Hjemmearbejdspladsen er til kritisk eftersyn

Hjemmearbejdsdage er blevet sat til voldsom debat, efter at den amerikanske internetvirksomhed Yahoo for nylig afskaffede den fleksible arbejdsordning i håb om at øge sin produktivitet. Ræsonnementet hos den nyansatte direktør i Yahoo, Marissa Mayer, lød: ”Hastighed og kvalitet bliver tit ofret, når vi arbejder hjemmefra". Yahoos ansatte skal fremover udelukkende arbejde på kontoret, og Marissa Mayers udmelding skabte straks overskrifter i verdenspressen og tvivl om fremtiden for hjemmearbejde.

Men hjemmearbejdsdage er næppe på vej helt ud. Et nyt studie fra det prestigefulde National Bureau of Economic Research i New York peger på, at der kan være betydelige produktivitetsgevinster at hente ved hjemmearbejde.

I et 9 måneder langt eksperiment i det kinesiske rejsebureau Ctrip blev produktiviteten hos 500 nyansatte testet. Halvdelen blev sat til at arbejde hjemmefra, mens den anden halvdel fik plads i virksomhedens hovedkontor i Shanghai. De hjemmearbejdendes produktivitet viste sig gennemsnitligt at være 13 pct. højere. Heraf stammede 9 pct. af produktivitetsforøgelsen fra færre pauser og mindre sygefravær, mens de resterende 4 pct. kunne tilskrives et roligere arbejdsmiljø. De gevinster kommer vel at mærke oven i besparelserne på f.eks. transport og kontorfaciliteter.

Læs også: Store firmaer rykker ud af domicilerne og Storrumskontorer sænker produktiviteten

Yahoo har da også selv meldt ud, at beslutningen om at skrotte hjemmearbejde kun er et internt tiltag for at rette op på den skrantende indtjening.

”Det er ikke et bredt syn på hjemmearbejde. Det handler om, hvad der er rigtigt for Yahoo lige nu,” sagde en talsmand for Yahoo. Og trenden går da også i den modsatte retning – mod mere hjemmearbejde. Ikke mindst i Danmark.

Andelen af arbejdstagere i Danmark, der lejlighedsvist arbejder hjemmefra, er steget markant de sidste 10 år. Fra et niveau på 26 pct. i 2002 er andelen nu oppe på omkring 42 pct. af den danske arbejdsstyrke, der har arbejdet hjemmefra mindst én dag i løbet af en måned. Se figur.

[graph title="Populært hjemmearbejde" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a5d2c-aba_fig01_populaert_hjemmearbejde.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5d858-aba_fig01_populaert_hjemmearbejde.png" text="Andelen af beskæftigede i Danmark med mindst én dags hjemmearbejde om måneden er steget betydeligt over de sidste 10 år. Ekspert vurderer, at andelen vil stabilisere sig omkring nuværende niveau i fremtiden."]Note: 1 Arbejdskraftsundersøgelsen er baseret på 89.000 gennemførte telefoninterview pr. år med personer i alderen 15-74 år., Kilde: Arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistik [/graph]

Den tendens bliver næppe vendt rundt lige med det samme, lyder vurderingen fra Helle Søndergaard, direktør i Partner HR, der rådgiver virksomheder om bl.a. personalepolitik og hjemmearbejde. Hun vurderer, at anvendelsen af hjemmearbejde vil stabilisere sig omkring det nuværende niveau, fordi det har så åbenlyse fordele i form af f.eks. sparet transporttid, at det vil være dumt at gå helt væk fra hjemmearbejde.

”Det er langt mere effektivt, hvis der i et eller andet omfang er mulighed for at arbejde hjemmefra,” siger hun til Mandag Morgen. Men hun peger også på, at mange danske virksomheder ligesom Yahoo oplever, at det ikke altid fungerer tilfredsstillende.

”Hjemmearbejde kan let blive en sovepude i nogle virksomheder, hvis det ikke gribes rigtigt an,” siger hun. Men her bør pilen pege på ledelsen. Det hænder nemlig alt for ofte, at hjemmearbejde er en belønning til bestemte ansatte i stedet for at være en bevidst strategi til løsning af bestemte opgaver.

”For at få hjemmearbejdet til at virke, skal man i ledelsen nøje analysere jobfunktion og ansvar, sætte dialogen med den ansatte i rammer og skabe en klog form for kontrol,” siger hun. Derudover er det afgørende, at der er tydelige mål for, hvad man skal have ud af hjemmearbejdet, understreger hun.

Derfor er det gode ved Yahoo-sagen også, at den har sat fokus på sammenhængen mellem hjemmearbejde og produktivitet. Produktivitetsgevinsterne ved hjemmearbejde er måske ikke altid så håndgribelige som ved eksperimentet i det kinesiske rejsebureau. Men hvis der er bevidsthed i ledelsen om, hvordan man griber den del af personalepolitikken an, så kan man også i fremtiden drage nytte af fordelene ved hjemmearbejde.

Kilder:

  • “Does Working from Home Work? Evidence from a Chinese Experiment”, Nicholas Bloom, James Liang, John Roberts, Zhichun Jenny Ying, NBER Working Paper No. 18871, marts 2013.
  • “Distanceledelse”, Helle Søndergaard, Forlaget BIOS, 2010.
  • Arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistik, december 2012.
  • ” Yahoo Orders Home Workers Back to the Office”, Claire Cain Miller og Catherine Rampell, New York Times, 25. februar 2013.
  • ”Practical Work-From-Home Policies That Actually Work”, Patty Azzarello, Fastcompany, 14. marts, 2013.

Forrige artikel Store firmaer rykker ud af domicilerne Næste artikel Storrumskontorer sænker produktiviteten

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.