I 2030 kan solceller dække over 200 kvadratkilometer mark

Danmark står foran et solcelleboom. Det vil fremhæve nogle af den grønne omstillings fundamentale dilemmaer og afkræve politiske svar på, hvor meget vi er villige til at gå på kompromis med vores egen natur, landskab og nærmiljø for at få den hurtigste og billigste grønne strøm. Og om den effektive, systemdrevne tilgang overser den demokratiske komponent, der gør omstillingen til en folkelig proces, som alle er med til.

Og dilemmaerne banker insisterende på døren.

Overalt i både Danmark og Europa bliver der lige nu gjort alt for at øge farten på den grønne omstilling. Det betyder en acceleration af den industrialisering, som kommer, når fossile energikilder skal skiftes ud med vedvarende.

Der skal opstilles vindmøller på land og vand. Bygges biogasanlæg. Og så skal der opsættes en masse solceller. Regeringen foreslog i forbindelse med præsentationen af sin påskeplan, Danmark kan mere 2, at vi i 2030 skal producere ti gange mere strøm fra solceller i 2030, end vi gør i dag.

På den ene side er accelerationens timing god. Solceller er blevet en god forretning. Vilkårene for at sætte farten op er blevet forbedret i de senere år, hvor solceller i Danmark er gået fra at være noget, man installerede på danske boligejeres hustage, til at være storskalaprojekter, som energiselskaber nu bygger på danske marker.

Men skal tidoblingen af solcelleproduktionen drives af solcelleparker, vil det sætte et markant aftryk på landskabet. Ifølge Mandag Morgens beregninger vil den udbygning, som regeringen foreslår betyde, at vi frem til 2030 skal opsætte 216 kvadratkilometer solcelleparker, svarende til Møns samlede areal eller hele Region Hovedstadens vejnet. Se figur 1.

Hvis regeringens forslag bliver ført ud i livet, vil det ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, få store konsekvenser.

”Der bliver lagt op til rigtig mange lokale konflikter,” siger han.

De 216 kvadratkilometer bliver ikke bare placeret i hovedstadsområdet, som vist på Mandag Morgens illustration. Tværtimod vil en tidobling sætte gang i hundredvis projekter rundtomkring i landet. Der vil ikke opstå konflikter over alle projekter, men al erfaring tilsiger ifølge professoren, at en udbygning på land i denne størrelsesorden ville møde betragtelig folkelig modstand.

I Energistyrelsens fremskrivninger af solcelleudbygningen i Danmark, vil 85 procent af fremtidige solceller blive sat op på marker og 15 procent på tage. Den udvikling er baseret på, at markedsaktørerne og landmændene kan se den bedste forretning her.

Men Brian Vad Mathiesen er ikke enig i, at en massiv udvidelse i det danske marklandskab vil være effektiv.

”Det her vil tværtimod betyde, at markedet bliver mindre. Der vil være mere folkelig modstand, og det vil gøre det sværere at finde et sted at placere anlæggene,” siger han.

Mens det er positivt for regeringens ambitioner, at landmænd glædeligt lægger jord til, er det ikke nødvendigvis den smarteste løsning midt i en global fødevarekrise.

”Man må spørge sig selv, hvad det er for et land, vi vil leve i. Skal vi bruge hovedparten af vores areal til at producere fødevarer eller til at producere strøm? Det skal man politisk tage stilling til. Det er afgørende,” siger Brian Vad Mathiesen og peger på sin egen forskning i solcellepotentialet på taget af store danske bygninger.

”Det er helt afgørende at hovedparten af de her solceller kommer op på de store tage,” siger han.

Stilfærdig frontløber

I mange år har den danske klimapolitik været centreret omkring roterende møller. Men i al stilfærdighed er solen blevet en både billigere og globalt set mere udbredt producent af grøn strøm.

Ifølge det internationale agentur for vedvarende energi, Irena, har solenergi netop overhalet vindmøller som den førende globale vedvarende energiteknologi. 849 gigawatt solenergi er der nu installeret på globalt plan, 24 gigawatt mere end vindkraft og lidt over en fjerdedel af verdens samlede vedvarende energikapacitet.

I løbet af de seneste ti år er det globale solcellemarked blevet firdoblet, og prisen på en solcelle er faldet med 82 procent. I samme periode er udviklingen på det europæiske kontinent tæt på gået i stå. Europa, som i 2012 ellers stod for 70 procent af den globale solcellekapacitet, er i de senere år blevet overhalet af Asien og især Kina. Se figur 2.

”Det er lidt trist, at vi har mistet den store produktion af solceller i Europa,” siger Jacob Klivager Vestergaard, der er afdelingschef med ansvar for solceller og vindmøller på land i brancheorganisationen Green Power Denmark.

Det er svært for et lille land som Danmark at fylde stort i den europæiske solcellestatistik. Men opgør man Danmarks solcellekapacitet per indbygger, ligger vi langt bag lande som både Tyskland, Italien, Holland og Belgien. Ifølge Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, har der ganske enkelt ikke været den store politiske bevågenhed.

”Det er underligt,” siger han.

”Vi har planer om vindmølleøer på havet og andre store satsninger – gode ideer, er jeg sikker på. Men det er dyre projekter, der ligger et godt stykke tid ude i fremtiden. Der er det jo noget hurtigere at etablere nogle solcelleanlæg.”

En europæisk vending

Det er en god nyhed for klimaet, at en række lande har sat fart på installationerne. Men det ville have været endnu bedre, hvis Europa havde holdt kadencen.

der vil fordoble Europas solcellekapacitet inden for tre år og installere 600 gigawatt inden 2030, knap en firdobling af den aktuelle EU-kapacitet på 159 gigawatt.

”Solenergi er særligt velegnet til de energiudfordringer, vi står over for lige nu. Teknologien kan rulles hurtigt ud og er billig,” sagde energikommissær Kadri Simson ved præsentationen og understregede, at hun og kollegerne vil sætte gang i en ”hurtig” og ”enorm” solcelleudbygning. På den lidt længere bane vil EU-Kommissionen pålægge alle nye bygninger at installere solceller. Store offentlige og private bygninger skal i 2027 opføres med solceller, mens private nybyggede boliger kan vente til 2029, hvis det står til kommissionen.

Et alternativ til store solcelleparker

EU-Kommissionen lægger op til, at mange solceller skal op på store tage. Og det er en fornuftig ide, vurderer professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

”Hvis man gerne vil den grønne omstilling, så er det her, vi skal have fuldt fokus,” siger han.

Over de seneste ti år er solcelleparker gået fra niche til dansk markedsdominans. Se figur 2.

Men parkerne er upopulære og optager plads på den landbrugsjord, som under den aktuelle globale fødevarekrise er blevet endnu mere dyrebar. Derfor skal solcelleudrulningen ifølge Brian Vad Mathiesen være baseret på store solceller, som monteres på sportshaller, parkeringspladser og fabriksbygninger. Det giver mere grøn strøm per håndværkertime. Og så er det tæt på byen, hvor strømmen skal bruges, og belastningen af det danske elnet er mindst mulig.

”Vi har rigeligt med tage, der er over 100 eller 200 kvadratmeter, hvor vi kan få enormt meget solcellestrøm,” siger han.

Tilbage i 2017 undersøgte Brian Vad Mathiesen sammen med en gruppe kolleger fra Aalborg Universitet, hvor stort potentiale der er i at opsætte solceller på de store tage. Ifølge forskernes beregninger har Danmark et potentiale for store taganlæg på 49.000 gigawatt-timer om året. Til sammenligning brugte Danmark 33.300 gigawatt-timer strøm i 2021.

”Potentialet overstiger langt det, vi kan integrere i vores elsystem, også selv om vi har to eller tre gange så højt et elforbrug, som vi har i dag,” siger Brian Vad Mathiesen.

Det potentiale er virksomhederne også ved at opdage. Ifølge Dansk Solcelleforenings Flemming Kristensen er udviklingen for de små solcelleanlæg gået i stå.

”Men efterhånden er virksomhederne også kommet frem til, at de vil deltage i den grønne omstilling. Der er solceller både en god løsning og en god forretning, fordi elprisen er steget ret vildt,” siger han.

De store taganlæg er ifølge både energiprofessoren og solcelleforeningsformanden en god ide, fordi de er placeret i bynære zoner. Med et nedslidt dansk elnet, der er presset af den elektrificering, som den grønne omstilling er baseret på, kan man spare meget bøvl ved at transportere strømmen over korte afstande.

Solcelleboomet på de danske hustage

Det giver god mening at producere strømmen så tæt på stikkontakten som muligt. Og det kommer næppe tættere på stikkontakten end at producere sin egen strøm på taget. I mange år ansporede staten borgere, der gerne ville bidrage til den grønne omstilling, til at sætte solceller op. Med nettomålerordningen kunne borgere lagre overskydende strøm på det offentlige elnet og hente samme mængde tilbage, når solen gik ned.

Ordningen blev indført i 2010 som en forsøgsordning, og en af dem, der var med til at udvikle den, er Jens Windeleff. I dag er han pensionist, men før det var han Energistyrelsens koordinator for solenergi gennem 30 år.

Han ærgrer sig over, at borgere, som i dag vil bidrage til den grønne omstilling, ikke har politisk opbakning til at komme i gang med at sætte solceller op på taget. Især i en situation som nu, hvor krigen i Ukraine og forsyningssikkerheden er kommet op på dagsordenen.

”Nu skal det gå stærkt. Og så er det bare ærgerligt, at mange gode folkelige initiativer er gået i stå,” siger han.

Windeleff har som embedsmand tjent under skiftende energiministre, fra den kristendemokratiske Jann Sjursen til Socialdemokratiets Svend Auken og Konservatives Connie Hedegaard. Han er medforfatter til en bog om den vedvarende energis udvikling i Danmark i perioden 1975-2000 og betegner solenergiens historie i dansk energipolitik som ”broget”.

Men med den nettomålerordning, Windeleff var med til at udvikle, kom der fart på.

Ifølge en analyse fra Dansk Energi var der i slutningen af 2010 cirka 750 solcelleanlæg i Danmark med en samlet installeret kapacitet på 2,4 megawatt. Det tal voksede til 22.000 anlæg med en samlet kapacitet på 114 megawatt

Og efter politisk pres blev ordningen lukket, fordi den blev fundet for lukrativ. En beslutning, Brian Vad Mathiesen aktivt var med til at promovere.

”Vi skal ikke tilbage til de gamle regler, hvor man fik tilskud til at sætte seks kilowatt op på et tag. Hvis man gerne vil have solceller på sit tag, må man betale hvad det koster,” siger han og understreger, at ens regler for solceller vil være bedst for den grønne omstilling.

Hvad med det folkelige bidrag?

Men med lukningen og det efterfølgende kraftige fald i solcelleopsætning på private ejendomme, forsvandt ifølge Jens Windeleff noget vigtigt.

”De store energiinvesteringer kræver folkelige bidrag. Den psykologiske værdi er en af de ting, Finansministeriet ikke regner på.”

Ifølge Jens Windeleff bør staten indføre en ny solcelleordning. Det behøver ikke være en kopi af den gamle nettomålerordning. For eksempel synes han, det er rimeligt, at solcelleejere betaler en afgift for at kunne ’parkere’ deres strøm på det fælles net. Men der må gerne være nogle økonomiske fordele ved at sætte liv i det folkelige engagement. For selv om den grønne omstilling haster lige nu, er det også en lang proces, der handler om, at alle skal indrette sig smartere.

”Det kræver en ændret mentalitet. Vi skal tilbage til, at den enkelte borgers bidrag til den lange udvikling er en sund ting,” siger han.

”Det er netop det, der er dilemmaet”, erkender Brian Vad Mathiesen.

Han har selv flere gange været ude med opfordringer til at lave flere økonomiske incitamenter til lokalt ejerskab i den danske energilovgivning. Men det lokale må ikke blive for småt.

”Jeg er fortaler for, at folk er med i den grønne omstilling og ser gerne, at borgerne får langt mere medejerskab.”

”Men hvis man kan få 50 procent mere vedvarende energi for pengene og derfor højere afkast ved, at en gruppe borgere går sammen om at få solceller etableret ovenpå en parkeringsplads nede for enden af villavejen eller på en fabriksbygning i nabolaget, så synes jeg bare, det giver langt mere mening at gøre.”

Hurtige solcelleparker og landsbydød

Ifølge Energistyrelsens beregninger vil en fortsættelse af den nuværende solcellepolitik betyde, at markanlæggene i 2035 vil stå for 83 procent af den samlede solcellestrøm. Mens antallet af taganlæg forventes at vokse beskedent, vil væksten i solcelleparker, de såkaldte markanlæg, eksplodere i de kommende år. Se figur 3.

Det vil de, fordi vi har travlt og vil have mest mulig effekt ud af pengene. Og der er markanlæggene umulige at komme udenom, forklarer Green Power Denmarks Jacob Klivager Vestergaard.

”Vil man have hastighed og effekt, så er det i høj grad her, man skal se hen,” siger han.

Jacob Klivager Vestergaard nævner Danmarks foreløbig største taganlæg til solceller, som er monteret ovenpå Rema 1000’s højvarelager i Horsens. Det har en effekt på to megawatt. Til sammenligning godkendte Aabenraa Kommune for halvandet år siden opførslen af en solcellepark, der med en kapacitet på 300 megawatt bliver Nordeuropas største. Denne 340 hektar store park, som European Energy skal opføre, kommer til at omkranse den lille landsby Hjolderup. Endda i en sådan grad, at det ifølge kilder i en artikel i netmediet Klimamonitor vil være med landsbydøden som en sandsynlig konsekvens.

Green Power Denmark har ret i, at solcelleparker er vejen frem, hvis man vil prioritere den hurtigste og billigste omstilling. Det er Marie Münster, professor i energisystemanalyse på DTU, ikke i tvivl om:

”Hvis vi skal have en masse vedvarende energi hurtigt, så er det måden at gøre det på,” siger hun og tilføjer: ”Desværre.”

Marie Münster deler ønsket om at gøre de grønne teknologier så lidt indgribende som muligt.

”Men teknologier har en læringskurve. Og det betyder, at man ofte skal op i skala og mængde, før de bliver omkostningseffektive.”

Derfor hilser hun også EU-Kommissionens RePowerEU-plan velkommen.

”Det vil være godt, hvis man ved hjælp af ny regulering kan presse markedet lidt, så løsningerne kommer ned i pris.”

På længere sigt håber Marie Münster, at solceller kan integreres i bygningers tage og vinduer. Men inden vi kommer dertil, er vi nødt til at afhjælpe det aktuelle pres for hurtig udrulning af vedvarende energi.

”Det positive er, at marken jo ikke er ødelagt for tid og evighed. Får vi nogle løsninger, så vi kan få solceller på tagene, så kan man fjerne solcellerne fra markerne, og så er de frie igen,” siger hun.