Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Coronapandemien har medført det største fald i årevis for danske aktier midt i regnskabssæsonen.

Men de største danske virksomheder må finde alternativer til de traditionelle generalforsamlinger, når de i den kommende måned skal forklare aktionærerne, hvordan de vil få produktionen helskindet gennem krisen.  

En af de virksomheder, der allerede har besluttet at afholde generalforsamlingen digitalt, er logistikvirksomheden DSV. 

En beslutning, der måtte træffes hurtigt. 

“For det første fordi dette her coronaudbrud udviklede sig anderledes og hurtigere, end vi kunne forudsige. Og for det andet fordi generalforsamlinger juridisk set ikke bare lige er noget, man udskyder. Vi synes, vi har fundet en god løsning, omstændighederne taget i betragtning,” fortæller Flemming Ole Nielsen, der er vicedirektør i transportfirmaet DSV, og fortsætter: 

"Vi har valgt at gennemføre vores generalforsamling gennem en live webcast. Det betyder for os, at det bliver et mindre panel, end vi plejer at have, for at begrænse tilrejsen. Det vil kun være bestyrelsesformanden og direktionen, der repræsenterer selskabet på generalforsamlingen." 

Mandag Morgen har talt med mange andre store virksomheder som Mærsk, Danske Bank og Carlsberg, der alle har generalforsamling på programmet i de nærmeste uger, og de overvejer alle at afvikle dem digitalt.

Men måske er aflysningerne af de fysiske møder og eksperimenterne med alternative måder at mødes på digitalt ikke kun en dårlig nyhed. For de erfaringer med digitale møder, konferencer og forsamlinger, som de danske virksomheder nu tvinges til at kaste sig ud i, kan sætte skub i digitaliseringen af kommunikation, hvilket kan have mange fordele på længere sigt. Både for økonomien, effektiviteten og klimaet.  

Kriser skaber ikke nødvendigvis nye tendenser, men forstærker bevægelser, der allerede er i gang, vurderer to forskere i digital kommunikation:

“Den gammelkendte metode og det, vi har prøvet mest, er det fysiske møde. Det er for mange udgangspunktet og det bedste. Men nu bliver det digitale jo bedre end ingenting. Og det betyder, at man er nødt til at kaste sig ud i det, og at man er villig til at eksperimentere lidt mere," forklarer lektor ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskab på SDU og forsker i digital samtale Anette Grønning. 

Og her har Danmark måske helt særlige forudsætninger for at tage det næste digitale tigerspring. 

“Et særligt træk for den danske situation er, at vi er langt fremme i digitaliseringen. Specielt, at det er den offentlige sektor, der er gået foran med digitaliseringen. Det har givet os et forspring på den måde, at folk er mere digitalt parate, end man måske er i andre lande,” siger professor i kommunikation Klaus Bruhn Jensen fra Københavns Universitet. 

Corona kaster os ud på dybt vand 

Bo Krüger ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation, læring og organisationsforandring. 

Han ser coronakrisen som en mulighed for at få erfaringer med digital kommunikation. En slags eksperiment, hvor efterspørgslen på digitale løsninger allerede nu er stigende. 

”Begivenheder bliver jo aflyst i hele verden, og folk bliver bedt om at arbejde hjemme. Samtidig skal vi jo have hjulene til at køre rundt, så vi kommer til at se et kæmpe boom i det her,” siger Bo Krüger. 

”Jeg har lige snakket med en dansk virksomhed, som laver VR-briller (virtual reality, red.) – hvor man går all in og mødes i et virtuelt miljø – og de kan mærke efterspørgslen,” fortæller han. 

Bo Krüger oplever, at interessen for at finde nye måder at mødes på i forvejen er stigende. Corona giver den bare et ekstra nøk. 

Også Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i interesseorganisationen Dansk IT, forudser, at coronakrisen kan gøre flere organisationer bevidste om de mange muligheder, som de digitale møder kan give. ”Øvelse gør mester”, som han siger. Og øvelse er der brug for, når man bevæger sig ud i uafprøvede metoder.  

“Man skal være bevidst om, hvordan man inddrager deltageren, når man ikke nødvendigvis har øjenkontakt med alle deltagerne. Og så er det en god ide at opsætte regelsæt og pauser, der ikke er helt så åbenlyse, når man ikke sidder i samme lokale,” konstaterer Kim Stensdal. 

Eksperternes erfaringer fra store konferencer og møder er, at koncentrationen er kortere, når man deltager digitalt. Og derfor understreger Bo Krüger også, at god digital facilitering er særlig vigtig for at holde engagementet ved lige. 

“Det er meget nemmere at blive distraheret. Der er ting, vi aldrig ville gøre, hvis vi var i det samme rum. Jeg ville jo aldrig pludseligt rejse mig op og gå på toilettet eller begynde at stå og vaske op, men det kan folk jo finde på,” fortæller han. 

Debatten og det personlige møde vil mangle

For DSV bliver det første gang i firmaets historie, at generalforsamlingens omkring 200 deltagere kun mødes på skærmen. Formelt set kommer der ikke til at mangle noget. Men den slags begivenheder er fyldt med uformelle samtaler og debat, som det vil være vanskeligt at gennemføre helt på samme måde, forudser Flemming Ole Nielsen. 

“Den debat, der normalt ville foregå, bliver jo svær at gennemføre i det her format. Vi har forlænget tidsfristen for afgivelse af brev- eller fuldmagtsstemmer, til umiddelbart inden generalforsamlingen afholdes, og vi ved allerede, at langt størstedelen af stemmerne afgives inden generalforsamlingen. Så dette kommer ikke til at påvirke beslutningerne på generalforsamlingen,” fortæller han og fortsætter: 

“Vi kommer også til at ofre den mulighed for at netværke, som hører generalforsamlingen til. Og det er selvfølgelig ærgerligt.” 

Men måske vil det være et af de områder, hvor DSV – ligesom mange andre i disse uger – lærer noget helt nyt, hvis man skal tro Anette Grønning fra SDU.  

Hun er i hvert fald mere optimistisk for mulighederne for at dyrke netværket, selv om mødet er digitalt. For hende betyder det ikke længere, at det personlige og den ofte lige så betydningsfulde netværksbonus må vige. 

“Jeg vil gerne udfordre tanken om, at man ikke kan netværke digitalt. Man kan sagtens skrive til hinanden efter et digitalt møde eller chatte under webinaret. Netværket bliver bare også digitalt. Et glimt i øjet kan også komme med digitalt, ligesom det kan komme med over telefonen,” siger hun.

Møde- og ledelsesrådgiver Bo Krüger har med tiden og erfaringen fået samme opfattelse. 

“Jeg har nok selv haft den holdning, at det aldrig kan erstatte et fysisk møde, fordi der går så meget tabt i kommunikationen og de ting rundt om mødet. Der går også nogle ting tabt, men jeg er kommet i tvivl om, hvor stort et tab det rent faktisk er, i takt med at teknologien bliver bedre, og vi bliver mere vant til at være på teknologiske platforme,” siger han. 

En løsning er at opdele konferencer i forskellige hubs. På den måde kan man sagtens samle en større gruppe mennesker – blot i delte grupper. Googles Cloud Next Event – en konference i San Fransisco i april med over 500 sessioner, debatter og workshops – har for eksempel måttet rykke konferencen ind på internettets præmisser. Og det er den type erfaringer, som ifølge eksperterne vil sætte skub i den digitale dagsorden.  

Selv en digital frontløber som Kim Stensdal fra Dansk IT mener dog, der er stor forskel på, hvilke møder der egner sig bedst til de virtuelle platforme.

“Der, hvor de digitale møder virkelig shiner, er et klassisk kursus eller undervisningssituation. Det kan være sværere med konferencer. For eksempel kan debatter være svære at gøre lige så medrivende virtuelt. Og den inspirerende oplægsholder, som virkelig kan sætte gang i publikum, får det sværere, når vedkommende ikke kan få øjenkontakt med publikum,” mener han. 

Nu får vi erfaringerne 

Ifølge Bo Krüger kan den fysiske undtagelsestilstand rykke den digitale branche to år frem, når meget af den software, som for få uger siden mest blev brugt af frontløbere, pludselig bliver mainstream.

”Du vil se teknologier, som findes i dag, men som ikke har været udbredt, slå igennem nu,” siger han. 

Også professor Klaus Bruhn Jensen fra KU regner med, at udviklingen af digital kommunikation vil fremskyndes af coronakrisen. 

”Det giver næsten sig selv, at vi er nødt til at bruge mere digital kommunikation i denne situation. Når man som borger bliver tvunget ud i en situation, hvor man må afsøge nye muligheder for kommunikation, kommer nogle af disse muligheder let til at sidde fast som del af det repertoire, vi naturligt bruger,” siger han. 

Mens eksperterne ikke er i tvivl om, at vores erfaringer under vores ufrivillige stuearrest vil give de digitale løsninger et løft, så har de svært ved at sætte fingeren på, præcist hvad der vil blive hængende, efter at coronasmitten har lagt sig. 

“Det er svært at spå om, om det vil holde ved. Men erfaringerne vil være der. Nu har man så noget at forholde sig til. Nogle vil opleve tekniske udfordringer og udfordringer omkring det mellemmenneskelige. Og det bliver spændende at se, hvad erfaringerne fører med sig,” siger lektor i medievidenskab på SDU Anette Grønning. 

Udviklingen er dog allerede i gang, især skubbet på af klimadagsordenen. Anette Grønning oplever, at brancher, der før har øvet modstand, såsom de praktiserende læger, nu på ganske kort tid har taget den digitale samtale til sig. I de kommende uger vil alle danske patienter kunne videochatte med deres læge hjemmefra. En løsning, der er sat op i al hast på grund af coronapandemien.

Hos DSV, der gør sine første erfaringer på generalforsamlingen 16. marts, er Flemming Ole Nielsen åben for, at det kan skabe varige forandringer, uden at der dog er truffet nogen beslutninger om det endnu.

“Udviklingen går jo generelt mere mod digitale møder. Normalt holder vi vores generalforsamling her i Hedehusene på dansk, men det kunne måske være mere demokratisk at holde en digital generalforsamling på engelsk, da flertallet af vores aktionærer er udenlandske,” siger han. 

,

Forrige artikel Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse Næste artikel Apple satsede alt på Kina – og så kom corona Apple satsede alt på Kina – og så kom corona
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.