Her går det, måske, ufatteligt godt

På et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ligger lavt, så er et af problemerne med regeringens augustpakke manglende politisk ærlighed og manglende klarhed om prisen for pakken.

Når man tager et blik på overskrifterne på regeringens tretrinsudspil med skattereform, vækstpakke og finanslov i sidste uge, så fristes man til at tænke på en tidligere konservativ statsminister, Poul Schlüter, som vi netop i disse uger har lejlighed til et glædeligt gensyn med i tv-serien om de danske statsministre. Han lancerede i 1980’erne sætningen Det går ufatteligt godt”, på et tidspunkt hvor genopretningspolitikken nok var ved lige at begynde at virke, men Schlüter fik også skylden eller æren for rent faktisk at tale opsvinget i gang med sin smittende optimisme og sine retoriske oneliners velegnet til moderne kommunikation. Og rigtigt mange husker så nok også, at en overophedning af økonomien oven på optimismen derefter udløste den barske kartoffelkur i 1986.

Den nuværende finansminister, Kristian Jensen (V), nøjedes i forbindelse med finanslovforslagets fremlæggelse i torsdags at sige, at ”det går godt” med dansk økonomi. Men overskrifterne på regeringens augustpakke har en tydelig klang af valgplakater over sig: ”Det skal være lettere at være dansker”. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. ”Det skal kunne betale sig at spare op til pensionen”. ”Et trygt og sammenhængende Danmark”. ”En rig og beskyttet natur” – og der er mere at hente af den slags sætninger med indbygget politisk varmeblæser.

Regeringens augustpakke afspejler meget klart, hvad det er for nogle politiske prioriteringer, de tre regeringspartier har og har kunnet blive enige om. Og det er jo fuldstændig fair, og som det skal være. Modtagelsen af augustpakken viser lige så klart, at regeringen har et smalt mandatgrundlag, og at pakken vil komme til at se helt anderledes ud, når Dansk Folkeparti har haft fingrene i den i de kommende måneder. Det er Thulesen Dahls enestående chance for at vinde noget af det tabte vælgerterræn tilbage, at han får sat nogle solide velfærdsaftryk på finansloven og får givet trygheds- og sikkerhedsdelen af pakken til forsvaret, politiet og kriminalforsorgen en ekstra omgang lak.

Problemet med regeringens augustpakke er en lang række usikkerhedsfaktorer, uklarheder i tallene og manglende politisk ærlighed. Hvorfor ikke sige lige ud, at et skatteudspil udformet på den beskrevne måde på grund af progressionen i beskatningen øger uligheden, så direktøren får mere ud af lettelserne end HK’eren? Og hvorfor ikke sige lige ud, at der i pakken ikke er en reel velfærdsvækst overhovedet, fordi det man kalder generationstrækket med stigningen i antallet af ældre mere end opbruger den stigning i de offentlige udgifter, som regeringen lægger op til.

Det med uligheden har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) faktisk som den eneste haft modet til at sige klart og tydeligt, mens både finansministeren og erhvervsministeren har danset lidt rundt om det og kastet alle mulige beregninger på bordet, der skulle vise, hvorfor HK’eren og LO-arbejderen burde falde bagover af begejstring for det her. Problemet er bare, at det ikke er skattelettelser, men derimod mere velfærd, som folk efterspørger i LO-familien som den er flest.

At Simon Emil Ammitzbøll så senere rodede sig ud i, at hans gamle mor, der som pensionist til gengæld ingen fornøjelse af skattelettelserne får, jo kunne købe sig en ny bil meget billigere end før var måske mindre elegant. Lige som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sørgede for regeringens største retoriske selvmål ved denne udtalelse: ”Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge”. Og så fik Socialdemokratiets og fagbevægelsens øgenavn til augustpakken – Lamborghini-reformen – ben at gå på.

Politisk ærlighed er der også brug for, når det gælder det såkaldte økonomiske råderum frem til 2025 og den økonomiske sammenhæng i regeringens tre-i-en-pakke. Hvor mange penge er der egentlig i råderummet, og hvor meget af det kan egentlig bruges på forskud? Der mangler fuldstændig afklaring af, hvor regeringen vil finde godt fem milliarder kr. på overførselsindkomsterne. Der er tilsyneladende en række regeringsforslag og reformer, der skal lægges på bordet bag lukkede døre, som befolkningen i første omgang ikke kan få besked om.

Der er uklarhed om den mere langsigtede finansiering ud over 2018 af et nyt forsvarsforlig. Og der er uklarhed om, hvordan regeringens beskæftigelsesmål på 55.000-60.000 nye jobs rent faktisk skal nås. På erhvervsområdet savnes en sammenhæng mellem de flotte ord om, at digitaliseringen skal have topprioritet og den kendsgerning, at kun tre af vækstpakkens 22 nye initiativer understøtter mulighederne for at udnytte ny teknologi og afprøve nye forretningsmodeller.

Den politiske debat om augustpakken bør ikke forenkles til at være et valg mellem skattelettelser og mere velfærd. Den burde være en ærlig diskussion om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have i 2025, på velfærdsområdet, på erhvervsområdet og den grønne omstilling. Og hvad vi helt ærligt har råd til. Bolden er givet op til et politisk efterår, der i høj grad rykker ind bag de lukkede døre i Finansministeriet, og hvor store og små deldramaer efter sædvanligt Christiansborgsk mønster vil udspille sig i de kommende uger og måneder. Og først når den proces er slut, kan regnebrættet gøres op, og vi får at se, hvad det er for et Danmark, vi kigger ind i de kommende år.

Forrige artikel Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Næste artikel "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig”

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.