Hospitalerne skal genopfinde sig selv

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

Virksomheder, startups og forskere skal samarbejde langt tættere med sundhedspersonalet i Hillerød Kommune og på Nordsjællands Hospital. Det sker i løbet af sommeren, når Nordic Health Lab åbner på Nordsjællands Hospital for at afsøge gevinsterne i grænsebrydende samarbejder.

Kort fortalt stiller hospitalet og kommunen sig til rådighed som testarena for relevante sundhedsløsninger, der er udviklet af private virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at videreudvikle og eksportere deres løsninger. Det er en model, jeg håber at andre hospitaler vil lade sig inspirere af. For sygeplejersker og læger knokler landet over. Presset er stort. Men problemet er også, at de stort set arbejder på samme måde som for 100 år siden.

For at forny sig skal hospitalerne tage kompetencer udefra ind, eftersom udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger ofte er båret af ny teknologi. Det har it-giganter som Apple, Google, Microsoft og Amazon for længst opdaget, og de satser nu massivt på sundhedssektoren. Blander hospitalerne sig ikke i den udvikling, bliver de nye digitale løsninger overvejende kommercielle og ikke tilgængelige for alle vores patienter og borgere.

Den analyse deler politikerne på Christiansborg. I januar konkluderede Siri-kommissionen således, at digitale hjælpemidler som apps og wearables skal være en del af både forebyggelse og behandling. I sin digitale vækstplan efterspurgte regeringen i februar så sandkasseforsøg, hvor virksomheder anvender sundhedsdata i tæt samarbejde med bl.a. hospitaler. Og i marts førte regeringen dagsordenen videre med sin nye vækstplan for life-science. Et vigtigt initiativ, der ikke fik omtale som fortjent, fordi medierne gik i ghetto. Men de, der slukkede for tv-skærmen, kunne læse, at Danmark skal være en førende life-science-nation. Og det kræver et meget tættere samarbejde mellem det offentlige, forskere og private virksomheder.

Det samarbejde kommer nu til at ske i Nordsjælland.

Privat sundhedsmarked boomer

It-giganterne satser på udviklingen af nye sundhedsløsninger, fordi kombinationer af nye teknologier kan ryste markedet. Tag for eksempel koblingen mellem sensorer, der allerede er styrtdykket i pris, og 5G, som kommer inden for få år. 5G åbner for helt nye forretningsmodeller, der har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet, patientbehandlingen og måden, vi driver hospitaler på.

For at kunne begribe det er vi nødt til at se nærmere på teknologien. 5G kan ikke sammenlignes med skiftene fra 2G til 3G og fra 3G til 4G. Kapaciteten på et 5G-netværk bliver nemlig op til 1.000 gange større end på det eksisterende 4G-netværk, og et 5G-netværk vil kunne rumme op til 1 million forbindelser pr. kvadratkilometer. Lige så væsentligt er det, at netværket i praksis bliver uden forsinkelser. Det gør fjernoperationer til et reelt alternativ, hvor lægen ikke længere har kniven i egen hånd men fører den via en robot. Tilsvarende kommer wearables, insideables og andre ’ables’, som vi slet ikke har hørt om endnu, til at supplere og erstatte kontrolbesøg og indlæggelser.

Det skyldes, at vi vil kunne overføre hidtil ukendte mængder data, som en computer løbende kan analysere, for så at slå alarm ved en afvigelse i et menneskes helbred. Det potentiale skal sundhedssektoren udnytte, naturligvis under strenge datasikkerhedshensyn, og det skal Nordic Health Lab også. For ved at deltage i udviklingen af apps og udbrede dem til en større del af befolkningen kan vi bedre forebygge en række sygdomme, ikke mindst livsstilssygdomme, og mindske antallet af lægebesøg ved kroniske sygdomme. F.eks. kan digitale servicer målrette vejledning om kost og motion til det enkelte menneskes behov og gøre det nemmere for hende at spise sundt og bevæge sig. Resultatet vil være færre sygemeldinger, lægebesøg og indlæggelser og mindre brug af medicin.

Vi skal lære at bruge data

Jeg sidder selv i direktionen på Nordsjællands Hospital, og her oplever jeg, at vi taler langt mere om teknologi end for blot et år siden. Jeg oplever en anden nysgerrighed og et skifte i lysten til at udvikle og afprøve nye digitale løsninger. Og det er på tide. For hospitalerne skal erkende, at behandlingen i dag og i fremtiden vil være mere end den kliniske. Vi skal også erkende, at private virksomheder vil udvikle holdbare sundhedsløsninger baseret på data, og at vi med data og machine learning i stigende grad kan erstatte behandling med forebyggelse, fordi vi med stor præcision kan forudsige, hvordan et sygdomsforløb vil udvikle sig, og således sætte ind i tide.

Hospitalerne er fyldt med dygtige læger og sygeplejersker, hvis arbejde handler om liv eller død. Og dem vil der også være brug for fremover. For store mængder af data fra forskellige enheder og apps transformeres ikke af sig selv til bedre sundhed, forebyggelse eller behandling. Klinikere vil være afgørende for at oversætte viden til handling på hospitalerne. Men de nye sundhedsløsninger sker igennem digitalisering og data, og derfor skal vi lære af andre fag end vores eget. Derfor har vi brug for dataanalytikere og samarbejde, som Nordic Health Lab eksempelvis vil facilitere, mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere, der kan være med til at disrupte hospitalerne og bruge data i et lukket, sikkert miljø til at løse komplekse udfordringer.

I fremtiden vil forebyggelse, diagnostik og valg af behandling ske mere præcist ved hjælp af kunstig intelligens og big data-analyse af f.eks. store mængder billeder, sundhedsdata og forskningsdata samt data fra borgere, der ønsker at dele data fra deres smartphone. Det vil f.eks. reducere ventetiden markant i akutmodtagelsen, når apps bliver intelligente nok til at diagnosticere, ligesom andre løsninger, f.eks. præcise EKG-målinger i smartphones eller sensorer i kontaktlinser, vil skabe bedre forebyggelse, behandling og sundere liv, hvor borgeren aktivt kan følge med og påvirke sit forløb.

Vi bygger fremtidens hospital

Hos Nyt Hospital Nordsjælland skal vi skabe et hospital, der er relevant årtier ud i fremtiden. Nordic Health Lab er et vigtigt skridt i den retning. Lidt provokerende kan man sige, at vi bygger et hospital, der hverken i form eller funktion vil ligne et traditionelt hospital. For vi skal være med helt fremme i udviklingen inden for design og tech, hvis vi skal lykkes. Og det kommer vi kun ved at udvide vores horisont og invitere virksomhederne med ud i sundhedspersonalet og patienternes virkelighed – i kommunens plejeboliger, hjemme hos borgerne og ud på Nordsjællands Hospital, hvor det nye laboratorium får adresse.

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre hele den nye bydel, Favrholm, omkring det kommende hospital til frivillig testarena? Der kan vi måle på de helbredende effekter af bevægelse, kunst, fællesskaber og natur. Hvis hospitalerne skal genopfinde sig selv, skal vi samtidig gøre op med ordet ’sygehuse’. Selvfølgelig er hospitalernes kerneopgave at behandle syge mennesker, men hvorfor ikke bruge sensorer til at samle ny viden om de ting, der påvirker vores sundhed, og sætte ind langt tidligere til gavn for borgerne?

De erfaringer bliver særligt værdifulde i de kommende år, hvor hospitalerne nærmer sig en skillevej. Enten fortsætter vi med at arbejde, som vi har gjort de sidste 100 år. Eller også tager vi del i udviklingen af de nye sundhedsløsninger, som techgiganterne allerede er i fuld gang med. Med Nordic Health Lab har vi valgt at gøre det sidste.

Henrik Schødts er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet 

Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Næste artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " HELLERE FORREBYGGE EN HELBREDE " !!!!!!!!

    I Danmark er der 150000 mennesker som politikerne lader leve i druk !
    I Danmark er der MANGE mennesker som politikerne lader leve i tobak !
    I Danmark er der tusindvis af menneske som politikkerne lader leve i giftluft !
    I Danmark er der tusindvis af mennesker som politikerne lader leve af giftmad !
    I Danmark er der mange mennesker som politikerne lader dø og blive syge i trafikken
    Venligst hp.


Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).