ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien

KOMMENTAR: Det kan stadig være svært at betale med kort på de tyske rastepladser, og det er en god idé at medbringe en madpakke, når du skal en tur på tysk borgerservice. Tyskerne halter noget efter med hensyn til digitalisering, til gengæld er den sydtyske sektor for luft- og rumfart klar til ”lift off”, skriver Innovation Centre Denmark i München.

Af Jon Frederik Pers
Team leader, Innovation Centre Denmark, München 

En stærk bilindustri, mange maskinproducenter og tonsvis af teknologivirksomheder. Det er, hvad Bayern er særligt kendt for. 

Men i de seneste år har den sydtyske delstat rettet sin opmærksomhed mod en helt ny industri: luft- og rumfart. Til manges overraskelse præsenterede den bayerske ministerpræsident, Markus Söder, i 2018 en ny rumfartsstrategi for Bayern.

Strategien indebærer, at der skal bygges et Space Vally-udviklingscenter i München for 90 millioner euro og oprettes 30 nye professorater. Der skal også bygges en ny testbane for Hyperloop-projektet – et superhurtigt tog, der svæver på en magnetbane i en lufttom tunnel.

“Bayern er førende på området. Vi investerer i digitalisering, robotteknologi, kunstig intelligens, Hyperloop og rumrejser,” sagde Markus Söder, da han lancerede strategien “Bavaria One: Mission Future” – hvis logo i øvrigt forestiller ministerpræsidenten selv. 

Strategien blev modtaget med kritik og latter, men også en undren. For skal Bayern nu være europamester i rumfartsteknologi? Faktisk er man allerede godt på vej. 

Sydtyske raketter på arktiske affyringsramper

Den tyske rumfartsvirksomhed OHB SE offentliggjorde i slutningen af september et samarbejde med det bayerske datterselskab Rocket Factory Augsburg (RFA) og norske Andøya Space (ASC). Projektet går ud på at oprette en rumhavn med affyringsramper for små og mellemstore raketter på øen Andøya i det nordlige Norge til primært arktiske affyringer.

Det bliver igangsat i 2022, og på det tidspunkt vil det være den anden rumhavn i Skandinavien.

Den første eksisterer nemlig allerede i Sverige, der gjorde sig bemærket, da regeringen i midten af oktober meddelte, at der var sat 90 millioner svenske kroner af til at udvide testfaciliteterne i den arktiske rumhavn Esrange i Nordsverige, hvor der allerede i 2022 skal sendes små satellitter i omløb.

Men også her er den tyske rumindustri involveret. Ifølge den svenske rumfartsorganisation er det, ligesom på Andøya, Rocket Factory Augsburg, der skal stå for de første testaffyringer. Det sker i samarbejde med bayerske Isar Aerospace.

Rumfartens anvendelser er rettet mod jorden – ikke rummet

Over en tredjedel af omsætningen i den tyske rumfart- og satellitindustri bliver genereret i Bayern. Omkring 550 virksomheder beskæftiger sig med luft- og rumfart, og 150 af dem er specialiseret i satellitnavigation. Tæller vi luftfartssektoren med, er 60.000 mennesker ansat i industrien.

Alene i Bayern vel at mærke.

En betydelig del af den samlede omsætning i industrien (350 millioner euro, 2,7 milliarder danske kroner) ligger i toppen af fødekæden – i virksomheder som Airbus, IABG, Liebherr, MTU Aero Engines, Diehl og førnævnte OHB SE. Men man finder også mange mindre og mellemstore virksomheder, der allerede i dag definerer fremtiden for den samlede industri 

Men hvorfor er netop luft- og rumfartindustrien så langt fremme i Bayern? Det skyldes ikke bare den bayerske delstatsregering, men også den fremtrædende rolle, som de regionale forskningsinstitutioner spiller.

Med Deutsches Zentrum für Luft- und Rumfart (DLR), Münchens Tekniske Universitet (TUM)innovationspartnerskabet Ludwig Bölkow Campus samt startup-fællesskabet ESA Business Incubation Centre indtager Bayern en ubestridt førerposition inden for rumfartsforskning i Tyskland. 

Da TUM åbnede sit nye Luft-, Rumfart og Geodæsi-institut i Space Valley i foråret, fastslog universitetets direktør, Michael Klimke, at forskningen hverken har Månen eller Mars som omdrejningspunkt, men livet på Jorden. 

Konkret handler det om at generere viden og udvikle værktøjer, der gør os i stand til bedre at forstå vores planet og globale udfordringer som temperaturstigninger og de konsekvenser, der følger med. 

Vi må også formode, at den bayerske regerings interesse i luft- og rumfart hænger sammen med innovationskraften, som netop denne sektor indebærer. Luft- og rumfart er en teknologisk bæredygtig investering og har potentialet til i fremtiden at blive en sektor på højde med det, bilindustrien har været indtil i dag.

De sydtyske satsninger kan også være en stor potentiel gevinst for den danske rumfartsindustri, både med hensyn til at tiltrække investorer og for strategiske samarbejder inden for klimaforandringer, kunstig intelligens, droneteknologi og en lang række fremtidsområder, der indordner sig den tyske rumfartsdagsorden.

Isar Aerospace 
Isar Aerospace blev grundlagt i 2018 med prominente investorer som Vito Ventures, Airbus Ventures, UnternehmerTUM Ventures og Earlybird i ryggen. Isar Aerospace, der er opkaldt efter floden, der løber gennem den bayerske hovedstad, München, udvikler raketter for bæredygtig opsendelse af primært små og mellemstore satellitter og konstellationer med en nyttelast på 600 kilo.

 Rocket Factory Augsburg (RFA)
I byen Augsburg 80 kilometer nordøst for München udvikler, producerer og opsender virksomheden RFA raketter med en nyttelast på 1,1 ton. Virksomheden, der blev grundlagt i 2018 og altså er forholdsvis ung, er et spin-out fra virksomheden OHB SE. Ud over OHB SE som den vigtigste partner er Rocket Factor støtter af münchenbaserede Apollo Capital Partners.

Forrige artikel Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder Næste artikel EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.