Hvordan kommer vi ud af det strukturpolitiske vadehav?
Mandag Morgens analyse af de sidste tyve års vækstpolitikker viser, at udspillene er endt i et strukturpolitisk vadehav, hvor den egentlige vækstpolitik er druknet i ensidigt, politisk fokus på rammebetingelser for erhvervslivet. Men strukturpolitik er ikke nok til at løfte Danmark ud af vækstkrisen. Derfor vil vi gerne høre dit svar på spørgsmålet:
- Hvad skal der til for at sikre en fremtidsorienteret og innovationsbåret vækstpolitik?
Med Vækstens nytænkere har Mandag Morgen har sat sig for at finde nye veje og løsninger til at skabe vækst i Danmark. Derfor har vi nedsat et panel, der skal byde ind med forslag og ideer, som kan vende vækstkrisen til nye muligheder.





