Coronapandemien har medført det største fald i årevis for danske aktier midt i regnskabssæsonen.

Men de største danske virksomheder må finde alternativer til de traditionelle generalforsamlinger, når de i den kommende måned skal forklare aktionærerne, hvordan de vil få produktionen helskindet gennem krisen.  

En af de virksomheder, der allerede har besluttet at afholde generalforsamlingen digitalt, er logistikvirksomheden DSV. 

En beslutning, der måtte træffes hurtigt. 

“For det første fordi dette her coronaudbrud udviklede sig anderledes og hurtigere, end vi kunne forudsige. Og for det andet fordi generalforsamlinger juridisk set ikke bare lige er noget, man udskyder. Vi synes, vi har fundet en god løsning, omstændighederne taget i betragtning,” fortæller Flemming Ole Nielsen, der er vicedirektør i transportfirmaet DSV, og fortsætter: 

"Vi har valgt at gennemføre vores generalforsamling gennem en live webcast. Det betyder for os, at det bliver et mindre panel, end vi plejer at have, for at begrænse tilrejsen. Det vil kun være bestyrelsesformanden og direktionen, der repræsenterer selskabet på generalforsamlingen." 

Mandag Morgen har talt med mange andre store virksomheder som Mærsk, Danske Bank og Carlsberg, der alle har generalforsamling på programmet i de nærmeste uger, og de overvejer alle at afvikle dem digitalt.

Men måske er aflysningerne af de fysiske møder og eksperimenterne med alternative måder at mødes på digitalt ikke kun en dårlig nyhed. For de erfaringer med digitale møder, konferencer og forsamlinger, som de danske virksomheder nu tvinges til at kaste sig ud i, kan sætte skub i digitaliseringen af kommunikation, hvilket kan have mange fordele på længere sigt. Både for økonomien, effektiviteten og klimaet.  

Kriser skaber ikke nødvendigvis nye tendenser, men forstærker bevægelser, der allerede er i gang, vurderer to forskere i digital kommunikation:

“Den gammelkendte metode og det, vi har prøvet mest, er det fysiske møde. Det er for mange udgangspunktet og det bedste. Men nu bliver det digitale jo bedre end ingenting. Og det betyder, at man er nødt til at kaste sig ud i det, og at man er villig til at eksperimentere lidt mere," forklarer lektor ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskab på SDU og forsker i digital samtale Anette Grønning. 

Og her har Danmark måske helt særlige forudsætninger for at tage det næste digitale tigerspring. 

“Et særligt træk for den danske situation er, at vi er langt fremme i digitaliseringen. Specielt, at det er den offentlige sektor, der er gået foran med digitaliseringen. Det har givet os et forspring på den måde, at folk er mere digitalt parate, end man måske er i andre lande,” siger professor i kommunikation Klaus Bruhn Jensen fra Københavns Universitet. 

Corona kaster os ud på dybt vand 

Bo Krüger ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation, læring og organisationsforandring. 

Han ser coronakrisen som en mulighed for at få erfaringer med digital kommunikation. En slags eksperiment, hvor efterspørgslen på digitale løsninger allerede nu er stigende. 

”Begivenheder bliver jo aflyst i hele verden, og folk bliver bedt om at arbejde hjemme. Samtidig skal vi jo have hjulene til at køre rundt, så vi kommer til at se et kæmpe boom i det her,” siger Bo Krüger. 

”Jeg har lige snakket med en dansk virksomhed, som laver VR-briller (virtual reality, red.) – hvor man går all in og mødes i et virtuelt miljø – og de kan mærke efterspørgslen,” fortæller han. 

Bo Krüger oplever, at interessen for at finde nye måder at mødes på i forvejen er stigende. Corona giver den bare et ekstra nøk. 

Også Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i interesseorganisationen Dansk IT, forudser, at coronakrisen kan gøre flere organisationer bevidste om de mange muligheder, som de digitale møder kan give. ”Øvelse gør mester”, som han siger. Og øvelse er der brug for, når man bevæger sig ud i uafprøvede metoder.  

“Man skal være bevidst om, hvordan man inddrager deltageren, når man ikke nødvendigvis har øjenkontakt med alle deltagerne. Og så er det en god ide at opsætte regelsæt og pauser, der ikke er helt så åbenlyse, når man ikke sidder i samme lokale,” konstaterer Kim Stensdal. 

Eksperternes erfaringer fra store konferencer og møder er, at koncentrationen er kortere, når man deltager digitalt. Og derfor understreger Bo Krüger også, at god digital facilitering er særlig vigtig for at holde engagementet ved lige. 

“Det er meget nemmere at blive distraheret. Der er ting, vi aldrig ville gøre, hvis vi var i det samme rum. Jeg ville jo aldrig pludseligt rejse mig op og gå på toilettet eller begynde at stå og vaske op, men det kan folk jo finde på,” fortæller han. 

Debatten og det personlige møde vil mangle

For DSV bliver det første gang i firmaets historie, at generalforsamlingens omkring 200 deltagere kun mødes på skærmen. Formelt set kommer der ikke til at mangle noget. Men den slags begivenheder er fyldt med uformelle samtaler og debat, som det vil være vanskeligt at gennemføre helt på samme måde, forudser Flemming Ole Nielsen. 

“Den debat, der normalt ville foregå, bliver jo svær at gennemføre i det her format. Vi har forlænget tidsfristen for afgivelse af brev- eller fuldmagtsstemmer, til umiddelbart inden generalforsamlingen afholdes, og vi ved allerede, at langt størstedelen af stemmerne afgives inden generalforsamlingen. Så dette kommer ikke til at påvirke beslutningerne på generalforsamlingen,” fortæller han og fortsætter: 

“Vi kommer også til at ofre den mulighed for at netværke, som hører generalforsamlingen til. Og det er selvfølgelig ærgerligt.” 

Men måske vil det være et af de områder, hvor DSV – ligesom mange andre i disse uger – lærer noget helt nyt, hvis man skal tro Anette Grønning fra SDU.  

Hun er i hvert fald mere optimistisk for mulighederne for at dyrke netværket, selv om mødet er digitalt. For hende betyder det ikke længere, at det personlige og den ofte lige så betydningsfulde netværksbonus må vige. 

“Jeg vil gerne udfordre tanken om, at man ikke kan netværke digitalt. Man kan sagtens skrive til hinanden efter et digitalt møde eller chatte under webinaret. Netværket bliver bare også digitalt. Et glimt i øjet kan også komme med digitalt, ligesom det kan komme med over telefonen,” siger hun.

Møde- og ledelsesrådgiver Bo Krüger har med tiden og erfaringen fået samme opfattelse. 

“Jeg har nok selv haft den holdning, at det aldrig kan erstatte et fysisk møde, fordi der går så meget tabt i kommunikationen og de ting rundt om mødet. Der går også nogle ting tabt, men jeg er kommet i tvivl om, hvor stort et tab det rent faktisk er, i takt med at teknologien bliver bedre, og vi bliver mere vant til at være på teknologiske platforme,” siger han. 

En løsning er at opdele konferencer i forskellige hubs. På den måde kan man sagtens samle en større gruppe mennesker – blot i delte grupper. Googles Cloud Next Event – en konference i San Fransisco i april med over 500 sessioner, debatter og workshops – har for eksempel måttet rykke konferencen ind på internettets præmisser. Og det er den type erfaringer, som ifølge eksperterne vil sætte skub i den digitale dagsorden.  

Selv en digital frontløber som Kim Stensdal fra Dansk IT mener dog, der er stor forskel på, hvilke møder der egner sig bedst til de virtuelle platforme.

“Der, hvor de digitale møder virkelig shiner, er et klassisk kursus eller undervisningssituation. Det kan være sværere med konferencer. For eksempel kan debatter være svære at gøre lige så medrivende virtuelt. Og den inspirerende oplægsholder, som virkelig kan sætte gang i publikum, får det sværere, når vedkommende ikke kan få øjenkontakt med publikum,” mener han. 

Nu får vi erfaringerne 

Ifølge Bo Krüger kan den fysiske undtagelsestilstand rykke den digitale branche to år frem, når meget af den software, som for få uger siden mest blev brugt af frontløbere, pludselig bliver mainstream.

”Du vil se teknologier, som findes i dag, men som ikke har været udbredt, slå igennem nu,” siger han. 

Også professor Klaus Bruhn Jensen fra KU regner med, at udviklingen af digital kommunikation vil fremskyndes af coronakrisen. 

”Det giver næsten sig selv, at vi er nødt til at bruge mere digital kommunikation i denne situation. Når man som borger bliver tvunget ud i en situation, hvor man må afsøge nye muligheder for kommunikation, kommer nogle af disse muligheder let til at sidde fast som del af det repertoire, vi naturligt bruger,” siger han. 

Mens eksperterne ikke er i tvivl om, at vores erfaringer under vores ufrivillige stuearrest vil give de digitale løsninger et løft, så har de svært ved at sætte fingeren på, præcist hvad der vil blive hængende, efter at coronasmitten har lagt sig. 

“Det er svært at spå om, om det vil holde ved. Men erfaringerne vil være der. Nu har man så noget at forholde sig til. Nogle vil opleve tekniske udfordringer og udfordringer omkring det mellemmenneskelige. Og det bliver spændende at se, hvad erfaringerne fører med sig,” siger lektor i medievidenskab på SDU Anette Grønning. 

Udviklingen er dog allerede i gang, især skubbet på af klimadagsordenen. Anette Grønning oplever, at brancher, der før har øvet modstand, såsom de praktiserende læger, nu på ganske kort tid har taget den digitale samtale til sig. I de kommende uger vil alle danske patienter kunne videochatte med deres læge hjemmefra. En løsning, der er sat op i al hast på grund af coronapandemien.

Hos DSV, der gør sine første erfaringer på generalforsamlingen 16. marts, er Flemming Ole Nielsen åben for, at det kan skabe varige forandringer, uden at der dog er truffet nogen beslutninger om det endnu.

“Udviklingen går jo generelt mere mod digitale møder. Normalt holder vi vores generalforsamling her i Hedehusene på dansk, men det kunne måske være mere demokratisk at holde en digital generalforsamling på engelsk, da flertallet af vores aktionærer er udenlandske,” siger han.