Hospitalerne skal genopfinde sig selv

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

Virksomheder, startups og forskere skal samarbejde langt tættere med sundhedspersonalet i Hillerød Kommune og på Nordsjællands Hospital. Det sker i løbet af sommeren, når Nordic Health Lab åbner på Nordsjællands Hospital for at afsøge gevinsterne i grænsebrydende samarbejder.

Kort fortalt stiller hospitalet og kommunen sig til rådighed som testarena for relevante sundhedsløsninger, der er udviklet af private virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at videreudvikle og eksportere deres løsninger. Det er en model, jeg håber at andre hospitaler vil lade sig inspirere af. For sygeplejersker og læger knokler landet over. Presset er stort. Men problemet er også, at de stort set arbejder på samme måde som for 100 år siden.

For at forny sig skal hospitalerne tage kompetencer udefra ind, eftersom udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger ofte er båret af ny teknologi. Det har it-giganter som Apple, Google, Microsoft og Amazon for længst opdaget, og de satser nu massivt på sundhedssektoren. Blander hospitalerne sig ikke i den udvikling, bliver de nye digitale løsninger overvejende kommercielle og ikke tilgængelige for alle vores patienter og borgere.

Den analyse deler politikerne på Christiansborg. I januar konkluderede Siri-kommissionen således, at digitale hjælpemidler som apps og wearables skal være en del af både forebyggelse og behandling. I sin digitale vækstplan efterspurgte regeringen i februar så sandkasseforsøg, hvor virksomheder anvender sundhedsdata i tæt samarbejde med bl.a. hospitaler. Og i marts førte regeringen dagsordenen videre med sin nye vækstplan for life-science. Et vigtigt initiativ, der ikke fik omtale som fortjent, fordi medierne gik i ghetto. Men de, der slukkede for tv-skærmen, kunne læse, at Danmark skal være en førende life-science-nation. Og det kræver et meget tættere samarbejde mellem det offentlige, forskere og private virksomheder.

Det samarbejde kommer nu til at ske i Nordsjælland.

Privat sundhedsmarked boomer

It-giganterne satser på udviklingen af nye sundhedsløsninger, fordi kombinationer af nye teknologier kan ryste markedet. Tag for eksempel koblingen mellem sensorer, der allerede er styrtdykket i pris, og 5G, som kommer inden for få år. 5G åbner for helt nye forretningsmodeller, der har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet, patientbehandlingen og måden, vi driver hospitaler på.

For at kunne begribe det er vi nødt til at se nærmere på teknologien. 5G kan ikke sammenlignes med skiftene fra 2G til 3G og fra 3G til 4G. Kapaciteten på et 5G-netværk bliver nemlig op til 1.000 gange større end på det eksisterende 4G-netværk, og et 5G-netværk vil kunne rumme op til 1 million forbindelser pr. kvadratkilometer. Lige så væsentligt er det, at netværket i praksis bliver uden forsinkelser. Det gør fjernoperationer til et reelt alternativ, hvor lægen ikke længere har kniven i egen hånd men fører den via en robot. Tilsvarende kommer wearables, insideables og andre ’ables’, som vi slet ikke har hørt om endnu, til at supplere og erstatte kontrolbesøg og indlæggelser.

Det skyldes, at vi vil kunne overføre hidtil ukendte mængder data, som en computer løbende kan analysere, for så at slå alarm ved en afvigelse i et menneskes helbred. Det potentiale skal sundhedssektoren udnytte, naturligvis under strenge datasikkerhedshensyn, og det skal Nordic Health Lab også. For ved at deltage i udviklingen af apps og udbrede dem til en større del af befolkningen kan vi bedre forebygge en række sygdomme, ikke mindst livsstilssygdomme, og mindske antallet af lægebesøg ved kroniske sygdomme. F.eks. kan digitale servicer målrette vejledning om kost og motion til det enkelte menneskes behov og gøre det nemmere for hende at spise sundt og bevæge sig. Resultatet vil være færre sygemeldinger, lægebesøg og indlæggelser og mindre brug af medicin.

Vi skal lære at bruge data

Jeg sidder selv i direktionen på Nordsjællands Hospital, og her oplever jeg, at vi taler langt mere om teknologi end for blot et år siden. Jeg oplever en anden nysgerrighed og et skifte i lysten til at udvikle og afprøve nye digitale løsninger. Og det er på tide. For hospitalerne skal erkende, at behandlingen i dag og i fremtiden vil være mere end den kliniske. Vi skal også erkende, at private virksomheder vil udvikle holdbare sundhedsløsninger baseret på data, og at vi med data og machine learning i stigende grad kan erstatte behandling med forebyggelse, fordi vi med stor præcision kan forudsige, hvordan et sygdomsforløb vil udvikle sig, og således sætte ind i tide.

Hospitalerne er fyldt med dygtige læger og sygeplejersker, hvis arbejde handler om liv eller død. Og dem vil der også være brug for fremover. For store mængder af data fra forskellige enheder og apps transformeres ikke af sig selv til bedre sundhed, forebyggelse eller behandling. Klinikere vil være afgørende for at oversætte viden til handling på hospitalerne. Men de nye sundhedsløsninger sker igennem digitalisering og data, og derfor skal vi lære af andre fag end vores eget. Derfor har vi brug for dataanalytikere og samarbejde, som Nordic Health Lab eksempelvis vil facilitere, mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere, der kan være med til at disrupte hospitalerne og bruge data i et lukket, sikkert miljø til at løse komplekse udfordringer.

I fremtiden vil forebyggelse, diagnostik og valg af behandling ske mere præcist ved hjælp af kunstig intelligens og big data-analyse af f.eks. store mængder billeder, sundhedsdata og forskningsdata samt data fra borgere, der ønsker at dele data fra deres smartphone. Det vil f.eks. reducere ventetiden markant i akutmodtagelsen, når apps bliver intelligente nok til at diagnosticere, ligesom andre løsninger, f.eks. præcise EKG-målinger i smartphones eller sensorer i kontaktlinser, vil skabe bedre forebyggelse, behandling og sundere liv, hvor borgeren aktivt kan følge med og påvirke sit forløb.

Vi bygger fremtidens hospital

Hos Nyt Hospital Nordsjælland skal vi skabe et hospital, der er relevant årtier ud i fremtiden. Nordic Health Lab er et vigtigt skridt i den retning. Lidt provokerende kan man sige, at vi bygger et hospital, der hverken i form eller funktion vil ligne et traditionelt hospital. For vi skal være med helt fremme i udviklingen inden for design og tech, hvis vi skal lykkes. Og det kommer vi kun ved at udvide vores horisont og invitere virksomhederne med ud i sundhedspersonalet og patienternes virkelighed – i kommunens plejeboliger, hjemme hos borgerne og ud på Nordsjællands Hospital, hvor det nye laboratorium får adresse.

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre hele den nye bydel, Favrholm, omkring det kommende hospital til frivillig testarena? Der kan vi måle på de helbredende effekter af bevægelse, kunst, fællesskaber og natur. Hvis hospitalerne skal genopfinde sig selv, skal vi samtidig gøre op med ordet ’sygehuse’. Selvfølgelig er hospitalernes kerneopgave at behandle syge mennesker, men hvorfor ikke bruge sensorer til at samle ny viden om de ting, der påvirker vores sundhed, og sætte ind langt tidligere til gavn for borgerne?

De erfaringer bliver særligt værdifulde i de kommende år, hvor hospitalerne nærmer sig en skillevej. Enten fortsætter vi med at arbejde, som vi har gjort de sidste 100 år. Eller også tager vi del i udviklingen af de nye sundhedsløsninger, som techgiganterne allerede er i fuld gang med. Med Nordic Health Lab har vi valgt at gøre det sidste.

Henrik Schødts er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet 

Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Næste artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " HELLERE FORREBYGGE EN HELBREDE " !!!!!!!!

    I Danmark er der 150000 mennesker som politikerne lader leve i druk !
    I Danmark er der MANGE mennesker som politikerne lader leve i tobak !
    I Danmark er der tusindvis af menneske som politikkerne lader leve i giftluft !
    I Danmark er der tusindvis af mennesker som politikerne lader leve af giftmad !
    I Danmark er der mange mennesker som politikerne lader dø og blive syge i trafikken
    Venligst hp.


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.