Hospitalerne skal genopfinde sig selv

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

Virksomheder, startups og forskere skal samarbejde langt tættere med sundhedspersonalet i Hillerød Kommune og på Nordsjællands Hospital. Det sker i løbet af sommeren, når Nordic Health Lab åbner på Nordsjællands Hospital for at afsøge gevinsterne i grænsebrydende samarbejder.

Kort fortalt stiller hospitalet og kommunen sig til rådighed som testarena for relevante sundhedsløsninger, der er udviklet af private virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at videreudvikle og eksportere deres løsninger. Det er en model, jeg håber at andre hospitaler vil lade sig inspirere af. For sygeplejersker og læger knokler landet over. Presset er stort. Men problemet er også, at de stort set arbejder på samme måde som for 100 år siden.

For at forny sig skal hospitalerne tage kompetencer udefra ind, eftersom udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger ofte er båret af ny teknologi. Det har it-giganter som Apple, Google, Microsoft og Amazon for længst opdaget, og de satser nu massivt på sundhedssektoren. Blander hospitalerne sig ikke i den udvikling, bliver de nye digitale løsninger overvejende kommercielle og ikke tilgængelige for alle vores patienter og borgere.

Den analyse deler politikerne på Christiansborg. I januar konkluderede Siri-kommissionen således, at digitale hjælpemidler som apps og wearables skal være en del af både forebyggelse og behandling. I sin digitale vækstplan efterspurgte regeringen i februar så sandkasseforsøg, hvor virksomheder anvender sundhedsdata i tæt samarbejde med bl.a. hospitaler. Og i marts førte regeringen dagsordenen videre med sin nye vækstplan for life-science. Et vigtigt initiativ, der ikke fik omtale som fortjent, fordi medierne gik i ghetto. Men de, der slukkede for tv-skærmen, kunne læse, at Danmark skal være en førende life-science-nation. Og det kræver et meget tættere samarbejde mellem det offentlige, forskere og private virksomheder.

Det samarbejde kommer nu til at ske i Nordsjælland.

Privat sundhedsmarked boomer

It-giganterne satser på udviklingen af nye sundhedsløsninger, fordi kombinationer af nye teknologier kan ryste markedet. Tag for eksempel koblingen mellem sensorer, der allerede er styrtdykket i pris, og 5G, som kommer inden for få år. 5G åbner for helt nye forretningsmodeller, der har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet, patientbehandlingen og måden, vi driver hospitaler på.

For at kunne begribe det er vi nødt til at se nærmere på teknologien. 5G kan ikke sammenlignes med skiftene fra 2G til 3G og fra 3G til 4G. Kapaciteten på et 5G-netværk bliver nemlig op til 1.000 gange større end på det eksisterende 4G-netværk, og et 5G-netværk vil kunne rumme op til 1 million forbindelser pr. kvadratkilometer. Lige så væsentligt er det, at netværket i praksis bliver uden forsinkelser. Det gør fjernoperationer til et reelt alternativ, hvor lægen ikke længere har kniven i egen hånd men fører den via en robot. Tilsvarende kommer wearables, insideables og andre ’ables’, som vi slet ikke har hørt om endnu, til at supplere og erstatte kontrolbesøg og indlæggelser.

Det skyldes, at vi vil kunne overføre hidtil ukendte mængder data, som en computer løbende kan analysere, for så at slå alarm ved en afvigelse i et menneskes helbred. Det potentiale skal sundhedssektoren udnytte, naturligvis under strenge datasikkerhedshensyn, og det skal Nordic Health Lab også. For ved at deltage i udviklingen af apps og udbrede dem til en større del af befolkningen kan vi bedre forebygge en række sygdomme, ikke mindst livsstilssygdomme, og mindske antallet af lægebesøg ved kroniske sygdomme. F.eks. kan digitale servicer målrette vejledning om kost og motion til det enkelte menneskes behov og gøre det nemmere for hende at spise sundt og bevæge sig. Resultatet vil være færre sygemeldinger, lægebesøg og indlæggelser og mindre brug af medicin.

Vi skal lære at bruge data

Jeg sidder selv i direktionen på Nordsjællands Hospital, og her oplever jeg, at vi taler langt mere om teknologi end for blot et år siden. Jeg oplever en anden nysgerrighed og et skifte i lysten til at udvikle og afprøve nye digitale løsninger. Og det er på tide. For hospitalerne skal erkende, at behandlingen i dag og i fremtiden vil være mere end den kliniske. Vi skal også erkende, at private virksomheder vil udvikle holdbare sundhedsløsninger baseret på data, og at vi med data og machine learning i stigende grad kan erstatte behandling med forebyggelse, fordi vi med stor præcision kan forudsige, hvordan et sygdomsforløb vil udvikle sig, og således sætte ind i tide.

Hospitalerne er fyldt med dygtige læger og sygeplejersker, hvis arbejde handler om liv eller død. Og dem vil der også være brug for fremover. For store mængder af data fra forskellige enheder og apps transformeres ikke af sig selv til bedre sundhed, forebyggelse eller behandling. Klinikere vil være afgørende for at oversætte viden til handling på hospitalerne. Men de nye sundhedsløsninger sker igennem digitalisering og data, og derfor skal vi lære af andre fag end vores eget. Derfor har vi brug for dataanalytikere og samarbejde, som Nordic Health Lab eksempelvis vil facilitere, mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere, der kan være med til at disrupte hospitalerne og bruge data i et lukket, sikkert miljø til at løse komplekse udfordringer.

I fremtiden vil forebyggelse, diagnostik og valg af behandling ske mere præcist ved hjælp af kunstig intelligens og big data-analyse af f.eks. store mængder billeder, sundhedsdata og forskningsdata samt data fra borgere, der ønsker at dele data fra deres smartphone. Det vil f.eks. reducere ventetiden markant i akutmodtagelsen, når apps bliver intelligente nok til at diagnosticere, ligesom andre løsninger, f.eks. præcise EKG-målinger i smartphones eller sensorer i kontaktlinser, vil skabe bedre forebyggelse, behandling og sundere liv, hvor borgeren aktivt kan følge med og påvirke sit forløb.

Vi bygger fremtidens hospital

Hos Nyt Hospital Nordsjælland skal vi skabe et hospital, der er relevant årtier ud i fremtiden. Nordic Health Lab er et vigtigt skridt i den retning. Lidt provokerende kan man sige, at vi bygger et hospital, der hverken i form eller funktion vil ligne et traditionelt hospital. For vi skal være med helt fremme i udviklingen inden for design og tech, hvis vi skal lykkes. Og det kommer vi kun ved at udvide vores horisont og invitere virksomhederne med ud i sundhedspersonalet og patienternes virkelighed – i kommunens plejeboliger, hjemme hos borgerne og ud på Nordsjællands Hospital, hvor det nye laboratorium får adresse.

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre hele den nye bydel, Favrholm, omkring det kommende hospital til frivillig testarena? Der kan vi måle på de helbredende effekter af bevægelse, kunst, fællesskaber og natur. Hvis hospitalerne skal genopfinde sig selv, skal vi samtidig gøre op med ordet ’sygehuse’. Selvfølgelig er hospitalernes kerneopgave at behandle syge mennesker, men hvorfor ikke bruge sensorer til at samle ny viden om de ting, der påvirker vores sundhed, og sætte ind langt tidligere til gavn for borgerne?

De erfaringer bliver særligt værdifulde i de kommende år, hvor hospitalerne nærmer sig en skillevej. Enten fortsætter vi med at arbejde, som vi har gjort de sidste 100 år. Eller også tager vi del i udviklingen af de nye sundhedsløsninger, som techgiganterne allerede er i fuld gang med. Med Nordic Health Lab har vi valgt at gøre det sidste.

Henrik Schødts er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet 

Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Næste artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " HELLERE FORREBYGGE EN HELBREDE " !!!!!!!!

    I Danmark er der 150000 mennesker som politikerne lader leve i druk !
    I Danmark er der MANGE mennesker som politikerne lader leve i tobak !
    I Danmark er der tusindvis af menneske som politikkerne lader leve i giftluft !
    I Danmark er der tusindvis af mennesker som politikerne lader leve af giftmad !
    I Danmark er der mange mennesker som politikerne lader dø og blive syge i trafikken
    Venligst hp.


Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.