Hvad skal der ske med Mærsk-dynastiets pengetank?

Robert Uggla, femte generation i Mærsk-dynastiet, står ved en korsvej. Skal han satse på at gøre A.P. Møller Holding til en pengetank for familien, eller skal han skabe noget større, som kan gøre en forskel for Danmark eller resten af verden?

Den lyseblå gigant på Esplanaden i København har altid haft stærke nationale bånd til Danmark, og derfor har de rationelle forretningsmæssige motiver i nogle tilfælde været trængt i baggrunden.

Arnold Peter Møllers mantra om, at ’den, der har evnen, har pligten’, har ofte været rettesnor for beslutningerne, der blev taget på kommandobroen. Eksemplerne er mange på formatet af den initiativrige familie. Et par nedslag viser, at det nationale har fyldt meget:

I 1922 krakkede Landmandsbanken, den blev senere til Danske Bank, og i 1928 satte A.P. Møller sig for bordenden i banken. Staten var på det tidspunkt en af de største aktionærer i den kriseramte bank, og i det efterfølgende årti købte A.P. Møller mange af statens aktier.

Selv om A.P. Møller var en dygtig forretningsmand, var det ikke nogen garanti for, at han ville være en dygtig bestyrelsesformand for en bank, der havde været ude, hvor den ikke kunne bunde. Men en lukning af Danmarks og Nordens på det tidspunkt største bank ville være katastrofal for især Danmark, hvor der ikke umiddelbart var andre, der kunne overtage positionen.

Olie, gas, supermarkeder og robotter

Udforskningen af den danske undergrund var så småt begyndt allerede tilbage i 1930’erne, men Besættelsen 1940-1945 satte en stopper for det. Det efterfølgende årtis boringer viste ikke tegn på sort guld under fødderne.

Men i 1959 henvendte et tysk selskab sig til regeringen med et ønske om en koncession på efterforskning af den danske undergrund. Kun 14 år efter afslutningen på den tyske besættelse stod det imidlertid klart, at det ikke gik. I 1962 var koncessionen på danske hænder. Der var intet forretningsmæssigt rationale bag denne beslutning. Det var udelukkende et ønske om at holde tyskerne væk.

Investeringen i Dansk Supermarked i midten af 1960’erne havde nationale motiver, også selv om den store detailhandelskæde dengang hed Jysk Supermarked.

Der blev også investeret i en stribe industriselskaber, bl.a. DISA og Rosti, der havde haft det svært økonomisk, men som kom ovenpå igen gennem et nyt ejerskab. Også etableringen af Odense Staalskibsværft, bedre kendt som Lindøværftet, i 1917 var et udtryk for det nationale sindelag. Det var en af de første aktiviteter, som lå uden for shipping.

Det fynske roboteventyr kan vi også takke A.P. Møller for. I 1997 blev Mærsk Mc-Kinney Møller-Instituttet grundlagt med udgangspunkt i samarbejdet med det daværende Odense Universitet. Det var oprindeligt et samarbejde med matematikere om styringsalgoritmer til robotter, der fuldautomatisk kunne svejse skibssektioner.

Der er i dag 3.000 ansatte i robotindustrien på Fyn.

Fem generationer

A.P. Møller døde i 1965, og han blev efterfulgt af sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller, som stod i spidsen for ikke mindst de store investeringer i containershipping, der førte til, at koncernen blev verdens største containerrederi.

Efter en række tilløb blev containerdriften en kendsgerning i 1974. Havne og andre investeringer i infrastruktur fulgte efter, og A.P. Møller overhalede efterhånden ØK som Danmarks største virksomhed i 1982.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde i 2012, 99 år gammel, hvorefter datteren Ane, født 1948, tog over som fjerde generation af den ikoniske familie. Hun har siden farens død været formand for de magtfulde fonde bag virksomheden. På trods af at virksomheden blev skåret til i flere omgange, især i den tid, hvor Nils Smedegaard Andersen var CEO, har omsætningen været på himmelflugt de fleste år.

Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas søn, 40-årige Robert Uggla, er femte generation og er topchef for A.P. Møller Holding. I modsætning til de foregående generationer skal han ikke tage hensyn til børsmarkedernes uforudsigelighed. Der er mulighed for at tage langsigtede beslutninger, som ikke nødvendigvis er forankrede i kommercielle tanker.

Danmark, verden eller familien

Strategien er klar i A.P. Møller Holding. Investeringerne skal spredes over flere områder. Sidste efterår lancerede Robert Uggla A.P. Møller Capital, som vil investere en milliard kr. i afrikanske infrastrukturprojekter. Det er især flygtningestrømmene fra Afrika, som bekymrer ham, og ikke mindst at den voldsomme befolkningstilvækst vil gøre problemet endnu større i fremtiden.

Oldefaren og morfaren skabte noget stort, som havde stor betydning for Danmark. Det er en tung arv, som Robert Uggla skal løfte. Det interessante bliver, om vi i Danmark i fremtiden får arbejdspladser i samme stil, som hans forfædre skabte dem, eller om det bliver i udlandet.

Der er tre veje, Robert Uggla kan vælge at gå. Enten kan han fortsætte med at gøre noget for Danmark, eller også kan han rykke et niveau op og ikke bare gøre noget for Danmark, men noget godt for verden. Den tredje mulighed er at skrue ned for ambitionsniveauet og omdanne fonden til en pensionsfond for familien Møller og lejlighedsvis give donationer til udvalgte emner.

Forrige artikel Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Næste artikel Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.