I tirsdags sagde Danmark vist nok farvel til folkeretten

Folketingets accept af, at NATO principielt kan gribe ind i konflikter uden FN-mandat, er et farligt brud med 50 års dansk udenrigspolitik - og med det allerhelligste i folkeretten. Det er vurderingen i et notat, som professor Ole Wæver har udarbejdet for Mandag Morgen. Ole Wæver kritiserer Folketingets beslutning fra sidste tirsdag for at være uklar og selvmodsigende. Men den er også skadelig for et lille land, der netop har brug for enstabil international retsorden, hvor stormagt som Rusland eller Iran ikke bare tager sig til rette. Det er først og fremmest USAs ønsker om en ny strategi for NATO, der har fremkaldt den danske kovending. Men det bidrager næppe til at øge værdien af NATO som stabilitetsfakto, set fra et europæisk perspektiv. Den største trussel mod NATO efter den kolde krig er kravet om, at pagten bruger sin magt i snart enhver konflikt for at demonstrere sin eksistensberettigelse. Det presser NATO til at blande sig uhensigtsmæssigt i konflikter som f.eks. i Kosovo, mener Ole Wæver.