Hospitalerne skal genopfinde sig selv

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

Virksomheder, startups og forskere skal samarbejde langt tættere med sundhedspersonalet i Hillerød Kommune og på Nordsjællands Hospital. Det sker i løbet af sommeren, når Nordic Health Lab åbner på Nordsjællands Hospital for at afsøge gevinsterne i grænsebrydende samarbejder.

Kort fortalt stiller hospitalet og kommunen sig til rådighed som testarena for relevante sundhedsløsninger, der er udviklet af private virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at videreudvikle og eksportere deres løsninger. Det er en model, jeg håber at andre hospitaler vil lade sig inspirere af. For sygeplejersker og læger knokler landet over. Presset er stort. Men problemet er også, at de stort set arbejder på samme måde som for 100 år siden.

For at forny sig skal hospitalerne tage kompetencer udefra ind, eftersom udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger ofte er båret af ny teknologi. Det har it-giganter som Apple, Google, Microsoft og Amazon for længst opdaget, og de satser nu massivt på sundhedssektoren. Blander hospitalerne sig ikke i den udvikling, bliver de nye digitale løsninger overvejende kommercielle og ikke tilgængelige for alle vores patienter og borgere.

Den analyse deler politikerne på Christiansborg. I januar konkluderede Siri-kommissionen således, at digitale hjælpemidler som apps og wearables skal være en del af både forebyggelse og behandling. I sin digitale vækstplan efterspurgte regeringen i februar så sandkasseforsøg, hvor virksomheder anvender sundhedsdata i tæt samarbejde med bl.a. hospitaler. Og i marts førte regeringen dagsordenen videre med sin nye vækstplan for life-science. Et vigtigt initiativ, der ikke fik omtale som fortjent, fordi medierne gik i ghetto. Men de, der slukkede for tv-skærmen, kunne læse, at Danmark skal være en førende life-science-nation. Og det kræver et meget tættere samarbejde mellem det offentlige, forskere og private virksomheder.

Det samarbejde kommer nu til at ske i Nordsjælland.

Privat sundhedsmarked boomer

It-giganterne satser på udviklingen af nye sundhedsløsninger, fordi kombinationer af nye teknologier kan ryste markedet. Tag for eksempel koblingen mellem sensorer, der allerede er styrtdykket i pris, og 5G, som kommer inden for få år. 5G åbner for helt nye forretningsmodeller, der har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet, patientbehandlingen og måden, vi driver hospitaler på.

For at kunne begribe det er vi nødt til at se nærmere på teknologien. 5G kan ikke sammenlignes med skiftene fra 2G til 3G og fra 3G til 4G. Kapaciteten på et 5G-netværk bliver nemlig op til 1.000 gange større end på det eksisterende 4G-netværk, og et 5G-netværk vil kunne rumme op til 1 million forbindelser pr. kvadratkilometer. Lige så væsentligt er det, at netværket i praksis bliver uden forsinkelser. Det gør fjernoperationer til et reelt alternativ, hvor lægen ikke længere har kniven i egen hånd men fører den via en robot. Tilsvarende kommer wearables, insideables og andre ’ables’, som vi slet ikke har hørt om endnu, til at supplere og erstatte kontrolbesøg og indlæggelser.

Det skyldes, at vi vil kunne overføre hidtil ukendte mængder data, som en computer løbende kan analysere, for så at slå alarm ved en afvigelse i et menneskes helbred. Det potentiale skal sundhedssektoren udnytte, naturligvis under strenge datasikkerhedshensyn, og det skal Nordic Health Lab også. For ved at deltage i udviklingen af apps og udbrede dem til en større del af befolkningen kan vi bedre forebygge en række sygdomme, ikke mindst livsstilssygdomme, og mindske antallet af lægebesøg ved kroniske sygdomme. F.eks. kan digitale servicer målrette vejledning om kost og motion til det enkelte menneskes behov og gøre det nemmere for hende at spise sundt og bevæge sig. Resultatet vil være færre sygemeldinger, lægebesøg og indlæggelser og mindre brug af medicin.

Vi skal lære at bruge data

Jeg sidder selv i direktionen på Nordsjællands Hospital, og her oplever jeg, at vi taler langt mere om teknologi end for blot et år siden. Jeg oplever en anden nysgerrighed og et skifte i lysten til at udvikle og afprøve nye digitale løsninger. Og det er på tide. For hospitalerne skal erkende, at behandlingen i dag og i fremtiden vil være mere end den kliniske. Vi skal også erkende, at private virksomheder vil udvikle holdbare sundhedsløsninger baseret på data, og at vi med data og machine learning i stigende grad kan erstatte behandling med forebyggelse, fordi vi med stor præcision kan forudsige, hvordan et sygdomsforløb vil udvikle sig, og således sætte ind i tide.

Hospitalerne er fyldt med dygtige læger og sygeplejersker, hvis arbejde handler om liv eller død. Og dem vil der også være brug for fremover. For store mængder af data fra forskellige enheder og apps transformeres ikke af sig selv til bedre sundhed, forebyggelse eller behandling. Klinikere vil være afgørende for at oversætte viden til handling på hospitalerne. Men de nye sundhedsløsninger sker igennem digitalisering og data, og derfor skal vi lære af andre fag end vores eget. Derfor har vi brug for dataanalytikere og samarbejde, som Nordic Health Lab eksempelvis vil facilitere, mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere, der kan være med til at disrupte hospitalerne og bruge data i et lukket, sikkert miljø til at løse komplekse udfordringer.

I fremtiden vil forebyggelse, diagnostik og valg af behandling ske mere præcist ved hjælp af kunstig intelligens og big data-analyse af f.eks. store mængder billeder, sundhedsdata og forskningsdata samt data fra borgere, der ønsker at dele data fra deres smartphone. Det vil f.eks. reducere ventetiden markant i akutmodtagelsen, når apps bliver intelligente nok til at diagnosticere, ligesom andre løsninger, f.eks. præcise EKG-målinger i smartphones eller sensorer i kontaktlinser, vil skabe bedre forebyggelse, behandling og sundere liv, hvor borgeren aktivt kan følge med og påvirke sit forløb.

Vi bygger fremtidens hospital

Hos Nyt Hospital Nordsjælland skal vi skabe et hospital, der er relevant årtier ud i fremtiden. Nordic Health Lab er et vigtigt skridt i den retning. Lidt provokerende kan man sige, at vi bygger et hospital, der hverken i form eller funktion vil ligne et traditionelt hospital. For vi skal være med helt fremme i udviklingen inden for design og tech, hvis vi skal lykkes. Og det kommer vi kun ved at udvide vores horisont og invitere virksomhederne med ud i sundhedspersonalet og patienternes virkelighed – i kommunens plejeboliger, hjemme hos borgerne og ud på Nordsjællands Hospital, hvor det nye laboratorium får adresse.

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre hele den nye bydel, Favrholm, omkring det kommende hospital til frivillig testarena? Der kan vi måle på de helbredende effekter af bevægelse, kunst, fællesskaber og natur. Hvis hospitalerne skal genopfinde sig selv, skal vi samtidig gøre op med ordet ’sygehuse’. Selvfølgelig er hospitalernes kerneopgave at behandle syge mennesker, men hvorfor ikke bruge sensorer til at samle ny viden om de ting, der påvirker vores sundhed, og sætte ind langt tidligere til gavn for borgerne?

De erfaringer bliver særligt værdifulde i de kommende år, hvor hospitalerne nærmer sig en skillevej. Enten fortsætter vi med at arbejde, som vi har gjort de sidste 100 år. Eller også tager vi del i udviklingen af de nye sundhedsløsninger, som techgiganterne allerede er i fuld gang med. Med Nordic Health Lab har vi valgt at gøre det sidste.

Henrik Schødts er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet 

Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Næste artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.