Hvad er din plan, Brian Mikkelsen?

Der er stærkt behov for at melde klart ud om, hvordan Danmarks milliarddyre erhvervsfremmesystem skal reformeres. Systemet er lammet af, at alle ved, at det står foran en gennemgribende forenkling – men ingen ved hvordan.

Man siger, at en minister har 100 dage til at træde i karakter og sætte retning for sit politiske projekt, så ingen er i tvivl om, hvordan han/hun vil håndtere sit ressortområdes vigtigste dagsordener.

Brian Mikkelsen (K) har snart siddet dobbelt så længe som minister for vækst- og erhvervsudvikling i Danmark, men han har endnu ikke meldt bare antydningen af en plan ud for sit ministeriums måske vigtigste ansvarsområde: erhvervsfremme.

Det har sat Danmarks milliarddyre erhvervsfremmesystem, der på landsplan favner over 250 offentlige aktører og beskæftiger mere end 1.900 årsværk, på standby. Ingen ved, om de er købt eller solgt. De ved blot, at det er en bunden opgave for Brian Mikkelsen at tynde ud i antallet af aktører og skabe en stringent struktur for erhvervsfremme på tværs af Danmarks 5 regioner og 98 kommuner.

Det skaber, som vicedirektør i DI Kent Damsgaard siger til Mandag Morgen, ”uro i systemet, fordi alle er klar over, at det nu skal laves om”. Mange aktører holder igen med nye initiativer, mens de venter på at få at vide, hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Og dem, det hele handler om – virksomhederne – efterlades med en spaghettistruktur af overlappende erhvervsfremmetilbud, som kun de færreste kan finde hoved og hale i.

Det er ikke just noget, der er fremmende for hverken erhvervslivet eller væksten i Danmark. Særligt ikke i en tid, hvor digitalisering og ny teknologi står for at redefinere den globale arbejdsdeling, og hvor Danmarks store underskov af små og mellemstore virksomheder mere end nogensinde før har brug for målrettet støtte og rådgivning til at positionere sig i den internationale konkurrence.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at ministeren melder klart ud om, hvordan han vil gribe opgaven med at forenkle og fremtidssikre Danmarks erhvervsfremmesystem an. 

Selvfølgelig forventes det ikke, at der bliver trukket en driftklar model for et strømlinet erhvervsfremmesystem op af lommen – men det forventes, helt legitimt, at erhvervsministeren melder klart ud med en plan. Hvad er visionerne for et fremtidssikret erhvervsfremmesystem? Og hvem skal hjælpe med at indfri dem? Det er vel ikke for meget at forlange, at organisationer og regioner bliver holdt orienteret og taget med på råd!

At Brian Mikkelsen ikke allerede har leveret konkrete visioner, hænger muligvis sammen med, at det som udgangspunkt ikke er en dagsorden, han selv har sat. Det er en dagsorden, han har arvet efter sin forgænger, nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og V-regeringen, som allerede i regeringsgrundlaget fra 2015 erklærede: ”Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.”

Den passus er skrevet ind, fordi der længe har været mistanke om, at de knap 5 milliarder kroner, som Danmark hvert år bruger på erhvervsfremme, kan bruges langt mere effektivt, end de gør i dag.

Derfor satte Troels Lund Poulsen et udredningsarbejde i gang for at kortlægge, hvordan de mange milliarder mere præcis blev forvaltet, i form af et ”eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen”, som skulle udarbejdes af konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics. Et første eftersyn lå klar i april 2016, og det stod allerede der klart, at systemet har stærkt brug for en opdatering, der gør op med redundans mellem overlappende tilbud og bringer antallet af aktører ned.

Til en start blev denne viden dog holdt i ministerkontorerne i Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tilsammen deler ansvaret for det knudrede system. Selv om eftersynet først blev offentliggjort i starten af november 2016, kort før regeringsskiftet, var trolden imidlertid lukket ud af æsken, og en åben strid om erhvervsfremmemilliarderne begyndte at udspille sig mellem regionerne og kommunerne, der var sikre på, at en snarlig forenkling af erhvervsfremmesystemet stod for døren.

Begge parter har det seneste år nærmest koncentreret sig mere om at positionere sig som omdrejningspunkt for en fremtidig forenklet erhvervsfremmeindsats, end de har koncentreret sig om at skabe sammenhæng mellem deres mange overlappende tilbud.

Det er blandt andet den magtkamp Brian Mikkelsen nu bør lukke ved at sætte sig i førersædet for processen og tydeligt melde ud, hvordan han vil gribe en reformering af erhvervsfremmesystemet an. Jo længere han venter, jo mere usikkerhed skaber han blandt de mange kommunale og regionale aktører i systemet, og jo mere lukker systemet sig om sig selv til skade for dansk erhvervsliv.

Et godt sted at starte er at melde klart ud, om den ekspertgruppe, som han bag linjerne har underrettet Danske Regioner, KL og de store erhvervsorganisationer om, skal hjælpe ham med at tegne konturerne af et nyt erhvervsfremmesystem. Her puster det kun til ilden, at ingen af de førnævnte organisationer tilsyneladende vil blive inddraget i gruppen. Men hvem vil så? Og hvad er kommissoriet for gruppen? Brian Mikkelsen: Hvad er din plan?

LÆS OGSÅ: Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Forrige artikel Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler Næste artikel Det store skatteeksperiment Det store skatteeksperiment

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.