Internettet vil gøre geografi og sted betydningsløse i fremtidens samfund, fordi vi kan bo og arbejde hvor som helst. Sådan lød en af de mest fejlslagne forudsigelser om den digitale tidsalder, måske kun overgået af den om ”det papirløse samfund”.

Sandheden er, at stedet og geografien aldrig har betydet mere end i dag, som bl.a. Richard Florida, forfatteren til ”Den Kreative Klasse” har påvist. Hvor vi bosætter os, er blevet en af de allervigtigste livsbeslutninger, vi tager. I stedet for at stille os tilfredse med det geografiske område, vi er vokset op, i eller der, hvor der er arbejdspladser, så vælger de unge med største omhu den by eller det område i verden, som reflekterer deres værdier, drømme og personlige brand – og så begynder de deres liv og karriere der.

Globalisten søger mod New York eller Singapore. IT-iværksætteren søger mod Silicon Valley eller Hongkong. Kunstnersjælen søger mod Berlin eller Paris. Og den grønne entreprenør med karrieredrømme og talent inden for bæredygtige løsninger – ja, hun søger mod den dynamiske og frembrusende hovedstad, hvor de grønne ambitioner er højest, hvor erhvervslivet er mest progressivt, hvor der er natur, økologi og greentech, og hvor vilkårene er optimale for klima-iværksættere. Hun søger the green urban vibe.

Sådan en finder hun i København. Vores hovedstad er berømt blandt unge over det meste af kloden for cykler, havnebad, vindmøller og grøn byplanlægning, og kan derfor udgøre en magnet for talenter fra hele verden. I sommer bragte CNN en serie på fire lange indslag om København som ”grøn by”. Det ville borgmestre over hele verden brække arme for. Københavns brand er en enestående konkurrencefordel på et stadigt voksende globalt marked for grønne løsninger, og det udgør et markant potentiale for Danmarks økonomi på både kort og lang sigt. Talent er drivkraften i den ny økonomi, og København kan tiltrække de talenter, der skaber innovation og investeringer.

En ny regering – uanset om den ledes af Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt – bør udnytte denne fordel til det yderste. Men det kræver nytænkning.

Historien viser, at samspillet mellem regeringen og hovedstaden – og for den sags skyld landets øvrige byer – langtfra fungerer optimalt. En stærk by med en synlig ledelse opfattes, med de nuværende ministerier og myndighedsstrukturer, som en trussel snarere end en mulighed. Indenrigsministeriet og KL styrer tingene i et formalistisk samarbejde, der fokuserer på rammestyring og hellige grænsedragninger. Innovation er der ikke meget af. Kreative ideer og tiltag på rådhuset møder modstand i de ressort-ansvarlige ministerier. Svage ministre vil ikke give slip på kontrollen. Stærke ministre vil styre.

En ny regering bør derfor danne et ministerium for bæredygtige byer. Et ministerium, hvis hovedopgave bliver at understøtte og realisere byernes rolle som vækstdrivere i den ny, bæredygtige økonomi. Byministeren skal kæmpe byernes kamp på Christiansborg og sætte dem fri, så potentialerne kan komme til fri udfoldelse. Virksomheder og investorer overalt i verden vil kunne se store muligheder i at indgå partnerskaber med byer om udvikling af alt fra el-biler og bioraffinaderier til alge-energi og  smart homes. Hvis byerne vel at mærke får rammerne til at indgå i samarbejdet. Det skal det ny ministerium sikre.

En stribe rapporter har de senere år vist, hvordan verdens byer og byområder bliver kraftcentrene i fremtidens økonomi. I industrisamfundet var økonomiens bærende søjler de store produktionsvirksomheder og den politiske struktur på nationalt plan. I den ny økonomi er innovation og talent drivkraften, og byerne bliver den sociale og politiske platform, påpeger bl.a. Bruce Katz, der er vicedirektør i Brookings Institute, en af USAs mest ansete tænketanke. Byerne samler penge, talentmasse, uddannelse, forskning og erhvervsliv i tætte, dynamiske miljøer med korte afstande, stor diversitet, tolerance, rige udfoldelsesmuligheder og høj grad af social interaktion. Det er vækstens DNA, siger Katz. I USA optager de 100 største byer 12 pct. af landjorden, men rummer to tredjedele af befolkningen og skaber 75 pct. af BNP. 64 pct. af USAs cleantech-arbejdspladser ligger i disse 100 byer.

Nu er der naturligvis forskel på størrelsesforholdene i Danmark og USA. København og Århus har begge potentiale som internationale rollemodeller for grøn vækst – f.eks. ligger der inden for en radius af 75 kilometer fra Århus midtby 60 vindmøllevirksomheder med tilsammen 11.000 arbejdspladser. Men vi skal nok tænke mere i regioner end i byer, afstandene taget i betragtning.

Et byministerium skal understøtte udviklingen både nedad- og udadtil. Rundt omkring i landets købstæder, kommuner og regioner bobler det i disse år med ambitiøse klima-, energi- og miljøinitiativer. Fra Project Zero i Sønderborg og Agenda21 i Albertslund til LOKE på Lolland og Energibyen Frederikshavn. Udadtil rummer bl.a. Øresundsregionen, Sønderjylland/Nordtyskland og regionerne på begge sider af en ny Femern-forbindelse potentialer. Det samme gælder den eksisterende alliance mellem Stockholm, Oslo, Helsinki og København, samarbejdet mellem de grønne byer i EU, Eurocities, og det globale samarbejde mellem verdens 40 største byer, C40, hvor København er ”grønt æresmedlem”.
Byministeren vil skulle regere over dele af det nuværende Indenrigsministeriums ressort og have opgaver, der i dag er forankret i bl.a. Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. En reform af erhvervsstøtteordningerne og de statslige puljer bør også afsættes til byudvikling. Hvis regionerne nedlægges, vil det være naturligt at flytte en del opgaver herfra over i det ny ministerium, bl.a. de regionale vækstfora.

Besættelse af ministerposten i både rød og blå blok skulle ikke være noget problem. Hos blå blok har Benedikte Kjær (K) en fortid i Region Hovedstaden, i Copenhagen Capacitys bestyrelse og i cleantechvirksomheden Biogasol, og i Region Syddanmark sidder Lars Løkke Rasmussens nære allierede, formand Carl Holst (V). I rød blok er der to markante tidligere borgmestre, Nicolai Wammen (S) fra Århus og Nick Hækkerup (S) fra Hillerød.

Alle vil være gode til at skræve over kløften mellem stat og kommune og flytte Danmarks byer ind i den ny økonomi. Det vil føke et nyt, innovativt kapitel til den grønne fortælling om Danmark: Landet med verdens første miljøminister, verdens første klimaminister og nu verdens første minister for bæredygtige byer.

Så kommer CNN nok på besøg igen.