Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Coronapandemien har medført det største fald i årevis for danske aktier midt i regnskabssæsonen.

Men de største danske virksomheder må finde alternativer til de traditionelle generalforsamlinger, når de i den kommende måned skal forklare aktionærerne, hvordan de vil få produktionen helskindet gennem krisen.  

En af de virksomheder, der allerede har besluttet at afholde generalforsamlingen digitalt, er logistikvirksomheden DSV. 

En beslutning, der måtte træffes hurtigt. 

“For det første fordi dette her coronaudbrud udviklede sig anderledes og hurtigere, end vi kunne forudsige. Og for det andet fordi generalforsamlinger juridisk set ikke bare lige er noget, man udskyder. Vi synes, vi har fundet en god løsning, omstændighederne taget i betragtning,” fortæller Flemming Ole Nielsen, der er vicedirektør i transportfirmaet DSV, og fortsætter: 

"Vi har valgt at gennemføre vores generalforsamling gennem en live webcast. Det betyder for os, at det bliver et mindre panel, end vi plejer at have, for at begrænse tilrejsen. Det vil kun være bestyrelsesformanden og direktionen, der repræsenterer selskabet på generalforsamlingen." 

Mandag Morgen har talt med mange andre store virksomheder som Mærsk, Danske Bank og Carlsberg, der alle har generalforsamling på programmet i de nærmeste uger, og de overvejer alle at afvikle dem digitalt.

Men måske er aflysningerne af de fysiske møder og eksperimenterne med alternative måder at mødes på digitalt ikke kun en dårlig nyhed. For de erfaringer med digitale møder, konferencer og forsamlinger, som de danske virksomheder nu tvinges til at kaste sig ud i, kan sætte skub i digitaliseringen af kommunikation, hvilket kan have mange fordele på længere sigt. Både for økonomien, effektiviteten og klimaet.  

Kriser skaber ikke nødvendigvis nye tendenser, men forstærker bevægelser, der allerede er i gang, vurderer to forskere i digital kommunikation:

“Den gammelkendte metode og det, vi har prøvet mest, er det fysiske møde. Det er for mange udgangspunktet og det bedste. Men nu bliver det digitale jo bedre end ingenting. Og det betyder, at man er nødt til at kaste sig ud i det, og at man er villig til at eksperimentere lidt mere," forklarer lektor ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskab på SDU og forsker i digital samtale Anette Grønning. 

Og her har Danmark måske helt særlige forudsætninger for at tage det næste digitale tigerspring. 

“Et særligt træk for den danske situation er, at vi er langt fremme i digitaliseringen. Specielt, at det er den offentlige sektor, der er gået foran med digitaliseringen. Det har givet os et forspring på den måde, at folk er mere digitalt parate, end man måske er i andre lande,” siger professor i kommunikation Klaus Bruhn Jensen fra Københavns Universitet. 

Corona kaster os ud på dybt vand 

Bo Krüger ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation, læring og organisationsforandring. 

Han ser coronakrisen som en mulighed for at få erfaringer med digital kommunikation. En slags eksperiment, hvor efterspørgslen på digitale løsninger allerede nu er stigende. 

”Begivenheder bliver jo aflyst i hele verden, og folk bliver bedt om at arbejde hjemme. Samtidig skal vi jo have hjulene til at køre rundt, så vi kommer til at se et kæmpe boom i det her,” siger Bo Krüger. 

”Jeg har lige snakket med en dansk virksomhed, som laver VR-briller (virtual reality, red.) – hvor man går all in og mødes i et virtuelt miljø – og de kan mærke efterspørgslen,” fortæller han. 

Bo Krüger oplever, at interessen for at finde nye måder at mødes på i forvejen er stigende. Corona giver den bare et ekstra nøk. 

Også Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i interesseorganisationen Dansk IT, forudser, at coronakrisen kan gøre flere organisationer bevidste om de mange muligheder, som de digitale møder kan give. ”Øvelse gør mester”, som han siger. Og øvelse er der brug for, når man bevæger sig ud i uafprøvede metoder.  

“Man skal være bevidst om, hvordan man inddrager deltageren, når man ikke nødvendigvis har øjenkontakt med alle deltagerne. Og så er det en god ide at opsætte regelsæt og pauser, der ikke er helt så åbenlyse, når man ikke sidder i samme lokale,” konstaterer Kim Stensdal. 

Eksperternes erfaringer fra store konferencer og møder er, at koncentrationen er kortere, når man deltager digitalt. Og derfor understreger Bo Krüger også, at god digital facilitering er særlig vigtig for at holde engagementet ved lige. 

“Det er meget nemmere at blive distraheret. Der er ting, vi aldrig ville gøre, hvis vi var i det samme rum. Jeg ville jo aldrig pludseligt rejse mig op og gå på toilettet eller begynde at stå og vaske op, men det kan folk jo finde på,” fortæller han. 

Debatten og det personlige møde vil mangle

For DSV bliver det første gang i firmaets historie, at generalforsamlingens omkring 200 deltagere kun mødes på skærmen. Formelt set kommer der ikke til at mangle noget. Men den slags begivenheder er fyldt med uformelle samtaler og debat, som det vil være vanskeligt at gennemføre helt på samme måde, forudser Flemming Ole Nielsen. 

“Den debat, der normalt ville foregå, bliver jo svær at gennemføre i det her format. Vi har forlænget tidsfristen for afgivelse af brev- eller fuldmagtsstemmer, til umiddelbart inden generalforsamlingen afholdes, og vi ved allerede, at langt størstedelen af stemmerne afgives inden generalforsamlingen. Så dette kommer ikke til at påvirke beslutningerne på generalforsamlingen,” fortæller han og fortsætter: 

“Vi kommer også til at ofre den mulighed for at netværke, som hører generalforsamlingen til. Og det er selvfølgelig ærgerligt.” 

Men måske vil det være et af de områder, hvor DSV – ligesom mange andre i disse uger – lærer noget helt nyt, hvis man skal tro Anette Grønning fra SDU.  

Hun er i hvert fald mere optimistisk for mulighederne for at dyrke netværket, selv om mødet er digitalt. For hende betyder det ikke længere, at det personlige og den ofte lige så betydningsfulde netværksbonus må vige. 

“Jeg vil gerne udfordre tanken om, at man ikke kan netværke digitalt. Man kan sagtens skrive til hinanden efter et digitalt møde eller chatte under webinaret. Netværket bliver bare også digitalt. Et glimt i øjet kan også komme med digitalt, ligesom det kan komme med over telefonen,” siger hun.

Møde- og ledelsesrådgiver Bo Krüger har med tiden og erfaringen fået samme opfattelse. 

“Jeg har nok selv haft den holdning, at det aldrig kan erstatte et fysisk møde, fordi der går så meget tabt i kommunikationen og de ting rundt om mødet. Der går også nogle ting tabt, men jeg er kommet i tvivl om, hvor stort et tab det rent faktisk er, i takt med at teknologien bliver bedre, og vi bliver mere vant til at være på teknologiske platforme,” siger han. 

En løsning er at opdele konferencer i forskellige hubs. På den måde kan man sagtens samle en større gruppe mennesker – blot i delte grupper. Googles Cloud Next Event – en konference i San Fransisco i april med over 500 sessioner, debatter og workshops – har for eksempel måttet rykke konferencen ind på internettets præmisser. Og det er den type erfaringer, som ifølge eksperterne vil sætte skub i den digitale dagsorden.  

Selv en digital frontløber som Kim Stensdal fra Dansk IT mener dog, der er stor forskel på, hvilke møder der egner sig bedst til de virtuelle platforme.

“Der, hvor de digitale møder virkelig shiner, er et klassisk kursus eller undervisningssituation. Det kan være sværere med konferencer. For eksempel kan debatter være svære at gøre lige så medrivende virtuelt. Og den inspirerende oplægsholder, som virkelig kan sætte gang i publikum, får det sværere, når vedkommende ikke kan få øjenkontakt med publikum,” mener han. 

Nu får vi erfaringerne 

Ifølge Bo Krüger kan den fysiske undtagelsestilstand rykke den digitale branche to år frem, når meget af den software, som for få uger siden mest blev brugt af frontløbere, pludselig bliver mainstream.

”Du vil se teknologier, som findes i dag, men som ikke har været udbredt, slå igennem nu,” siger han. 

Også professor Klaus Bruhn Jensen fra KU regner med, at udviklingen af digital kommunikation vil fremskyndes af coronakrisen. 

”Det giver næsten sig selv, at vi er nødt til at bruge mere digital kommunikation i denne situation. Når man som borger bliver tvunget ud i en situation, hvor man må afsøge nye muligheder for kommunikation, kommer nogle af disse muligheder let til at sidde fast som del af det repertoire, vi naturligt bruger,” siger han. 

Mens eksperterne ikke er i tvivl om, at vores erfaringer under vores ufrivillige stuearrest vil give de digitale løsninger et løft, så har de svært ved at sætte fingeren på, præcist hvad der vil blive hængende, efter at coronasmitten har lagt sig. 

“Det er svært at spå om, om det vil holde ved. Men erfaringerne vil være der. Nu har man så noget at forholde sig til. Nogle vil opleve tekniske udfordringer og udfordringer omkring det mellemmenneskelige. Og det bliver spændende at se, hvad erfaringerne fører med sig,” siger lektor i medievidenskab på SDU Anette Grønning. 

Udviklingen er dog allerede i gang, især skubbet på af klimadagsordenen. Anette Grønning oplever, at brancher, der før har øvet modstand, såsom de praktiserende læger, nu på ganske kort tid har taget den digitale samtale til sig. I de kommende uger vil alle danske patienter kunne videochatte med deres læge hjemmefra. En løsning, der er sat op i al hast på grund af coronapandemien.

Hos DSV, der gør sine første erfaringer på generalforsamlingen 16. marts, er Flemming Ole Nielsen åben for, at det kan skabe varige forandringer, uden at der dog er truffet nogen beslutninger om det endnu.

“Udviklingen går jo generelt mere mod digitale møder. Normalt holder vi vores generalforsamling her i Hedehusene på dansk, men det kunne måske være mere demokratisk at holde en digital generalforsamling på engelsk, da flertallet af vores aktionærer er udenlandske,” siger han. 

,

Forrige artikel Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse Næste artikel Apple satsede alt på Kina – og så kom corona Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.