Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Tidligere var alt personale i sundhedsvæsenet opvokset og oplært i det samme uddannelsessystem. Det har fostret en sektor med tårnhøj faglighed, men som har svært ved at omstille sig til de nye krav og tiltrække andre kompetencer. Hvilke konsekvenser har det for fremtidens hospitaler?

Du kommer på hospitalet, får hurtigt stillet en diagnose og bliver sat i den rigtige behandling. 24/7/365. Så enkelt kan forventningerne til fremtidens hospital sammenfattes. Men hvordan gør vi det så, er det oplagte spørgsmål.

Udviklingen inden for f.eks. kunstig intelligens åbner for, at vi allerede nu kan bruge teknologien som støtte til lægen til ret præcist at diagnosticere og dermed sikre et bedre patientflow end i dag. IBM’s supercomputer Watson og artsfæller lader til at være kommet for at blive, og det giver os nogle muligheder, som skal gribes og udvikles.

Mod fremtidens hospital

På Nordsjællands Hospital udfører vi i dag – og hold nu fast – 68.000 konventionelle røntgenbilleder om året. Tænk, hvis vi kunne få maskinerne til at hjælpe med det efterfølgende analysearbejde? Det ville betyde, at patienten slipper for at bruge unødvendig lang tid på at få afklaret, at der ikke er noget galt. Patientrejsen ville dermed blive mere som den burde: enkel og effektiv.

Motivation til nye løsninger

Tidligt i planlægningen af det nye hospital i Nordsjælland traf direktionen en beslutning om, at der skulle sættes skub i arbejdet med innovation. Det blev set som en nødvendighed for at sikre, at det nye hospital bliver tidssvarende og relevant, både som et hospital, som politikere og borgere nærer tillid til, og i høj grad også for at kunne rekruttere og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere.

Inspireret af den bangladeshiske nobelprismodtager økonomen Muhammad Yunus blev mikrolån introduceret. Det betød, at afdelinger med gode ideer til at forbedre patientforløb eller arbejdsgange sammen med innovationsfolk fra det nye hospital kunne få støtte til at finde nye løsninger. Nogle var små forbedringer, andre havde større flyvehøjde. Gevinsterne ville tilgå afdelingerne i det første år og kunne efterfølgende høstes centralt og geninvesteres i nye ideer og projekter til gavn for hele hospitalet. Og til gavn for innovationskulturen!

Et konkret eksempel er udviklingen af vores blodprøverobot Gibosort. Hver eneste dag håndterer robotten ca. 4.500 blodprøver fra de praktiserende læger og leverer op imod 20.000 analyser. Hvert 3. sekund sendes en blodprøve ind til den automatiserede analyselinje, og det giver et produktionsflow med stabile svartider på ca. 1 time. Samtidig aflaster automatiseringen personalet og reducerer muligheden for menneskelige fejl ved prøvehåndteringen.

Effekterne forgrener sig ud på hospitalet i form af færre indlæggelser fra akutmodtagelsen og kortere indlæggelsestid. Vi får med andre ord mere sundhed for pengene og endnu vigtigere: Det sker med det samme personale, der i stedet kan bruge tiden bedre og mere patientnært. Det er en pointe, der ofte overses, når sundhedsdebatten handler om automatisering.

Hvad er hospitalets svar på MobilePay?

I begyndelsen af innovationsarbejdet var det vigtigt, at antallet af ideer var mange, og der var stor opbakning til at skabe en kultur, som betonede betydningen af at være nysgerrig og at stille spørgsmål.

Efter tre år med innovation er fokus i dag i mindre grad på antallet af ideer og i højere grad på at finde nye løsninger på de mere strukturelle udfordringer. I øjeblikket kigger vi f.eks. på, om en andel af patienter i fremtiden, f.eks. kronikere, selv vil kunne tage blodprøver og sende dem direkte til analyse, hvis vi som hospital understøtter, at det sker forsvarligt.

Det er egentlig ret banalt, men den brugervenlighed, vi kender fra bankerne med f.eks. netbank og ikke mindst MobilePay, mangler stadigvæk at blive oversat til hospitalets virkelighed. Hvordan fremmer vi den autonome patient, så vedkommende kan håndtere sine prøver og konsultationer på hospitalet, når det passer ham eller hende?

På Nordsjællands Hospital oplever vi, at der er et kæmpe potentiale i at give mere handlefrihed til patienten. Det kommer bl.a. til udtryk i projektet ’Klædt på som patient’. Her arbejder vi på at aktivere patienten, så vedkommende kan forberede sig på sit forløb, inden han eller hun kommer ind til lægen. Via en tablet/et website kan patienten orientere sig om sit forløb på hospitalet hjemmefra. Intentionen er dels at informere og skabe tryghed hos patienten, dels at spare lægen og sygeplejerskens tid på patientbrief og kommunikation, og det tegner godt.

Lad mig dog samtidig slå fast, at patienter selvfølgelig også bør guides af et menneske, men det ene behøver ikke udelukke det andet. Via projektet sparer vi noget af den tid, som sygeplejerskerne i dag bruger på at kommunikere og være mellemled mellem læge og patient. Det er tid, der kan gives tilbage til patienten. Vores erfaring er, at der kan spares 10-15 minutter pr. konsultation ved dette simple greb. Det er faktisk en ganske betragtelig gevinst, når det nye hospital bliver mødt af det politiske krav om at fordoble antallet af ambulante behandlinger sammenlignet med i dag.

Opgør med grønthøstermetoden

Selv om innovation er en høj prioritet, er vi dog langtfra i mål. Det har taget væsentligt længere tid at få skabt det nuværende momentum, end jeg personligt havde forestillet mig eller ønsket.

I hospitalsverdenen er der i årtier blevet arbejdet med forbedringer ud fra en nulfejlskultur. Det er der kommet et driftssikkert system ud af, men det udfordrer os også nu, hvor sundhedsvæsenet i højere grad bliver nødt til at forholde sig til omgivelsernes ønsker og krav. Her er det ikke forkert at sige, at forventningerne udefra forstyrrer driftssikkerheden. Kravet om hurtigere, bedre og billigere behandling rimer bare uendelig dårligt på det at eksperimentere og sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende – desværre.

Omvendt er et hospitals kerneopgave trods alt at behandle mennesker, der er syge, men også det harmonerer i praksis ofte dårligt med, at vi på samme tid presser hospitalet med de velkendte politiske grønthøsterværktøjer. Hvis besparelser i systemet kun kan findes ved at reducere med 1-2 pct. over hele linjen, så invaliderer vi jo til sidst hospitalets funktion og virke. Det er vores gordiske knude, og det har derfor aldrig været mere oplagt end nu, at hospitalerne åbner sig og inviterer nye kompetencer indenfor.

Netop det insisterer vi derfor fortsat på at gøre. Hvor det i begyndelsen var hjemmestrikkede metoder, har vi de seneste år erkendt, at verdens førende universiteter, designskoler, bureauer og teknologivirksomheder er interesserede i det, vi laver, og står klar til at assistere, inspirere og samarbejde med os i jagten på nye løsninger.

Eksterne eksperter udfordrer

Derfor har vi via vores ekspertpanel i de seneste to år inviteret virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner som Meyers Madhus, DTU og INDEX: Design to Improve Life helt ind i vores maskinrum. Her udfordrer de eksterne eksperter med baggrund inden for bl.a. logistik, japanske produktionsmetoder og servicedesign os med vigtige spørgsmål og perspektiver; hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan opleves hospitalet som kunde, som patient, som menneske, og hvad giver en god økonomi?

Ekspertpanelet har været en ubetinget gevinst og har vist sig afgørende for at skabe den nødvendige dynamik, hvad angår ideernes relevans og innovationshøjde.

Hospitalet har en vare – og et formål – som kan tiltrække selv de bedste samarbejdspartnere. Det er et ansvar og et privilegium, vi skal være os bevidst, men også benytte. Derfor ligger fremtiden ikke i at opføre os lukkede og selvtilstrækkelige. Teknologiens nedbrydning af sektorbastioner og den selvstændighed og uafhængighed, som vi som forbrugere, borgere, patienter og pårørende har fået, i takt med at teknologien er blevet fuldt integreret i vores hverdag, stiller sundhedsvæsenet over for den største enkeltstående identitetskrise nogensinde: Det er ikke længere kun læger og sygeplejerskers kompetencer, der leverer sundhedsydelser.

Den ’krise’ skal vi forstå som det, den også er, nemlig en mulighed for at åbne os over for omverdenen og invitere dygtige folk fra andre fag og brancher med ombord. For kun ved at være åbne over for nye måder at se og gøre tingene på sikrer vi, at fremtidens hospitaler udnytter de kæmpe potentialer, som digitale systemer som Sundhedsplatformen, kunstig intelligens og virtual reality osv. giver os til at forudsige og skræddersy løsninger. Hvis ikke, suser toget forbi.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

                   Hospitalerne skal genopfinde sig selv

Forrige artikel Den fortrængte flygtningebølge Næste artikel Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.