Hvad kan styrke dansk kulturturisme?

Brug historien

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har god succes med at formidle arven fra vikingerne på nye måder, og i bl.a. Ribe satser man også på vikinger i sin turismeindsats med steder som Ribe VikingeCenter og museet Ribes Vikinger, mens Sagnlandet Lejre og de mange vikingespil, der finder sted rundt i landet hvert år, giver mulighed for at få vikingeoplevelsen tæt på.

Men den store interesse fra bl.a. de britiske turister tyder på, at man sagtens kunne gøre mere for at skabe sammenhængende turismeprodukter, der kan guide turister gennem vikingetiden på deres rejse rundt i Danmark. Hos Kulturarvsstyrelsen arbejdes der på en indstilling til UNESCO, hvor en række nordiske lande er gået sammen for at få en række vikingeseværdigheder optaget på World Heritage-listen som én samlet destination. Hermed kopierer man modellen fra bl.a. Middelhavsområdet, hvor turisterne kan følge særlige ruter på tværs af lande for at opleve den antikke historie.

Et andet eksempel ses i New Zealand, hvor man har skabt en række stærke produkter omkring maori-kulturen. Tamaki Maori Village, hvor man kan opleve den ægte maori-kultur, kombineret med eksklusive wellness-produkter, er landets største kulturdestination og et must for størstedelen af de udenlandske turister.

Aktiver kendte brands

Selv om Jellingestenene næppe kan konkurrere med Eiffeltårnet, kan dansk kulturarv bryste sig af andre verdenskendte brands, der kan bruges langt mere aktivt til at tiltrække turister, end det sker i dag. Det gælder H.C. Andersen og hans verdenskendte eventyr, der møder stor interesse hos bl.a. britiske, japanske og kinesiske turister. 5,5 mio. mennesker besøgte Den Lille Havfrue, da hun gæstede verdensudstillingen i Shanghai, og i forbindelse med H.C. Andersen-året i 2005 lykkedes det også at brande Danmark internationalt som eventyrnation. Men til hverdag kniber det med at aktivere den værdi, der ligger i det populære brand. Eventyrforfatteren har ikke ligefrem gjort Odense til en turistmagnet, og tidligere forsøg på f.eks. at lave en større forlystelsespark med H.C. Andersen som tema er aldrig blevet til noget.

I jagten på nye ideer bør Odense og dansk turisme kigge til Salzburg. Byen er med sine ca. 160.000 indbyggere på størrelse med Odense, men har formået at udvikle sig til ét af de mest besøgte turistmål i Østrig, takket være en enkelt historisk indbygger: den verdenskendte komponist Wolfgang Amadeus Mozart. Byen er dygtig til at udnytte sit image som Mozarts føde- og levested og etablerede allerede i starten af 1900-tallet en klassisk musikfestival, der tiltrækker 235.000 deltagere hvert år. Det giver millionomsætning på byens hoteller i sommerperioden, hvor det ikke er muligt at belægge med skiturister. Dertil kommer afledte erhvervssucceser som f.eks. Konditorei Fürst, der hvert år producerer 1,4 millioner håndlavede mozartkugler.

Udnyt kreative styrker

Interessen for kreativ turisme vokser, og stadig flere turister rejser efter oplevelser, der kan tilføre dem både autentiske oplevelser og færdigheder inden for særlige områder. Det gælder også interessen for gastronomi og madlavning, som dansk turisme med fordel kunne koble til nye turismeprodukter.

Danmarks image som gastronomisk supernation er efterhånden godt konsolideret. Det nordiske køkken nyder stor international bevågenhed, hele ti danske restauranter kan bryste sig af Michelin-stjerner, og senest har den anerkendte britiske avis The Guardian udnævnt Dragsholm Slot til et paradis for madelskere, med reference til det nordiske køkkens oldgamle rødder.

I dag arrangeres rejser, hvor man kan besøge de danske sværvægter-restauranter, men de kreative turister vil ofte have endnu mere. Man kunne i den sammenhæng forestille sig kurser i det nordiske køkken, der kombinerer undervisning i madlavning med f.eks. eksklusive wellness-produkter eller besøg til kulturarvsattraktioner, som kan fortælle om det nordiske køkkens historiske rødder, der rækker tilbage til vikingetiden.

Et andet område, der kan udnyttes bedre i forhold til kreativ turisme, er dansk film, der også nyder stor international bevågenhed – senest med den danske spillefilm Hævnen, der har modtaget flere internationale priser. Man kunne forestille sig skræddersyede turistprodukter, der tilbyder masterclasses i filmproduktion eller manuskriptskrivning med f.eks. afsæt i fortællingen om dansk socialrealisme, der netop har betydet meget for dansk film, koblet med oplevelser som byvandringer eller andre kulturoplevelser.

Hvad kan ellers styrke dansk kulturturisme? Giv et bud i kommentarfeltet herunder.