Hvordan kan Mærsk, Novo Nordisk og Ørsted undgå samme skæbne som Nokia?

Verden er under hastig forandring. Fem globale megatrends udgør store risici for Danmark og danske virksomheder. Men også historisk store muligheder. De åbner for globale markeder til en værdi på over 60.000 milliarder kroner – svarende til mere end 1.600 Storebæltsbroer – viser ny analyse fra 20 fremtrædende erhvervsledere. Regeringen afsætter en milliard til erhvervsfyrtårne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

Vi er vokset op med fortællingen om, at når en sommerfugl basker med vingerne i Kina, kan det udløse en orkan på den anden side af jorden.

Den senere tid har vist, at der kan være noget om denne kaosteori.

Bare én enkelt coronasmittet havnearbejder var årsag til, at store dele af verdens tredjestørste containerhavn, beliggende i Kina, blev lukket ned i to uger i august og påvirkede den globale forsyningskæde så dramatisk, at børns julegaver i København, Kingstown og Kairo pludselig var bragt i fare.

Da ét enkelt containerskib, Ever Given, blokerede Suezkanalen i få dage i marts og skabte en trafikprop med strandede varer for 350 milliarder kroner, betød det et fald i verdenshandlen med 0,4 procent.

Nu er ét enkelt selskab – den kinesiske ejendomsudviklings-mastodont Evergrande – med en astronomisk gæld på 300 milliarder dollars i overhængende fare for at gå konkurs. Det kan sende verdensøkonomien på en ny nedtur. 

Eksemplerne vidner om, at vi lever i en verden under hastig forandring med talrige risici for virksomheder, økonomier og samfund, hvor forudsætningerne lynhurtigt kan skifte, og hvor intet kan tages for givet i den globale konkurrence.

Men også en tid med historisk store muligheder for de lande og virksomheder, der ser og griber mulighederne for at komme først med nye løsninger.

Stort potentiale

Fem globale megatrends rummer hver især enorme økonomiske potentialer og vil omkalfatre den spillebane, som Danmark og danske virksomheder skal agere på i fremtidens postpandemiske konkurrence.

De fem globale trends er: klimaforandringer, demografiske forandringer, digitalisering, urbanisering samt ressourceknaphed.

De åbner for fremtidige globale megamarkeder til en værdi på tilsammen mindst 10.000 milliarder dollar – svarende til cirka 63.000 milliarder danske kroner eller over 1.600 Storebæltsbroer – for de virksomheder og lande, som vinder de teknologiske kapløb og kommer først med de bedste løsninger.

Her er alle rådets 20 medlemmer:

Mai-Britt Poulsen, seniorpartner og global chef, Boston Consulting Group

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD

Esben Gadsbøll, partner, Nordic Makers

René Svendsen-Tune, direktør, GN Store Nord

Jakob Riis, adm. direktør, Falck

Malou Aamund, direktør, Google Danmark

Britt Meelby Jensen, adm. direktør, Atos Medical

Allan Polack, koncernchef, PFA Pension

Ulrik Juul Christensen, bestyrelsesformand og adm. direktør, Area9 Group

Thomas Visti Jensen, ejer og bestyrelsesformand, Visti Unlimited

Sissel Hansen, stifter og adm. direktør, StartupGuide

Steen Thygesen, adm. direktør, Audientes

Stine Mølgaard Sørensen, medstifter og driftschef, Radiobotics

Bjarne Corydon, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, Børsen

Tine Roed, bestyrelsesformand for Multimanager Invest og tidligere DI-direktør

Christina Boutrup, Kina-ekspert, forfatter og journalist

Hans Axel Kristensen, medstifter og direktør, PlastiX

Nima Sophia Tisdall, medstifter og adm. direktør, Blue Lobster

Matias Møl Dalsgaard, medstifter og direktør, GoMore

David Dreyer Lassen, professor, Københavns Universitet

Det fremgår af en analyse fra Dansk Konkurrenceevneråd, som en bred kreds af 20 fremtrædende erhvervsprofiler står bag. De har sat sig i spidsen for at finde svar og løsninger på nogle af Danmarks største udfordringer i den skærpede fremtidige konkurrence. Det sker i samarbejde med Industriens Fond og Nordic Model Institute.

Vinderopskriften til disse fremtidige markeder er baseret på en række nye, potentielle teknologier lige fra kunstig intelligens og robotter til vertikalt landbrug og ’smart cities’.  Se figur 1.

Danske virksomheders evne til at tiltrække talent bliver en af de helt store udfordringer i den skærpede globale konkurrence, forudser administrerende direktør i GN Store Nord og GN Audio, René Svendsen-Tune.

”Der er løbende kamp om talent. Men kampen bliver forstærket i årene, der kommer. Både Kina og Nordamerika har en meget stærk fremdrift inden for en lang række teknologier. Hvis vi i Europa skal spille ind på den globale arena, bliver kampen om talent helt afgørende. Vi skal være attraktive og både kunne tiltrække danske medarbejdere, udenlandske medarbejdere til Danmark og få folk til at arbejde for danske virksomheder i udlandet. Vores afdeling i Californien i USA er hele tiden i hård konkurrence med selskaber lige rundt om hjørnet som Apple og Google,” siger René Svendsen-Tune.

Rådet omfatter udover topchefen Rene Svendsen-Tune en række både erfarne kræfter og nye stjerner på iværksætterhimlen. Det er folk som vicegeneralsekretæren i OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen, Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, den globale chef i Boston Consulting Group, Mai-Britt Poulsen, PFA’s koncernchef, Allan Polack, og Googles danske direktør, Malou Aamund. Se tekstboks.

Rådet fungerer som en slags åben tænketank. Hver af de 20 rådsmedlemmer skal hente inspiration og anbefalinger fra andre kloge og skarpe hjerner, så rådet inden sommeren næste år gerne skulle sidde på et bjerg af gode ideer. Flere folk har allerede givet deres tanker videre. Se citatbokse.

Nokia er skræmme-eksempel

Analysen tegner et billede af, at selv hæderkronede virksomheder og velstående, højtudviklede samfund på ekstrem kort tid kan udfordres og udkonkurreres, hvis de ikke formår at omstille sig i tide.

Mange tænker nok, at store danske virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk og Ørsted aldrig kan gå konkurs. Men se bare på finske Nokia. Da den var på sit højeste, sad den på over 40 procent af det globale marked for mobiltelefoni og på 21 procent af Finlands samlede eksport. Men så kom Apple i 2006 på banen med sin første smartphone. Og på bare seks år mistede Nokia 90 procent af sin værdi, fordi selskabet ikke omstillede sig i tide. I dag er virksomheden bare en skygge af sig selv.

Man skal forstå de trusler og muligheder, der kommer fra asiatiske lande og især fra Kina. I 2030 forventes 2/3 af verdens middelklasse at leve i Asien, og i 2040 forventes 50 procent af det globale BNP at komme fra Asien.

Tom Behrens Sørensen, formand for Danish-Chinese Business Forum. Fortalt til Christina Boutrup, journalist og forfatter

På samme måde kan nye teknologier og stærke globale spillere på ekstremt kort tid rykke afgørende på danske virksomheders traditionelle styrkepositioner og konkurrencefordele, forudser direktør i Nordic Model Institute, Martin Møller Boje Rasmussen.

”Vi er på vej ind i en meget voldsommere konkurrence, end vi har kendt tidligere. Det er konkurrencestaten på steroider. Den postpandemiske konkurrence, der venter i 2020’erne, bliver det mest disruptive tiår, vi har haft siden 2. Verdenskrig og måske nogensinde. Talrige nye teknologier skal indarbejdes i den offentlige sektor og på markederne samtidig. På nærmest alle områder skal kombinationen af kunstig intelligens og bæredygtighed transformere stort set alt,” siger Martin Møller Boje Rasmussen, som er en af forfatterne til den nye analyse.

Kamp om overlevelse

Den skærpede konkurrence kan også mærkes blandt nogle af verdens allerstørste og allermest succesrige selskaber. Levetiden blandt de 500 største amerikanske virksomheder på Standard & Poor’s toneangivende aktieindeks er raslet ned gennem årene.

Hvor en succesrig virksomhed i snit levede i 61 år tilbage i 1958, var gennemsnitsalderen ifølge McKinsey faldet til blot 18 år i 2011. Og tendensen vil fortsætte de kommende år. Tre ud af fire blandt S&P 500-virksomhederne i 2015 vil ifølge konsulentbureauet være væk i 2027.

Det vidner om, at den digitale og teknologiske omstilling ikke bare er afgørende for at slå konkurrenterne. Den er afgørende for selskabernes overlevelse.

De dramatiske ændringer kommer også til at få store konsekvenser for behovet for arbejdskraft. Inden år 2030 skønnes mere end hver tiende lønmodtagers job at være overflødiggjort af ny digital teknologi, og to ud af tre skolebørn vil som voksne komme til at have jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag, ifølge World Economic Forum.

Danske styrkepositioner kan trues

Et eksempel er den danske fødevarebranche. Den udgør et af de største erhvervsområder i Danmark med knap 89.000 ansatte fordelt på godt 15.000 virksomheder, og den tegner sig for 24 procent af den samlede danske vareeksport.

Men landmændene kæmper med skyhøj gæld, og virksomhederne er under konstant pres for at omstille sig og følge de teknologiske landvindinger inden for blandt andet produktion af kunstigt kød, præcisionsfermentering og alternative proteiner, så de ikke bliver sat skakmat i takt med, at prisen på en kunstig kotelet rasler ned.

Alternative proteiner har på kort tid ændret sig fra at være et nicheprodukt til nu at være helt normalt. Plantebaseret kød er nu fast inventar på fastfoodrestauranter rundt om i verden og i supermarkedernes kølediske.

”Danmark har en stærk fødevareværdikæde fra forskning til landmand og helt ud på tallerkenen på det animalske område. Men  vi skal væk fra at producere mest muligt billigst muligt. Det kan vi ikke konkurrere på i fremtiden, og produktionen i Danmark vil stoppe, hvis dette fokus fortsætter.”

Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af tænketanken Frej. Fortalt til Matias Møl Dalsgaard, medstifter og direktør, Gomore

Omstillingen sker som en konsekvens af flere forskellige faktorer. Det er eksempelvis den stigende bekymring over de store miljøomkostninger ved at avle alle de dyr, vi spiser til aftensmad. Det er måden, vi behandler dyrene på. Og det er ikke mindst den øgede opmærksomhed på de sundhedsmæssige konsekvenser for os mennesker ved at spise så meget kød.

Det globale konsulentbureau Boston Consulting Group anslår, at op imod 22 procent af alt kød og alle skaldyr, æg og mejeriprodukter, vi spiser i dag på verdensplan, allerede i 2035 kan være skiftet ud med alternative proteiner i takt med, at producenterne bliver bedre til at ramme samme smag, tekstur og pris som den konventionelle oksefars og andre animalske proteiner.

Vinderne af fremtidens konkurrence er derfor de producenter og lande, der først og bedst formår at omstille sig.

Sundhedsfyrtårne viser vejen

Nu er Danmark som bekendt blot en lille spiller på det globale marked med sine blot 5,8 millioner indbyggere. 

Så hvis Danmark skal udnytte sine styrkepositioner til at få del i megamarkederne, er der brug for at styrke det offentligt-private samarbejde. På denne måde kan der udvikles nye løsninger i stor skala, som resten af verden vil efterspørge, mener Dansk Konkurrenceevneråd.

Et eksempel er life science-industrien. Den er ganske vist inde i en rivende udvikling. Industrien beskæftiger næsten 50.000 ansatte, og eksporten er steget massivt de senere år. Den nåede sidste år op på 151 milliarder kroner – svarende til 22 procent af den samlede danske vareeksport – hvilket er næsten en tredobling i forhold til 2008.

Samtidig kommer de globale demografiske forandringer til at betyde markant øget pres på sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter verden over i takt med, at folk lever længere tid, og der bliver flere ældre på jordkloden.

Men selv om kurven over det økonomiske eksportpotentiale peger opad, kan den hurtigt knække igen. Hvis den danske life science-industri ikke formår at omstille sig til den nye fremtid og udvikle nye telemedicinske løsninger, kunstig intelligens og ny præcisionsmedicin, får den svært ved at erobre nye store milliard-markeder på verdensplan.

Det er årsagen til, at et medlem af rådet, Falck-koncernchef og formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis, har foreslået, at det københavnske nordvest-kvarter kan omdannes til et stort sundhedslaboratorium. Det kan være et slags sundhedsfyrtårn, hvor private firmaer går sammen med det offentlige om at udvikle og teste nye sundhedsløsninger i stor skala. Målet er både at give de lokale beboere mulighed for at leve et sundere og længere liv og at give private virksomheder mulighed for at afprøve nye løsninger, som kan skaleres til det internationale marked.

En milliard kroner til otte erhvervsfyrtårne

Den slags tanker er nu tæt på at blive foldet ud over hele landet.

Regeringen har afsat en milliard kroner til otte lokale erhvervsfyrtårne, der på hver sit område skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. De skal fungere som et slags nationalt udstillingsvindue for danske styrkepositioner, hvor offentlige og private aktører går sammen for at udvikle nye løsninger, som kan skaleres og sælges på det internationale marked.

Midtjylland skal for eksempel være førende inden for vandteknologi. Fyn skal være internationalt epicenter for fremtidens industri inden for robotter og droner. Og hovedstaden skal være verdensførende inden for life science og velfærdsteknologi.

Regeringen har for nylig lavet en rammeaftale med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så der snart kan blive åbnet for at ansøge om at få del i de mange penge og dermed få visionerne ført ud i livet.

Topchef i GN Store Nord og GN Audio, René Svendsen-Tune forudser, at de nye offentligt-private partnerskaber rummer store potentialer. 

”Det afgørende er, at vi kan gøre løsningerne salgbare, skalere dem i privat regi og eksportere dem til andre lande. Hvis vi kan gøre det, er Danmark en stærk testcase på et land, som kan dokumentere, at vi får tingene til at ske,” siger René Svendsen-Tune.

Regeringen har fået input fra en stribe af landets førende erhvervsledere, fordelt på forskellige vækstteams, til at folde sine visioner ud i livet. Et af disse teams – Vækstteam Hovedstaden med Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen – har fokus på at udvikle nye løsninger inden for svær overvægt.

”Svær overvægt er en af de betydeligste risikofaktorer for udvikling af en lang række livsstils- og kroniske sygdomme. En fokuseret erhvervspolitisk indsats kunne bidrage til et betydeligt vækstpotentiale på 27 milliarder kroner frem mod 2030,” hedder det i fra Lars Fruergaard Jørgensen og de øvrige medlemmer af vækstteamet, som består af blandt andre repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen og kommunerne.

Globale førernationer

De 20 fremtrædende danske erhvervsfolk peger i den nye analyse på lande som Kina, Singapore og Estland som de globale førernationer, der på hver deres måde er løbet i front i fremtidens konkurrence. De opfordrer til, at Danmark sætter tilsvarende initiativer i søen.

Lad os tage nogle eksempler:

Singapore har taget en stribe initiativer med vægt på opkvalificering, livslang læring, digitalisering og byudvikling. Singapore giver for eksempel alle sine indbyggere 500 dollar i uddannelseskredit, og de kan vælge mellem 800 udbudte digitale kurser om blandt andet E-commerce, social marketing og programmering. Tusindvis af sensorer er installeret rundt omkring i Singapore for at understøtte nye smart city-applikationer.

Hangzhou i Kina har – ligesom Chattanooga i USA – installeret avancerede, kunstigt intelligente trafiksystemer for at nedbringe trængsel og styrke effektiviteten. Med Alibabas såkaldte CityBrain er Hangzhous trafiksystem automatiseret og styret af kunstig intelligens på en måde, så trafikhastigheden er øget med 15 procent og udrykningskøretøjer kan komme op imod 50 procent hurtigere frem. I amerikanske Chattanooga er benzinforbruget bragt så meget ned, at besparelsen ville svare til en værdi på 100 milliarder dollars, hvis den blev skalereret til hele USA.

Estland er et af et mest avancerede digitale samfund i verden og tiltrækker hvert år it-eksperter fra andre lande, som suger inspiration. E-stonia hedder den strategi, som har været med til at bringe Estland op i den globale førerposition. For eksempel betyder programmet E-residency, at folk fra hele verden kan søge om et digitalt statsborgerskab, der kan sammenlignes med et slags avanceret NemID-kort. Det giver ikke et rigtigt statsborgerskab. Men det giver mulighed for at bruge landets digitale services, indberette og betale skat, oprette virksomhed og få en bankkonto i Estland ved hjælp af sin digitale signatur. Det er med til at trække udenlandske investorer til landet og skabe vækst og arbejdspladser.

Vi undervurderer Kinas styrke

Den nye analyse viser også, at verden ikke kun er ramt af klimaforandringer. Den er også ramt af Kinaforandringer.  

Selv om Kina er ved at sætte sig på verden i et omfang og med en styrke, som ikke er set hos noget land i mange år, tager vi ikke truslen alvorligt nok, og det kan få fatale konsekvenser, mener Martin Møller.

”Kina kommer stormende med en fart, vi slet ikke kan forestille os. Alligevel hørte jeg ikke Kina blive nævnt overhovedet på regeringens konference for nylig om Danmarks fremtid. Forestillingen om, hvilken verdensorden der venter på den anden side af corona, er nærmest helt fraværende,” siger Martin Møller.

Kina har allerede indtaget førersædet, når det handler om at udvikle og få patent på en række af fremtidens vigtigste nøgleteknologier, som Big Data, Internet of Things og solceller. Dermed sidder de med nøglen til fremtidens megamarkeder og har på flere områder allerede overhalet USA, Sydkorea og andre teknologistærke nationer. Se figur 2.

Landet har i kraft af sine investeringer sikret sig god adgang til vigtige metaller, sjældne jordarter og stoffer som kobolt, lithium og fosfor. De udgør vigtige byggesten i udviklingen, produktionen og skaleringen af en stribe vigtige nye teknologier.

Styret i Beijing har siden 2017 haft et mål om at være verdensførende inden for kunstig intelligens (AI) og har nu oprettet otte gigastore AI-innovationszoner i landet. Det giver Kina mulighed for at udvikle og teste AI i storskala med 10-15 millioner mennesker indenfor eksempelvis hospitalsvæsen, energisystemer og trafikplanlægning.

Som Martin Møller konkluderer:

”Vinderne er dem, som skaber markeder og kan lave storskala-transformation. Og det er Kina bare bedst til. Det handler jo ikke bare om at kunne bygge elbiler. Det handler om at opbygge den infrastruktur, som giver dig selvkørende elbiler med små computere, som ved hvor folk er, når de har et kørselsbehov, og automatisk kan bringe folk derhen, de ønsker. På alle niveauer forfølger Kina en helt anden, mere langsigtet og langt mere effektiv strategi end det, som vi kan stille op med for tiden i Europa og andre dele af verden. En strategi, der også hviler på et helt andet og radikalt anderledes værdisæt. Det er nu, at civilisationens skæbne bliver afgjort.”

De 20 medlemmer af Dansk Konkurrenceevneråd skal mødes tirsdag den 28. september for at drøfte, hvordan Danmark kan ruste sig til fremtidens post-pandemiske konkurrence.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu