Hvad IKEA-møbler kan lære dig om forandringsledelse

LEDELSE Når ledere blot præsenterer medarbejderne for færdigbagte løsninger, forpasser de en mulighed for at skabe ejerskab, engagement og stolthed. Lad medarbejdere skabe løsningerne selv, men vær sikker på, at I er enige om målet, skriver Christian Nyvang Qvick.

Af Christian Nyvang Qvick
Forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver, LEAD

For nylig skulle jeg have et nyt spisebord. Inspireret af tidens DIY-trends bestemte jeg mig for, at jeg ville lave bordet selv. Jeg hentede træ på et savværk, høvlede det, skar det til, pudsede og sleb det, limede det sammen til en bordplade, olierede bordpladen og monterede til sidst pladen på bordben.

Efter fire dage på et værksted og to kontornusser-hænder fyldt med splinter og hård hud stod mit bord færdigt og prydede stuen. VOILA! Stoltheden var til at tage og føle på. Det her var ikke bare et tilfældigt bord fra en møbelbutik. Det var MIT bord.

Nu sidder du sikkert og tænker: Hvad i alverden har den historie at gøre med ledelse af forandringer? Jo, nu skal du se.

IKEA-effekten – problemet med færdigbagte løsninger

I et studie opdelte forskere en række forsøgsdeltagere i to grupper. Den første gruppe, byggerne, blev bedt om at samle et IKEA-møbel. Den anden gruppe, ikke-byggerne, fik udleveret det samme færdigsamlede IKEA-møbel til inspektion. Herefter blev begge grupper bedt om at give et bud på, hvor meget de ville betale for møblet. Og her bliver det interessant, for byggerne ville betale 63 procent mere end ikke-byggerne.

Forskellen skyldes IKEA-effekten, en kognitiv bias, der beskriver menneskers tendens til at tillægge ting større værdi, når de selv har været med til at skabe dem. Effekten gælder ikke kun, når vi producerer fysiske ting, men også når vi for eksempel skal udvikle løsninger i form af konkrete tiltag, der kan understøtte en ønsket forandring.

Selv om tiden i en forandringsproces kan være knap, og du som leder måske allerede selv ved, hvilke tiltag der skal igangsættes for at understøtte den ønskede forandring, kan det være givet godt ud at holde igen med at præsentere dine egne, færdigbagte løsninger. Her vil det ofte være mere effektivt at støtte dine medarbejdere i selv at udvikle løsningerne, når formålet er at øge deres ejerskab til forandringen.

Forskning peger på, at det hænger sammen med, at mennesker ønsker at føle sig kompetente – de vil gerne være helte i deres egne livsfortællinger. Når mennesker oplever, at noget er ’deres’, så vil de automatisk føle et større ejerskab til det. Det er altså nemmere for folk at acceptere forandringer, når de føler, at de spiller en aktiv rolle i at skabe forandringen. Og ofte er medarbejdernes ejerskab til en forandring som bekendt afgørende for forandringens succes. Sagt med andre ord lærer IKEA-effekten dig en vigtig lektie: Det er mere effektivt at lede en forandring gennem dine ansatte, end at lede dine ansatte gennem en forandring.

Den indbyggede modstand mod andres løsninger

Tæt relateret til IKEA-effekten er to andre kognitive bias. Ikke opfundet her er en bias, der beskriver vores modvilje mod at komme i kontakt med eller bruge produkter, løsninger, standarder eller viden, der er udviklet af andre. Denne bias beskriver med andre ord en modstand mod ideer, der er udviklet udenfor individet. I relation hertil er reaktivitet en bias, der beskriver vores tendens til at reagere modsat af, hvad andre mennesker ønsker, at vi skal gøre, baseret på vores eget ønske om ikke at opleve en indskrænkning af autonomi.

Forskning peger også på, at medarbejdere der oplever, at de har autonomi på jobbet, i højere grad bakker op om organisatoriske forandringer. Når dine medarbejdere oplever, at de har autonomi, indebærer det blandt andet, at de i en forandringssituation bliver inddraget i forhold, der vedrører dem, at de bliver præsenteret for flere mulige veje at gå, og at de generelt har råderum og metodefrihed til at bidrage til forandringen på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig i forhold til det ønskede slutmål. Kontrasten hertil er færdigbagte løsninger, detailstyring og micro-management.

En nylig undersøgelse viser, at inddragelse og oplevelse af frihed i opgaveløsningen er yderst essentielt for danske medarbejderes arbejdslyst. Det kommer formentlig heller ikke som nogen overraskelse, da den danske ledelseskultur netop er kendetegnet ved at have tradition for lav magtdistance, medbestemmelse, indflydelse og en i øvrigt involverende ledelsesstil. Men tilsyneladende er autonomi også i en bredere henseende afgørende, når formålet er at skabe engagement omkring en forandring. Det understreges i et kendt citat af motivationsforskeren Daniel Pink, der pointerer, at ”control leads to compliance; autonomy leads to engagement”.

Bestem målet og lad medarbejderne finde vejen

Hvad kan du så gøre for at øge oplevelsen af autonomi? Lidt populært sagt kan du pointere, at destinationen er forhåndsbestemt, men at vejen dertil kan se ud på flere forskellige måder.

Med andre ord er forandringens ønskede udfald ikke til diskussion, men dine medarbejdere kan være med til at tydeliggøre, hvordan I skal nå dertil. Du kan involvere udvalgte medarbejdere massivt i forandringen ved at udpege dem som forandringsagenter, projektledere eller en lignende betegnelse for ressourcepersoner, der understøtter forandringens gennemførelse.

Du kan også bede alle medarbejdere om at udvikle forslag til løsninger, der understøtter den ønskede forandring baseret på spørgsmålet: ”Hvad synes I, at vi skal gøre for at komme bedst muligt i mål med det ønskede slutresultat?” Eller du kan give dem valgmuligheder ud fra devisen: ”Her er to mulige veje at gå, hvis vi skal lykkes med forandringen – hvilken en foretrækker I?”, snarere end at præsentere en færdigbagt løsning ud fra devisen: ”Her er, hvad jeg vil have jer til at gøre”.

Du skal altså ikke tale til dine medarbejdere om forandringens gennemførelse men med dem om forandringens gennemførelse. På den måde får du skabt ejerskab til og engagement omkring forandringen – og undgår, at dine medarbejdere oplever en indskrænket autonomi, som kan virke demotiverende.

Udstrakt autonomi forudsætter enighed om slutmålet

Ovenstående kan give indtryk af, at der ikke er nogen grænser for, hvor meget autonomi dine medarbejdere bør få under en forandring. Det er dog ikke tilfældet. En forudsætning for udstrakt autonomi er nemlig, at der er enighed om det ønskede slutmål.

Hvis dine medarbejdere har deres egen dagsorden og forfølger et andet slutmål end det, du har udstukket, kan det lede til en mislykket implementering af forandringen. Autonomi kræver fravær af målkonflikt.

Summa summarum: Hvis du oplever, at der er enighed om, hvad I skal opnå, så vil det være mere effektivt at lede en forandring gennem dine ansatte end at lede dine ansatte gennem en forandring – og det lader sig bedst gøre, når du via udstrakt autonomi inddrager dem i forandringens gennemførelse.

 

Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos LEAD og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, der netop er udkommet på Djøf Forlag. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

Relateret litteratur:

Norton et al. (2012): ‘The IKEA effect: When labor leads to love’, Journal of Consumer Psychology

Mochon et al. (2012): ‘Bolstering and restoring feelings of competence via the IKEA effect’, International Journal of Research in Marketing

Sally Khallash: ’Beslutningsstrategi – Adfærdsøkonomi som katalysator for vækst’,  Djøf Forlag

Hornung & Rousseau (2007): ‘Active on the Job—Proactive in Change: How Autonomy at Work Contributes to Employee Support for Organizational Change’, Journal of Applied Behavioral Science

’Når ledelse skaber arbejdslyst,’ Krifa

Daniel Pink: ‘Drive – The Surprising Truth About What Motivates Us’, Canongate Books Ltd

Forrige artikel Undervurder ikke coronamodstandens politiske sprængkraft Undervurder ikke coronamodstandens politiske sprængkraft Næste artikel Brint er brændstoffet i Indiens grønne omstilling Brint er brændstoffet i Indiens grønne omstilling
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.