Her går det, måske, ufatteligt godt

På et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ligger lavt, så er et af problemerne med regeringens augustpakke manglende politisk ærlighed og manglende klarhed om prisen for pakken.

Når man tager et blik på overskrifterne på regeringens tretrinsudspil med skattereform, vækstpakke og finanslov i sidste uge, så fristes man til at tænke på en tidligere konservativ statsminister, Poul Schlüter, som vi netop i disse uger har lejlighed til et glædeligt gensyn med i tv-serien om de danske statsministre. Han lancerede i 1980’erne sætningen Det går ufatteligt godt”, på et tidspunkt hvor genopretningspolitikken nok var ved lige at begynde at virke, men Schlüter fik også skylden eller æren for rent faktisk at tale opsvinget i gang med sin smittende optimisme og sine retoriske oneliners velegnet til moderne kommunikation. Og rigtigt mange husker så nok også, at en overophedning af økonomien oven på optimismen derefter udløste den barske kartoffelkur i 1986.

Den nuværende finansminister, Kristian Jensen (V), nøjedes i forbindelse med finanslovforslagets fremlæggelse i torsdags at sige, at ”det går godt” med dansk økonomi. Men overskrifterne på regeringens augustpakke har en tydelig klang af valgplakater over sig: ”Det skal være lettere at være dansker”. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. ”Det skal kunne betale sig at spare op til pensionen”. ”Et trygt og sammenhængende Danmark”. ”En rig og beskyttet natur” – og der er mere at hente af den slags sætninger med indbygget politisk varmeblæser.

Regeringens augustpakke afspejler meget klart, hvad det er for nogle politiske prioriteringer, de tre regeringspartier har og har kunnet blive enige om. Og det er jo fuldstændig fair, og som det skal være. Modtagelsen af augustpakken viser lige så klart, at regeringen har et smalt mandatgrundlag, og at pakken vil komme til at se helt anderledes ud, når Dansk Folkeparti har haft fingrene i den i de kommende måneder. Det er Thulesen Dahls enestående chance for at vinde noget af det tabte vælgerterræn tilbage, at han får sat nogle solide velfærdsaftryk på finansloven og får givet trygheds- og sikkerhedsdelen af pakken til forsvaret, politiet og kriminalforsorgen en ekstra omgang lak.

Problemet med regeringens augustpakke er en lang række usikkerhedsfaktorer, uklarheder i tallene og manglende politisk ærlighed. Hvorfor ikke sige lige ud, at et skatteudspil udformet på den beskrevne måde på grund af progressionen i beskatningen øger uligheden, så direktøren får mere ud af lettelserne end HK’eren? Og hvorfor ikke sige lige ud, at der i pakken ikke er en reel velfærdsvækst overhovedet, fordi det man kalder generationstrækket med stigningen i antallet af ældre mere end opbruger den stigning i de offentlige udgifter, som regeringen lægger op til.

Det med uligheden har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) faktisk som den eneste haft modet til at sige klart og tydeligt, mens både finansministeren og erhvervsministeren har danset lidt rundt om det og kastet alle mulige beregninger på bordet, der skulle vise, hvorfor HK’eren og LO-arbejderen burde falde bagover af begejstring for det her. Problemet er bare, at det ikke er skattelettelser, men derimod mere velfærd, som folk efterspørger i LO-familien som den er flest.

At Simon Emil Ammitzbøll så senere rodede sig ud i, at hans gamle mor, der som pensionist til gengæld ingen fornøjelse af skattelettelserne får, jo kunne købe sig en ny bil meget billigere end før var måske mindre elegant. Lige som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sørgede for regeringens største retoriske selvmål ved denne udtalelse: ”Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge”. Og så fik Socialdemokratiets og fagbevægelsens øgenavn til augustpakken – Lamborghini-reformen – ben at gå på.

Politisk ærlighed er der også brug for, når det gælder det såkaldte økonomiske råderum frem til 2025 og den økonomiske sammenhæng i regeringens tre-i-en-pakke. Hvor mange penge er der egentlig i råderummet, og hvor meget af det kan egentlig bruges på forskud? Der mangler fuldstændig afklaring af, hvor regeringen vil finde godt fem milliarder kr. på overførselsindkomsterne. Der er tilsyneladende en række regeringsforslag og reformer, der skal lægges på bordet bag lukkede døre, som befolkningen i første omgang ikke kan få besked om.

Der er uklarhed om den mere langsigtede finansiering ud over 2018 af et nyt forsvarsforlig. Og der er uklarhed om, hvordan regeringens beskæftigelsesmål på 55.000-60.000 nye jobs rent faktisk skal nås. På erhvervsområdet savnes en sammenhæng mellem de flotte ord om, at digitaliseringen skal have topprioritet og den kendsgerning, at kun tre af vækstpakkens 22 nye initiativer understøtter mulighederne for at udnytte ny teknologi og afprøve nye forretningsmodeller.

Den politiske debat om augustpakken bør ikke forenkles til at være et valg mellem skattelettelser og mere velfærd. Den burde være en ærlig diskussion om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have i 2025, på velfærdsområdet, på erhvervsområdet og den grønne omstilling. Og hvad vi helt ærligt har råd til. Bolden er givet op til et politisk efterår, der i høj grad rykker ind bag de lukkede døre i Finansministeriet, og hvor store og små deldramaer efter sædvanligt Christiansborgsk mønster vil udspille sig i de kommende uger og måneder. Og først når den proces er slut, kan regnebrættet gøres op, og vi får at se, hvad det er for et Danmark, vi kigger ind i de kommende år.

Forrige artikel Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Næste artikel "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig”
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.