Effektivisering Hjemmeplejens it-revolution har ikke givet besparelser De senere års teknologiske revolution i den kommunale hjemmepleje har ikke givet de resultater, man forudså. I løbet af ganske få år er hjemmehjælpere i stort set alle danske kommuner blevet udstyret med en håndholdt computer. Finansministeriet forudså oprindelig, at effektiviseringsgevinster ville betale investeringen hjem på ét år. Det er ikke sket, viser en kommende ph. d. afhandling fra Aaborg Universitet. Til gengæld har der været en række andre positive effekter. Og kommunerne er ikke i tvivl om, at de håndholdte computere er kommet for at blive.