Hvad er din plan, Brian Mikkelsen?

Der er stærkt behov for at melde klart ud om, hvordan Danmarks milliarddyre erhvervsfremmesystem skal reformeres. Systemet er lammet af, at alle ved, at det står foran en gennemgribende forenkling – men ingen ved hvordan.

Man siger, at en minister har 100 dage til at træde i karakter og sætte retning for sit politiske projekt, så ingen er i tvivl om, hvordan han/hun vil håndtere sit ressortområdes vigtigste dagsordener.

Brian Mikkelsen (K) har snart siddet dobbelt så længe som minister for vækst- og erhvervsudvikling i Danmark, men han har endnu ikke meldt bare antydningen af en plan ud for sit ministeriums måske vigtigste ansvarsområde: erhvervsfremme.

Det har sat Danmarks milliarddyre erhvervsfremmesystem, der på landsplan favner over 250 offentlige aktører og beskæftiger mere end 1.900 årsværk, på standby. Ingen ved, om de er købt eller solgt. De ved blot, at det er en bunden opgave for Brian Mikkelsen at tynde ud i antallet af aktører og skabe en stringent struktur for erhvervsfremme på tværs af Danmarks 5 regioner og 98 kommuner.

Det skaber, som vicedirektør i DI Kent Damsgaard siger til Mandag Morgen, ”uro i systemet, fordi alle er klar over, at det nu skal laves om”. Mange aktører holder igen med nye initiativer, mens de venter på at få at vide, hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Og dem, det hele handler om – virksomhederne – efterlades med en spaghettistruktur af overlappende erhvervsfremmetilbud, som kun de færreste kan finde hoved og hale i.

Det er ikke just noget, der er fremmende for hverken erhvervslivet eller væksten i Danmark. Særligt ikke i en tid, hvor digitalisering og ny teknologi står for at redefinere den globale arbejdsdeling, og hvor Danmarks store underskov af små og mellemstore virksomheder mere end nogensinde før har brug for målrettet støtte og rådgivning til at positionere sig i den internationale konkurrence.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at ministeren melder klart ud om, hvordan han vil gribe opgaven med at forenkle og fremtidssikre Danmarks erhvervsfremmesystem an. 

Selvfølgelig forventes det ikke, at der bliver trukket en driftklar model for et strømlinet erhvervsfremmesystem op af lommen – men det forventes, helt legitimt, at erhvervsministeren melder klart ud med en plan. Hvad er visionerne for et fremtidssikret erhvervsfremmesystem? Og hvem skal hjælpe med at indfri dem? Det er vel ikke for meget at forlange, at organisationer og regioner bliver holdt orienteret og taget med på råd!

At Brian Mikkelsen ikke allerede har leveret konkrete visioner, hænger muligvis sammen med, at det som udgangspunkt ikke er en dagsorden, han selv har sat. Det er en dagsorden, han har arvet efter sin forgænger, nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og V-regeringen, som allerede i regeringsgrundlaget fra 2015 erklærede: ”Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.”

Den passus er skrevet ind, fordi der længe har været mistanke om, at de knap 5 milliarder kroner, som Danmark hvert år bruger på erhvervsfremme, kan bruges langt mere effektivt, end de gør i dag.

Derfor satte Troels Lund Poulsen et udredningsarbejde i gang for at kortlægge, hvordan de mange milliarder mere præcis blev forvaltet, i form af et ”eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen”, som skulle udarbejdes af konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics. Et første eftersyn lå klar i april 2016, og det stod allerede der klart, at systemet har stærkt brug for en opdatering, der gør op med redundans mellem overlappende tilbud og bringer antallet af aktører ned.

Til en start blev denne viden dog holdt i ministerkontorerne i Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tilsammen deler ansvaret for det knudrede system. Selv om eftersynet først blev offentliggjort i starten af november 2016, kort før regeringsskiftet, var trolden imidlertid lukket ud af æsken, og en åben strid om erhvervsfremmemilliarderne begyndte at udspille sig mellem regionerne og kommunerne, der var sikre på, at en snarlig forenkling af erhvervsfremmesystemet stod for døren.

Begge parter har det seneste år nærmest koncentreret sig mere om at positionere sig som omdrejningspunkt for en fremtidig forenklet erhvervsfremmeindsats, end de har koncentreret sig om at skabe sammenhæng mellem deres mange overlappende tilbud.

Det er blandt andet den magtkamp Brian Mikkelsen nu bør lukke ved at sætte sig i førersædet for processen og tydeligt melde ud, hvordan han vil gribe en reformering af erhvervsfremmesystemet an. Jo længere han venter, jo mere usikkerhed skaber han blandt de mange kommunale og regionale aktører i systemet, og jo mere lukker systemet sig om sig selv til skade for dansk erhvervsliv.

Et godt sted at starte er at melde klart ud, om den ekspertgruppe, som han bag linjerne har underrettet Danske Regioner, KL og de store erhvervsorganisationer om, skal hjælpe ham med at tegne konturerne af et nyt erhvervsfremmesystem. Her puster det kun til ilden, at ingen af de førnævnte organisationer tilsyneladende vil blive inddraget i gruppen. Men hvem vil så? Og hvad er kommissoriet for gruppen? Brian Mikkelsen: Hvad er din plan?

LÆS OGSÅ: Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Forrige artikel Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler Næste artikel Det store skatteeksperiment Det store skatteeksperiment
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.