Du har set dig lun på en lejlighed og har besluttet dig for at slå til. Kl. 10:30 går du ind til ejendomsmægleren og siger ”Ja tak”. Men i stedet for en ugelang, træg og dyr proces med godkendelser i banken, åbner du blot din personlige Money Manager-app på din smartphone. Den opdaterer dig om din økonomiske situation og sikrer dig en kreditvurdering, som giver flere banker og realkreditselskaber mulighed for at byde på dit nye kundeforhold. Samtidig downloades kontrakten på telefonen. 10 minutter senere kan du frit vælge mellem de ønskede lån.

Din Money Manager sørger også for at få forsikringerne på plads. Kl. 10:50 kan du med dit fingeraftryk som signatur lukke bolighandlen. Og så har du endda haft mulighed for at konkurrenceudsætte dine lån i flere forskellige banker og realkreditinstitutter.

Det er en fremtidsverden, som måske ikke er så fjern endda. Her er du ikke længere i kontakt med banken. I stedet er det en tredjepart, som står for at styre alle dine finansielle transaktioner. I modsætning til banken er din Money Manager din virtuelle ven, der står for at finde de bedste priser og renter og få dem på plads med bank, realkreditinstitut og forsikringsselskab. Nutidens dominerende finanskoncerner er derimod reduceret til underleverandører.

Styrer og forhandler kundens økonomi

Scenariet kaldes modular financial services og er en form for disruption af bankmarkedet, som det internationale konsulenthus Oliver Wyman i rapporten ”Modular Financial Services – The New Shape of the Industry” forudser vil blive en realitet. Først i USA, men senere vil bølgen brede sig til Europa.

”Distributionen (af finansområdet, red.) vil blive domineret af digitale platforme, som kan styre efterspørgslen til enhver leverandør, så nye produktudbydere kan blive mere udbredte. Lovgivningsmæssige ændringer, især omkring kundedata, vil også svække finansielle virksomheders greb om deres kunder,” hedder det i rapporten.

Den endelige form af en ”Money Manager” er endnu ikke kendt, men vil formentlig være en platform eller en killer-app, som fuldstændig friktionsløst og med brug af alle dine finansielle data fra både lån, realkredit, pension, opsparing og forsikring kan give et totalt overblik og måske endda rådgive dig med brug af kunstig intelligens. En gennemgående model vil som i eksemplet om lejlighedskøbet være koncentreret om en større livsbegivenhed, f.eks. køb af bolig, pensionstidspunkt eller planlægning af en stram budgetøkonomi gennem fem år.

Det særlige er, at platformen også tager sig af forhandlingen med finansielle leverandører, som leverer forskellige tilbud. Det er altså en langt mere integreret økonomisk rådgiver end f.eks. prisportaler som Mybanker, Pengepriser.dk eller forsikringsportaler som Forsikringsguiden og Samlino. Ikke mindst fordi systemerne i princippet vil kunne skifte bank for kunderne som følge af f.eks. et bedre tilbud – uden alt det papirarbejde og ventetid, som hæmmer konkurrencen i dag.

Ny teknologi gør det lettere for kunder at købe fra flere forskellige produktudbydere. Antallet af forskellige finansprodukter, som bliver brugt af gennemsnitskunden, vokser. Vi kalder dette for modulær efterspørgsel,” forudser man i rapporten. Se figur 1.

Banker sover som Tornerose

Tendensen indebærer, at de finansielle institutioner bliver til produktleverandører af f.eks. et billigt boliglån, mens kunderne kan håndplukke de bedste tilbud på integrerede rådgiverplatforme formentlig udbudt af nogle af de førende internetgiganter.

Det vil være aktører, som har et stærkere bånd med kunderne end banken, og som samtidig har kundedata og datakapacitet til at løfte opgaven. Det kan f.eks. være globale succesvirksomheder som Google, Facebook eller Apple, som flere i den danske bankverden allerede har udpeget som den største trussel mod bankernes nuværende forretningsmodel. Det bekræftes af en af Danmarks førende eksperter på området:

”Vi ved fra masser af analyser, at folks loyalitet over for banker, livsforsikring og skadesforsikring er relativ lav. Den eneste grund til, at de ikke skifter, er, at det er lavinteresse. Folk har ofte mere tillid til Apple, Facebook, Google eller Paypal som brands. Der er en tættere relation, en større tillid og mere interaktion, og det kræver ikke ret meget at skifte. Jeg ville tage truslen meget seriøst, hvis jeg var bankerne. I øjeblikket sover den danske finansielle sektor lidt af en tornerosesøvn, fordi reguleringen redder dem,” forklarer Nicolai Hesdorf, som følger udviklingen tæt som nordisk ledende partner for Monitor Deloitte med speciale i disruption.

Tendensen med de nye Money Managers er allerede i fuld gang i USA. En af de største aktører på området er Quicken, som nu sælger flere realkreditlån til amerikanerne end Bank of America. Virksomheden reklamerer bl.a. med at kunne hjælpe med at holde kunderne fri for gæld, tilbyder realistiske budgetter, sikrer adgang til forskellige banker og lover informationssikkerhed på niveau med en bank.

Quicken har altså i den grad omfavnet trenden med at være kundens mand. Væk er det traditionelle bankkundeforhold, hvor en bankrådgiver både er rådgiver og en sælger, som skal høste gebyrer og sælge bankens produkter.

Danske Bank vil udnytte trussel

Hos Danske Bank tager man disruptionstruslen så alvorligt, at man selv forsøger at udvikle nye forretningsområder på ryggen af den. Det gælder f.eks. succeshistorien med mobilbetalingsplatformen Mobilepay og den nye boligkøbsportal Sunday, hvor man hurtigt kan se, hvilke boliger man har råd til, og hvordan et køb vil påvirke ens økonomi. Danske Banks topchef, Thomas Borgen, kender godt til fænomenet og mener også, at bankerne kan risikere at ende som rene produktleverandører, i takt med at efterspørgslen på modulære finansielle ydelser vinder frem.

”Ja, det kan ske. Fænomenet er ikke nyt. For at imødekomme det er det vigtigt, at banksektoren, som har eksisteret i mere end 150 år, bruger sin erfaring og kompetencer til at tilegne sig nye muligheder som f.eks. ny teknologi. Den etablerede finanssektor skal være mere agil og skabe gode brugeroplevelser. Hvis ikke bankerne udfordrer sig selv, tager andre rollen, og så risikerer man at blive underleverandør,” siger Thomas Borgen fra Danske Bank, som har udviklet sig til en digital mastodont med 2.500 it-medarbejdere, og som sidste år investerede 4 mia. kr. alene i it og it-udvikling.

Danske Bank er bl.a. i fuld gang med at forbedre sine kundeuniverser, og det sker bl.a. ved at udfordre bankens etablerede koncepter.

”Vi bruger vores bredde, dybde og kompetencer til at koble os med de nye aktører, så kunderne får en mere hel oplevelse. Hvis ikke vi hele tiden arbejder med at gøre vores forretningsmodel nemmere for kunderne, bliver vi udfordret. Det er blevet kaldt den fjerde industrielle revolution, og det er en stor mulighed for at gøre kundeoplevelsen bedre. Det bliver først en trussel, hvis ikke vi møder den og hele tiden undlader at udfordre os selv,” siger han.

Thomas Borgen mener, at tendensen i sidste ende er positiv for forbrugerne. Det skyldes ikke mindst, at der vil være eksempler på rådgivning med brug af kunstig intelligens, der kan supplere den klassiske bankrådgiver, ligesom det vil gå lynhurtigt med at få en kreditgodkendelse på for eksempel et nyt boliglån.

”Det er en ny måde at orientere sig på. Det bliver også aktuelt omkring f.eks. opsparing. Her vil man fremover i højere grad bruge kunstig intelligens, men det er stadig i en tidlig fase. Lige nu er det betalingsområdet, der sker mest på.”

For alt, der kan digitaliseres, vil blive det i den nye verden af disruption. Det sker både inden for betalingsformidling med Mobilepay, inden for investering med låneplatforme, hvor de, der har kapital, møder dem, der ikke har, uden om banken i en såkaldt peer to peer-lending:

”Der vil vi nok se folk få en del uheldige oplevelser, før det fungerer. Der mangler fortsat en del udvikling inden for det område,” siger Thomas Borgen.

Pioner vil gøre banker til underleverandører

I Danmark har vi allerede set de første spæde tegn på den nye tendens, hvor mellemmænd forsøger at hjælpe bankkunderne med de bedste priser på f.eks. lån. En af pionererne på bankområdet er webportalen Mybanker. Her lever man af at lade forskellige banker præsentere deres priser for kunderne. Men direktør og stifter John Norden vil gerne gå skridtet videre og blive en aktør, som reelt overtager kundeforholdet og forhandler fordelagtige vilkår på plads på vegne af kunderne.

”Vi laver disruption. Men det er slet ikke så avanceret som det, der beskrives. Vi er afhængige af, at folk selv skriver til banken og flytter bank. Hvis Mybanker stod for det her i praksis, sendte vi dig blot en kort sms – nu er du ikke længere kunde i f.eks. Danske Bank, men i Ringkjøbing Landbobank.”

Det, der kommer tættest på hos Mybanker i dag, er et produkt, hvor bankkunderne på hjemmesiden kan beskrive deres behov og kundeforhold, hvorefter tre forskellige banker har mulighed for at byde på at overtage kundeforholdet.

John Norden lægger ikke skjul på, at han gerne ville påtage sig rollen som en slags Money Manager for danskerne. Så kunne man bedre konkurrenceudsætte f.eks. de realkreditlån fra Nykredit, hvor bidragssatserne netop er blevet hævet voldsomt til stor fortrydelse for kunderne.

”Det er interessant set fra vores stol, fordi det er en meget udvidet version af det, vi laver. Men det vil indebære, at bankerne mister den direkte kontakt og bliver en slags underleverandører. Vi skal så tage total kontrol med kunden. Spørgsmålet er bare, om kunder og banker vil det,” siger han.

Banksektor vil stritte imod

Ifølge John Norden er det helt afgørende, at der kommer en lovgivning på plads, som gør, at Mybanker og andre tredjeparter kan trække på bankernes data om den enkelte kunde. Så længe det ikke er muligt, kommer man ikke skridtet videre.

”Jeg kan se en masse blokeringer fra den etablerede banksektor. De vil ikke have, at nogen stikker snablen ned i deres data. Derfor vil de komme med alle mulige argumenter for, at det er en dårlig ide. Man vil henvise til hvidvask, antiterrorlovgivning og andet for at blokere for adgang for tredjepart.”

John Norden håber dog, at der er hjælp på vej fra EU. For bankerne tvinges til en vis åbenhed med EU’s betalingstjenestedirektiv, som skal være implementeret fra slutningen af 2018. En del af det vedrører, at der netop åbnes for data i bankerne for at sikre adgang for tredjepart, bl.a. for at øge konkurrencen.

”Du kan sammenligne den nye verden lidt med pensionsinfo.dk, som indsamler data fra pensionsselskaberne og giver kunderne et overblik, men portalen konkurrenceudsætter ikke noget. Det viser, at teknologien er til stede, så bolden er hos myndighederne,” siger John Norden.

EU-direktiv åbner for nye aktører

Rapporten fra Oliver Wyman peger netop på, at udbredelsen af de nye finansplatforme sker hurtigere i USA end i Europa og Asien. Men at det er helt afgørende, at tredjepart får adgang til at håndtere informationer fra bankkonti og lignende. Og det kræver en lovændring.

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, kender kontorchef Tobias Thygesen også til det kommende EU-direktiv, som åbner danskernes kontooplysninger for andre end bankerne:

”EU-direktivet indebærer, at tredjepart kan tilbyde helt specifikke services og få adgang til kundernes transaktionsdata. Det drejer sig om budgetoverblik og forbrugsoverblik fordelt på forbrugstyper og lignende. De kan også initiere betalinger fra kundernes konti. Den endelige implementering af de nye regler ligger dog stadig næsten tre år ude i fremtiden,” siger han.

Tobias Thygesen er enig i, at den nye lovgivning alt andet lige vil åbne for nye aktører på betalingsområdet, men den har ikke til formål f.eks. at give en aktør som Mybanker mere frie hænder, mener han:

”Hensigten er at åbne for konkurrence på betalingsområdet. Derfor vil man lade tredjepart bygge oven på den infrastruktur, som bankerne har udviklet. Man håber på at få noget innovation ind på produkter på denne måde, men det har nok ikke så meget med prisportalerne at gøre. Man skal huske på, at disruption på bankområdet er anderledes end f.eks. i film- og musikbranchen, fordi det handler om ting som folks personlige data og penge. Så det rejser en række forbrugerbeskyttelsesspørgsmål – særligt i Danmark, hvor vi bruger den samme løsning, NemID, til at tilgå bankernes webbanker og offentlige ydelser.”

Når det er sagt, vil bankernes organisation hellere omfavne den nye digitale udvikling end stå i vejen for den. Også selv om nogle aktører kan komme til at reducere visse banker til underleverandører.

”Den digitale udvikling og den megen fokus på fintech (Financial Technology, red.) åbner for mange nye aktører. I fremtiden vil der også være brug for bankydelser, men det er ikke nødvendigvis bankerne, der kommer til at levere dem fra ende til anden. Vi hilser konkurrencen velkommen, så længe den sker på lige vilkår, og det er op til bankerne at tilbyde produkter, der gør, at de kan holde fast i deres kunder. Det gælder bl.a. mobilbetalingstjenesterne Mobilepay og SWIPP og også straksbetalinger. Det gælder om for bankerne at følge med udviklingen og at møde kunderne, hvor de nu engang er,” forklarer Tobias Thygesen.

Finanssektor med svag konkurrenceudsættelse

Hos Forbrugerrådet Tænk mener seniorøkonom Morten Bruun Petersen også, at det er positivt med nye aktører, der erstatter bankernes traditionelle kundeforhold. Men der er også en række krav, som skal overholdes, før det giver mening at sætte nye typer af aktører ind for at slås på bankernes hjemmebane.

De skal f.eks. leve op til de gældende regler om priser og skiltning, så man får samme adgang til f.eks. omkostningsnøgletallet ÅOP (årlige omkostninger i procent). Det skal være klart, om udbyderen samarbejder med hele markedet eller kun leverer et lille udsnit af markedet. Der skal være databeskyttelse og klare oplysninger om incitamenter og honorarmodeller, og om f.eks. en Money Manager får et honorar for at sælge f.eks. investeringsforeninger, som er dyrere for kunden.

”Vi er positivt indstillede over for nye aktører, hvis de lever op til kravene. Der kan de have nogle fordele frem for bankerne med en tættere kontakt til kunderne, som bankerne jo har brugt mange ressourcer på at holde fra sig i de seneste år, f.eks. ved at lukke filialer. Nogle af disse nye aktører er gode til at sikre, at kunderne føler sig velkomne,” forklarer Morten Bruun Petersen.

Set i lyset af den seneste tids ramaskrig blandt realkreditkæmpen Nykredits kunder efter prisstigninger på realkreditlån er der brug for en øget konkurrence på finansielle produkter, mener han.

”Det er positivt, hvis der kommer noget, der kan skubbe til finanssektoren, hvor vi på mange områder mener, at konkurrencen er meget svag,” siger han.

Disruption-ekspert Nicolai Hesdorf fra Monitor Deloitte er enig i, at vi i Danmark halter lidt bagud.

”Du får ikke det her til Danmark endnu. I dag er det langt billigere at starte som ny bank, pensions- eller forsikringsselskab. Det, som redder bankerne fra reel konkurrence med nye aktører, er, at nye forretningsmodeller og platforme vil stå over for så komplekse krav om kapital, regulering og compliance (overholdelse af lovgivning, red.), at det vil blive meget tidskrævende at løse dem. Derfor er vi stadig et stykke vej fra åben konkurrence,” siger han.

Ifølge Nicolai Hesdorf er det helt centralt, at lovgiverne lukker nye aktører ind i bankernes datakamre, for at scenariet om det hurtige boligkøb kan blive en realitet.

”Den transaktionsmæssige rolle er nødvendig for, at der kan komme aktører som Money Managers på markedet. Det er vi stadig et stykke vej fra. Man kan håbe på, at det nye EU-direktiv PSD2 kommer til at åbne for det. Det er p.t. for vanskeligt for nye aktører at komme ind på markedet pga. reguleringen,” siger han.