Kampen mod ulighed ser ud til at have fundet ny relevans hos Socialdemokratiet. I partiets gamle principprogram ”Hånden på hjertet” fra 2004 er ordet ”ulighed” blot nævnt to gange. I det nye principprogram, ”Fælles om Danmark”, der forventes at blive vedtaget til september, står ordet der 16 gange og fremhæves som en af partiets store hovedprioriteter.

”Selvom vi er et af de mest lige samfund i verden, er der stadig meget at kæmpe for,” står der et sted i det nye principprogram.

Derfor er det da også først og fremmest hovedrysten, Peter Hummelgaard Thomsen (S) har til overs for Liberal Alliances påstand om, at økonomisk ulighed ikke er et problem i Danmark.

”Hvis der er nogen, der gør den her debat skinger, så er det folk fra Liberal Alliance, som hævder, at der slet ikke er et problem med ulighed i Danmark. Det passer simpelthen ikke,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

”Vi er da fuldstændigt enige i, at uligheden her i landet er steget meget mindre end i resten af verden. Og det er rigtigt, at Danmark ikke er martret af en lige så rå ulighed som i USA, Storbritannien og andre steder. Men det ændrer jo ikke ved, at der også herhjemme er en stigende ulighed, både hvad angår formuefordeling og indkomst,” siger han og kalder det arrogant at affeje problemstillingen på den måde, som Liberal Alliances næstformand, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, gør.

”De strukturelle årsager til den stigende ulighed rundt omkring i verden oplever vi jo også i Danmark med forandringerne af arbejdsmarkedet, social dumping, galoperende direktørlønninger, og at man i stigende grad kan tjene mere på at forrente sin formue end ved at arbejde. Vi har bare politisk valgt at indrette os på en bestemt måde med velfærd, progressiv beskatning og et ordnet arbejdsmarked, som inddæmmer de ekstreme tendenser til ulighedsstigninger,” siger han og tilføjer:

”Men der er jo ingen garantier for, at den samfundsmodel består.”

Simon Emil Ammitzbøll siger, at det er detaljer i en neomarxistisk diskussion om den sidste decimal i ginikoefficienten. Hvad siger du til det? 

”Det er noget sludder. Vi diskuterer ikke den stigende ulighed på den måde. Tværtimod prøver vi på at forstå, hvad det er for nogle forandringer, de vestlige samfund undergår for tiden, hvor arbejdsmarkedet er under forandring, med et voksende skel mellem indtjening i top og bund, en tendens til stadig mindre progressiv beskatning – alle de her ting er vi optagede af, fordi vi er interesserede i, hvad det er for et samfund, Danmark er på den korte og lange bane. Derfor bruger vi den her debat til at understrege, at det altså er nu i de her år med så meget pres på vores samfundsmodel, at vi skal være vakse ved havelågen og træffe de rigtige beslutninger. Hvis ikke vi tager den stigende ulighed alvorligt og tager debatten, så vågner vi op til et helt andet samfund om 15-20 år. Og det ønsker Socialdemokratiet ikke.”

Det lyder lidt, som om uligheden kun kan give potentielle problemer. Er den økonomiske ulighed mellem folk i Danmark et reelt problem allerede i dag?

”Jeg ser det ikke kun som potentielle problemer. Danmark rammes allerede nu af de samme strukturelle tendenser, som vi ser i hele den vestlige verden, vi har bare indrettet os sådan, at den fulde effekt af de her tendenser ikke slår lige så hårdt ud som andre steder. Derfor er udviklingen mod mere ulighed i Danmark, som er steget de sidste mange år, selv om den er mindre her end andre steder, jo en blinkende advarselslampe og en påmindelse om, at vores velfærdsmodel skal udbygges, styrkes og forbedres.”

Men du taler jo igen om, at det kan blive et problem i fremtiden. Er økonomisk ulighed allerede nu et problem i Danmark?

”Jeg synes da, det er et problem, at der er flere og flere fattige børn i Danmark. Jeg synes, det er et grundlæggende problem, at der er en overvægt af politiske beslutninger, der har en tendens til at give forrang til dem med de højeste indkomster. Og jeg synes også, at det er et problem – ud fra sådan en retfærdighedsbetragtning – at afstanden vokser mellem, hvad en direktør tjener med sin millionløn, bonusser og aktieoptionsprogrammer, og så hvad en helt almindelig lønmodtager på gulvet tjener, som ellers er med til at skabe værdierne. Men er vi der, hvor uligheden allerede nu fuldstændigt martrer og splitter samfundet sønder og sammen? Nej. Og heldigvis.”

”Så når jeg følger udviklingen mod stadig mere ulighed i lande som Tyskland, Frankrig, USA og Storbritannien, så bliver jeg grundlæggende bekymret over de tendenser, der rammer dem så hårdt. Men jeg bliver også styrket i min politiske idealer og mit ønske om, at vi træffer politiske beslutninger i Danmark, så vi sætter dæmninger op for de strukturelle tendenser, fordi jeg grundlæggende ikke er interesseret i at leve i sådan et meget ulige samfund,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.