Hvad skal der ske med Mærsk-dynastiets pengetank?

Den lyseblå gigant på Esplanaden i København har altid haft stærke nationale bånd til Danmark, og derfor har de rationelle forretningsmæssige motiver i nogle tilfælde været trængt i baggrunden.

Arnold Peter Møllers mantra om, at ’den, der har evnen, har pligten’, har ofte været rettesnor for beslutningerne, der blev taget på kommandobroen. Eksemplerne er mange på formatet af den initiativrige familie. Et par nedslag viser, at det nationale har fyldt meget:

I 1922 krakkede Landmandsbanken, den blev senere til Danske Bank, og i 1928 satte A.P. Møller sig for bordenden i banken. Staten var på det tidspunkt en af de største aktionærer i den kriseramte bank, og i det efterfølgende årti købte A.P. Møller mange af statens aktier.

Selv om A.P. Møller var en dygtig forretningsmand, var det ikke nogen garanti for, at han ville være en dygtig bestyrelsesformand for en bank, der havde været ude, hvor den ikke kunne bunde. Men en lukning af Danmarks og Nordens på det tidspunkt største bank ville være katastrofal for især Danmark, hvor der ikke umiddelbart var andre, der kunne overtage positionen.

Olie, gas, supermarkeder og robotter

Udforskningen af den danske undergrund var så småt begyndt allerede tilbage i 1930’erne, men Besættelsen 1940-1945 satte en stopper for det. Det efterfølgende årtis boringer viste ikke tegn på sort guld under fødderne.

Men i 1959 henvendte et tysk selskab sig til regeringen med et ønske om en koncession på efterforskning af den danske undergrund. Kun 14 år efter afslutningen på den tyske besættelse stod det imidlertid klart, at det ikke gik. I 1962 var koncessionen på danske hænder. Der var intet forretningsmæssigt rationale bag denne beslutning. Det var udelukkende et ønske om at holde tyskerne væk.

Investeringen i Dansk Supermarked i midten af 1960’erne havde nationale motiver, også selv om den store detailhandelskæde dengang hed Jysk Supermarked.

Der blev også investeret i en stribe industriselskaber, bl.a. DISA og Rosti, der havde haft det svært økonomisk, men som kom ovenpå igen gennem et nyt ejerskab. Også etableringen af Odense Staalskibsværft, bedre kendt som Lindøværftet, i 1917 var et udtryk for det nationale sindelag. Det var en af de første aktiviteter, som lå uden for shipping.

Det fynske roboteventyr kan vi også takke A.P. Møller for. I 1997 blev Mærsk Mc-Kinney Møller-Instituttet grundlagt med udgangspunkt i samarbejdet med det daværende Odense Universitet. Det var oprindeligt et samarbejde med matematikere om styringsalgoritmer til robotter, der fuldautomatisk kunne svejse skibssektioner.

Der er i dag 3.000 ansatte i robotindustrien på Fyn.

Fem generationer

A.P. Møller døde i 1965, og han blev efterfulgt af sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller, som stod i spidsen for ikke mindst de store investeringer i containershipping, der førte til, at koncernen blev verdens største containerrederi.

Efter en række tilløb blev containerdriften en kendsgerning i 1974. Havne og andre investeringer i infrastruktur fulgte efter, og A.P. Møller overhalede efterhånden ØK som Danmarks største virksomhed i 1982.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde i 2012, 99 år gammel, hvorefter datteren Ane, født 1948, tog over som fjerde generation af den ikoniske familie. Hun har siden farens død været formand for de magtfulde fonde bag virksomheden. På trods af at virksomheden blev skåret til i flere omgange, især i den tid, hvor Nils Smedegaard Andersen var CEO, har omsætningen været på himmelflugt de fleste år.

Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas søn, 40-årige Robert Uggla, er femte generation og er topchef for A.P. Møller Holding. I modsætning til de foregående generationer skal han ikke tage hensyn til børsmarkedernes uforudsigelighed. Der er mulighed for at tage langsigtede beslutninger, som ikke nødvendigvis er forankrede i kommercielle tanker.

Danmark, verden eller familien

Strategien er klar i A.P. Møller Holding. Investeringerne skal spredes over flere områder. Sidste efterår lancerede Robert Uggla A.P. Møller Capital, som vil investere en milliard kr. i afrikanske infrastrukturprojekter. Det er især flygtningestrømmene fra Afrika, som bekymrer ham, og ikke mindst at den voldsomme befolkningstilvækst vil gøre problemet endnu større i fremtiden.

Oldefaren og morfaren skabte noget stort, som havde stor betydning for Danmark. Det er en tung arv, som Robert Uggla skal løfte. Det interessante bliver, om vi i Danmark i fremtiden får arbejdspladser i samme stil, som hans forfædre skabte dem, eller om det bliver i udlandet.

Der er tre veje, Robert Uggla kan vælge at gå. Enten kan han fortsætte med at gøre noget for Danmark, eller også kan han rykke et niveau op og ikke bare gøre noget for Danmark, men noget godt for verden. Den tredje mulighed er at skrue ned for ambitionsniveauet og omdanne fonden til en pensionsfond for familien Møller og lejlighedsvis give donationer til udvalgte emner.