Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Hun er EU’s stærkeste leder i årtier – alligevel står unionen i en dyb ledelseskrise
EU står i en alvorlig ledelseskrise. Oprørske nationale ledere håner Bruxelles og fedter for Putin og Trump. EU’s historiske motor –- Tyskland og Frankrig – er svækket af dårligt samarbejde og af fremadstormende højreradikale oppositioner i begge lande.
Mens opbakningen i Danmark til EU – folkeligt og på Christiansborg – næppe nogensinde tidligere har været større, står Den Europæiske Union i sin alvorligste ledelseskrise i mange år. Det kommer igen til at stå klart ved det ekstraordinære topmøde i Bruxelles 1. februar.
Ledelseskrisen er paradoksal i den forstand, at EU’s daglige politiske leder, Ursula von der Leyen, anses som så stor en succes på posten som formand for Europa-Kommissionen siden 2019, at hun angiveligt til sommer kan få fem år mere på posten, hvis hun ønsker det. Og dét uanset hvordan valget til Europa-Parlamentet 9. juni falder ud.
Von der Leyens og hele EU’s problem er, at hun og hendes nærmeste ledelseskolleger – EU-landenes stats- og regeringschefer – reelt er magtesløse, når det gælder håndteringen af de oprørske nationale ledere af Ungarn og Slovakiet, Viktor Orbán og Robert Fico. Dertil kommer, at EU’s normalt toneangivende kernelande, Frankrig og Tyskland, for tiden arbejder helt usædvanlig dårligt sammen om en række centrale temaer i europapolitikken.
