De kommende 8 uger vil få afgørende betydning for SFs overlevelse som venstre-fløjens største parti. Holger K. Nielsen og hans hovedbestyrelse skal nemlig over som-meren tage stilling til den nye EU-trak-tat, der ventes færdigforhandlet i morgen. Og for-manden er klar over, at valget efter alt at dømme bliver helt afgørende for hans par-tis overlevelse. En ny AIM-måling viser, at halvdelen af dem, der stemte SF ved valget i 1994, vil overveje at stemme på et andet parti, hvis SF ender med at anbefale et ja. Det be-tyd-er, at et nej kan vende op og ned på størrelsesforholdet mellem SF og En-hedslisten. Til gengæld ved Holger K. Nielsen, at et nej mange år frem vil udelukke SF fra at blive optaget i en S-ledet regering. Og at det formentlig fører til en åben splittelse med fremtrædende partifæller. Om SFs stillingtagen vil påvirke udfaldet af folke-afstemningen væsentligt, sætter undersøgelsen til gengæld spørgsmålstegn ved.