Der bliver rift om jobbene på det danske arbejdsmarked i 2016. Cirka 180.000 danskere er i dag aktivt jobsøgende, men uden arbejde. Læg hertil en stigende tilstrømning af østarbejdere fra bl.a. Polen, som vil prøve lykken på det danske arbejdsmarked. Og heroveni regeringens målsætning om at få op mod 17.000 nye flygtninge ”hurtigere i arbejde”.

Samtidig er forventningerne til den økonomiske vækstskabelse og skabelsen af nye jobåbninger i år i bund. Så sent som i sidste uge nedjusterede Det Økonomiske Råd således sine forventninger til 2016 med et helt procentpoint til en sparsom vækst på 1,1 pct. Og blandt økonomer er forventningerne til jobskabelsen de kommende år tilsvarende begrænset. ”Jeg forventer, der vil blive skabt et sted mellem 20.000 og 25.000 nye job om året de kommende to år,” vurderer cheføkonom i Nordea Markets, Helge J. Pedersen. Det er op mod 8.000 færre job end dem, der blev skabt i 2015.

Sådan ser udgangspunktet ud for regeringens ambition om at lande en trepartsaftale om integration af flygtninge, der ifølge kommissoriet for aftalen ”fra dag ét” skal ”mødes med en forventning om, at alle kan og skal arbejde fra start.”

Den ambition lader sig vanskeligt indfri på kort sigt, viser Mandag Morgens analyse af de jobmuligheder, der reelt kan forventes at åbne sig for de kommende flygtninge på det danske arbejdsmarked. For lægges tallene sammen for jobsøgende danskere, østarbejdere og flygtninge, må det forventes, at der i 2016 er langt over 200.000 mennesker, der stiller sig i jobkøen. Det er mellem 6 og 10 gange flere, end der reelt er nye job til, alt efter om man lytter til Nordea Markets eller Det Økonomiske Råd, som vurderer, at beskæftigelsen vil stige med 67.000 over de kommende to år.

”Jeg mener, at den vurdering er alt for optimistisk. Men under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at kampen om jobbene bliver stor. Og den er global,” siger Helge J. Pedersen.

Han konstaterer, at der er et stort behov for at udvide antallet af job gennem ordninger som f.eks. indslusningsløn, hjemmeserviceordninger etc., hvis regeringen skal gøre sig håb om at øge jobfrekvensen for flygtninge, hvor kun tre ud af ti i dag kommer i arbejde efter tre år.

Mangel på kompetencer – ikke arbejdskraft

Det danske arbejdsmarked er imidlertid meget dynamisk. Løbende forsvinder der job og nye kommer til, og løbende skifter lønmodtagerne stilling mellem forskellige arbejdsgivere. Samlet set er der omkring 700.000-800.000 jobåbninger årligt. Og efter en række slunkne år oven på krisen, er der så småt begyndt at komme mere fart på jobskabelsen. Sidste år blev beskæftigelsen således øget med 28.000 personer. Også i år forventes beskæftigelsen at stige. Men, trods uenigheden mellem Det Økonomiske Råd og Nordea, langt fra nok.

Selv om erhvervsorganisationerne er begyndt at råbe arbejdskraftmangel, er det i princippet ikke arbejdskraft, virksomhederne mangler. Det er kompetencer. Virksomhederne stiller høje kvalifikationskrav, som den tilgængelige arbejdskraft til tider ikke kan opfylde uden oplæring eller videreuddannelse.

”Selv ufaglærte skal i dag kunne mange ting, og kvalifikationskravene ser blot ud til at øges,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Han peger på, at arbejdsmarkedets selektionsmekanismer er den største udfordring for at få flygtninge hurtigere i arbejde. Virksomhederne vælger naturligvis de bedst kvalificerede medarbejdere. Og i den konkurrence mener han, at flygtningene kommer bagerst i køen.

”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger Henning Jørgensen og fortsætter: ”Jeg er ikke sikker på, at der kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, før vi nærmer os fuld beskæftigelse.”

Han henviser til årene op til den globale finanskrise, hvor ledigheden i Danmark var helt nede under 2 pct., og hvor virksomhederne derfor sænkede kvalifikationskravene og gjorde en aktiv indsats for at integrere svagere grupper på arbejdsmarkedet for at få opfyldt behovet for arbejdskraft.

Med en aktuel officiel ledighed i Danmark på 4,6 pct. er der endnu et stykke vej til fuld beskæftigelse. Og selv om kurven er dalende, peger Henning Jørgensen på, at stadig flere arbejdssøgende i dag falder ud af den gængse ledighedsstatistik. Han anbefaler, at man i stedet ser på den såkaldte AKU-ledighed, der er en opgørelse af de borgere, der i dag reelt er jobsøgende, også selv om de ikke figurerer som ledige, fordi de enten er under uddannelse eller af en anden årsag ikke kategoriseres som værende til rådighed for arbejdsmarkedet.

Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at AKU-ledigheden, som omfatter personer med et cpr-nummer og en adresse i Danmark, er på cirka 6 pct., svarende til cirka 180.000 mennesker. Der er med andre ord allerede mange mennesker i jobkøen.

”Derfor er virksomhederne i dag ikke lige så motiverede til at integrere svage grupper som flygtninge på arbejdsmarkedet, som de var før krisen” siger Henning Jørgensen.

Behov for kompetenceafklaring

I erhvervsorganisationen DI erkender man, at der ikke er akut mangel på arbejdskraft. ”Vi er ikke i samme pressede situation som i 2007. Men vi er inde i en periode, hvor ledigheden falder. Og det har den konsekvens for vores medlemsvirksomheder, at de har fået lidt vanskeligere ved at rekruttere faglært arbejdskraft og grupper af højtuddannede som ingeniører og IT-uddannede,” siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Det er de rekrutteringsvanskeligheder, der får organisationer som DI og DA til at tale om arbejdskraftmangel og efterspørge lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Men det rummer som udgangspunkt ikke en åben invitation til flygtninge. Medmindre de altså har de rette kompetencer, og det tror Steen Nielsen som udgangspunkt ikke, de har.

”Når vi efterlyser udenlandsk arbejdskraft, efterlyser vi kompetencer, som virksomhederne har svært ved at rekruttere på det danske arbejdsmarked. Det behov vil ikke kunne dækkes af flygtninge. De vil typisk have alt for svage kompetencer og for store sproglige barrierer,” siger Steen Nielsen.

Han mener, at flygtninge derfor ikke vil kunne konkurrere med de fleste etniske danskere om de jobåbninger, der er.

”For at komme ind på jobmarkedet, har de brug for at komme i oplæring og i virksomhedspraktik. Så det vil tage lang tid og kræve en kæmpe indsats af virksomhederne at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet,” siger Steen Nielsen.

Han erkender imidlertid, at der lige nu er ”for dårlig viden” om, hvilke kompetencer de flygtninge, der kommer til Danmark, har.

Rent faktisk er DI medunderskriver på en række forslag fra arbejdsgivernes hovedorganisation, DA, til en ny integrationsindsats, hvor det anslås, at nogle flygtninges kompetencer ”givetvis er direkte efterspurgte på det danske arbejdsmarked.” DA foreslår derfor, at nye flygtninge ”screenes for kompetencer”, så snart de kommer til Danmark, som afsæt for en boligplacering, der kan give det bedste match mellem flygtningens kompetencer og jobmulighederne i et givet område.

”Der er behov for at vide noget mere om, hvad flygtningene har at byde på, for at se, om der er potentiale for helt almindelige ansættelser,” siger chefkonsulent i DA, Jørgen Bang-Petersen.

Mangel på faglærte

Hvor stort matchet er mellem flygtningenes kompetencer og erhvervslivets behov for arbejdskraft, er der med andre ord ikke noget overblik over på nuværende tidspunkt.

Forskellige kortlægninger af nuværende og kommende rekrutteringsvanskeligheder i erhvervslivet kan imidlertid udpege huller på det danske arbejdsmarked, som det eksisterende arbejdsmarked ikke har kunnet udfylde. Og det er selvfølgelig oplagt at bruge den viden i forhold til en kommende screening af kompetencer og senere boligplacering af flygtninge.

For eksempel undersøger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) løbende virksomhedernes rekrutteringssituation. Seneste undersøgelse fra efteråret 2015 anslår, at 7 pct. af landets virksomheder i efteråret 2015 forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere til specifikke jobfunktioner. I alt vurderer STAR, at der i efteråret har været ca. 18.000 forgæves rekrutteringer til job, svarende til 0,7 pct. af beskæftigelsen.

Undersøgelsen afslører, at det særligt er jobåbninger inden for bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen, som det danske arbejdsmarked i dag selv har vanskeligt ved at udfylde. Således har virksomheder i bygge- og anlægsbranchen forgæves forsøgt at rekruttere faglærte som tømrere, murere og bygningsmalere til ca. 4.300 ledige stillinger, ligesom hotel- og restaurationsbranchen forgæves har forsøgt at rekruttere faggrupper som kokke og tjenere til 1.665 stillinger. Undersøgelsen afslører også, at rekrutteringsproblemerne, målt i forhold til antal beskæftigede, er størst på Sjælland og mindst i Nordjylland samt Bornholm. Se figur 1.

Rekrutteringsvanskelighederne er imidlertid langt fra så store som i højkonjunkturen op til finanskrisen, hvor antallet af forgæves rekrutteringer i efteråret 2007 kom op på 66.000 stillinger, eller hvad der svarer til 2,4 pct. af beskæftigelsen.

”Og vi skal nok op i nærheden af det tal igen, før arbejdskraftmangel for alvor kan motivere virksomhederne til at gøre en aktiv indsats for at integrere flygtningene,” vurderer Henning Jørgensen.

I øvrigt viser STAR’s undersøgelse, at der inden for alle jobfunktioner i dag er flere ledige faglærte end det antal stillinger, som virksomhederne i efteråret forgæves har forsøgt at rekruttere til. Så arbejdskraftmanglen handler delvist også om den danske arbejdskrafts mobilitet i forhold til at flytte til de regioner, hvor jobåbningerne er.

Op til virksomhederne

Mens det på kort sigt ser ud til at blive vanskeligt at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, tegner perspektivet på længere sigt sig lidt lysere. Dels vil hurtigere og bedre indslusningsværktøjer med tiden gøre det nemmere at finde jobfunktioner og oplæringsmuligheder for arbejdstagere uden de helt rigtige kompetencer, og dels må arbejdsmarkedet og virksomhederne af demografiske årsager formodes at blive stadig mere motiverede til at bruge værktøjerne for at få opfyldt deres behov for arbejdskraft.

”Mens der her og nu ikke er de store flaskehalse på arbejdsmarkedet, er der ingen tvivl om, at sagen vil være en anden inden for 5-10 år,” siger Helge J. Pedersen. Han peger på, at der kommer stadig flere ældre i den danske befolkning, og at vi derfor kommer i et ”demografisk underskud” i forhold til selv at kunne dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. ”Derfor bliver det nødvendigt at udvide arbejdsstyrken med hjælp udefra – og der er flygtninge selvfølgelig en mulighed,” siger Helge J. Pedersen.

Hvor langt vi er fra en sådan situation, er vanskeligt at spå om, for det kræver, at man også kan sige noget nagelfast om udviklingen i den globale økonomi og arbejdsmarkedets udvikling. Og det vil selv en arbejdsmarkedsforsker ikke gætte på.

”Som forsker ville jeg ikke kunne give et kvalificeret gæt på, hvor mange nye jobåbninger der vil komme de kommende år, herunder jobåbninger til flygtninge,” konstaterer Henning Jørgensen.

Han fastslår, at bolden i sidste ende ligger hos arbejdsgiverne. Det er dem, der skal skabe jobbene.

”Det er virksomhederne – ikke kun de store, men også smv’erne – der afgør, hvor mange jobåbninger der kommer. Det er dem, der skal investere i nye aktiviteter og vurdere, om de vil åbne dørene for udenlandsk arbejdskraft, herunder flygtninge. Og det kræver, at de har tiltro til, at der kommer vækst,” siger Henning Jørgensen.