De er hadet af nogle og elsket af andre.

Milliarder af kroner til at hjælpe ledige, ældre og syge ligger godt gemt i et hav af økonomiske puljer i landets ministerier. Selv om skiftende regeringer i 30 år har talt om at rydde op i puljejunglen, er omfanget af puljer alligevel vokset gennem årene. Men nu skal det være slut. Regeringen blæser til kamp mod puljejunglen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er klar med en plan for at få luget ud i de mange velfærdspuljer til kommuner og regioner. Står det til hende, skal halvdelen af puljerne målrettet kommuner og regioner fjernes. Små puljer på mindre end 10 mio. kr. skal helt væk for at for at undgå, at pengene bliver ædt op af administration.

”Folketinget har skabt et puljetyranni i kommunerne og regionerne, hvor alt for mange penge bliver ædt op af administration frem for at blive brugt på velfærd. I dag er mange af puljerne så små, at der bliver brugt oceaner af tid, kræfter og ressourcer på at ansøge, dokumentere, følge op og evaluere. Derfor skal vi have færre og større puljer til kommuner og regioner. Det giver simpelthen ikke mening, at alle landets 98 kommuner bruger deres kræfter på at jagte de samme få millioner,” siger Sophie Løhde.

Hun understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse. Omfanget af puljepenge vil være det samme som hidtil, men planen er at oprette færre og større puljer fremover, så de politiske partier også bliver tvunget til en skarpere prioritering af de områder, hvor en pulje er mest relevant.

Lettere at søge om penge

Regeringen vil også gøre det langt lettere for kommuner og regioner at søge om penge fra ministrenes mange økonomiske cigarkasser. I dag bruger de mange ressourcer på at holde sig orienteret om omfanget af puljer og de mange ansøgningsfrister spredt ud over et helt kalenderår. De skal også tage stilling til, om de overhovedet vil søge de forskellige puljer, skrive ansøgninger, evaluere ordninger, skaffe dokumentation for at pengene er brugt efter hensigten og aflægge dyre revisorpåtegnede regnskaber.

Regeringen vil i stedet forpligte de enkelte ministerier til på fire faste datoer hvert år at annoncere om hvilke puljer, der bliver slået op i det kommende kvartal. På denne måde skal ansøgerne kun fire gange om året orientere sig om potentielle puljer.  

Økonomi-og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, at det vil give et meget bedre overblik over pulje-landskabet.

”Vi skal lave færre puljer til kommunerne. Medarbejderne skal nemt og enkelt kunne få overblik over, hvornår puljerne kan søges. Derfor vil der fremover kun være fire dage om året, hvor puljer bliver meldt ud. Det er med til at gøre hverdagen enklere for de ansatte,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Oprydningen i puljejunglen er et led i regeringens store afbureaukratiseringsreform, der præsenteres tirsdag. Den vil rydde ud i bøvlede regler og bureaukrati. Ministerierne har som led i kampagnen ’Meld en regel’ fået tilsammen ca. 1.200 forslag til regelforenklinger fra borgere, offentligt ansatte og faglige organisationer. Mange af forslagene er enslydende, og en stor del af dem efterlyser en enklere administration af puljerne. Nu har regeringen været gennem stakken og vil imødekomme over 300 af forslagene.

Satser på en bred aftale

Landets borgmestre har i mange år kritiseret omfanget af de mange puljer, som udgør en stadig større del af kommunernes samlede økonomi. En kortlægning foretaget af Mandag Morgen i foråret viste, at der alene sidste år var over 130 statslige puljer med en samlet bevilling på knap 12 mia. kr., som kommunerne kunne få penge fra, hvis de f.eks. ønskede at hjælpe flere i job, styrke integrationen eller sikre bedre vilkår for ældre.

Til sammenligning var der for 10 år siden ’kun’ 98 forskellige puljer med en samlet bevilling på 2,3 mia. kr. til rådighed for kommunerne.

Hele tiden dukker der nye puljer op, som partierne i Folketinget har født for at få sat et politisk fingeraftryk på hvor og hvad, der skal bruges penge på ude i kommunerne. Bare den seneste finanslovsaftale og aftale om satspuljen for i år har skabt over 20 nye puljer med knap 1 mia. kr.

Regeringen har ikke planer om at lukke nogle af de eksisterende puljer, da mange af midlerne allerede er delt ud, eller der på anden vis er skabt en forventning hos potentielle ansøgere om en ekstra pose penge til et bestemt formål. Penge fra disse puljer er den økonomiske livsnerve for mange organisationer over hele landet.

Til gengæld vil regeringen sørge for, at der ikke hele tiden bliver født nye og ofte små puljer under 10 mio. kr. På den måde vil antallet af puljer med tiden blive reduceret markant.

Der findes i dag næsten 500 statslige puljer på den fælles portal Statens-tilskudspuljer.dk. Regeringens opgør med puljetyranniet omfatter dog ’kun’ de mange velfærdspuljer målrettet til kommuner og regioner. Ministrene råder over endnu flere statslige puljer målrettet virksomheder, organisationer, foreninger, privatpersoner, frivillige og andre dele af civilsamfundet, men den type statslige puljer har regeringen ikke tænkt sig at pille ved.

Regeringens plan er at lave en bred aftale med Folketingets partier, så puljeopgøret én gang for alle kan blive til virkelighed og bundfælde sig i Velfærdsdanmark på sigt, uanset hvilken farve regeringen har.

”I Folketinget bærer vi et fælles ansvar for det puljetyranni, der er skabt ude i kommunerne og regionerne. Derfor er det også et fælles ansvar at rydde op. Vi må erkende, at det simpelthen har taget overhånd. Jeg håber, at vi kan lave en bred aftale med Folketingets partier. For ingen bør kunne se logik i, at vi brænder så mange penge af på administration, som i stedet kunne være brugt på velfærd. Jeg erkender det er svært, for alle puljer er opfundet med et formål. Men vi er alle nødt til at gribe i egen barm og bidrage til at rydde op,” siger Sophie Løhde.

Løhdes store reformprojekt

Regeringens opgør med Puljedanmark er ikke bare en del af den nye store afbureaukratiseringsreform. Det er også startskuddet til dét, som kan vise sig at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år. Regeringens store sammenhængsreform består reelt af seks reformspor, hvoraf afbureaukratisering og opgøret med de statslige puljer er det første. Planen er at lancere de enkelte reformer drypvis hen over efteråret fra september til november. Se tekstboks.

De omfatter også en stor sundhedsreform, der skal lægge sporene for Danmarks sundhedsvæsen de næste mange år. Reformen skal flytte behandlinger ud af sygehusene og ind i folks egne dagligstuer eller lokale sundhedshuse. Den skal få bugt med de store forskelle på tværs af landet. Og måske den også vil betyde en nedlæggelse af regionerne, så sygehusene fremover skal styres af staten.

LÆS OGSÅ: 4 modeller for fremtidens sundhedsvæsen

De andre reformer skal bl.a. sikre bedre hjælp til udsatte borgere og familier, sørge for at unge vælger den rigtige uddannelse fra starten og klæde de offentlige ledere bedre på fagligt.

Sophie Løhde får en hovedrolle med at skrue de mange reformer sammen de kommende måneder og har store forventninger.

”Vi har et af verdens bedste velfærdssamfund. Men det er desværre ikke alle steder, at vi får den tilstrækkelige kvalitet i velfærden. For mange borgere bliver klemt mellem systemer, der ikke hænger sammen. Og vi skal vise vores dygtige medarbejdere og ledere større tillid, så de i højere grad kan få frihed til at bringe deres faglighed i spil,” siger Sophie Løhde.