Hospitalerne skal genopfinde sig selv

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

Virksomheder, startups og forskere skal samarbejde langt tættere med sundhedspersonalet i Hillerød Kommune og på Nordsjællands Hospital. Det sker i løbet af sommeren, når Nordic Health Lab åbner på Nordsjællands Hospital for at afsøge gevinsterne i grænsebrydende samarbejder.

Kort fortalt stiller hospitalet og kommunen sig til rådighed som testarena for relevante sundhedsløsninger, der er udviklet af private virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at videreudvikle og eksportere deres løsninger. Det er en model, jeg håber at andre hospitaler vil lade sig inspirere af. For sygeplejersker og læger knokler landet over. Presset er stort. Men problemet er også, at de stort set arbejder på samme måde som for 100 år siden.

For at forny sig skal hospitalerne tage kompetencer udefra ind, eftersom udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger ofte er båret af ny teknologi. Det har it-giganter som Apple, Google, Microsoft og Amazon for længst opdaget, og de satser nu massivt på sundhedssektoren. Blander hospitalerne sig ikke i den udvikling, bliver de nye digitale løsninger overvejende kommercielle og ikke tilgængelige for alle vores patienter og borgere.

Den analyse deler politikerne på Christiansborg. I januar konkluderede Siri-kommissionen således, at digitale hjælpemidler som apps og wearables skal være en del af både forebyggelse og behandling. I sin digitale vækstplan efterspurgte regeringen i februar så sandkasseforsøg, hvor virksomheder anvender sundhedsdata i tæt samarbejde med bl.a. hospitaler. Og i marts førte regeringen dagsordenen videre med sin nye vækstplan for life-science. Et vigtigt initiativ, der ikke fik omtale som fortjent, fordi medierne gik i ghetto. Men de, der slukkede for tv-skærmen, kunne læse, at Danmark skal være en førende life-science-nation. Og det kræver et meget tættere samarbejde mellem det offentlige, forskere og private virksomheder.

Det samarbejde kommer nu til at ske i Nordsjælland.

Privat sundhedsmarked boomer

It-giganterne satser på udviklingen af nye sundhedsløsninger, fordi kombinationer af nye teknologier kan ryste markedet. Tag for eksempel koblingen mellem sensorer, der allerede er styrtdykket i pris, og 5G, som kommer inden for få år. 5G åbner for helt nye forretningsmodeller, der har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet, patientbehandlingen og måden, vi driver hospitaler på.

For at kunne begribe det er vi nødt til at se nærmere på teknologien. 5G kan ikke sammenlignes med skiftene fra 2G til 3G og fra 3G til 4G. Kapaciteten på et 5G-netværk bliver nemlig op til 1.000 gange større end på det eksisterende 4G-netværk, og et 5G-netværk vil kunne rumme op til 1 million forbindelser pr. kvadratkilometer. Lige så væsentligt er det, at netværket i praksis bliver uden forsinkelser. Det gør fjernoperationer til et reelt alternativ, hvor lægen ikke længere har kniven i egen hånd men fører den via en robot. Tilsvarende kommer wearables, insideables og andre ’ables’, som vi slet ikke har hørt om endnu, til at supplere og erstatte kontrolbesøg og indlæggelser.

Det skyldes, at vi vil kunne overføre hidtil ukendte mængder data, som en computer løbende kan analysere, for så at slå alarm ved en afvigelse i et menneskes helbred. Det potentiale skal sundhedssektoren udnytte, naturligvis under strenge datasikkerhedshensyn, og det skal Nordic Health Lab også. For ved at deltage i udviklingen af apps og udbrede dem til en større del af befolkningen kan vi bedre forebygge en række sygdomme, ikke mindst livsstilssygdomme, og mindske antallet af lægebesøg ved kroniske sygdomme. F.eks. kan digitale servicer målrette vejledning om kost og motion til det enkelte menneskes behov og gøre det nemmere for hende at spise sundt og bevæge sig. Resultatet vil være færre sygemeldinger, lægebesøg og indlæggelser og mindre brug af medicin.

Vi skal lære at bruge data

Jeg sidder selv i direktionen på Nordsjællands Hospital, og her oplever jeg, at vi taler langt mere om teknologi end for blot et år siden. Jeg oplever en anden nysgerrighed og et skifte i lysten til at udvikle og afprøve nye digitale løsninger. Og det er på tide. For hospitalerne skal erkende, at behandlingen i dag og i fremtiden vil være mere end den kliniske. Vi skal også erkende, at private virksomheder vil udvikle holdbare sundhedsløsninger baseret på data, og at vi med data og machine learning i stigende grad kan erstatte behandling med forebyggelse, fordi vi med stor præcision kan forudsige, hvordan et sygdomsforløb vil udvikle sig, og således sætte ind i tide.

Hospitalerne er fyldt med dygtige læger og sygeplejersker, hvis arbejde handler om liv eller død. Og dem vil der også være brug for fremover. For store mængder af data fra forskellige enheder og apps transformeres ikke af sig selv til bedre sundhed, forebyggelse eller behandling. Klinikere vil være afgørende for at oversætte viden til handling på hospitalerne. Men de nye sundhedsløsninger sker igennem digitalisering og data, og derfor skal vi lære af andre fag end vores eget. Derfor har vi brug for dataanalytikere og samarbejde, som Nordic Health Lab eksempelvis vil facilitere, mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere, der kan være med til at disrupte hospitalerne og bruge data i et lukket, sikkert miljø til at løse komplekse udfordringer.

I fremtiden vil forebyggelse, diagnostik og valg af behandling ske mere præcist ved hjælp af kunstig intelligens og big data-analyse af f.eks. store mængder billeder, sundhedsdata og forskningsdata samt data fra borgere, der ønsker at dele data fra deres smartphone. Det vil f.eks. reducere ventetiden markant i akutmodtagelsen, når apps bliver intelligente nok til at diagnosticere, ligesom andre løsninger, f.eks. præcise EKG-målinger i smartphones eller sensorer i kontaktlinser, vil skabe bedre forebyggelse, behandling og sundere liv, hvor borgeren aktivt kan følge med og påvirke sit forløb.

Vi bygger fremtidens hospital

Hos Nyt Hospital Nordsjælland skal vi skabe et hospital, der er relevant årtier ud i fremtiden. Nordic Health Lab er et vigtigt skridt i den retning. Lidt provokerende kan man sige, at vi bygger et hospital, der hverken i form eller funktion vil ligne et traditionelt hospital. For vi skal være med helt fremme i udviklingen inden for design og tech, hvis vi skal lykkes. Og det kommer vi kun ved at udvide vores horisont og invitere virksomhederne med ud i sundhedspersonalet og patienternes virkelighed – i kommunens plejeboliger, hjemme hos borgerne og ud på Nordsjællands Hospital, hvor det nye laboratorium får adresse.

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre hele den nye bydel, Favrholm, omkring det kommende hospital til frivillig testarena? Der kan vi måle på de helbredende effekter af bevægelse, kunst, fællesskaber og natur. Hvis hospitalerne skal genopfinde sig selv, skal vi samtidig gøre op med ordet ’sygehuse’. Selvfølgelig er hospitalernes kerneopgave at behandle syge mennesker, men hvorfor ikke bruge sensorer til at samle ny viden om de ting, der påvirker vores sundhed, og sætte ind langt tidligere til gavn for borgerne?

De erfaringer bliver særligt værdifulde i de kommende år, hvor hospitalerne nærmer sig en skillevej. Enten fortsætter vi med at arbejde, som vi har gjort de sidste 100 år. Eller også tager vi del i udviklingen af de nye sundhedsløsninger, som techgiganterne allerede er i fuld gang med. Med Nordic Health Lab har vi valgt at gøre det sidste.

Henrik Schødts er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet 

Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Næste artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " HELLERE FORREBYGGE EN HELBREDE " !!!!!!!!

    I Danmark er der 150000 mennesker som politikerne lader leve i druk !
    I Danmark er der MANGE mennesker som politikerne lader leve i tobak !
    I Danmark er der tusindvis af menneske som politikkerne lader leve i giftluft !
    I Danmark er der tusindvis af mennesker som politikerne lader leve af giftmad !
    I Danmark er der mange mennesker som politikerne lader dø og blive syge i trafikken
    Venligst hp.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.