Af Lasse Vinther-Grønning og Samuel Scheer
H.h.v. Direktør og Innovationsrådgiver, Innovation Centre Denmark, Tel Aviv 

Danmarks fødevareproducenter er i et globalt kapløb om at udvikle fremtidens fødevarer, der kan sikre den store danske landbrugseksport, som i dag tegner sig for cirka 30 procent af den samlede eksporterede vareværdi.

Det fordrer en konstant og højteknologisk udviklingsindsats i hele kæden fra gård til gaffel.

Et – måske lidt overraskende – sted at søge svar på, hvordan den udfordring løses, er i Galilæa.  

For de fleste læsere får ”Galilæa” nok først og fremmest tankerne til at spole tilbage til kristendomskundskab i folkeskolen. Jesus bespiste på mirakuløs vis 5.000 mennesker i Galilæa med fem bygbrød og to fisk.  

I dag forbindes Galilæa med noget helt andet – i hvert fald blandt internationale fødevareinvestorer, nemlig high risk-high gain-projekter. 

Galilæa ligger i den nordlige del af Israel, der grænser op til Libanon og Syrien, og er et af de mest frugtbare områder i Israel. Med forskellige klimazoner er det ideelt for diverse landbrugsaktiviteter. 

Men helt på samme måde som i flere landområder i Danmark har der på grund af mangel på lokale job været en konstant migration af unge fra landet mod byerne gennem de sidste årtier. Resultatet er klassisk affolkning og dårlig økonomi. Præcis som i Danmark.  

For omkring fem år siden begyndte tingene at ændre sig. I Tel Aviv, Israels notoriske iværksætterhub, indså flere og flere iværksættere, at der var hidtil uopdyrkede muligheder inden for fødevareinnovation, og de begyndte at rejse lokal kapital til det, der i dag er et buldrende innovationsøkosystem for food tech i Galilæa.  

Et eksempel er Nutrilees, ledet af CEO Yaki Harel. Nutrilees har udviklet en genbrugsteknologi, der omdanner affaldsprodukter fra vinproduktion til fødevareingredienser af høj kvalitet og med en høj næringsværdi. 

Virksomheden modtog sidste år en større millioninvestering fra IFF Frutarom, der er en af de tre største producenter af fødevareingredienser. 

De er nu på vej til at integrere deres meget nærende viningrediens i chokoladebarer, snacks og andre fødevarer, der er produceret af multinationale fødevaremærker, hvilket vil gøre det sundere for os alle at nyde de søde fornøjelser.

Et andet eksempel er  den lovende start-up Bluetree, har opfundet en unik teknologi til at fjerne en stor del af sukkeret fra presset frugtsaft, hvilket gør frugtsaft mindre fedende.

Også Bluetree har fået store investeringer gennem et konsortium bestående af lokale og internationale fødevarevirksomheder og venturekapital fonde fra både Israel og USA.

Et økosystem af startups, universiteter og myndigheder

Ikke længe efter at de første iværksættere så at sige ”plantede” startups ved Genesaret sø, begyndte globale food tech-virksomheder at strømme til Israel for at samarbejde og investere i det lokale økosystem. Mange af dem enten opkøbte lokale startups eller etablerede egne R&D-afdelinger.

Det blev bemærket af de lokale uddannelsesinstitutioner, der så en mulighed for at skabe synergier med food tech-bølgen. Det lokale college Tel Hai gik sammen med blandt andet en af landets førende investeringsfonde, Jerusalem Venture Partners, og skabte en innovationsalliance inden for fødevarer. 

I dag er der skabt et blomstrende startup-økosystem, der har bidraget til en fremtidsoptimisme i det nordligste Israel. Hjørnestenene i det blomstrende innovationsøkosystem inden for madteknologi tæller: 

En food tech-inkubator: Israels regering har forpligtet sig til 200 millioner danske kroner i investeringsincitamenter over for en privatdrevet inkubator, der drives (om end med reduceret økonomisk risiko) af nogle af de førende venturekapitalister og virksomheder i Israel.

Startups, der slutter sig til inkubatoren, modtager investeringer på op mod 10 millioner og får adgang til testfaciliteter, forretnings- og teknologisk vejledning og opfølgningsinvesteringer.

Det nationale fødevareinstitut: Regeringen i Israel har også forpligtet sig til at oprette et teknologimodningsinstitut, der skal bygge bro over de forskellige eksisterende akademiske institutioner.

Instituttet skal lette strømmen af ​​viden mellem den akademiske verden og industrien samt give en one-stop-shop for nystartede virksomheder samt lokale SMV'ere til at fremstille prøveprodukter. 

I tæt samarbejde med lederne af økosystemet i Galilæa har vi på Innovationscenteret søgt at indsprøjte dansk viden om fødevareteknologi, og vi har hjulpet med at lægge fundamentet for dansk-israelsk samarbejde inden for fødevareområdet.

Flere danske nøgleaktører i fødevareinnovationsøkosystemet har etableret stærke bånd til deres respektive kolleger i Israel, og over 20 danske agrifood-nystartede virksomheder er blevet uddannet af israelske serieiværksættere og venturekapitalister. 

Selv om vi ikke mener, at det endegyldige svar på, hvordan man sikrer dansk fødevareeksport i fremtiden, kun kan findes i Galilæa, så er vi overbeviste om, at tæt innovationssamarbejde med globale ledere som dem, vi finder i Israel, er afgørende for, at dansk food tech forbliver relevant i den evigt stigende efterspørgsel på nye ingredienser og nye produktkategorier. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammen med ICDK Tel Aviv udgivet en analyse af food tech i Israel. Den kan findes her.