I Lemvig får 9 ud af 10 unge en uddannelse

Nyheder fra Udkantsdanmark er ofte lidt dystre. Lukning af skoler, busruter og butikker eller fraflytning og forfald. Men det er ikke den fulde historie. Når det handler om at sikre de unge en studenterhue eller et svendebrev, så kan de fleste danske kommuner lære noget af Lemvig Kommune i det nordlige Vestjylland.
Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). Hele 90 procent af de unge i Lemvig Kommune får sig en ungdomsuddannelse, hvilket gør Lemvig til landets ottende bedste kommune på det parameter nærmest kun overgået af en håndfuld nordsjællandske kommuner i whiskybæltet. Lemvig opfylder derfor allerede nu regeringens målsætning om, at 90 procent af de unge i 2030 skal have en ungdomsuddannelse.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




