Hverdagsløsninger med globalt potentiale

Ugens tema
Danskerne ser sort på integrationen
- Ny undersøgelse: Vi har et helt skævt billede af indvandring og integration
- Mattias Tesfaye: Det går fremad med integrationen, men …
- Også venstrefløjen har overdrevne forestillinger om indvandreres kriminalitet
- Fakta rokker ikke ved danskernes forestilling om integration
- Fakta: Sortsynede danskere
- Fakta: Vælgernes viden om integration - fordelt på partier
- Ingen medier kan undsige sig ansvaret for at give et retvisende billede af virkeligheden
- Ny undersøgelse: De mest indvandringskritiske danskere overvurderer integrationsudfordringerne mest
Irritation over en henslængt blå karklud over køkkenarmaturet i det nye åbne køkken blev startskuddet på designvirksomheden Reenberg’s. Både Grethe og Line Reenberg undrede sig over, at ingen havde tænkt på en god løsning til de grimme karklude i det ellers så gennemtænkte nye rum. Men karklud skal der til og mor og datter gik i gang med at tænke i måder, at gemme kluden diskret af vejen på.
Det blev til Reenberg’s første produkt: et ophæng ved hjælp af magneter til køkkenvasken. Siden er flere produkter i samme familie kommet til: Ophæng til opvaskebørste og grydesvamp, til viskestykker og senest også en hel serie til badeværelset, hvor alt fra shampoo til håndklæder kan komme af vejen uden at fliser og vægge skal gennemhulles af en boremaskine.
34 år. Uddannet i reklamebranchen. Har arbejdet i 13 år på flere af de største reklamebureauer i DK for nationale og internationale kunder. Valgte i 2010 at satset 100 pct. på Reenberg’s.
Største succes: At bringe ideer fra tegnebrættet til færdige produkter som sælges i mere 20 lande.
Reenberg’s:
Stiftet i 2007 (salg og omsætning fra 2009)
Antal ansatte: 2
Bruttofortjeneste 2010: 900.000
Bruttofortjeneste 2011: 1.200.000
”Grethe og jeg er rigtig gode til at se ting i dagligdagen, som kan gøres anderledes smartere,” siger Line Reenberg, der er den ene af de to stiftere af Reenberg’s fra Lolland-Falster. Et tæt samarbejde med en plastvirksomhed i Greve forvandler ideerne til konkrete produkter, der herhjemme bl.a. sælges gennem butikskæderne Inspiration, Kop&kande, Imerco og Illum. Produkterne forhandles også i ca. 20 andre lande herunder Korea, Indonesien, og Japan.
De to direktører er foreløbig de to eneste på den faste lønningsliste i virksomheden. Firmaet har dog flere freelancere tilknyttet ligesom de også er storkunder i et beskyttet værksted i Maribo, hvor Reenberg’s produkter pakkes. Fra ide til færdigt produkt sker på dansk jord og det er et vigtigt parameter for de to iværksættere. ”Vi vil gerne sikre, at produktionen er i orden og vi vil gerne producere i Danmark,” siger Line Reenberg.
Feedbacken fra kunderne kommer fra flittige besøg på livsstilsmesser i hele verden, og responsen herfra har bekræftet de to kvinder i, at behovet for at få karklude og lignende af vejen er globalt – selv om udseendet på løsningerne varierer fra region til region. I Asien skal produkterne således helst være i markant pink, mens vi i Norden fortrækker diskret sort og grå. Grethe og Line Reenbergs iderigdom har ført til en række patenter, og selv om patenterne er en dyr post på regnskabet, er de et strategisk valg for virksomheden for at beskytte ideer og design.





