ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Af Martin Rune Hoxer
Administrerende direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul
og
Andjalis Dalhoff Behbahani,
Innovation intern 

Man kan roligt sige, at uddannelse er efterstræbt i Sydkorea. Cirka 70 procent af befolkningen har gennemført en videregående uddannelse, og hele 98 procent har gennemført en gymnasial uddannelse.

I alt er der 13 millioner studerende i Sydkorea ud af landets 51,7 millioner indbyggere, hvilket svarer til, at hver fjerde koreaner er studerende. Landet har 191 universiteter, ét universitet per 270.000 indbyggere. Til sammenligning har Danmark 8 universiteter, ét per 726.000 indbyggere. 

Beliggende på en halvø og 70 procent dækket af bjerge er Sydkoreas tilgængelige areal ikke meget større end Danmarks. Landet er ikke rigt på naturressourcer, og man er derfor afhængig af viden fra dets uddannede befolkning.

Uddannelses- og eksamenskulturen er dybt rodfæstet i den sydkoreanske kultur. I gamle dage fik man tildelt land og social status, når man bestod de højere eksamener.

I dag er det stadig uddannelse, Sydkorea satser for at løse fremtidens problemer.

En af udfordringerne er den hastigt aldrende befolkning, der snart vil lægge pres på arbejdsmarkedet og skabe en voldsom ældrebyrde i samfundet. Sydkoreas aldersgruppe 65 år+ har den største stigning i verden, og gruppen forventes at stige fra 14,9 procent i 2019 til hele 46,5 procent i 2067. 

Vægten på uddannelse betyder også, at studerende er underlagt et stort kulturelt pres på at præstere i skolen – så stort er presset, at landet desværre

kæmper med høje selvmordsrater samt stigmatiserende depressioner blandt de unge studerende. 

For almindelige gymnasieelever er det ikke unormalt med en 14 timers skoledag, da privatundervisning, arrangeret og betalt af forældrene venter, når man endelig får fri fra skole. Der er intet, der tyder på, at presset bliver lettere for de studerende, hvis ikke der sker drastiske ændringer i uddannelsessystemet. 

Spørgsmålet er derfor, hvordan Sydkorea kan uddanne sin befolkning mere effektivt til at takle fremtidens udfordringer uden at forøge det massive uddannelsespres, så de unges generelle trivsel og velbefindende sikres. 

Educational technology

Et muligt svar er edtech eller edutech, altså educational technology, som længe har været i kraftig vækst i Sydkorea.

Tidligere tiders edtech var analog – eksempelvis kugleramme, passer og lineal. I dag er hjælpemidlerne digitaliseret, og det har skabt et væld af muligheder uddannelsesprogrammer og -tjenester, som kan skabe samarbejde på tværs og spille sammen med databehandling, 3D-modellering, kunstig intelligens og IoT. 

Edtech handler om at ændre måden, hvorpå vi tilgår læring, samt med hvilke læringsmetoder vi bearbejder viden. Med edtech er målet også at sikre, at studerende kan lære mere effektivt og gøre dette med en mere individualiseret læringstilgang, som passer med den enkeltes kognitive formåen.

Et eksempel er den koreanske edtech-virksomhed Classting. Classting er en platform, som tilbyder undervisningsmateriale fra børnehave- til universitetsniveau.

Der, hvor Classting virkelig skiller sig ud, er ved den individuelle læring. Classting analyserer elevernes præstationer, kortlægger elevernes individuelle læringskurver og tilpasser undervisningsmaterialet til den enkelte elev.

På den måde ”ser” værktøjet den enkelte elev og forholder sig til dennes behov meget bedre end en lærer, der skal overskue en klasse på 30 elever.

De individuelle læringskurver, som softwaren beregner, er desuden tilgængelige for læreren, der kan tilpasse undervisningen herefter. 

Danske virksomheder i Sydkorea

Men det er ikke bare sydkoreanske virksomheder, der laver edtech i Sydkorea. Sydkoreas uddannelseskultur har nemlig også vakt interesse blandt edtech-virksomheder i Danmark.

En af disse er Shape Robotics, der laver byg-selv-robotter til undervisningsbrug. Robotterne kommer i forskellige moduler, der kan sammensættes magnetisk på forskellige ledder og kanter, hvilket giver studerende mulighed for at lege med og bygge videre på robottens funktionalitet. Robotterne kan desuden på nem og intuitiv vis programmeres af den studerende 

Shape Robotics var i januar i Sydkorea på den årlige uddannelseskonference Educon i Seoul. Her repræsenterede de sammen med tre andre danske edtech-virksomheder den danske delegation, som deltog ved konferencen.

Danmarks deltagelse var organiseret af det danske innovationscenter i Seoul, og de tre virksomheder samt EdTech Denmark præsenterede deres løsninger ved konferencen og ved efterfølgende events i det ugelange program. Der var stor interesse for de danske tilgange til læring gennem ny teknologi.    

Shape Robotics på Educon 2020 i Sydkorea 

Den danske model: Leg og læring

Som et af verdens lykkeligste lande med fokus på læring gennem kreativitet er Danmark en interessant case for Sydkorea. 

I modsætning til Danmark er den sydkoreanske læringskultur mere lineær og med et større fokus på grundlæggende færdigheder og udenadslære. Det har været grundlaget for en række fremragende ingeniør- og teknologibaserede uddannelser.

Men Sydkorea kigger nu efter gode uddannelses- og efteruddannelseseksempler og tilgange fra andre lande, så deres egen approach kan suppleres med nye veje og tiltag,

Danmark skaber genlyd i Sydkorea. Lego er jo på mange måder også Danmarks førende ”edtech”-virksomhed, da klodserne ikke bare kan anvendes til leg, men også som udgangspunkt for at arbejde med robotter, læringsmiljøer og computerspil. 

Lego er blevet et billede på den danske kreativitet, hvor leg, læring og uddannelse spiller sammen. Samme koncept og grundtanke går igen hos de andre moderne danske edtech-virksomheder, der har besøgt Sydkorea, såsom Shape Robotics. 

Livslang læring fra Danmark  

I Danmark har vi også i højere grad købt ind på tanken om læring som en livslang, kontinuerlig proces, og i Danmark tillægges det værdi, at læringen sker gennem selvmotivation og frivillighed.

Det sydkoreanske uddannelsessystem er i mange henseender modsat, med fokus på formel, faktuel viden, som indlæres med henblik på de gymnasiale adgangseksaminer, der er afgørende for at komme ind på de rette universiteter. 

Der er imidlertid stigende interesse i Sydkorea for den mere holistiske danske tilgang til læring, til de danske folkehøjskoler og de tanker, som begyndte med N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. 

Med edtech skabes der en mulighed for at gøre op med Sydkoreas konservative uddannelsesstruktur. Edtech baner vejen for en mere individuel læringskultur, hvor det i højere grad forventes, at man selv skal tage ansvar for egen læring og forholde sig til egne udfordringer og styrker.

Dette ansvar for egen læring – den individuelle læring – er en kerneværdi i det danske uddannelsessystem og i nogen grad fundamentet for den livslange læring.

Lukning af skolerne på grund af covid-19 har nødvendiggjort, at Sydkorea i højere grad anvender og tester de teknologiske læringsteknologier, hvilket vurderes at få indflydelse på dets uddannelsessystem fremover. Måske er covid-19 den omvæltning, som det sydkoreanske uddannelsessystem har brug for.

Gennem lettere adgang til undervisningsmaterialer, uddannelsesplatforme og systemer, så kunne den nuværende omkalfatring af undervisningen tilmed bidrage til en kærkommen ny og mere innovativ tilgang til læring. 

Forrige artikel Skibe skal igen sejle på vindkraft Skibe skal igen sejle på vindkraft Næste artikel Klimakampen splitter rød blok Klimakampen splitter rød blok

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.