Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister

Det traditionelle lobbyarbejde er under pres fra innovative ministre, der ikke kun vil lægge øre til, hvad topcheferne i organisationsverdenen fortæller. Derfor arbejder lobbyisterne nu med at inddrage medlemmerne på gulvet.

Danske lobbyister fra interesseorganisationerne skal til at oppe sig og vænne sig til nye metoder. For fremtidens ambitiøse og innovative ministre vil udfordre business-as-usual-tankegangen i organisationsverdenen.

Det er en af pointerne i bogen Lobbyistens Lommebog – Politikere under pres, som jeg sammen med Susanne Hegelund netop har udgivet på Gyldendal. Og ministrenes nye måder at agere på kan give den etablerede organisationsverden grå hår i hovedet.

Det vil ikke altid længere være nok blot at troppe op med sin formand og sekretariatschef, forsynet med omhyggeligt indøvede talepapirer. Ministeren vil bryde rollehæftet og også drage hverdagens eksperter ind. Det kan være slagteriarbejdere, der kan forklare ministeren og embedsfolkene, hvorfor de er mere eller mindre ødelagte, når de har rundet de 40, og hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres.

Denne tilgang har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) allerede brugt i forbindelse med førtidsreformen og kontanthjælpsreformen, ligesom hun – uden om blandt andre DI – er gået i direkte dialog med en række virksomheder som Novozymes, Rockwool og Danish Crown.

Tab af kontrol

En formand fra fagbevægelsen eller en topdirektør fra en erhvervsorganisation vil for alt i verden bevare kontrollen over, hvad der bliver sagt på et møde med en minister. Og topfolkene vil nødig udstille intern uenighed. Tænk at skulle sidde og mundhugges med et medlem, der kommer ude fra virkelighedens verden. En slagteriarbejder, en socialrådgiver fra et jobcenter eller en erhvervsleder har måske et mere dynamisk og jordnært syn på tingene end det, der omhyggeligt er blevet stemt af hjemme i organisationen.

Følg Peter Mose

Der er da også delte meninger blandt organisationerne om denne måde at arbejde på. Organisationerne er lige så hierarkiske som det politiske system og vil helst stille med den øverste ledelse. Det er meget svært for interesseorganisationerne at bevare overblikket, og det svækker deres autoritet, hvis toppen pludselig hører fra et ministerium, at en medlemsvirksomhed har været forbi for at gøre rede for sin holdning i en given sag. Det er sket i en række tilfælde under den socialdemokratisk ledede regering.

Hvad gør så den dygtige organisation? Den formår at koordinere indsatsen, inddrage medlemmerne og få dem med til møder på Slotsholmen på skift. Dels kan det tilføre organisationernes sædvanlige bureaukratiske synspunkter en stemme fra virkeligheden. Dels er det god medlemspleje indimellem at lade en virksomhedsdirektør få lov til at ”spise kirsebær med de store”.

Værsgo at tage billeder

Helle Thorning-Schmidt brugte en variant af Mette Frederiksens metode forud for regeringens udformning af Vækstplan DK, planen, der skulle øge Danmarks konkurrencekraft og skabe tusindvis af job. Fagforbundene blev tilbudt at stille med cirka 30 tillidsfolk, der kunne komme ind i Statsministeriet og diskutere vækstinitiativer med regeringschefen.

[quote align="right" author=""]Nogle gange går det helt galt med castingarbejdet, som det skete for SF’eren Özlem Cekic, da hun valgte kontanthjælps- modtageren Carina ud som eksemplet på en fattig.[/quote]

Det gav travlhed i forbundshusene, for så handler det om at caste de rigtige – man kan jo ikke sende hvem som helst ind på de bonede gulve. Fagforeningstoppen vil givet sikre sig, at det er tillidsfolk med de ”rigtige” meninger, der skal have billetten til København. Organisationsfolkene kan måske endda nå at øve sig med de udvalgte og budskabstræne med dem.

Det ekstra forarbejde kan blive en af de påvirkningsmåder, organisationerne kommer til at arbejde endnu mere med, og som kommer til at indtage en fast plads i lobbyistens værktøjskasse. Det har i årevis hørt til standardpakken at have cases klar til journalisterne, når man vil sætte ansigt på sin dagsorden.

Samme efterspørgsel efter autenticitet og ægthed kommer der i disse år fra politikerne. Nogle gange går det helt galt med castingarbejdet, som det skete for SF’eren Özlem Cekic, da hun valgte kontanthjælpsmodtageren Carina ud som eksemplet på en fattig. Men andre vil givetvis være omhyggelige med, hvem de drager ind som cases, der understreger deres pointer.

En vågen minister vil gennemskue, hvis organisationerne er lige smarte nok med, hvem de vælger at tage med på møderne eller lader stå som velkomstkomite, når ministeren er på arbejdspladsbesøg. Omvendt vil organisationerne også være bevidste om, hvorvidt der ligger et reelt og oprigtigt ønske bag ministerens nye måde at arbejde på. Eller om det bare handler om at legitimere en beslutning, der allerede er taget og bare skal se godt ud over for vælgerne: Her ses statsministeren med 30 tillidsfolk. ”Værsgo at tage billeder.”

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er Kina klar til mindre statskapitalisme? Næste artikel Væk med hierarkiet på ungdomsuddannelserne

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.