Hjælp nu regeringen med at begrænse grådighed og ulighed i stedet for at stritte imod

KOMMENTAR: Harmonien i vores velfærdssamfund og den politiske stabilitet er truet af ulighedsskabende svindel og grådighed. Det er en dagsorden, som regeringen vil rykke på. Hvis Venstre og Konservative vil tages seriøst, bør de gøre det samme.

Af John Wagner
Adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, tidl. politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Konservative.

Glem alt om lavere topskat og registreringsafgift på dieselbiler, flere privatiseringer, yderligere nedskæring af DR, nye hypermarkeder, afskaffelse af helligdagslovgivning, lagkager i Integrationsministeriet, og hvad der ellers kunne være lagt op til i en blå åbningstale og finanslov.

Med en ny regering følger en ny dagsorden og dermed en række tiltag, som VLAK-regeringen forsømte og derfor tabte junivalget: en mere offensiv klima- og miljøpolitik, en mere humanistisk tone i udlændingedebatten og et opgør med ulighedsskabende svindel og grådighed i dele af erhvervslivet.

Hvis borgerlige partiledere og løjtnanter vil tilbage til regeringsbænkene, bør de tale mere om disse politiske udfordringer og mindre om lederskab. Jo mere de taler om fortidens synder og uafklarede ledelsesforhold og – ikke mindst – kritiserer hinanden, desto længere går der, før de vinder magten tilbage. Hvis det overhovedet er realistisk mange år frem? Venstre (og ikke bare den nu tidligere statsminister) og Konservative bør erkende, at vejen til indflydelse går hen over midten og ikke gennem gold blokpolitik.

Alternativet er, at den socialdemokratiske regering tvinges i armene på Enhedslisten, og hvad deraf følger.

Beskæmmende reaktioner fra V og K

Derfor er det beskæmmende at se VK-politikere fra første færd, per refleks tyder det på, meget voldsomt lægge afstand til stort set alle de i øvrigt sparsomme meldinger, som er kommet fra den nye regering. Eksempelvis: Ja til et beskedent antal kvoteflygtninge, undskyldningen til Godhavn-drengene, indgreb mod internationale bolighajer.

Lad os nu for søren høre Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget den første tirsdag i oktober, se lovkatalog og finanslovsforslag, inden vi dømmer og taler os bort fra mulighederne for et bredt samarbejde – i hvert fald på en række områder.

Tag for eksempel, apropos det tidligere nævnte ”opgør med ulighedsskabende svindel og grådighed i dele af erhvervslivet”, de tiltag, som regeringen helt sikkert kommer med for at forebygge, opklare og sanktionere ulovligheder. Men ikke nok med det: Regeringen påtænker formentlig en vis offentlig repræsentation i dele af erhvervslivets bestyrelser og grænser for aflønning af topledelse. Symbolpolitik? Jaa, tjaa, bum, bum, bum. Løn som fortjent? Ja.

Advarsler mod grådighed og ulighed

Min sommerlæsning var blandt andet Thomas Larsens ’Mette Frederiksen – Et politisk portræt’ og Kirsten Jacobsens ’Befrielsens øjeblik – Samtaler med Lars Løkke Rasmussen’, som begge kan anbefales, hvis man søger dybere forklaringer på dansk politiks to hovedpersoners politiske adfærd. De er uenige om meget, men måske i virkeligheden enige om mere – og det sidste gælder i hvert fald holdningen til eksorbitante lønninger, gyldne håndtryk og særlige bonusordninger til erhvervslivets topledere:

Mette Frederiksen: ”I dele af erhvervslivet er der kommet en uforståelig grådighed. Vi taler om summer, som de chefer aldrig vil kunne nå at bruge. Den slags er udtryk for en mangel på respekt for det skabende lag i virksomhederne. I mine øjne er det også udansk. Jeg besøgte engang Linak, som er en stærk dansk virksomhed i Sønderjylland. Uden at fornærme ejeren kan jeg godt sige, at man ikke kunne se på ham, at han ejede virksomheden. Han var præget af ansvarlighed og ydmyghed over for opgaven. Men så ser man andre ledere, der hiver lønninger og bonusser hjem, som på ingen måde klæder dem og deres virksomheder. Det er skadeligt.”

Lars Løkke Rasmussen: ”Jeg er ikke ’ven’ med ham, der tjener 50 millioner kroner om året. Han rager mig en høstblomst, men hans løn kaster lange skygger ind over solidariteten i vores skattesystem, og det er fuldstændig skævt. Når vi med vores skatteudspil har tænkt, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde end at være på offentlig forsørgelse, har vi ikke tænkt, at det bedre skal kunne betale sig at være bryggeridirektør. Det kan vist fint betale sig, helt uden vores indblanding.”

Også de mangeårige ”chefideologer” i Venstre og Konservative, Bertel Haarder og Per Stig Møller, har gennem længere tid advaret mod den grådighed og på områder stigende ulighed, som truer harmonien i vores velfærdssamfund og den politiske stabilitet.

Her er altså en udfordring og en opgave, som partierne over midten burde have en fælles interesse i at håndtere hurtigt og bredt, hvad enten det handler om måske mere symbolske, præventive tiltag som offentlig repræsentation i bankbestyrelser og grænser for aflønning eller mere håndfast: et skattesystem, som er både dynamisk og retfærdigt, forståeligt og vandtæt. 

Ordentlighed og ansvarlighed

Min sommerlæsning inkluderede også den tidligere konservative partileder, økonomi- og erhvervsminister og medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsens erindringer ’Fra bondedreng til vicestatsminister’. Og heri adresserer han også den problemstilling. Han roser EU-kommissær Margrethe Vestager for hendes virke og skriver så:

”Der er udstukket bøder for masser af milliarder, hvilket blot understreger, at moral og ordentlighed blandt mange virksomheder er eroderet gennem de seneste år. Det er ikke kun uden for Danmarks grænser, dette er sket. Alle kender efterhånden de erhvervsskandaler herhjemme, hvor grådigheden blot er steget og steget. Sagerne understreger for mig endnu en gang, at det, at EU intet har at skulle have sagt på skattepolitikken, er problematisk. Det er op til det enkelte land at bestemme sin egen skattepolitik. Det er skidt, for de store snyder de små. Store virksomheder bruger formuleringen ’skatteoptimering’ – jeg vil kalde det det, som det er: skattesnyd. Vi har behov for, at der strammes gevaldigt op, og erhvervslivet må tilbage til gamle dyder som ordentlighed og ansvarlighed. Det er nok ikke muligt i øjeblikket, men så må vi til at regulere.”

Skriver altså Bendt Bendtsen – og med udtalelserne fra Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder og Per Stig Møller in mente burde der ikke være tvivl om, at politiske initiativer på dette felt, erhvervs- og skattepolitikken, bør komme fra og forliges hen over midten af den socialdemokratiske regering, Radikale, Venstre og Konservative.

At der ikke kunne etableres en bred regering, det er en kendsgerning. Desværre. Mette Frederiksen har formentlig fire, måske otte eller flere år foran sig som statsminister. Dem kan hun tvinges til at udfylde med politik på Enhedslistens præmisser – alternativt kan de ansvarlige, borgerligt-liberale partier byde sig til med en retorik og et indhold, som gør det svært for hende at afvise bredt samarbejde med også synlige borgerlige fodaftryk.

Det siges ofte, at regeringen har det privilegium at have ”serveretten”. Ja, men den ansvarlige del af oppositionen har muligheden for at returnere … Og så er forvaltningen af vores samfund i øvrigt ikke at sammenligne med en tenniskamp, men forhåbentlig en fælles opgave at løse.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Invitér Donald Trump til Grønland Invitér Donald Trump til Grønland Næste artikel Det polariserede demokrati Det polariserede demokrati

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.