Hasardspilleren

Den britiske premierminister, David Cameron, har kastet sig ud i et politisk eventyr, som kan koste ham selv magten og hele EU Storbritannien som et vigtigt medlemsland. Men Cameron har en joker i baghånden forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Hele hans politiske karriere, fra valget som formand for de britiske konservative i 2005, til indtagelsen af premierministerposten i 2010 og genvalget i 2015, bygger på taktiske manøvrer, hvor han er blevet valgt på EU-skeptiske stemmer, selvom han selv er tilhænger af fortsat britisk medlemskab. Men det er langt fra givet, at Cameron kan gentage kunststykket. Selvom autoriteter som USA’s præsident, Bank of England og tolv tidligere britiske topgeneraler bedyrer, at det vil skade Storbritannien at forlade EU, synes vælgerne ikke i nævneværdigt omfang at lade sig overbevise.

David William Donald Cameron. Født 1966 med en sølvske i munden og uddannet i Oxford. Konservativ partifunktionær og politiker hele sit liv bortset fra syv år som privatansat lobbyist i London og Westminster. Storbritanniens 49-årige premierminister er i disse uger Europas mest centrale politiker.

Hele Europa og resten af verden vil i de kommende ti uger følge med i, om David Cameron bliver manden, der giver det kriseramte EU en kærkommen og højst tiltrængt opmuntring ved at sikre et fortsat britisk medlemskab af unionen. Eller om han derimod går over i historien som den britiske premierminister, der tabte og dermed ledte Storbritannien ud af Den Europæiske Union efter 43 års medlemskab af Europas helt centrale og – alle fiaskoer ufortalt – usædvanligt succesrige politiske samarbejdsforum.

Ti uger før afstemningen, der finder sted 23. juni, er der ingen afgørende tendens i meningsmålingerne. I den ene måling fører The Brexiteers med det højrenationale UKIP og mange af David Camerons ministre i spidsen, mens Cameron og hans støtter i kampen for at forblive i EU fører i andre målinger. Websitet WhatUkThinks’ seneste gennemsnit af seks meningsmålinger viser dødt løb. 50 pct. ja, og 50 pct. nej.

Den britiske afstemning følges intenst over hele verden. Politikere, finansverdenens risikoanalytikere og militære strateger analyserer mulige scenarier i tilfælde af, at Storbritannien med dets 64 millioner borgere stemmer sig ud af EU. Det siger noget om situationens alvor, at USA’s præsident Barack Obama i denne uge kommer til London, tilsyneladende primært for at støtte David Cameron, hvad angår EU-afstemningen. Obama har flere gange tidligere gjort det klart, at USA ser både amerikanske, britiske og europæiske interesser bedst tjent ved, at Storbritanniens forbliver medlem af EU.

Umulig kamp

På den økonomiske side har det britiske pund allerede tabt betydeligt i værdi efter offentliggørelsen af datoen for afstemningen. Den private finanssektor, Bank of England og IMFforventer yderligere tab for den lavere og lavere britiske vækst, hvis det bliver et nej. Politisk set vil det for EU som helhed og for alle Europas lande hver for sig være et historisk tab, hvis Storbritannien melder sig ud. EU-landene vil ikke længere tilsammen udgøre verdens største økonomi. Og alle EU’s regerende politikere – måske bortset fra Ungarns Viktor Orbán – vil frygte, at et britisk nej vil sprede yderligere EU-skepsis blandt deres vælgerbefolkninger med samme hastighed, som influenza breder sig på et plejehjem i februar.

Cameron og karrieren

I EU’s institutioner og blandt nationale politikere rundt om i Europa er der stor vrede over, at den britiske premierminister overhovedet har foranstaltet folkeafstemningen. Bendt Bendtsen, konservativ som Cameron, dansk vicestatsminister 2001-2008 og medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, er kritisk over for sin britiske partifælles kurs i europapolitikken.

”Cameron er gået ind i et rum uden at vide, hvor udgangen er. Han har løbet en helt unødvendig risiko, og nu risikerer vi, at de europæiske fremskridt, der er skabt over syv årtier, går tabt,” siger Bendtsen, der er skeptisk over for Camerons muligheder for at sikre et ja.

”Ingen kan vinde en folkeafstemning om EU, som tingene er nu. Tag Holland. Tag Danmark. Hvis man ikke kunne vinde en folkeafstemning om et styrket retsforhold i Danmark, så kan man ikke vinde en afstemning, der siger ja til noget fra EU,” siger han.

Den konservative danske europaparlamentariker er langt fra alene med sin skepsis. Natalie Nougayrède, udenrigspolitisk lederskribent på den EU-venlige London-avis The Guardian konstaterer, at ”Brexit-mareridtet er ved at blive til virkelighed”.

”Fragmentation spreder sig alle steder, i takt med at nationerne bliver mere indadskuende og bekymrede over, hvordan verden forandrer sig. I det britiske tilfælde får denne generaliserede følelse af afmagt nu muligheden for at komme til udtryk ved en folkeafstemning,” skriver Guardian-redaktøren, der spår et nej.

David Cameron har i de seneste uger kæmpet med historierne fra de såkaldte Panamapapirer om sin nu afdøde faders brug af skattely i forvaltningen af familieformuen. Nogle analytikere mener, at sagen skader Camerons bestræbelser på at holde Storbritannien inde i EU. Mens andre mener, at den alt andet lige vil forsvinde fra mediernes radar. Under alle omstændigheder er David Cameron først og fremmest kendt som en politiker, der er mere end almindeligt dygtig til at føre valgkamp.

EU-skepsis en vindersag

Et ofte overset og ganske særligt fænomen hos politikeren David Cameron er, at han hele vejen gennem sin politiske karriere netop har forstået at bruge den interne splittelse om EU-spørgsmålet i det konservative parti til sin egen fordel. Se tidslinje. Han har så at sige formået at placere sig lige præcist på så EU-kritisk en position i det konservative parti, at han har kunnet samle både proeuropæiske konservative og de mindst rabiate skeptikere.

Mens David Cameron ikke er så konservativ, at det gør noget, og ligesom Poul Schlüter synes, at ideologi er noget bras, har han en usædvanligt dyb og professionel indsigt i de vælgeranalyser og digitale værktøjer, der i højere og højere grad præger moderne politik. Cameron arbejdede i fem år i det konservative partis analyseafdeling, hvorefter han i 1994 fik karrierens eneste job i den private sektor. Som kommunikationschef og cheflobbyist i tv-selskabet Carlton frem til 2001 lærte David Cameron professionel virksomhedskommunikation i en sådan grad, at hans kritikere siden hen har kaldt ham prime spinner i stedet forprime minister.

Camerons første succes med at bygge bro mellem EU-tilhængere og EU-modstandere i sit eget parti kom i 2005, da han blev valgt som formand for partiet. Her lovede han sine partifæller at trække de britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet ud af den store EPP-gruppe, der er domineret af meget proeuropæiske tyske og franske medlemmer i Europa. Mens det ifølge Bendt Bendtsen har kostet de britiske konservative indflydelse i EU, at Cameron i 2009 indfriede dette løfte, gav det Cameron sejren tilbage i 2005 på bekostning af den hårdnakkede EU-modstander David Davis.

Før valget i 2010, der gjorde Cameron til premierminister, lovede den konservative leder briterne at tage ’den nationale kontrol over al social- og arbejdsmarkedslovgivning’ tilbage til Storbritannien fra EU. Samtidig lavede han en massiv sanering af den kriseramte offentlige økonomi, alt imens han, hvad angik en række samfundsmæssige spørgsmål, var stærkt midtsøgende. Det drejede sig både om ligestilling af homoseksuelle, klima- og energipolitik, barselsorlov til mænd og et forsøg på at skabe en velfærdsrevolution gennem en massiv mobilisering af det britiske civilsamfunds mange frivillige organisationer. Det lykkedes på den måde Cameron at trække det konservative parti langt ind mod midten, og han kunne glæde sig over, at partiet fik stemmer fra mange vælgere, som ikke tidligere havde stemt konservativt.

I god tid før valget i 2015 kom så det udspil, der er baggrunden for den kommende folkeafstemning. I sin såkaldte Bloomberg-tale i London i januar 2013 afgav Cameron et løfte til den britiske befolkning om, at hvis de genvalgte ham, så ville de til gengæld få lov til at stemme om det britiske medlemskab af EU. Dermed lykkedes det Cameron at stoppe blødningen til UKIP, der ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 havde chokeret hele Storbritanniens politiske establishment ved at blive størst med næsten 27 pct. af stemmerne. Camerons komfortable valgsejr i 2015, som gav ham absolut flertal, var en stor overraskelse – ikke mindst for meningsmålingsinstitutterne.

Nyt EU efter afstemning

I Bloomberg-talen, der har navn efter nyhedsbureauet Bloombergs lokaler i London, hvor Cameron holdt talen, gjorde den britiske premierminister det klart, at han er tilhænger af, at Storbritannien forbliver i EU. Men han understregede samtidig, at Storbritannien efter hans opfattelse en gang for alle bør lægge afstand til den centrale formulering i Lissabontraktaten om, at EU-landene altid vil arbejde for ’en stadigt tættere union’.

Det vil Storbritannien ikke være med til, sagde Cameron og understregede, at han ønsker, at EU-samarbejdet skal være åbent og fleksibelt, men også at de lande i eksempelvis eurozonen, som ønsker et tættere samarbejde, skal kunne gøre det, så længe det ikke fører til diskrimination mod de lande, som vælger fortsat at stå uden for euroen.

Selv om Bloomberg-talen ligger over tre år tilbage i tiden, har Cameron haft stor succes med at forfølge og realisere den game plan, som talen dybest set er. Cameron fik i februar i år de andre EU-landes accept af, at man kan stå uden for ’den stadig tættere union’, og at Storbritannien kan lave særlige undtagelsesbestemmelser vedrørende sin sociallovgivning, således at EU-borgere, der arbejder i Storbritannien, fremover skal optjene retten til det beskæftigelsesfradrag, som lavtlønnede britiske statsborgere nyder godt af.

Cameron konstaterede samtidig med stor præcision, at befolkningerne i EU-landene er dybt desillusionerede, hvad angår det EU-samarbejde, som efter deres opfattelse er på vej i en retning, som de aldrig har skrevet under på.

”De vender sig mod indblandingen i vores nationale lov med det, de ser som unødvendig love og regler,” hed det dengang fra Cameron, som bebuder, at han i de følgende uger, måneder og år vil kæmpe for den ’fleksible, smidige og åbne’ Europæiske Union, der efter hans opfattelse bedst vil tjene den britiske nations interesser.

Opgøret

Uanset om briterne ender med at stemme sig ud eller at forblive i EU, markerer afstemningen og Storbritanniens opgør med ’den stadig tættere union’ en skelsættende fase i EU’s historie.

Hvis Brexit bliver en realitet, vil landet uden tvivl få omfattende associeringsaftaler som dem, eksempelvis Norge og Schweiz har i dag. Det vil begrænse Storbritanniens politiske indflydelse i EU, men det vil næppe begrænse britiske virksomheders muligheder for at holde i EU’s indre marked. Men også selv om Storbritanniens vælgere skulle træffe den beslutning at forblive i EU, hvilket selv nationalkonservative partier som Dansk Folkeparti og Finnernes Parti i Finland håber på, vil den britiske afstemning markere en ny fase i EU-samarbejdet.

Og uanset det britiske resultat vil Tyskland og Frankrig umiddelbart efter afstemningsdagen fremlægge planer for et væsentligt dybere og mere forpligtende samarbejde i eurozonen, hvilket ikke på nogen måde vil reducere det europapolitiske dilemma, som statsminister Lars Løkke Rasmussen står med.

Danmark er i penge- og handelspolitisk forstand langt tættere knyttet til Tyskland og Eurozonen, end Storbritannien er. Både statsministeren og udenrigsminister Kristian Jensen har brugt danske diplomaters formulering om, at Danmarks interesser er bedst tjent med, at Danmark er ’så tæt på hjertet i EU’ som muligt. Men uanset om David Cameron bliver en vinder eller en taber den 23. juni, står det allerede i dag klart, at denne europapolitiske linje ikke længere har den samme opbakning, som den havde før folketingsvalget i 2015. Spørgsmålet er med andre ord, om Lars Løkke Rasmussen vil være i stand til at skabe flertal for en ny dansk europapolitik i Folketinget – og dét vel at mærke en europapolitik, som både Dansk Folkeparti og de europabegejstrede Radikale og SF kan leve med. Og er det en europapolitik, hvor Danmark i princippet fortsat har som mål at blive medlem af eurozonen? Eller er det en politik, hvor Danmark lægger sig fast i EU’s ydre ring sammen med briterne og svenskerne?

Tilbage i Storbritannien står det klart, at kun et ja fra de britiske vælgere kan sikre David Camerons forbliven på posten som premierminister. Han har sat så megen politisk prestige ind på at overbevise de britiske vælgere om fordelene ved en fremtid i EU, at en afvisning vil indebære så markant et tillidstab hos vælgerne, at David Cameron må trække sig, selv om dette netop er, hvad han har afvist.

Forrige artikel Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa Næste artikel Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist