ICDK: Fødevareindustrien kan hente inspiration til udvikling i Galilæa

DIGITAL OMSTILLING Fødevareindustrien står midt i en uhørt transformation, blandt andet drevet af efterspørgslen på nye ingredienser og nye produktkategorier som plantebaseret kød og mælk. Danske virksomheder er i fuld gang – men de kunne passende hente inspiration i Israel, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv. 

Af Lasse Vinther-Grønning og Samuel Scheer
H.h.v. Direktør og Innovationsrådgiver, Innovation Centre Denmark, Tel Aviv 

Danmarks fødevareproducenter er i et globalt kapløb om at udvikle fremtidens fødevarer, der kan sikre den store danske landbrugseksport, som i dag tegner sig for cirka 30 procent af den samlede eksporterede vareværdi.

Det fordrer en konstant og højteknologisk udviklingsindsats i hele kæden fra gård til gaffel.

Et – måske lidt overraskende – sted at søge svar på, hvordan den udfordring løses, er i Galilæa.  

For de fleste læsere får ”Galilæa” nok først og fremmest tankerne til at spole tilbage til kristendomskundskab i folkeskolen. Jesus bespiste på mirakuløs vis 5.000 mennesker i Galilæa med fem bygbrød og to fisk.  

I dag forbindes Galilæa med noget helt andet – i hvert fald blandt internationale fødevareinvestorer, nemlig high risk-high gain-projekter. 

Galilæa ligger i den nordlige del af Israel, der grænser op til Libanon og Syrien, og er et af de mest frugtbare områder i Israel. Med forskellige klimazoner er det ideelt for diverse landbrugsaktiviteter. 

Men helt på samme måde som i flere landområder i Danmark har der på grund af mangel på lokale job været en konstant migration af unge fra landet mod byerne gennem de sidste årtier. Resultatet er klassisk affolkning og dårlig økonomi. Præcis som i Danmark.  

For omkring fem år siden begyndte tingene at ændre sig. I Tel Aviv, Israels notoriske iværksætterhub, indså flere og flere iværksættere, at der var hidtil uopdyrkede muligheder inden for fødevareinnovation, og de begyndte at rejse lokal kapital til det, der i dag er et buldrende innovationsøkosystem for food tech i Galilæa.  

Et eksempel er Nutrilees, ledet af CEO Yaki Harel. Nutrilees har udviklet en genbrugsteknologi, der omdanner affaldsprodukter fra vinproduktion til fødevareingredienser af høj kvalitet og med en høj næringsværdi. 

Virksomheden modtog sidste år en større millioninvestering fra IFF Frutarom, der er en af de tre største producenter af fødevareingredienser. 

De er nu på vej til at integrere deres meget nærende viningrediens i chokoladebarer, snacks og andre fødevarer, der er produceret af multinationale fødevaremærker, hvilket vil gøre det sundere for os alle at nyde de søde fornøjelser.

Et andet eksempel er  den lovende start-up Bluetree, har opfundet en unik teknologi til at fjerne en stor del af sukkeret fra presset frugtsaft, hvilket gør frugtsaft mindre fedende.

Også Bluetree har fået store investeringer gennem et konsortium bestående af lokale og internationale fødevarevirksomheder og venturekapital fonde fra både Israel og USA.

Et økosystem af startups, universiteter og myndigheder

Ikke længe efter at de første iværksættere så at sige ”plantede” startups ved Genesaret sø, begyndte globale food tech-virksomheder at strømme til Israel for at samarbejde og investere i det lokale økosystem. Mange af dem enten opkøbte lokale startups eller etablerede egne R&D-afdelinger.

Det blev bemærket af de lokale uddannelsesinstitutioner, der så en mulighed for at skabe synergier med food tech-bølgen. Det lokale college Tel Hai gik sammen med blandt andet en af landets førende investeringsfonde, Jerusalem Venture Partners, og skabte en innovationsalliance inden for fødevarer. 

I dag er der skabt et blomstrende startup-økosystem, der har bidraget til en fremtidsoptimisme i det nordligste Israel. Hjørnestenene i det blomstrende innovationsøkosystem inden for madteknologi tæller: 

En food tech-inkubator: Israels regering har forpligtet sig til 200 millioner danske kroner i investeringsincitamenter over for en privatdrevet inkubator, der drives (om end med reduceret økonomisk risiko) af nogle af de førende venturekapitalister og virksomheder i Israel.

Startups, der slutter sig til inkubatoren, modtager investeringer på op mod 10 millioner og får adgang til testfaciliteter, forretnings- og teknologisk vejledning og opfølgningsinvesteringer.

Det nationale fødevareinstitut: Regeringen i Israel har også forpligtet sig til at oprette et teknologimodningsinstitut, der skal bygge bro over de forskellige eksisterende akademiske institutioner.

Instituttet skal lette strømmen af ​​viden mellem den akademiske verden og industrien samt give en one-stop-shop for nystartede virksomheder samt lokale SMV'ere til at fremstille prøveprodukter. 

I tæt samarbejde med lederne af økosystemet i Galilæa har vi på Innovationscenteret søgt at indsprøjte dansk viden om fødevareteknologi, og vi har hjulpet med at lægge fundamentet for dansk-israelsk samarbejde inden for fødevareområdet.

Flere danske nøgleaktører i fødevareinnovationsøkosystemet har etableret stærke bånd til deres respektive kolleger i Israel, og over 20 danske agrifood-nystartede virksomheder er blevet uddannet af israelske serieiværksættere og venturekapitalister. 

Selv om vi ikke mener, at det endegyldige svar på, hvordan man sikrer dansk fødevareeksport i fremtiden, kun kan findes i Galilæa, så er vi overbeviste om, at tæt innovationssamarbejde med globale ledere som dem, vi finder i Israel, er afgørende for, at dansk food tech forbliver relevant i den evigt stigende efterspørgsel på nye ingredienser og nye produktkategorier. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammen med ICDK Tel Aviv udgivet en analyse af food tech i Israel. Den kan findes her

Forrige artikel Hvor fri er en fri kommune? Hvor fri er en fri kommune? Næste artikel Fem spørgsmål der fremmer både trivsel og performance Fem spørgsmål der fremmer både trivsel og performance
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!