I Afrika er mobiltelefoner mere udbredte end adgang til strøm

Ti år efter at mobiltelefonerne begyndte at indtage det afrikanske kontinent, er de blevet hverdagskost i selv de fattigste lande. I nogle lande har flere indbyggere en telefon, men ikke i samme grad adgang til en stikkontakt.

Mobiltelefoner er i den grad blevet et udbredt fænomen på det afrikanske kontinent. 

I 2016 havde to femtedele af indbyggerne syd for Sahara en mobiltelefon. Den hurtige udvikling kommer helt uventet – blandt andet fordi mindre end halvdelen af befolkningerne i en del afrikanske lande har adgang til elektricitet.

Og i nogle lande er der flere, der har mobiltelefon end adgang til strøm, så mobilejerne må gå langt for at oplade telefonen eller
i det hele taget få signal.

Det viser en opgørelse, som det amerikanske tidsskrift The Economist har lavet.

Mobiltelefonerne har ændret livet for millioner af mennesker. De har nu fået kontakt til omverdenen. Telefonerne har givet de fattigere lande mere end bare at spare penge på at etablere et fastnettelefonsystem. For eksempel er mobile pengeoverførsler også blevet en del af afrikanernes hverdag og givet mange mulighed for at have en bankkonto, som de kan gå rundt med i lommen, skriver Economist.

Ifølge tidsskriftet har M-Pesa, der er et system til mobile pengeoverførsler, som danske Mobilepay, løftet to procent af de kenyanske husholdninger ud af fattigdom i perioden 2008 og 2014. 

Forrige artikel Andelen af udsatte unge har bidt sig fast Andelen af udsatte unge har bidt sig fast Næste artikel Private ejer tre fjerdedele af al dansk natur Private ejer tre fjerdedele af al dansk natur