Historisk tillidskrise før valget

Forårets politiske drama på Christiansborg har efterladt vælgerne med en blanding mistillid og manglende interesse. Deres tillid til de folkevalgte har ikke været lavere siden midten af 70’erne efter oliekrise og jordskredsvalg, og deres tiltro de store økonomiske planer er også beskeden. Det er en stor udfordring for det politiske system forud for efterårets folketingsvalg.

Forårets intense kamp om de store økonomiske planer har ikke styrket vælgernes respekt for politikerne. Danskerne har ikke kvitteret for den nyfundne reformvilje, der har præget dansk politik siden årsskiftet. Tværtimod har deres tillid til de folkevalgte ikke været lavere siden midten af 70’erne efter oliekrise og jordskredsvalg. Kun 31 pct. af vælgerne stoler i dag på, at de politiske ledere træffer de rigtige beslutning for landet, mens 59 pct. har “ret lille” eller “meget lille” tillid til danske politikere i almindelighed. Se figur 1.

Det fremgår af en vælgerundersøgelse, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet. Den praktiske side af undersøgelsen, der omfatter 1.005 svarpersoner over 18 år, er gennemført af analyseinstituttet Synovate i perioden 10.-21. juni.

Ifølge Goul Andersen er der tale om en meget bemærkelsesværdig udvikling, for i de seneste 20 år har danskerne internationalt set haft en høj og endog stigende tillid til politikere: ”Det ser ud til at være slut, og det kan blive en betydelig udfordring for hele det politiske system. For danske politikere skal fremover tale til vælgere, der ikke har tillid til dem,” siger han.

Udfordringen vil ikke mindst komme til udtryk ved efterårets folketingsvalg, der efter alle solemærker at dømme vil forme sig som et benhårdt slagsmål om, hvilket af de to regeringsalternativer der bedst håndterer de fremtidige økonomiske udfordringer. Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er der meget, der tyder på, at den kamp vil efterlade vælgerne på et sidespor. For selv om den økonomiske ansvarlighed har været det altdominerende politiske tema dette forår, har det efterladt hovedparten af danskerne med en blanding af mistillid og manglende interesse for de økonomiske planer. Over halvdelen af vælgerne er uden større tro på, at regeringens 2020-plan eller S-SFs “Fair Løsning 2020” vil være i stand til at løse Danmarks økonomiske problemer.

Hvad der er årsagen til den voksende mistillid, giver undersøgelsen ikke noget endeligt svar på. Men en del af forklaringen er givetvis den aktuelle økonomiske krise. Ifølge Goul Andersen er det et velkendt fænomen, at tilliden til politikerne ofte svinger med de økonomiske konjunkturer: I nedgangsperioder falder tilliden, mens vækst øger borgernes tilfredshed og smitter af på deres vurdering af de politiske beslutningstagere. Man kan dog også finde eksempler på, at det ikke er tilfældet.

Ifølge professor Peter Kurrild-Klitgaard, Københavns Universitet, er der dog ikke meget tvivl om, at den dårlige økonomi spiller en central rolle: ”Derfor afspejler jeres undersøgelse formentlig især vælgernes usikkerhed om, hvor verden er på vej hen, snarere end en egentlig utilfredshed med politikere i almindelighed.”

Undersøgelsen tyder dog også på, at der er andre ting på spil. F.eks. er det overraskende, at Dansk Folkepartis nuværende tilhængere fremstår med stor tillid til politikerne, mens især De Radikales vælgere er præget af stor mistillid.

Bundrekord

At økonomien spiller en vigtig rolle, når det gælder vælgernes tillid til politikerne, kan man overbevise sig om ved at sammenligne Mandag Morgens undersøgelse med de danske universiteters valgundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med folketingsvalgene siden begyndelsen af 70’erne. Bare de sidste år er der sket en bemærkelsesværdig udvikling.

Politisk mistillid

Figur 1 | Forstør

”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet?”

Kun godt en tredjedel af vælgerne har tillid til de danske politikere og deres evner til at træffe de rigtige beslutninger for landet.

Note: 1 N = 1.005., Kilde: Mandag Morgen og Synovate.

Under Anders Fogh Rasmussen og den økonomiske højkonjunktur var tilliden til, “at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet” tårnhøj. Efter krisen satte ind, er tilliden dalet til et niveau, som man skal langt tilbage i historien for at finde magen til. Dengang ord som oliekrise, betalingsbalanceunderskud og massearbejdsløshed var centrale begreber i den politiske debat. Der er dog også undtagelser fra reglen. F.eks. dykkede tilliden ikke i 1994, hvor der var langt over 300.000 arbejdsløse. Se figur 2.

Billedet er det samme, når det gælder tilliden til “danske politikere i almindelighed”. Det spørgsmål har kun været stillet siden valget i 1990, men svarene har aldrig været i nærheden af det bundniveau, der er resultatet af den nye undersøgelse.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det svært at vurdere, hvor dybt utilfredsheden stikker. Han hæfter sig dog ved, at det bratte fald i tilliden ikke kan genfindes, hvis man mere generelt beder vælgerne om at vurdere dem på linje med andre samfundsinstitutioner som f.eks. Folketinget, domstolene, politiet osv.: “Det tyder på, at det er dagens politikere og deres konkrete beslutninger og forslag, der er mistillid til, og ikke det politiske system som sådan,” siger han.

Men er økonomien en afgørende faktor, kan det nemt blive værre endnu. For selv om der stort set er dødt løb mellem ja- og nej-sigere i spørgsmålet om, hvorvidt der “på længere sigt” vil være råd til “at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag”, er det langtfra bundrekord, hvis man ser på de seneste 20 års målinger. Krisen er langtfra slut, og alle prognoser spår mange magre år forude. Derfor er der ifølge Jørgen Goul Andersen en betydelig risiko for, at vælgernes forestillinger om fremtiden vil blive endnu mere dystre.

Som nævnt er mistilliden til de økonomiske 2020-planer allerede udtalt. Kun 19 pct. af vælgerne finde S-SF-planen “meget troværdig” eller “ret troværdig”. For regeringens plan er tallet 25 pct. Se figur 3.

Det er naturligvis ikke prangende for nogen af parterne, men det er værd at bemærke, at tallene også dækker over en stærk polarisering mellem de to blokkes vælgere, der bakker op om deres “egen” plan, men ikke har meget til overs for modpartens. Regeringspartiernes vælgere er i øvrigt betydeligt stærkere i troen.

De Radikales vælgere tror ikke på nogen af planerne, men er dog logisk nok mindst skeptiske over for regeringens, som de med tilbagetrækningsreformen har sat et stort aftryk på.

Metaltræthed

De vælgere, som er mest kritiske over for de to økonomiske planer, nærer forudsigeligt nok også størst mistillid til politikerne i almindelighed og deres beslutnigner. Mere overraskende er det formentlig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem mistilliden og uddannelse eller beskæftigelse. Det er ikke sådan, at politikertrætheden trives særligt i “folkedybet” blandt f.eks. faglærte og ufaglærte arbejdere.

Historisk mistillid

Figur 2 | Forstør

”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, andel helt/delvis enige, pct.

Tilliden til de politiske ledere er den laveste siden 1975.

Kilde: Mandag Morgen, Synovate og Valgundersøgelserne.

Jørgen Goul Andersen ser det som et muligt udtryk for, at der også kan være andre forhold end de økonomiske, der spiller ind på vælgernes aktuelle mistillid: “Undersøgelsen dokumenterer det ikke, men det kunne afspejle en mere generel utilfredshed med niveauet i den politiske debat.”

Det spiller dog også ind, at spørgsmålet om tillid og mistillid er påvirket af de politiske tilhørsforhold. Hvor regeringspartiernes, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances vælgere generelt har pæn tillid til danske politikere, er det modsatte tilfældet for Socialdemokratiets og SFs. Selv De Radikale, der traditionelt er blandt folkestyrets varmeste fortalere, har i dag en vælgerskare, der nærer stor skepsis over for politikerne og deres beslutninger.

At partitilhørsforholdet spiller en rolle, fremgår især, når man ser på Dansk Folkepartis vælgere. Efter 10 år som støtteparti for VK-regeringen har de stor tillid de beslutninger, de politiske ledere træffer for landet, og er heller ikke særlig kritiske over for politikere i almindelighed.”I dag er det De Radikale og ikke Dansk Folkeparti, der med nogen ret kan kaldes et protestparti,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det et mønster, som man f.eks. også kender fra amerikansk politik: “Spørgsmålet om vælgernes tillid afhænger i høj grad af, hvem der har magten. Oppositionen har typisk mindre tillid til politikerne, fordi disse i høj grad identificeres med regeringen.”

Det er dog også værd at bemærke, at mistilliden blandt oppositionspartiernes vælgere generelt set er større end tilliden blandt regeringsblokkens.

Ifølge begge forskere afspejler det formentlig en nedslidning af regeringen. Som Peter Kurrild-Klitgaard udtrykker det: “Når den samme regering har siddet så længe, og når det oven i købet går dårligt, er der lagt op til vælgerproblemer. For regeringen kan jo ikke skyde skylden på oppositionen.”

Stor polarisering

Både Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, finder undersøgelsen nedslående, men tager resultaterne til efterretning. “Man må indrømme, at det ikke er ret mange, der har tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger,” siger Ellen Trane Nørby.

Begge planer dumpet

Figur 3 | Forstør

”Hvordan vurderer du troværdigheden af regeringens økonomiske plan – den såkaldte 2020-plan?”

“Hvordan vurderer du troværdigheden af Socialdemokratiets og SF’s økonomiske plan – den såkaldte Fair Løsning 2020?”

Der er flere vælgere, der finder de to planer utroværdige end troværdige.

Kilde: Mandag Morgen og Synovate.

Hun trøster sig dog med, at den økonomiske krise formentlig kan forklare en del af utilfredsheden: “Det er en turbulent tid, vi lever i, og det skaber formentlig tvivl om, hvilke løsninger der skal til.”

I lighed med samfundsforskerne mener Ellen Trane Nørby dog også, at andre ting spiller ind – f.eks. at det politiske system er blevet stærkt polariseret: “Medierne dyrker mere end tidligere modsætningerne og konflikterne mellem partierne. Og i denne folketingsperiode har der været mange lejligheder til at gøre det, for kampen mellem regeringen og oppositionen har været usædvanligt hård. Det tror jeg ikke, at vælgerne bryder sig særlig meget om,” siger hun.

Hendes opskrift på, hvordan politikerne selv kan medvirke til at skabe større tillid, er da også, at partierne undgår mudderkastning og i højere grad søger at finde fælles løsninger: “Vi er ikke selv uden skyld, men forudsætningen for det er jo også, at S og SF vil være med. Derfor er det også nedslående, at f.eks. Helle Thorning-Schmidt brugte næsten hele sin tale på folkemødet på Bornholm på at nedgøre regeringen i stedet for at fortælle, hvad hun selv ville. Det tror jeg medvirker til at styrke mistilliden – og det er jo også karakteristisk, at den er størst blandt oppositionspartiernes vælgere.”

Også Morten Bødskov mener, at vælgerne har et budskab til politikerne om at være mindre optagede af konflikterne og mere af at finde løsninger. Ligesom Trane Nørby finder han, at medierne har et medansvar for, at vælgernes tillid er på retur. Han tænker især på det voksende antal kommentatorer, der beskæftiger sig med at udlægge, hvad politikerne “i virkeligheden” mener: “Det har bidraget til at skævvride den politiske debat, fordi den i al for høj grad er kommet til at handle om proces frem for det politiske indhold, som jo er det afgørende for danskernes hverdag.”

Han er dog heller ikke bleg for at give sine politiske modstandere et betydeligt medansvar for den svigtende tillid: “Jeg er ikke i tvivl om, at der bag vælgernes politiker­træthed ligger en træthed over dem, der har ansvaret for, at Danmark er gået i stå. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at der med en ny regering vil blive skabt grundlag for en ny optimisme.”

Selv om de to økonomiske planer har lav troværdighed blandt vælgerne, har ingen af de to partier tænkt sig at ændre kurs.

Ifølge Ellen Trane Nørby må den manglende opbakning bl.a. ses som et udtryk for, at regeringens plan endnu ikke er blevet foldet ud: “Man har fokuseret på en meget lille flig om de 98 toldere ved grænsen. Man har helt glemt, at her er en aftale, der ikke bare støttes af blå blok. Økonomer og erhvervsledere anser den også for at være langt mere troværdig end rød bloks plan.”

Morten Bødskov mener heller ikke, at en fortsat diskussion af S-SF-planen vil skræmme vælgerne væk: “Jeg forstår godt, at folk er ved at være tal-trætte, for det er jo i høj grad det, den hidtidige debat har drejet sig om. Derfor skal vi også i højere grad tale om de målsætninger og holdninger, der ligger bag de klare forslag, som vi har stillet. Det tror jeg er vejen frem.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu