Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Tidligere var alt personale i sundhedsvæsenet opvokset og oplært i det samme uddannelsessystem. Det har fostret en sektor med tårnhøj faglighed, men som har svært ved at omstille sig til de nye krav og tiltrække andre kompetencer. Hvilke konsekvenser har det for fremtidens hospitaler?

Du kommer på hospitalet, får hurtigt stillet en diagnose og bliver sat i den rigtige behandling. 24/7/365. Så enkelt kan forventningerne til fremtidens hospital sammenfattes. Men hvordan gør vi det så, er det oplagte spørgsmål.

Udviklingen inden for f.eks. kunstig intelligens åbner for, at vi allerede nu kan bruge teknologien som støtte til lægen til ret præcist at diagnosticere og dermed sikre et bedre patientflow end i dag. IBM’s supercomputer Watson og artsfæller lader til at være kommet for at blive, og det giver os nogle muligheder, som skal gribes og udvikles.

Mod fremtidens hospital

På Nordsjællands Hospital udfører vi i dag – og hold nu fast – 68.000 konventionelle røntgenbilleder om året. Tænk, hvis vi kunne få maskinerne til at hjælpe med det efterfølgende analysearbejde? Det ville betyde, at patienten slipper for at bruge unødvendig lang tid på at få afklaret, at der ikke er noget galt. Patientrejsen ville dermed blive mere som den burde: enkel og effektiv.

Motivation til nye løsninger

Tidligt i planlægningen af det nye hospital i Nordsjælland traf direktionen en beslutning om, at der skulle sættes skub i arbejdet med innovation. Det blev set som en nødvendighed for at sikre, at det nye hospital bliver tidssvarende og relevant, både som et hospital, som politikere og borgere nærer tillid til, og i høj grad også for at kunne rekruttere og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere.

Inspireret af den bangladeshiske nobelprismodtager økonomen Muhammad Yunus blev mikrolån introduceret. Det betød, at afdelinger med gode ideer til at forbedre patientforløb eller arbejdsgange sammen med innovationsfolk fra det nye hospital kunne få støtte til at finde nye løsninger. Nogle var små forbedringer, andre havde større flyvehøjde. Gevinsterne ville tilgå afdelingerne i det første år og kunne efterfølgende høstes centralt og geninvesteres i nye ideer og projekter til gavn for hele hospitalet. Og til gavn for innovationskulturen!

Et konkret eksempel er udviklingen af vores blodprøverobot Gibosort. Hver eneste dag håndterer robotten ca. 4.500 blodprøver fra de praktiserende læger og leverer op imod 20.000 analyser. Hvert 3. sekund sendes en blodprøve ind til den automatiserede analyselinje, og det giver et produktionsflow med stabile svartider på ca. 1 time. Samtidig aflaster automatiseringen personalet og reducerer muligheden for menneskelige fejl ved prøvehåndteringen.

Effekterne forgrener sig ud på hospitalet i form af færre indlæggelser fra akutmodtagelsen og kortere indlæggelsestid. Vi får med andre ord mere sundhed for pengene og endnu vigtigere: Det sker med det samme personale, der i stedet kan bruge tiden bedre og mere patientnært. Det er en pointe, der ofte overses, når sundhedsdebatten handler om automatisering.

Hvad er hospitalets svar på MobilePay?

I begyndelsen af innovationsarbejdet var det vigtigt, at antallet af ideer var mange, og der var stor opbakning til at skabe en kultur, som betonede betydningen af at være nysgerrig og at stille spørgsmål.

Efter tre år med innovation er fokus i dag i mindre grad på antallet af ideer og i højere grad på at finde nye løsninger på de mere strukturelle udfordringer. I øjeblikket kigger vi f.eks. på, om en andel af patienter i fremtiden, f.eks. kronikere, selv vil kunne tage blodprøver og sende dem direkte til analyse, hvis vi som hospital understøtter, at det sker forsvarligt.

Det er egentlig ret banalt, men den brugervenlighed, vi kender fra bankerne med f.eks. netbank og ikke mindst MobilePay, mangler stadigvæk at blive oversat til hospitalets virkelighed. Hvordan fremmer vi den autonome patient, så vedkommende kan håndtere sine prøver og konsultationer på hospitalet, når det passer ham eller hende?

På Nordsjællands Hospital oplever vi, at der er et kæmpe potentiale i at give mere handlefrihed til patienten. Det kommer bl.a. til udtryk i projektet ’Klædt på som patient’. Her arbejder vi på at aktivere patienten, så vedkommende kan forberede sig på sit forløb, inden han eller hun kommer ind til lægen. Via en tablet/et website kan patienten orientere sig om sit forløb på hospitalet hjemmefra. Intentionen er dels at informere og skabe tryghed hos patienten, dels at spare lægen og sygeplejerskens tid på patientbrief og kommunikation, og det tegner godt.

Lad mig dog samtidig slå fast, at patienter selvfølgelig også bør guides af et menneske, men det ene behøver ikke udelukke det andet. Via projektet sparer vi noget af den tid, som sygeplejerskerne i dag bruger på at kommunikere og være mellemled mellem læge og patient. Det er tid, der kan gives tilbage til patienten. Vores erfaring er, at der kan spares 10-15 minutter pr. konsultation ved dette simple greb. Det er faktisk en ganske betragtelig gevinst, når det nye hospital bliver mødt af det politiske krav om at fordoble antallet af ambulante behandlinger sammenlignet med i dag.

Opgør med grønthøstermetoden

Selv om innovation er en høj prioritet, er vi dog langtfra i mål. Det har taget væsentligt længere tid at få skabt det nuværende momentum, end jeg personligt havde forestillet mig eller ønsket.

I hospitalsverdenen er der i årtier blevet arbejdet med forbedringer ud fra en nulfejlskultur. Det er der kommet et driftssikkert system ud af, men det udfordrer os også nu, hvor sundhedsvæsenet i højere grad bliver nødt til at forholde sig til omgivelsernes ønsker og krav. Her er det ikke forkert at sige, at forventningerne udefra forstyrrer driftssikkerheden. Kravet om hurtigere, bedre og billigere behandling rimer bare uendelig dårligt på det at eksperimentere og sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende – desværre.

Omvendt er et hospitals kerneopgave trods alt at behandle mennesker, der er syge, men også det harmonerer i praksis ofte dårligt med, at vi på samme tid presser hospitalet med de velkendte politiske grønthøsterværktøjer. Hvis besparelser i systemet kun kan findes ved at reducere med 1-2 pct. over hele linjen, så invaliderer vi jo til sidst hospitalets funktion og virke. Det er vores gordiske knude, og det har derfor aldrig været mere oplagt end nu, at hospitalerne åbner sig og inviterer nye kompetencer indenfor.

Netop det insisterer vi derfor fortsat på at gøre. Hvor det i begyndelsen var hjemmestrikkede metoder, har vi de seneste år erkendt, at verdens førende universiteter, designskoler, bureauer og teknologivirksomheder er interesserede i det, vi laver, og står klar til at assistere, inspirere og samarbejde med os i jagten på nye løsninger.

Eksterne eksperter udfordrer

Derfor har vi via vores ekspertpanel i de seneste to år inviteret virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner som Meyers Madhus, DTU og INDEX: Design to Improve Life helt ind i vores maskinrum. Her udfordrer de eksterne eksperter med baggrund inden for bl.a. logistik, japanske produktionsmetoder og servicedesign os med vigtige spørgsmål og perspektiver; hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan opleves hospitalet som kunde, som patient, som menneske, og hvad giver en god økonomi?

Ekspertpanelet har været en ubetinget gevinst og har vist sig afgørende for at skabe den nødvendige dynamik, hvad angår ideernes relevans og innovationshøjde.

Hospitalet har en vare – og et formål – som kan tiltrække selv de bedste samarbejdspartnere. Det er et ansvar og et privilegium, vi skal være os bevidst, men også benytte. Derfor ligger fremtiden ikke i at opføre os lukkede og selvtilstrækkelige. Teknologiens nedbrydning af sektorbastioner og den selvstændighed og uafhængighed, som vi som forbrugere, borgere, patienter og pårørende har fået, i takt med at teknologien er blevet fuldt integreret i vores hverdag, stiller sundhedsvæsenet over for den største enkeltstående identitetskrise nogensinde: Det er ikke længere kun læger og sygeplejerskers kompetencer, der leverer sundhedsydelser.

Den ’krise’ skal vi forstå som det, den også er, nemlig en mulighed for at åbne os over for omverdenen og invitere dygtige folk fra andre fag og brancher med ombord. For kun ved at være åbne over for nye måder at se og gøre tingene på sikrer vi, at fremtidens hospitaler udnytter de kæmpe potentialer, som digitale systemer som Sundhedsplatformen, kunstig intelligens og virtual reality osv. giver os til at forudsige og skræddersy løsninger. Hvis ikke, suser toget forbi.

LÆS OGSÅ: Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

                   Hospitalerne skal genopfinde sig selv

Forrige artikel Den fortrængte flygtningebølge Næste artikel Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.