Hasardspilleren

Den britiske premierminister, David Cameron, har kastet sig ud i et politisk eventyr, som kan koste ham selv magten og hele EU Storbritannien som et vigtigt medlemsland. Men Cameron har en joker i baghånden forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Hele hans politiske karriere, fra valget som formand for de britiske konservative i 2005, til indtagelsen af premierministerposten i 2010 og genvalget i 2015, bygger på taktiske manøvrer, hvor han er blevet valgt på EU-skeptiske stemmer, selvom han selv er tilhænger af fortsat britisk medlemskab. Men det er langt fra givet, at Cameron kan gentage kunststykket. Selvom autoriteter som USA’s præsident, Bank of England og tolv tidligere britiske topgeneraler bedyrer, at det vil skade Storbritannien at forlade EU, synes vælgerne ikke i nævneværdigt omfang at lade sig overbevise.

David William Donald Cameron. Født 1966 med en sølvske i munden og uddannet i Oxford. Konservativ partifunktionær og politiker hele sit liv bortset fra syv år som privatansat lobbyist i London og Westminster. Storbritanniens 49-årige premierminister er i disse uger Europas mest centrale politiker.

Hele Europa og resten af verden vil i de kommende ti uger følge med i, om David Cameron bliver manden, der giver det kriseramte EU en kærkommen og højst tiltrængt opmuntring ved at sikre et fortsat britisk medlemskab af unionen. Eller om han derimod går over i historien som den britiske premierminister, der tabte og dermed ledte Storbritannien ud af Den Europæiske Union efter 43 års medlemskab af Europas helt centrale og – alle fiaskoer ufortalt – usædvanligt succesrige politiske samarbejdsforum.

Ti uger før afstemningen, der finder sted 23. juni, er der ingen afgørende tendens i meningsmålingerne. I den ene måling fører The Brexiteers med det højrenationale UKIP og mange af David Camerons ministre i spidsen, mens Cameron og hans støtter i kampen for at forblive i EU fører i andre målinger. Websitet WhatUkThinks’ seneste gennemsnit af seks meningsmålinger viser dødt løb. 50 pct. ja, og 50 pct. nej.

Den britiske afstemning følges intenst over hele verden. Politikere, finansverdenens risikoanalytikere og militære strateger analyserer mulige scenarier i tilfælde af, at Storbritannien med dets 64 millioner borgere stemmer sig ud af EU. Det siger noget om situationens alvor, at USA’s præsident Barack Obama i denne uge kommer til London, tilsyneladende primært for at støtte David Cameron, hvad angår EU-afstemningen. Obama har flere gange tidligere gjort det klart, at USA ser både amerikanske, britiske og europæiske interesser bedst tjent ved, at Storbritanniens forbliver medlem af EU.

Umulig kamp

På den økonomiske side har det britiske pund allerede tabt betydeligt i værdi efter offentliggørelsen af datoen for afstemningen. Den private finanssektor, Bank of England og IMFforventer yderligere tab for den lavere og lavere britiske vækst, hvis det bliver et nej. Politisk set vil det for EU som helhed og for alle Europas lande hver for sig være et historisk tab, hvis Storbritannien melder sig ud. EU-landene vil ikke længere tilsammen udgøre verdens største økonomi. Og alle EU’s regerende politikere – måske bortset fra Ungarns Viktor Orbán – vil frygte, at et britisk nej vil sprede yderligere EU-skepsis blandt deres vælgerbefolkninger med samme hastighed, som influenza breder sig på et plejehjem i februar.

Cameron og karrieren

I EU’s institutioner og blandt nationale politikere rundt om i Europa er der stor vrede over, at den britiske premierminister overhovedet har foranstaltet folkeafstemningen. Bendt Bendtsen, konservativ som Cameron, dansk vicestatsminister 2001-2008 og medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, er kritisk over for sin britiske partifælles kurs i europapolitikken.

”Cameron er gået ind i et rum uden at vide, hvor udgangen er. Han har løbet en helt unødvendig risiko, og nu risikerer vi, at de europæiske fremskridt, der er skabt over syv årtier, går tabt,” siger Bendtsen, der er skeptisk over for Camerons muligheder for at sikre et ja.

”Ingen kan vinde en folkeafstemning om EU, som tingene er nu. Tag Holland. Tag Danmark. Hvis man ikke kunne vinde en folkeafstemning om et styrket retsforhold i Danmark, så kan man ikke vinde en afstemning, der siger ja til noget fra EU,” siger han.

Den konservative danske europaparlamentariker er langt fra alene med sin skepsis. Natalie Nougayrède, udenrigspolitisk lederskribent på den EU-venlige London-avis The Guardian konstaterer, at ”Brexit-mareridtet er ved at blive til virkelighed”.

”Fragmentation spreder sig alle steder, i takt med at nationerne bliver mere indadskuende og bekymrede over, hvordan verden forandrer sig. I det britiske tilfælde får denne generaliserede følelse af afmagt nu muligheden for at komme til udtryk ved en folkeafstemning,” skriver Guardian-redaktøren, der spår et nej.

David Cameron har i de seneste uger kæmpet med historierne fra de såkaldte Panamapapirer om sin nu afdøde faders brug af skattely i forvaltningen af familieformuen. Nogle analytikere mener, at sagen skader Camerons bestræbelser på at holde Storbritannien inde i EU. Mens andre mener, at den alt andet lige vil forsvinde fra mediernes radar. Under alle omstændigheder er David Cameron først og fremmest kendt som en politiker, der er mere end almindeligt dygtig til at føre valgkamp.

EU-skepsis en vindersag

Et ofte overset og ganske særligt fænomen hos politikeren David Cameron er, at han hele vejen gennem sin politiske karriere netop har forstået at bruge den interne splittelse om EU-spørgsmålet i det konservative parti til sin egen fordel. Se tidslinje. Han har så at sige formået at placere sig lige præcist på så EU-kritisk en position i det konservative parti, at han har kunnet samle både proeuropæiske konservative og de mindst rabiate skeptikere.

Mens David Cameron ikke er så konservativ, at det gør noget, og ligesom Poul Schlüter synes, at ideologi er noget bras, har han en usædvanligt dyb og professionel indsigt i de vælgeranalyser og digitale værktøjer, der i højere og højere grad præger moderne politik. Cameron arbejdede i fem år i det konservative partis analyseafdeling, hvorefter han i 1994 fik karrierens eneste job i den private sektor. Som kommunikationschef og cheflobbyist i tv-selskabet Carlton frem til 2001 lærte David Cameron professionel virksomhedskommunikation i en sådan grad, at hans kritikere siden hen har kaldt ham prime spinner i stedet forprime minister.

Camerons første succes med at bygge bro mellem EU-tilhængere og EU-modstandere i sit eget parti kom i 2005, da han blev valgt som formand for partiet. Her lovede han sine partifæller at trække de britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet ud af den store EPP-gruppe, der er domineret af meget proeuropæiske tyske og franske medlemmer i Europa. Mens det ifølge Bendt Bendtsen har kostet de britiske konservative indflydelse i EU, at Cameron i 2009 indfriede dette løfte, gav det Cameron sejren tilbage i 2005 på bekostning af den hårdnakkede EU-modstander David Davis.

Før valget i 2010, der gjorde Cameron til premierminister, lovede den konservative leder briterne at tage ’den nationale kontrol over al social- og arbejdsmarkedslovgivning’ tilbage til Storbritannien fra EU. Samtidig lavede han en massiv sanering af den kriseramte offentlige økonomi, alt imens han, hvad angik en række samfundsmæssige spørgsmål, var stærkt midtsøgende. Det drejede sig både om ligestilling af homoseksuelle, klima- og energipolitik, barselsorlov til mænd og et forsøg på at skabe en velfærdsrevolution gennem en massiv mobilisering af det britiske civilsamfunds mange frivillige organisationer. Det lykkedes på den måde Cameron at trække det konservative parti langt ind mod midten, og han kunne glæde sig over, at partiet fik stemmer fra mange vælgere, som ikke tidligere havde stemt konservativt.

I god tid før valget i 2015 kom så det udspil, der er baggrunden for den kommende folkeafstemning. I sin såkaldte Bloomberg-tale i London i januar 2013 afgav Cameron et løfte til den britiske befolkning om, at hvis de genvalgte ham, så ville de til gengæld få lov til at stemme om det britiske medlemskab af EU. Dermed lykkedes det Cameron at stoppe blødningen til UKIP, der ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 havde chokeret hele Storbritanniens politiske establishment ved at blive størst med næsten 27 pct. af stemmerne. Camerons komfortable valgsejr i 2015, som gav ham absolut flertal, var en stor overraskelse – ikke mindst for meningsmålingsinstitutterne.

Nyt EU efter afstemning

I Bloomberg-talen, der har navn efter nyhedsbureauet Bloombergs lokaler i London, hvor Cameron holdt talen, gjorde den britiske premierminister det klart, at han er tilhænger af, at Storbritannien forbliver i EU. Men han understregede samtidig, at Storbritannien efter hans opfattelse en gang for alle bør lægge afstand til den centrale formulering i Lissabontraktaten om, at EU-landene altid vil arbejde for ’en stadigt tættere union’.

Det vil Storbritannien ikke være med til, sagde Cameron og understregede, at han ønsker, at EU-samarbejdet skal være åbent og fleksibelt, men også at de lande i eksempelvis eurozonen, som ønsker et tættere samarbejde, skal kunne gøre det, så længe det ikke fører til diskrimination mod de lande, som vælger fortsat at stå uden for euroen.

Selv om Bloomberg-talen ligger over tre år tilbage i tiden, har Cameron haft stor succes med at forfølge og realisere den game plan, som talen dybest set er. Cameron fik i februar i år de andre EU-landes accept af, at man kan stå uden for ’den stadig tættere union’, og at Storbritannien kan lave særlige undtagelsesbestemmelser vedrørende sin sociallovgivning, således at EU-borgere, der arbejder i Storbritannien, fremover skal optjene retten til det beskæftigelsesfradrag, som lavtlønnede britiske statsborgere nyder godt af.

Cameron konstaterede samtidig med stor præcision, at befolkningerne i EU-landene er dybt desillusionerede, hvad angår det EU-samarbejde, som efter deres opfattelse er på vej i en retning, som de aldrig har skrevet under på.

”De vender sig mod indblandingen i vores nationale lov med det, de ser som unødvendig love og regler,” hed det dengang fra Cameron, som bebuder, at han i de følgende uger, måneder og år vil kæmpe for den ’fleksible, smidige og åbne’ Europæiske Union, der efter hans opfattelse bedst vil tjene den britiske nations interesser.

Opgøret

Uanset om briterne ender med at stemme sig ud eller at forblive i EU, markerer afstemningen og Storbritanniens opgør med ’den stadig tættere union’ en skelsættende fase i EU’s historie.

Hvis Brexit bliver en realitet, vil landet uden tvivl få omfattende associeringsaftaler som dem, eksempelvis Norge og Schweiz har i dag. Det vil begrænse Storbritanniens politiske indflydelse i EU, men det vil næppe begrænse britiske virksomheders muligheder for at holde i EU’s indre marked. Men også selv om Storbritanniens vælgere skulle træffe den beslutning at forblive i EU, hvilket selv nationalkonservative partier som Dansk Folkeparti og Finnernes Parti i Finland håber på, vil den britiske afstemning markere en ny fase i EU-samarbejdet.

Og uanset det britiske resultat vil Tyskland og Frankrig umiddelbart efter afstemningsdagen fremlægge planer for et væsentligt dybere og mere forpligtende samarbejde i eurozonen, hvilket ikke på nogen måde vil reducere det europapolitiske dilemma, som statsminister Lars Løkke Rasmussen står med.

Danmark er i penge- og handelspolitisk forstand langt tættere knyttet til Tyskland og Eurozonen, end Storbritannien er. Både statsministeren og udenrigsminister Kristian Jensen har brugt danske diplomaters formulering om, at Danmarks interesser er bedst tjent med, at Danmark er ’så tæt på hjertet i EU’ som muligt. Men uanset om David Cameron bliver en vinder eller en taber den 23. juni, står det allerede i dag klart, at denne europapolitiske linje ikke længere har den samme opbakning, som den havde før folketingsvalget i 2015. Spørgsmålet er med andre ord, om Lars Løkke Rasmussen vil være i stand til at skabe flertal for en ny dansk europapolitik i Folketinget – og dét vel at mærke en europapolitik, som både Dansk Folkeparti og de europabegejstrede Radikale og SF kan leve med. Og er det en europapolitik, hvor Danmark i princippet fortsat har som mål at blive medlem af eurozonen? Eller er det en politik, hvor Danmark lægger sig fast i EU’s ydre ring sammen med briterne og svenskerne?

Tilbage i Storbritannien står det klart, at kun et ja fra de britiske vælgere kan sikre David Camerons forbliven på posten som premierminister. Han har sat så megen politisk prestige ind på at overbevise de britiske vælgere om fordelene ved en fremtid i EU, at en afvisning vil indebære så markant et tillidstab hos vælgerne, at David Cameron må trække sig, selv om dette netop er, hvad han har afvist.

Forrige artikel Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Næste artikel Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.