Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Tidligere var alt personale i sundhedsvæsenet opvokset og oplært i det samme uddannelsessystem. Det har fostret en sektor med tårnhøj faglighed, men som har svært ved at omstille sig til de nye krav og tiltrække andre kompetencer. Hvilke konsekvenser har det for fremtidens hospitaler?

Du kommer på hospitalet, får hurtigt stillet en diagnose og bliver sat i den rigtige behandling. 24/7/365. Så enkelt kan forventningerne til fremtidens hospital sammenfattes. Men hvordan gør vi det så, er det oplagte spørgsmål.

Udviklingen inden for f.eks. kunstig intelligens åbner for, at vi allerede nu kan bruge teknologien som støtte til lægen til ret præcist at diagnosticere og dermed sikre et bedre patientflow end i dag. IBM’s supercomputer Watson og artsfæller lader til at være kommet for at blive, og det giver os nogle muligheder, som skal gribes og udvikles.

Mod fremtidens hospital

På Nordsjællands Hospital udfører vi i dag – og hold nu fast – 68.000 konventionelle røntgenbilleder om året. Tænk, hvis vi kunne få maskinerne til at hjælpe med det efterfølgende analysearbejde? Det ville betyde, at patienten slipper for at bruge unødvendig lang tid på at få afklaret, at der ikke er noget galt. Patientrejsen ville dermed blive mere som den burde: enkel og effektiv.

Motivation til nye løsninger

Tidligt i planlægningen af det nye hospital i Nordsjælland traf direktionen en beslutning om, at der skulle sættes skub i arbejdet med innovation. Det blev set som en nødvendighed for at sikre, at det nye hospital bliver tidssvarende og relevant, både som et hospital, som politikere og borgere nærer tillid til, og i høj grad også for at kunne rekruttere og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere.

Inspireret af den bangladeshiske nobelprismodtager økonomen Muhammad Yunus blev mikrolån introduceret. Det betød, at afdelinger med gode ideer til at forbedre patientforløb eller arbejdsgange sammen med innovationsfolk fra det nye hospital kunne få støtte til at finde nye løsninger. Nogle var små forbedringer, andre havde større flyvehøjde. Gevinsterne ville tilgå afdelingerne i det første år og kunne efterfølgende høstes centralt og geninvesteres i nye ideer og projekter til gavn for hele hospitalet. Og til gavn for innovationskulturen!

Et konkret eksempel er udviklingen af vores blodprøverobot Gibosort. Hver eneste dag håndterer robotten ca. 4.500 blodprøver fra de praktiserende læger og leverer op imod 20.000 analyser. Hvert 3. sekund sendes en blodprøve ind til den automatiserede analyselinje, og det giver et produktionsflow med stabile svartider på ca. 1 time. Samtidig aflaster automatiseringen personalet og reducerer muligheden for menneskelige fejl ved prøvehåndteringen.

Effekterne forgrener sig ud på hospitalet i form af færre indlæggelser fra akutmodtagelsen og kortere indlæggelsestid. Vi får med andre ord mere sundhed for pengene og endnu vigtigere: Det sker med det samme personale, der i stedet kan bruge tiden bedre og mere patientnært. Det er en pointe, der ofte overses, når sundhedsdebatten handler om automatisering.

Hvad er hospitalets svar på MobilePay?

I begyndelsen af innovationsarbejdet var det vigtigt, at antallet af ideer var mange, og der var stor opbakning til at skabe en kultur, som betonede betydningen af at være nysgerrig og at stille spørgsmål.

Efter tre år med innovation er fokus i dag i mindre grad på antallet af ideer og i højere grad på at finde nye løsninger på de mere strukturelle udfordringer. I øjeblikket kigger vi f.eks. på, om en andel af patienter i fremtiden, f.eks. kronikere, selv vil kunne tage blodprøver og sende dem direkte til analyse, hvis vi som hospital understøtter, at det sker forsvarligt.

Det er egentlig ret banalt, men den brugervenlighed, vi kender fra bankerne med f.eks. netbank og ikke mindst MobilePay, mangler stadigvæk at blive oversat til hospitalets virkelighed. Hvordan fremmer vi den autonome patient, så vedkommende kan håndtere sine prøver og konsultationer på hospitalet, når det passer ham eller hende?

På Nordsjællands Hospital oplever vi, at der er et kæmpe potentiale i at give mere handlefrihed til patienten. Det kommer bl.a. til udtryk i projektet ’Klædt på som patient’. Her arbejder vi på at aktivere patienten, så vedkommende kan forberede sig på sit forløb, inden han eller hun kommer ind til lægen. Via en tablet/et website kan patienten orientere sig om sit forløb på hospitalet hjemmefra. Intentionen er dels at informere og skabe tryghed hos patienten, dels at spare lægen og sygeplejerskens tid på patientbrief og kommunikation, og det tegner godt.

Lad mig dog samtidig slå fast, at patienter selvfølgelig også bør guides af et menneske, men det ene behøver ikke udelukke det andet. Via projektet sparer vi noget af den tid, som sygeplejerskerne i dag bruger på at kommunikere og være mellemled mellem læge og patient. Det er tid, der kan gives tilbage til patienten. Vores erfaring er, at der kan spares 10-15 minutter pr. konsultation ved dette simple greb. Det er faktisk en ganske betragtelig gevinst, når det nye hospital bliver mødt af det politiske krav om at fordoble antallet af ambulante behandlinger sammenlignet med i dag.

Opgør med grønthøstermetoden

Selv om innovation er en høj prioritet, er vi dog langtfra i mål. Det har taget væsentligt længere tid at få skabt det nuværende momentum, end jeg personligt havde forestillet mig eller ønsket.

I hospitalsverdenen er der i årtier blevet arbejdet med forbedringer ud fra en nulfejlskultur. Det er der kommet et driftssikkert system ud af, men det udfordrer os også nu, hvor sundhedsvæsenet i højere grad bliver nødt til at forholde sig til omgivelsernes ønsker og krav. Her er det ikke forkert at sige, at forventningerne udefra forstyrrer driftssikkerheden. Kravet om hurtigere, bedre og billigere behandling rimer bare uendelig dårligt på det at eksperimentere og sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende – desværre.

Omvendt er et hospitals kerneopgave trods alt at behandle mennesker, der er syge, men også det harmonerer i praksis ofte dårligt med, at vi på samme tid presser hospitalet med de velkendte politiske grønthøsterværktøjer. Hvis besparelser i systemet kun kan findes ved at reducere med 1-2 pct. over hele linjen, så invaliderer vi jo til sidst hospitalets funktion og virke. Det er vores gordiske knude, og det har derfor aldrig været mere oplagt end nu, at hospitalerne åbner sig og inviterer nye kompetencer indenfor.

Netop det insisterer vi derfor fortsat på at gøre. Hvor det i begyndelsen var hjemmestrikkede metoder, har vi de seneste år erkendt, at verdens førende universiteter, designskoler, bureauer og teknologivirksomheder er interesserede i det, vi laver, og står klar til at assistere, inspirere og samarbejde med os i jagten på nye løsninger.

Eksterne eksperter udfordrer

Derfor har vi via vores ekspertpanel i de seneste to år inviteret virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner som Meyers Madhus, DTU og INDEX: Design to Improve Life helt ind i vores maskinrum. Her udfordrer de eksterne eksperter med baggrund inden for bl.a. logistik, japanske produktionsmetoder og servicedesign os med vigtige spørgsmål og perspektiver; hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan opleves hospitalet som kunde, som patient, som menneske, og hvad giver en god økonomi?

Ekspertpanelet har været en ubetinget gevinst og har vist sig afgørende for at skabe den nødvendige dynamik, hvad angår ideernes relevans og innovationshøjde.

Hospitalet har en vare – og et formål – som kan tiltrække selv de bedste samarbejdspartnere. Det er et ansvar og et privilegium, vi skal være os bevidst, men også benytte. Derfor ligger fremtiden ikke i at opføre os lukkede og selvtilstrækkelige. Teknologiens nedbrydning af sektorbastioner og den selvstændighed og uafhængighed, som vi som forbrugere, borgere, patienter og pårørende har fået, i takt med at teknologien er blevet fuldt integreret i vores hverdag, stiller sundhedsvæsenet over for den største enkeltstående identitetskrise nogensinde: Det er ikke længere kun læger og sygeplejerskers kompetencer, der leverer sundhedsydelser.

Den ’krise’ skal vi forstå som det, den også er, nemlig en mulighed for at åbne os over for omverdenen og invitere dygtige folk fra andre fag og brancher med ombord. For kun ved at være åbne over for nye måder at se og gøre tingene på sikrer vi, at fremtidens hospitaler udnytter de kæmpe potentialer, som digitale systemer som Sundhedsplatformen, kunstig intelligens og virtual reality osv. giver os til at forudsige og skræddersy løsninger. Hvis ikke, suser toget forbi.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

                   Hospitalerne skal genopfinde sig selv

Forrige artikel Den fortrængte flygtningebølge Næste artikel Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).