Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv

I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab nu afgørende. Alligevel misser humaniora en historisk chance for at cementere sin berettigelse.

Det er blevet moderne at gå baglæns fremad. 

Verden mangler transportchauffører, og i USA alene mangler man 150.000. Ergo må der være noget nær jobgaranti ved at uddanne sig til lastbilchauffør. Hvis altså det ikke lige var, fordi alle producenter fra Volvo til Tesla står på spring med chaufførløse, selvkørende trucks, hvoraf de første allerede tøffer rundt.

Rockwool Fondens dugfriske undersøgelse af samfundsomkostninger ved humanistiske uddannelser er ren sprint i baglæns fremgang. Tilsyneladende kan vi spare samfundsmilliarder ved at droppe humanistiske uddannelser til fordel for flere tekniske, som der er stort behov for lige nu.

Ligesom der var enormt behov for olieingeniører i Norge for et par år og oliekurshop siden, og ligesom der altså lige nu er et skrigende behov for chauffører.

Jack Ma: Gå ikke i robotternes fodspor

Mens vi læser om samfundsmæssige milliardgevinster ved at om-uddanne humanister til ingeniører, trådte milliardæren Jack Ma, der har skabt verdens største kommercielle platform, kinesiske Alibaba, for et par uger siden frem i Davos og sagde, at vi fejlagtigt uddanner mennesker via tekniske videnskaber til at træde i robotternes fodspor.

I stedet skal vi uddanne til noget ’unikt’. Altså noget særlig menneskeligt – humanistisk, kunne man måske lige frem kalde det.

Jack Ma er ikke det eneste eksempel. Stewart Butterfield, stifteren af Slack, den hurtigst udbredte platform til forretningskommunikation, har selv en baggrund inden for filosofi og sværger til at ansætte folk med brede, empatiske baggrunde – typisk ’humanister’.

Yancey Strickler, der har startet verdens største og mest udbredte crowdfunding-platform, Kickstarter, har en baggrund i musik. Punk. Men drømte kun om at blive forfatter, indtil han skrev sig ind i forretningshistorien. 

Hot i Silicon Valley

Allerede for tre år siden gjorde en artikel i businessmagasinet Forbes opmærksom på, at ’den ellers ubrugelige humanistuddannelse’ var blevet den hotteste billet til et topjob i Silicon Valley.

I takt med automatiseringen og maskinernes voksende evne til at passe sig selv havde man fundet ud af, at man havde mere brug for færdigheder i at kunne læse markeder i evig bevægelse, skabe relationer i en netværksøkonomi og arbejde frit efter løse formålsbestemmelser end færdigheder i at udføre (dyre) præcise instruktioner.

I overgangen fra maskintilpassede mennesker til mennesketilpassede maskiner er der mere end nogensinde brug for humanistiske færdigheder. I digitaliseringens højteknologiske slipstrøm er det filosofferne, der skal skabe formål i organisationerne, og psykologerne, der skal hive os fra at delegere til at motivere, så dyre mellemlederlag og ubærligt bureaukrati ikke tynger.

Antropologer skal forstå markeder og borgere, og litterater skal sammenstykke sammenhængende produktuniverser. Der er kun ét lille problem: Humanisterne fatter det ikke selv.

I mine snart 20 år som efterspurgt humanist i erhvervslivet har jeg boltret mig i mit eget blue ocean. Kolleger har troet, at jeg var genial, når jeg kunne læse en organisation med et øjekast – men så prøv at finde vej gennem en roman af Georges Perec. Og når jeg kunne stykke en sides læseværdig prosa sammen på 30 minutter, var det, som da Skt. Augustin blev helgenkåret for sin mirakuløse evne til at læse uden at bevæge læberne. Magi! Well, not so much. 

Men mest målløs er jeg blevet, hver gang jeg har genbesøgt de humanistiske studier og oplevet, hvordan forskning stadig er det ubetinget højeste, med undervisning som et slags medfølgende nødvendigt onde, hvorefter der venter en god stilling i det offentlige. Trøstepræmien er et job i det private.

Business over for humaniora

I Rockwool Fondens rapport er humanistiske uddannelser sat over for businessuddannelser. Uhyre meget desværre. Sådan ser humaniora nemlig med stolthed sig selv: som en forsværger af jordiske måleenheder for værdiskabelse og en lykkelig-fattig men åndeligt beriget modsætning til business.

Hvis man ser uddannelse i teknologiudviklingens lys, kan pladserne hurtigt byttes om. De mekanistiske, tekniske og eksakte fralæringer er guf for algoritmer, som er sultne på at spise verden. Bogholderi, rå jura, basismarketing og bankpraksis er allerede ved at blive spist af systemer, som kan selv – kunstige intelligenser. 

Alt imens strides man på humanistiske fakulteter om antal publicerede linjer, selv om man omsider har fået alle muligheder for at slå på de brede menneskeparametre og fremhæve sin store forretningsaktualitet og businessbeskæftigelsesgaranti. Hvis man altså gad interessere sig for begreber som ’relevans’ og verden efter Saussure.

Jeg tror, at det bliver businessverdenen, der bliver humanistisk, før humaniora bliver bevidst om sit forretningspotentiale. Jeg tror, at næste generation programmører får filosofi på skemaet, og at ingeniører skal skoles i etik. Jeg tror, at psykologi bliver grundpillen i businessfag, mens cand.psych.’erne svømmer væk i navler og klinisk coaching.

Hvis jeg tager fejl, vil jeg glæde mig alligevel.

Forrige artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Næste artikel Store investeringer i 5G presser TDC til nye ejere Store investeringer i 5G presser TDC til nye ejere
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.