Her går det, måske, ufatteligt godt

På et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ligger lavt, så er et af problemerne med regeringens augustpakke manglende politisk ærlighed og manglende klarhed om prisen for pakken.

Når man tager et blik på overskrifterne på regeringens tretrinsudspil med skattereform, vækstpakke og finanslov i sidste uge, så fristes man til at tænke på en tidligere konservativ statsminister, Poul Schlüter, som vi netop i disse uger har lejlighed til et glædeligt gensyn med i tv-serien om de danske statsministre. Han lancerede i 1980’erne sætningen Det går ufatteligt godt”, på et tidspunkt hvor genopretningspolitikken nok var ved lige at begynde at virke, men Schlüter fik også skylden eller æren for rent faktisk at tale opsvinget i gang med sin smittende optimisme og sine retoriske oneliners velegnet til moderne kommunikation. Og rigtigt mange husker så nok også, at en overophedning af økonomien oven på optimismen derefter udløste den barske kartoffelkur i 1986.

Den nuværende finansminister, Kristian Jensen (V), nøjedes i forbindelse med finanslovforslagets fremlæggelse i torsdags at sige, at ”det går godt” med dansk økonomi. Men overskrifterne på regeringens augustpakke har en tydelig klang af valgplakater over sig: ”Det skal være lettere at være dansker”. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. ”Det skal kunne betale sig at spare op til pensionen”. ”Et trygt og sammenhængende Danmark”. ”En rig og beskyttet natur” – og der er mere at hente af den slags sætninger med indbygget politisk varmeblæser.

Regeringens augustpakke afspejler meget klart, hvad det er for nogle politiske prioriteringer, de tre regeringspartier har og har kunnet blive enige om. Og det er jo fuldstændig fair, og som det skal være. Modtagelsen af augustpakken viser lige så klart, at regeringen har et smalt mandatgrundlag, og at pakken vil komme til at se helt anderledes ud, når Dansk Folkeparti har haft fingrene i den i de kommende måneder. Det er Thulesen Dahls enestående chance for at vinde noget af det tabte vælgerterræn tilbage, at han får sat nogle solide velfærdsaftryk på finansloven og får givet trygheds- og sikkerhedsdelen af pakken til forsvaret, politiet og kriminalforsorgen en ekstra omgang lak.

Problemet med regeringens augustpakke er en lang række usikkerhedsfaktorer, uklarheder i tallene og manglende politisk ærlighed. Hvorfor ikke sige lige ud, at et skatteudspil udformet på den beskrevne måde på grund af progressionen i beskatningen øger uligheden, så direktøren får mere ud af lettelserne end HK’eren? Og hvorfor ikke sige lige ud, at der i pakken ikke er en reel velfærdsvækst overhovedet, fordi det man kalder generationstrækket med stigningen i antallet af ældre mere end opbruger den stigning i de offentlige udgifter, som regeringen lægger op til.

Det med uligheden har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) faktisk som den eneste haft modet til at sige klart og tydeligt, mens både finansministeren og erhvervsministeren har danset lidt rundt om det og kastet alle mulige beregninger på bordet, der skulle vise, hvorfor HK’eren og LO-arbejderen burde falde bagover af begejstring for det her. Problemet er bare, at det ikke er skattelettelser, men derimod mere velfærd, som folk efterspørger i LO-familien som den er flest.

At Simon Emil Ammitzbøll så senere rodede sig ud i, at hans gamle mor, der som pensionist til gengæld ingen fornøjelse af skattelettelserne får, jo kunne købe sig en ny bil meget billigere end før var måske mindre elegant. Lige som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sørgede for regeringens største retoriske selvmål ved denne udtalelse: ”Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge”. Og så fik Socialdemokratiets og fagbevægelsens øgenavn til augustpakken – Lamborghini-reformen – ben at gå på.

Politisk ærlighed er der også brug for, når det gælder det såkaldte økonomiske råderum frem til 2025 og den økonomiske sammenhæng i regeringens tre-i-en-pakke. Hvor mange penge er der egentlig i råderummet, og hvor meget af det kan egentlig bruges på forskud? Der mangler fuldstændig afklaring af, hvor regeringen vil finde godt fem milliarder kr. på overførselsindkomsterne. Der er tilsyneladende en række regeringsforslag og reformer, der skal lægges på bordet bag lukkede døre, som befolkningen i første omgang ikke kan få besked om.

Der er uklarhed om den mere langsigtede finansiering ud over 2018 af et nyt forsvarsforlig. Og der er uklarhed om, hvordan regeringens beskæftigelsesmål på 55.000-60.000 nye jobs rent faktisk skal nås. På erhvervsområdet savnes en sammenhæng mellem de flotte ord om, at digitaliseringen skal have topprioritet og den kendsgerning, at kun tre af vækstpakkens 22 nye initiativer understøtter mulighederne for at udnytte ny teknologi og afprøve nye forretningsmodeller.

Den politiske debat om augustpakken bør ikke forenkles til at være et valg mellem skattelettelser og mere velfærd. Den burde være en ærlig diskussion om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have i 2025, på velfærdsområdet, på erhvervsområdet og den grønne omstilling. Og hvad vi helt ærligt har råd til. Bolden er givet op til et politisk efterår, der i høj grad rykker ind bag de lukkede døre i Finansministeriet, og hvor store og små deldramaer efter sædvanligt Christiansborgsk mønster vil udspille sig i de kommende uger og måneder. Og først når den proces er slut, kan regnebrættet gøres op, og vi får at se, hvad det er for et Danmark, vi kigger ind i de kommende år.

Forrige artikel Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Næste artikel "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig”

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).