte Panamapapirer om sin nu afdøde faders brug af skattely i forvaltningen af familieformuen. Nogle analytikere mener, at sagen skader Camerons bestræbelser på at holde Storbritannien inde i EU. Mens andre mener, at den alt andet lige vil forsvinde fra mediernes radar. Under alle omstændigheder er David Cameron først og fremmest kendt som en politiker, der er mere end almindeligt dygtig til at føre valgkamp.

EU-skepsis en vindersag

Et ofte overset og ganske særligt fænomen hos politikeren David Cameron er, at han hele vejen gennem sin politiske karriere netop har forstået at bruge den interne splittelse om EU-spørgsmålet i det konservative parti til sin egen fordel. Se tidslinje. Han har så at sige formået at placere sig lige præcist på så EU-kritisk en position i det konservative parti, at han har kunnet samle både proeuropæiske konservative og de mindst rabiate skeptikere.

Mens David Cameron ikke er så konservativ, at det gør noget, og ligesom Poul Schlüter synes, at ideologi er noget bras, har han en usædvanligt dyb og professionel indsigt i de vælgeranalyser og digitale værktøjer, der i højere og højere grad præger moderne politik. Cameron arbejdede i fem år i det konservative partis analyseafdeling, hvorefter han i 1994 fik karrierens eneste job i den private sektor. Som kommunikationschef og cheflobbyist i tv-selskabet Carlton frem til 2001 lærte David Cameron professionel virksomhedskommunikation i en sådan grad, at hans kritikere siden hen har kaldt ham prime spinner i stedet forprime minister.

Camerons første succes med at bygge bro mellem EU-tilhængere og EU-modstandere i sit eget parti kom i 2005, da han blev valgt som formand for partiet. Her lovede han sine partifæller at trække de britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet ud af den store EPP-gruppe, der er domineret af meget proeuropæiske tyske og franske medlemmer i Europa. Mens det ifølge Bendt Bendtsen har kostet de britiske konservative indflydelse i EU, at Cameron i 2009 indfriede dette løfte, gav det Cameron sejren tilbage i 2005 på bekostning af den hårdnakkede EU-modstander David Davis.

Før valget i 2010, der gjorde Cameron til premierminister, lovede den konservative leder briterne at tage ’den nationale kontrol over al social- og arbejdsmarkedslovgivning’ tilbage til Storbritannien fra EU. Samtidig lavede han en massiv sanering af den kriseramte offentlige økonomi, alt imens han, hvad angik en række samfundsmæssige spørgsmål, var stærkt midtsøgende. Det drejede sig både om ligestilling af homoseksuelle, klima- og energipolitik, barselsorlov til mænd og et forsøg på at skabe en velfærdsrevolution gennem en massiv mobilisering af det britiske civilsamfunds mange frivillige organisationer. Det lykkedes på den måde Cameron at trække det konservative parti langt ind mod midten, og han kunne glæde sig over, at partiet fik stemmer fra mange vælgere, som ikke tidligere havde stemt konservativt.

I god tid før valget i 2015 kom så det udspil, der er baggrunden for den kommende folkeafstemning. I sin såkaldte Bloomberg-tale i London i januar 2013 afgav Cameron et løfte til den britiske befolkning om, at hvis de genvalgte ham, så ville de til gengæld få lov til at stemme om det britiske medlemskab af EU. Dermed lykkedes det Cameron at stoppe blødningen til UKIP, der ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 havde chokeret hele Storbritanniens politiske establishment ved at blive størst med næsten 27 pct. af stemmerne. Camerons komfortable valgsejr i 2015, som gav ham absolut flertal, var en stor overraskelse – ikke mindst for meningsmålingsinstitutterne.

Nyt EU efter afstemning

I Bloomberg-talen, der har navn efter nyhedsbureauet Bloombergs lokaler i London, hvor Cameron holdt talen, gjorde den britiske premierminister det klart, at han er tilhænger af, at Storbritannien forbliver i EU. Men han understregede samtidig, at Storbritannien efter hans opfattelse en gang for alle bør lægge afstand til den centrale formulering i Lissabontraktaten om, at EU-landene altid vil arbejde for ’en stadigt tættere union’.

Det vil Storbritannien ikke være med til, sagde Cameron og understregede, at han ønsker, at EU-samarbejdet skal være åbent og fleksibelt, men også at de lande i eksempelvis eurozonen, som ønsker et tættere samarbejde, skal kunne gøre det, så længe det ikke fører til diskrimination mod de lande, som vælger fortsat at stå uden for euroen.

Selv om Bloomberg-talen ligger over tre år tilbage i tiden, har Cameron haft stor succes med at forfølge og realisere den game plan, som talen dybest set er. Cameron fik i februar i år de andre EU-landes accept af, at man kan stå uden for ’den stadig tættere union’, og at Storbritannien kan lave særlige undtagelsesbestemmelser vedrørende sin sociallovgivning, således at EU-borgere, der arbejder i Storbritannien, fremover skal optjene retten til det beskæftigelsesfradrag, som lavtlønnede britiske statsborgere nyder godt af.

Cameron konstaterede samtidig med stor præcision, at befolkningerne i EU-landene er dybt desillusionerede, hvad angår det EU-samarbejde, som efter deres opfattelse er på vej i en retning, som de aldrig har skrevet under på.

”De vender sig mod indblandingen i vores nationale lov med det, de ser som unødvendig love og regler,” hed det dengang fra Cameron, som bebuder, at han i de følgende uger, måneder og år vil kæmpe for den ’fleksible, smidige og åbne’ Europæiske Union, der efter hans opfattelse bedst vil tjene den britiske nations interesser.

Opgøret

Uanset om briterne ender med at stemme sig ud eller at forblive i EU, markerer afstemningen og Storbritanniens opgør med ’den stadig tættere union’ en skelsættende fase i EU’s historie.

Hvis Brexit bliver en realitet, vil landet uden tvivl få omfattende associeringsaftaler som dem, eksempelvis Norge og Schweiz har i dag. Det vil begrænse Storbritanniens politiske indflydelse i EU, men det vil næppe begrænse britiske virksomheders muligheder for at holde i EU’s indre marked. Men også selv om Storbritanniens vælgere skulle træffe den beslutning at forblive i EU, hvilket selv nationalkonservative partier som Dansk Folkeparti og Finnernes Parti i Finland håber på, vil den britiske afstemning markere en ny fase i EU-samarbejdet.

Og uanset det britiske resultat vil Tyskland og Frankrig umiddelbart efter afstemningsdagen fremlægge planer for et væsentligt dybere og mere forpligtende samarbejde i eurozonen, hvilket ikke på nogen måde vil reducere det europapolitiske dilemma, som statsminister Lars Løkke Rasmussen står med.

Danmark er i penge- og handelspolitisk forstand langt tættere knyttet til Tyskland og Eurozonen, end Storbritannien er. Både statsministeren og udenrigsminister Kristian Jensen har brugt danske diplomaters formulering om, at Danmarks interesser er bedst tjent med, at Danmark er ’så tæt på hjertet i EU’ som muligt. Men uanset om David Cameron bliver en vinder eller en taber den 23. juni, står det allerede i dag klart, at denne europapolitiske linje ikke længere har den samme opbakning, som den havde før folketingsvalget i 2015. Spørgsmålet er med andre ord, om Lars Løkke Rasmussen vil være i stand til at skabe flertal for en ny dansk europapolitik i Folketinget – og dét vel at mærke en europapolitik, som både Dansk Folkeparti og de europabegejstrede Radikale og SF kan leve med. Og er det en europapolitik, hvor Danmark i princippet fortsat har som mål at blive medlem af eurozonen? Eller er det en politik, hvor Danmark lægger sig fast i EU’s ydre ring sammen med briterne og svenskerne?

Tilbage i Storbritannien står det klart, at kun et ja fra de britiske vælgere kan sikre David Camerons forbliven på posten som premierminister. Han har sat så megen politisk prestige ind på at overbevise de britiske vælgere om fordelene ved en fremtid i EU, at en afvisning vil indebære så markant et tillidstab hos vælgerne, at David Cameron må trække sig, selv om dette netop er, hvad han har afvist.

Forrige artikel Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Næste artikel Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.